Læserbrev

Uddannelse – til hvem?

Lars Løkke Rasmussen bør hjælpe drenge og piger i hele samfundet gennem ressourcer til folkeskolen.
Debat
7. februar 2018

Mogens Bille anbefaler i Politiken den 1. februar, at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i sit regeringsarbejde sørger for at give – hårdt tiltrængte – ressourcer til folkeskolen i stedet for kun at støtte ’drenge på kanten’ via LøkkeFonden.

Det har Mogens Bille helt ret i, men partiet Venstre har desværre gennem årene forandret sig fra i 1870 at være et venstrefløjsparti, der med Grundtvig gik ind for, at børn skulle gå i skole og bønderkarle sendes på højskole. Siden har det gamle bondeparti skiftet farve og placeret sig på højrefløjen. Det ses blandt andet omkring Venstres uddannelsespolitik.

Efter Anden Verdenskrig følte den danske landmand i 1950’erne og 1960’erne, at det med uddannelse ikke var så vigtigt endda. Ungdommen havde været på højskole og kunne nu både læse, skrive og tage ordet i forsamlinger. Landmændenes job var at passe køer, så og høste på den fædrene jord, og mere var der ikke behov for.

Disse tanker om at mere uddannelse ikke er nødvendigt, er gået videre helt op til i dag. Det skinner igennem, at Venstre-regeringen igen og igen går imod uddannelse. Og hvorfor? Det er svært at forstå. I 2013 støttede Venstre vedtagelsen af den katastrofale skolereform, der i mange år fortsat vil slå fremtiden i stykker for vores børn og ungdom. Resultatet var, at de professionelle lærerkræfter flygtede, lærerne sagde op, og folkeskolen står i dag med undervisere uden læreruddannelse.

Mogens Bille, du har ret. Vores statsminister burde forsøge at hjælpe ikke kun ’drenge på kanten’, men drenge og piger i hele samfundet.

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Dobbeltmoralen skriger til himlen, så det er svært ikke at få ondt i ørerne.
Mens den nuværende regering med sine stramninger i de økonomiske vilkår for de fattigste producerer nye drenge - og piger - på kanten, eller ude over kanten i tusindvis, profilerer statsministeren sig på at redde nogle få håndfulde.
Det er i sandhed fattigdom - i ånden!