Læserbrev

Et uforsvarligt eksperiment

Investeringer i de mindste er altafgørende. Og oven i købet en god investering. Alligevel lader vi de mindste i stikken, når vi lader én pædagogisk medarbejder alene med 10, 17, 20 børn eller flere
8. februar 2018

De første år er de vigtigste for at sikre børn den bedste chance. Allerede når vores børn når seksårsalderen og drager afsted til første skoledag, kan det være for sent at rette op på de spor, en mangelfuld tidlig indsats kan have efterladt.

James Heckman har fået Nobelprisen for at fortælle os det: Investeringer i de mindste er altafgørende. Og så er de oven i hatten en god investering.

Alligevel har vi over hele landet gang i et uforsvarligt eksperiment, hvor vi lader de mindste i stikken. Hvor vi, trods vores viden på området, lader én pædagogisk medarbejder alene med 10, 17, 20 børn eller flere.

Forældre ryster mistroisk på hovedet, når vi bekræfter, at der ikke findes en lovfæstet grænse for, hvor mange børn der må dele én pædagogisk medarbejder.

Vores minister kalder lovfæstede regler for rigide. Vi fristes til at betegne de manglende regler som fravær af ansvar.

17 børn til én medarbejder. Og vi taler ikke om en speciel dag, hvor alting ramler, og flere medarbejdere ligger syge, men om en ganske almindelig dag. Man skal ikke være et matematisk geni for at regne ud, at lille Sofies og Ocsars kontakt med en voksen bliver meget begrænset.

Vi kan ikke fortsat negligere forskningens tydelige konklusioner om betydningen af stabil og engageret voksenkontakt i de første leveår. Vi kan ikke fortsat overhøre forældrenes og de pædagogiske medarbejderes bekymringer omkring manglende omsorg, nærvær og opmærksomhed.

Børn mistrives af mangel på voksenkontakt, det pædagogiske personale plages af dårlig samvittighed, slides op og går ned med stress og sygdom. Forældre martres af ringe forhold i vores dagtilbud, manglende balance i familie og arbejdsliv og overvejer at kaste håndklædet i ringen og forlade hamsterhjulet.

Vi har ikke råd til at lade være med at investere i flere veluddannede pædagogiske medarbejdere til vores børn.

Det er en sprængfarlig bombe, der vil ryste vores samfund, når den for alvor går af. For ingen med indsigt i hverdagen på krokodillestuen kan stå inde for det eksperiment, vi er i gang med.

Louise Gjervig Lehn er formand for FOLA Forældrenes Landsforening, Flemming Linnebjerg Rasmussen er formand for Odense Forældreorganisation, Julie Kyndesgaard er formand for Københavns Forældreorganisation,  Andreas Brandrup Elkjær er formand for Roskilde Forældreorganisation,  Morten Bowman er formand for Århus Forældreorganisation og Per Larsen er formand for Svendborg Forældreorganisation.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Lise Lotte Rahbek
  • Eva Schwanenflügel
Lise Lotte Rahbek og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

Kunne ikke være mere enig.
Det er alarmerende kortsigtet at der ikke fastsættes minimums-normeringer i daginstitutionerne.
Især uddannet personale er ved at blive en undtagelse, det gælder også i folkeskolen. For det er langt billigere at ansætte medhjælpere.
Men samfundet kommer til at betale en langt større pris når børn ikke lykkes med livet, fordi der er blevet sparet helt ind til benet i deres opvækst. Det samme gør børnene og deres forældre.

Hans Houmøller

Jeg er også helt enig i i dholdet, og jeg håber, I retter henvendelse til lokale politikere i kommunerne, hvor den slags bestemmes.