Kronik

Udflytningen er en kærkommen mulighed for at tage hævn over københavnerne og de kulturradikale

Regeringen vil gerne hjælpe de danske udkanter, men den definerer dem kun som noget geografisk. Jo længere væk fra København, desto mere udkant. Men der er mange andre former for udkanter: etniske, økonomiske, religiøse og kulturelle. Og dem tager de aktuelle udspil ikke højde for
Regeringen vil gerne hjælpe de danske udkanter, men den definerer dem kun som noget geografisk. Jo længere væk fra København, desto mere udkant. Men der er mange andre former for udkanter: etniske, økonomiske, religiøse og kulturelle. Og dem tager de aktuelle udspil ikke højde for

Martin Dam Kristensen

6. februar 2018

Det er onsdag eftermiddag. Jeg sidder i toget på vej fra København til Vestjylland. Jeg skal ud til en af de hvide pletter på danmarkskortet.

Ifølge innovationsminister Sophie Løhde (V) er ’hvide pletter’ betegnelsen på de lokaliteter, som udflytningen af Statens arbejdspladser endnu ikke har beriget med en stump af en statslig styrelse, og den slags pletter truer både sammenhængskraften og den danske balance.

Sophie Løhde beklager, at der var hvide pletter efter den første udflytning, men hun håber, at den anden udflytning vil råde bod på skaden. Der er dog endnu steder, der ikke har fået et statsligt organ. Et af disse steder er min barndoms landsby, Hemmet, der ligger i det yderste Vestjylland.

Der er ellers en del tomme huse i sognet. Jeg er således bekendt med en nedlagt svinefarm med store tomme bygninger, hvor der vil være masser af plads til en udflyttet styrelse, og så følger der gylletank med.

Jeg skal til Hemmet, men ikke for at blive udflyttet. Jeg skal såmænd bare besøge min søster, der bor der.

Hvad udflytningen angår, så hedder det sig, at Danmark er trukket skævt, og afstanden mellem hovedstad og provins er blevet større end nogensinde før. Det har statsministeren sagt mange gange, men jeg tror ikke på ham. Efter min opfattelse er de enkelte dele af Danmark tættere forbundet end nogensinde før.

Da jeg var 12 år, tog jeg for eksempel på en sommerferietur fra Vestjylland til København. Jeg måtte hjemmefra ved syvtiden om morgenen og var i København ved syvtiden om aftenen. Så lang tid tog den tur. Senere kom min halvfætter fra København på besøg i Vestjylland, og han kunne ikke forstå, hvad vi sagde, for vi talte vestjysk og sagde ’a’ i stedet for ’jeg’.

Nu er det helt anderledes. I dag forstår alle hinanden, og det tager kun få timer at rejse fra den ene ende af landet til den anden, så glad og fornøjet er jeg, mens jeg sidder der i kupeen. Snart flintrer Korsør forbi, så er det tunellen under Storebælt, og så er det Nyborg og Odense. l hver af disse byer er der udkanter. De færreste af dem har dog noget med geografi at gøre.

Sagen er jo, at der er mange forskellige slags udkanter, der hver for sig har mindst lige så stor betydning som de geografisk bestemte. Er man gammel, er man havnet i en aldersudkant. Er man fattig, er man placeret i en økonomisk udkant. Der er religiøse, erhvervsmæssige, etniske og kulturelle udkanter. Ingen af dem er med i regeringens plan for de områder af landet, der nu skal reddes. Det er ren geografi og intet andet.

Fredericia til Jelling

Toget holder sig til køreplanen, så vi ankommer til Fredericia til den planlagte tid. Alt er godt, bortset fra den detalje, at der åbenbart mangler en togfører, så vi må vente, indtil de finder en, der kan køre os videre.

Efter et kvarters tid har DSB åbenbart fundet sådan en, for pludselig sætter toget sig i bevægelse, og snart er vi i Vejle. Byen har netop fået tildelt hele fem nye politibetjente, så det er uden tvivl en lykkelig by, men vi skal videre.

Da vi kommer til Grejsdalen, viser det sig, at signalsystemet er i uorden, så vi må kun køre 40 kilometer i timen. Men så får vi også god tid til at nyde den smukke dal med de skovklædte skrænter til begge sider og den rislende bæk i bunden.

Jovist, Danmark er et herligt land, og efter endnu en stund ruller vi roligt ind i Jyllands gamle hovedstad, Jelling. Dette er Dansk Folkepartis hjerteland. Her er der runer, jysk kongemagt og stensat fortid fra en tid, der ikke kendte til så nedbrydende elementer som københavnere og kulturradikale. Muslimer var der heller ingen af, så der er noget at leve op til. Står det til Dansk Folkeparti bliver såvel København som DR nedlagt, Vikingeskibsmuseet bliver stråtækt og Nationalmuseet bliver flyttet til Jelling. Det vil give dem hævnens bitre fryd.

Ingen bør nemlig glemme, at på det kulturpolitiske område er Dansk Folkeparti på tabernes hold. Listen over kulturelle nederlag er længere end kongerækken, og bitterheden er stor. Hadet til samtiden er lige så stor, og det har altsammen medført, at partiet har danmarksrekord i negativitet.

Der er ingenting, der er godt nok, og hvad Danmark angår, siger de ganske vist, at de elsker det, men praksis viser, at de ikke kan udstå det i sin nuværende udgave. Udflytningen er en kærkommen mulighed for at tage hævn over københavnerne, kulturradikale og DR. Ak, hvor trist, og udenfor regner det. Dråberne løber som tårer ned over ruderne.

Herning Station

Et par kilometer længere henne er der mere tristesse. Toget kører ind på et sidespor og holder stille. Vi skal vente på, at et modkørende tog passerer, og da vi adstadigt lunter videre, må jeg erkende, at vi ikke når til Herning, før toget til Skjern er kørt.

Der bliver kort sagt mere ventetid, men fra tidligere besøg på Herning Station ved jeg, at der på første sal er en veludstyret kiosk med gode aviser og en cafe, så der kan jeg sagtens få en times tid til at gå.

Men ak, ved ankomsten viser det sig, at kiosken er lukket. Gitterporten rullet ned. Vinduerne blokeret med store afblændingsplader. Det er til at få ondt i hjertet af, men ved siden af den blokerede indgangsdør har forudseende herningensere hængt en hjertestarter. Jeg takker for den ringe trøst og kigger mig omkring.

Den kolde ventesal er fyldt med hættebærende børn og unge, der holder deres iPhones i hænderne. De sidder og står langs væggene som en flok sortklædte narcissister, der hver især er fordybet i sit eget lommespejl, men de er dog mere end det. De er forbundet med hele verden. De er dele af et globalt netværk, der i sig selv er et dementi af påstanden om, at verden regeres af et enstrenget system, hvor magten sidder i et københavnsk centrum, og hvor Herning og den øvrige del af Jylland befinder sig i periferien.

Sådan fungerer verden ikke mere. Internettet er et flerdimensionalt netværk med omskiftelige centre for magt. Hvis Sophie Løhde vil tættere på virkeligheden, kan hun passende tage en tur til ventesalen på Herning station, men det gør hun ikke. Udflytningen handler slet ikke om nutiden. Den er en reaktion på et magt- og kommunikationssystem, der fungerede engang i forrige århundrede.

Skjern

Efter en times ventetid kommer toget til Skjern, hvor min søster venter på mig. Hun er glad for at bo i Ringkøbing-Skjern Kommune. Det er de fleste af de andre indbyggere der også. Faktisk hører de til blandt de mest tilfredse i Danmark, men kommunen er da heller ikke en typisk udkant.

Her ligger store moderne virksomheder som Vestas og Arla. Her laves whisky i verdensklasse, og vindmøllerne leverer elektricitet til såvel Tyskland som Norge. Erhvervslivet udviser stabil vækst. En tredjedel af virksomhederne har ansat flere medarbejdere i det forløbne år, og arbejdsløsheden er nede på 2,5 procent.

Hvad der halter, er det offentlige transportsystem, men det er påfaldende, at ingen af de mange statslige arbejdspladser, der skal flyttes fra København til provinsen, tager sigte på at forbedre dette syge system. Tværtimod har regeringen ønsker om at beskære tilskuddet til DSB med 207 millioner kroner i 2018 og med et stigende beløb i de følgende år.

Således er tallenes triste tale, men udenfor ligger Skjernådalen med sine oversvømmede enge. Vandet slår med krappe bølger mod vejens rabatter, og pludselig åbner skydækket sig. En gylden solnedgang kaster et sidelys ind over ådalen og får Lønborg Kirkes hvide tårn til at lyse mod den mørke vinterhimmel. Da forstår jeg godt, at min søster elsker sin hjemegn. Det gør jeg også.

Min søster bor godt nok i en udkant, men hun har så meget livshumør og energi, at hun kan forvandle enhver udkant til et centrum. Det behøver hun ikke hjælp fra Sophie Løhde til. Hun kan selv. Det er der mange, der kan, i hendes vestjyske omgivelser.

Egon Clausen er journalist, forfatter og vestjyde. Han udkommer i dag med bogen ’Hvide pletter – en kritik af statens udflytning’.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jens Carstensen
  • Christian Mondrup
  • Maiken Guttorm
  • Torben K L Jensen
  • Eva Schwanenflügel
  • Henrik Klausen
  • Flemming Berger
  • Niels Duus Nielsen
  • Viggo Okholm
  • Dorte Sørensen
  • Ervin Lazar
  • Maj-Britt Kent Hansen
  • Tommy Clausen
  • Anker Nielsen
Jens Carstensen, Christian Mondrup, Maiken Guttorm, Torben K L Jensen, Eva Schwanenflügel, Henrik Klausen, Flemming Berger, Niels Duus Nielsen, Viggo Okholm, Dorte Sørensen, Ervin Lazar, Maj-Britt Kent Hansen, Tommy Clausen og Anker Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lise Lotte Rahbek

Danmark er et herligt land, og efter endnu en stund ruller vi roligt ind i Jyllands gamle hovedstad, Jelling. Dette er Dansk Folkepartis hjerteland. Her er der runer, jysk kongemagt og stensat fortid fra en tid, der ikke kendte til så nedbrydende elementer som københavnere og kulturradikale.

Jojo og i nutiden er asylcenteret i Jelling og dets beboere en indtil videre blivende bestanddel af byen.

Eva Schwanenflügel, Karsten Aaen og Tommy Clausen anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Ja asylcentret er smænd det ældste i DK. For et år siden var der en hel klasse fra egnen der tog til København for at protestere mod udvisning af en klassekammerat. I det DF-dominerede område gik deres børn på barikaderne. Det er ikke sket i det røde København for her går de rigtige meningers børn slet ikke i skole med muslimerne, men på rare privatskoler.
At togsystemet fungerer ad htil har vel ikke noget med Løhde at gøre og at Egon Clausen er født i Hemmet men de sidste mange mange år har boet København gør ham vel mere til en københavner end til vestjyde. Da man for mogle år siden fravalgte Herning som grandprixby fordi det lå far away formøblede DR millioner på dette flop, så ku de bønder lære det.. En udflytning af 4000 arbejdspladser er symbolpolitik ingen tvivl om det. En lukning af en møbelfabrik ikke langt fra Herning og som rammer 700 bliver dårligt nok omtalt i Information, selv om det vel snarere svarer til en lussing på over 10000 når der sammenlignes med hovedstaden. De par kulturradikale det skulle gå ud over i København finder nemt et arbejde, mens arbejsmændene I Tvilum skal til Kina.

Det har intet at gøre med "at tage hævn over københavnerne", men derimod alt at gøre med en retfærdig fordeling af statslige arbejdspladser, så det bare tilnærmelsesvist svarer til fordelingen af indbyggere (og dermed potentielle medarbejdere) i de forskellige dele af landet.

Alt i dette land drejer sig altså ikke om København, hvis nogen skulle tro det.

Povl Jensen, Morten Clausen, Flemming Berger og niels astrup anbefalede denne kommentar

Jeg tror af mange grunde, man skal være tilbageholdende og lade balletten være, hvor den er, på Kongens Nytorv, i Kongens by. Men ellers bør statsonstitutionerne, styrelserne, direktorater og fanden og hans pumpestok flyttes så langt væk fra hovedstaden som muligt. Ikke til Aarhus, ikke til Odense, men så langt væk, at pendling er udelukket. Til Thy, til Sønderjylland, til Bornholm og til nordspidsen af Langeland. Til de geografiske udkanter.

Jeg tror af mange grunde, man skal være tilbageholdende og lade balletten være, hvor den er, på Kongens Nytorv, i Kongens by. Men ellers bør statsonstitutionerne, styrelserne, direktorater og fanden og hans pumpestok flyttes så langt væk fra hovedstaden som muligt. Ikke til Aarhus, ikke til Odense, men så langt væk, at pendling er udelukket. Til Thy, til Sønderjylland, til Bornholm og til nordspidsen af Langeland. Til de geografiske udkanter.

Det er svært at se noget egentligt argument mod udflytningen i denne kronik, andet end en personlig udtrykt modvilje. Ja der er mange andre store, og for så vidt større problemer, som f.eks. fattigdom, men det kan bare aldrig blive noget argument mod nærværende problemstilling, der handler om at gøre op med en skæv fordeling af statslige institutioner. At vi er bedre forbundet med infrastruktur end tidligere, og at globale netværk gør op med periferi og centrum, er et argument som bider sig selv i halen, for så kan det jo heller ikke være noget problem, hvis statsinstitutionerne ligger i selv de alleryderste udkanter. I Vestjylland kan man selv, hedder det sig. Man kan lave whisky og holde et højt humør. Altså burde man klare sig selv og pænt holde sig til produktionsarbejde, og overlade velbetalte offentlige stillinger og statslig myndighed til københavnerne, eller hvad? At der findes ressourcestærke mennesker i udkanten, viser vel bare at statsinstitutionerne vil kunne få et velfungerende miljø at virke i, med henblik på rekruttering mm..

Man kan nok gå ud fra, at desto større et problem det er for københavnerne, at institutionerne flytter ud, desto større er gevinsten tilsvarende for de områder der modtager dem. Eller jo mere ballade der er om udflytningerne, jo mere understreges det, at det faktisk betyder noget hvor institutionerne ligger.

Den dag de flytter Folketinget til Hvide Sande og Statsministeriet til Nexø, vil jeg muligvis tro på, at dette ikke har noget at gøre med hævn over københavnerne og de kulturradikale.

Maiken Guttorm, Eva Schwanenflügel, Henrik Klausen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

@ Hans Larsen.

Jeg kan ikke se, at den konkrete placering af bestemte statslige enheder har noget med "had mod København"-argumentet at gøre.

Uanset hvad, så er det altså et dårligt og København-centrisk argument, der antager, at resten af landet konstant tænker på hovedstaden (hint: Det gør resten af landet ikke. Så vigtig er København ikke).

Henrik Klausen

Venstres anti-københavneri er blot en politisk strategi for at tilbageerobre provinsvælgere fra DF. De kappes om at splitte landet ad.

Nogle statslige institutioner er meget administrative og kan godt flyttes. Men andre er meget faglige og afhænger af arbejdskraft, som man kan få i rigelige mængder i København, men er svær at finde i f.eks. Skjern. Andre igen har deres område forbundet til aktiviteter, der overvejende foregår i København. De skal dermed bruge en masse arbejdstid på at rejse. Danmark vil altså få en dårligere og mere ineffektiv offentlig sektor af udflytningen.

Er det meningen? Eller er folk her bare ligeglade med, om det offentlige kører godt? Har man så ondt i sjælen, at man kun kan få det bedre ved at nedgøre dygtige københavnere?

Henrik Leffers, Rasmus Knus, Eva Schwanenflügel, Kim Houmøller, Hans Larsen og Jens Thaarup Nyberg anbefalede denne kommentar

"Har man så ondt i sjælen, at man kun kan få det bedre ved at nedgøre dygtige københavnere".

Som skrevet ovenfor, så nej. Det har ikke noget med det at gøre, og jeg vil da egentlig gerne have mig frabedt at min (og mange andres) sygeliggøres.

Folk kan også være dygtige udenfor København. Det viser de første erfaringer faktisk.

Der ligger også universiteter i Jylland og på Fyn, og de uddanner kandidater der er lige så fagligt stærke som i København.