Man ved, at man er i ægte opposition, når det ikke pynter på CV’et

Går man ind for ægte ligeværd, bør man anerkende forskelle mellem folk og kæmpe for alles ret til at bevare egen identitet i eget land. Det betyder et oprør mod fortidens forestilling om ligeværd – for ikke alle vil være som os
Går man ind for ægte ligeværd, bør man anerkende forskelle mellem folk og kæmpe for alles ret til at bevare egen identitet i eget land. Det betyder et oprør mod fortidens forestilling om ligeværd – for ikke alle vil være som os

Mikkel Lock Svendborg

Debat
8. februar 2018

Vi blev i forbindelse med Søren Bøllingtoft Knudsens (SBK) kronik d. 31 januar i Information budt på et glas vin. Hvad der i både farve og bouquet lignede en formfyldt, kraftig og sød rødvin, viste sig dog at være noget helt andet. Vi har nemlig smagt vinen før og kunne genkende den for, hvad den var; gammel vin på nye flasker. En vin vi i dag til stadighed mærker tømmermændene efter. Mere præcist årgang 1968 – en årgang der bestemt ikke er ældet med ynde.

SBK fremhæver i sin kronik, hvad han opfatter som en række lighedspunkter mellem det fiktive ’Generation Humanitær’ og det reelle ungdomsoprør, der netop nu spirer i Europa i form af de identitære bevægelser. Men det er ikke meget, som vi identitære har til fælles med SBK. Han er en del af problemet, mens vi er en del af løsningen.

Røde Kors Ungdom og andre NGO’er er en del af systemet. Hovedsageligt finansieret af staten som aflad for europæernes dårlige samvittighed, fungerer de ironisk nok som en del af konkurrencesamfundet. I det afsjælede kapitalistiske samfund, hvor presset på unge for at præstere kun er stigende, er man desperat for at skille sig ud, og frivilligt arbejde er med at til at give 12-talspigen den ekstra fordel.

Her uddanner man aspiranter til den globale kapitalismes rækker, og udviskningen af grænser og folk samt snak om ’verdenssamfundet’ er netop det, som venstrefløjen og liberalismen har til fælles. Både Marx og Smith var materialister, og på fabrikken er det lige meget om arbejderen er fra Danmark eller Nigeria, bare han kan præstere.

SBK taler om en spirende bevægelse, men det er en bevægelse med hastige skridt mod afgrunden. Den bevægelse, som 1968’erne satte i gang, er han og ligesindede i gang med at fuldføre.

Etnopluralister

At være identitær aktivist pynter derimod ikke på CV’et. Enhver ægte opposition vil altid møde modstand. Der er en grund til, at de identitære bevægelser har valgt spartanernes lambda som symbol. At være identitær kræver spartanernes mod og vilje, at være tro mod vor egen ånd som europæere. ’Generation humanitær’ har opgivet at videreføre Europa, og med ’refugees welcome’-bannere går de deres egen destruktion i møde.

SBK påstår, at vi deler det synspunkt, at problemet er handlingslammelse, men også på det punkt tager han fejl. For Identitær er handlingslammelsen, som han er en del af, et symptom på noget andet: Tabet af identitet. Både til højre og til venstre i det politiske spektrum har man haft den naive overbevisning, at vore egne ideologier er universelle, og dermed har man nægtet at se på det partikulære. I stedet har vi med både våben i hånd eller gennem NGO’er forsøgt at udbrede disse ideologier overalt i verden med massiv destruktion af lokale folk og kulturer til følge.

Vi ønsker ikke at være »fri for at mødes« med den anden, som det påstås. At mødes er fint, men et møde har altid en afslutning. Det er invasionen, vi ikke ønsker, for den dræber netop den reelle mangfoldighed, som vi hylder.

Derfor kalder vi os etnopluralister – vi ønsker netop at bevare de forskelle, der er mellem folk, kulturer og civilisationer. Vi mener, at man skal anerkende forskellene og samtidigt respektere dem.

Universalismen og det deraf følgende ’verdenssamfund’ vil altid foregå på de stærkestes præmisser, og standarden, som alle verdens lande skal leve op til, er da også de værdier, som vi har udviklet i Vesteuropa. Men bør andre virkelig være som os? Vi mener, at mennesker er ligeværdige, og netop derfor har alle ret til at bevare deres etnokulturelle identitet i det land, de kommer fra. Masseindvandringen er en trussel mod vores, og derfor agerer vi.

SBK tager altså fejl, når han siger at ’Generation Humanitær’ lægger afstand til 1968-oprøret. Hans kronik er blind gentagelse af disses værdier. Der er intet oprør i ’Generation Humanitær’, kun bevarelse af status quo og gentagelse af den globale liberalismes dogmer om grænseløshed og ensartethed serveret med en sød skal af feel good-sukker. Gammel vin på nye flasker.

Åbenhed er ikke kun et gode

SBK fremhæver igen og igen åbenhed som et ubetinget gode. I sin kronik nævner han en række nyere historiske begivenheder, der skal tjene som eksempler på, at dette er tilfældet. Et af disse er Murens fald.

Her stillede man et liv som i den ’frie kapitalistiske verden’ i udsigt, og Murens fald har da også bidraget med forøget velstand, men den stigende, relative velstand er nu begyndt at smage bittert i det tidligere Østtyskland. En bitterhed man hidtil blot har kunnet iagttage overalt i Europa, men nu kan mærke selv. En bitterhed i form af de etniske spændinger direkte forårsaget af den åbenhed og mangfoldighed, som det kapitalistisk funderede liberale demokrati har prædiket.

Har man først stået udenfor og oplevet ens kultur og identitet søgt udvandet under kommunistisk diktatur, forstås det let, hvorfor egen kultur og identitet bør beskyttes – og hvorfor velstand ikke bør opnås for enhver pris. Det liberale samfund er den sidste utopi, og vi har bildt os selv og andre ind, at bare man er åben, så vil migranter fra hele verden tilpasse sig vores værdier. Hvordan kunne de andet? Vores værdier er jo de bedste.

Men Guess what? En stor del af migranterne ønsker ikke det samme identitetstab, den samme åndløshed, som de universalistiske og materialistiske ideologier har givet os i bytte for økonomisk fremgang. De har deres egne værdier, og dem holder de fast i, også inden for vores grænser.

Derudover glemmer SBK, at åbenheden betyder, at vi har fjenden iblandt os. Vore gader og pladser er terrorsikrede, hundredvis af terrorangreb afværges hvert år, bandekrig, seksuelle overgreb mod vores kvinder, parallelsamfund, religiøs ekstremisme og meget andet er det vi skal leve med pga. den åbenhed. Hvis SBK virkelig mener, at hans humanitære bevægelse lærer at afværge konflikter, hvorfor fortsætter den så med at importere de selvsamme mennesker, der forårsager dem?

Ønsket om åbenhed i form af svækkede eller manglende ydre grænser, har ført krigen ind i vores metropolers hjerter, og resultatet har været, at vort eget samfund er blevet mere lukket, vi har været nødt til at indføre mere overvågning og nye lovkomplekser for at beskytte os selv.

Det burde være indlysende, at hvis man masseimporterer ikkevestlige migranter med radikalt anderledes kulturer og værdier, så kan et demokratisk samfund ikke fungere. Man kan spørge sig selv, hvor mange liv det skal koste, før ’Generation Humanitær’ vågner op fra deres godhedsrus og indser, at de ikke både kan have åbne grænser og et åbent samfund.

At identificere en identitær

SBK nævner også, hvad han mener skiller os ad, og opstiller her fejlagtigt Identitær som totalitære. Identitær er imod alle totalitære ideologier, fra kommunisme, liberalisme og nazisme til islamisme. Vi søger netop at bevare og beskytte den danske og europæiske frie ånd, som er et resultat af den kultur og identitet, vi har opbygget gennem generationer. Vi forstår, at den ikke er universel og naturgiven, men et resultat af vores forfædre. På godt, men også på ondt.

Ifølge SBK skal man kalde sig Identitær for at være det. Det passer naturligvis ikke. Vi vil derimod påstå, at vi er mange flere, end nogen aner.

Drømmer du om et Europa om 100 år? Ønsker du at dine døtre kan vokse trygt og sikkert op, og nægter du at hade din kultur og dit folk så meget, at du på egen regning inviterer en invasionsstyrke indenfor? Så kan du meget vel være en identitær, uanset om du kalder dig det.

’Generation Humanitær’ derimod, er nærmere en sidste krampetrækning end en bevægelse. Det er overgivelse. I en af vores aktioner vækkede vi københavnerne med fyrværkeri og ild og et stort banner, hvorpå der stod »Forsvar Europa!« – Identitær vil ikke overgivelsen, men derimod vække den ild som enhver dansker bærer i sit indre.

De europæiske befolkninger er langsomt ved at blive udskiftet, og sådan har det været siden masseindvandringen startede. Hvis der også skal være et Europa om 100 år, så er det nu, vi skal handle. Det er nu, vi skal finde tilbage til Europas ånd. Det kræver mod, vilje og styrke, ikke dialogkaffe, konformitet og opgivenhed, som er det, humanisterne prædiker.

Bliv aktiv for din fremtid. Du får ikke chancen igen.

Aurelija Aniulyte, Jeppe Veibel Jensen og Christoffer Gerlach Skibild er medlemmer af Identitær Danmark.

Identitær vs venstrefløj

Identitær er en ny højreorienteret ungdomsbevægelse. De seneste uger er bevægelsens ideologi og inspirationskilder blevet diskuteret på Informations debatsider.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Niels Duus Nielsen

Mads Jakobsen, jeg accepterer, at der i enhver gruppe mennesker er et antal røvhuller. Men det skal da ikke forhindre mig i at kritisere dem for at være røvhuller. Der boede en ualmindelig dum skid i Vangede, hvis hund ofte bed mig i benene, han var sgu et røvhul, så det endte med at han selv måtte hente sin post på posthuset. Alligevel vil jeg stadig hellere bo i Vangede end i Gentofte, simpelthen fordi der var langt flere røvhuller i Gentofte.

Hunden har jeg for længst tilgivet, den gjorde jo bare, som hunde nu engang gør. Men hundeejeren skulle forestille at være et menneske med em vis respekt for sine medmennesker, hvilket han tydeligvis ikke havde. Hans nabo derimod var en flink fyr, der kunne finde på at give drikkepenge, når man havde penge med ud. Det var der sgu ingen i Gentofte, der gjorde.

Ole Frank, Christian Nymark og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Alle tiders. Så du begynder bare at kritisere røvhullerne fra andre kulturer når du er klar. For jeg garantere dig at du kan finde nogen der er langt, langt værre i Pakistan eller Egypten end nogen som helst i Gentofte.

Niels Duus Nielsen

Jeg ser ikke det store behov for at kritisere røvhullerne fra andre kulturer, det er der jo så mange andre, der allerede gør, inklusive dig.

Ole Frank, Christian Nymark og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Nej, jeg kritisere ikke enkelte røvhuller fra andre kulturer. Jeg kritisere kulturer. Jeg kritisere gruppeadfærd, inklusiv din. For din tilbageholdenhed fra at holde udlændinge fast på den samme standard som du så selvretfærdigt kræver af folk i Gentofte er del af en større trend. Og det samme er din øjeblikkelige flugt fra diskussionen om gruppeadfærd ind personlige anekdoter om hunde i Vangede og omegn: for vi skal alle vurderes som individer, ikke sandt? Undtagen modstanderne af multikulturalisme og kultur relativisme; de er jo alle sammen racister.

Niels Duus Nielsen

Det er jo derfor, du går galt i byen med din kritik. Al forandring kommer indefra, og du forandrer ikke nogen ved at kritisere i flæng. Og vi er altså gået bort fra kollektiv straf for mange år siden. Vi skal alle vurderes som individer, netop! Vi er dømt af sproget til at generalisere, for sproget kan ikke andet, men det er tilladt også at tænke. Racister tænker med røven, det er en generel påstand, det er op til dig, som individ, at føle dig truffet.

Hvis du skriver "alle danskere er røvhuller" føler jeg mig ikke truffet, tværtimod afviser jeg sætningen fordi den ikke er sand. I modsætning til sætningen "alle danskere har et røvhul", som jeg - uden selv at have tjekket samtlige nulevende danskeres anus - er tilbøjelig til at tro er en sand sætning.

Hvorfor føler du dig mon truffet, Mads Jakobsen?

Ole Frank, Christian Nymark og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Hvem siger at jeg "føler mig truffet"?

Hvad jeg gør er at påpege åbenlyst forkerte og skadelige påstande.

"Al forandring kommer indefra" er demonstrativt forkert. Masser af forandringer er kommet udefra. At påstå at samfundsforandringer kun kommer indefra er decideret pinligt.

Tanken om at "Vi skal alle vurderes som individer" gør os ude af stand til at forstå verdens mange gruppehandlinger. Det er ikke et spørgsmål om "straf." Det er et spørgsmål om at mennesker organisere sig og, meget ofte, handler i grupper. Hvorfor var ingen IRA terrorister selvmordsbombere? Hvorfor bliver Amisher aldrig terrorister? Svaret på den slags spørgsmål kan ikke findes i det individuelle.

"Hvis du skriver "alle danskere er røvhuller" føler jeg mig ikke truffet, tværtimod afviser jeg sætningen fordi den ikke er sand."

Mens hvis nogen siger "de fleste muslimske lande er lortehuller" så er diskussionen pludselig ikke om sætningen er sand, men om hvorvidt den talende er racist. For en diskussion af sandheden af den slags udsagn vil jo ikke falde heldigt ud for kultur relativisterne. Så gælder det om at gå efter manden, ikke efter bolden. Det gælder om at lave en aflednings manøvre.

Det gør os alle sammen dummere, og det er ikke respekt værdigt.

Niels Duus Nielsen

"Hvad jeg gør er at påpege åbenlyst forkerte og skadelige påstande." Det er præcis hvad jeg selv gør, blot er vi to uenige om, hvad der er skadelige påstande.

"Mens hvis nogen siger "de fleste muslimske lande er lortehuller" så er diskussionen pludselig ikke om sætningen er sand, men om hvorvidt den talende er racist." Måske for dig, ikke for mig.

Der er mange kulturer i verden, og mennesker vurderer virkeligheden relativt til deres kultur. Men det er måske ikke det, du mener med kulturrelativisme?

Hvad mener du egentlig, når du skriver kulturrelativisme? At alle kulturer er lige gode?

"Hvad mener du egentlig, når du skriver kulturrelativisme? At alle kulturer er lige gode?"

Ja, omtrent at alle kulturer er lige gode, men ikke-hvide kulturer er lidt bedre. Det er moral relativisme tilsat hvid skyld.

""Mens hvis nogen siger "de fleste muslimske lande er lortehuller" så er diskussionen pludselig ikke om sætningen er sand, men om hvorvidt den talende er racist." Måske for dig, ikke for mig."

Suk. Mener du virkelig at det er mig der ser kritik af muslimer som racistisk og dig der ikke gør?

Niels Duus Nielsen

"Mener du virkelig at det er mig der ser kritik af muslimer som racistisk og dig der ikke gør?"

Velkommen til "Grundkursus i Sofistik". Man kan argumentere for hvad som helst, sandt eller falsk, det kræver bare, at man bruger de rigtige præmisser og undgår de forkerte. "Rigtig" og "forkert" opfattet relativt til den konklusion, man ønsker at fremme.

Men livet er meget mere end en diskussion, det er ikke nok at vinde diskussionen, man kan sagtens vinde en diskussion og alligevel tage fejl. Der er da visse ikke-hvide kulturer, jeg personligt finder mere fremskredne på en række punkter end de hvide kulturer, men det gør dem vel ikke bedre, bare anderledes.

Jeg har hele mit liv stået i opposition til mange af de fremherskende kulturelle forestillinger i Danmark, men det gør jo kun mine kulturelle præferencer bedre set fra mit helt eget synspunkt, jeg ved da godt, at du sikkert har det på samme måde og mener, at netop dine synspunkter er bedre. Så ligesom jeg accepterer, at du mener at jeg tager fejl, må du acceptere, at jeg mener at du tager fejl.

Diskussionen handler ikke om at vinde, men om at finde en fælles løsning. Så længe du insisterer på, at kulturer per definition er inkompatible finder vi ingen diplomatiske løsninger på kulturelle problemer. Og så må vi jo ty til voldelige løsninger.

Her er jeg så overbevist om, at kulturer godt kan leve sammen side om side, og at vold og krig som løsningsmodel bare er en tilbagevenden til barbariet. Følg denne tanke tilbage til den nødvendige præmis, og du vil se, at for at undgå barbari, må vi med logisk nødvendighed tage udgangspunkt i, at kulturer ikke er inkompatible.

Kigger vi ud over vores næsetip vil vi se, at forskellige folkeslag faktisk har levet fredeligt dør om dør med hinanden til alle tider, og at præmissen derfor ikke er i modstrid med virkeligheden.

Selvfølgelig har folkeslagene også været oppe at slås med hinanden, men det kan ikke bruges til at modbevise muligheden for ikke-voldelige løsninger, da de voldelige løsninger jo netop er udtryk for et tilbageskridt til de førcivilisatoriske løsningsmodeller, som vi bør gå bort fra, hvis vi ønsker at se os selv som civiliserede mennesker.

"Så længe du insisterer på, at kulturer per definition er inkompatible finder vi ingen diplomatiske løsninger på kulturelle problemer. Og så må vi jo ty til voldelige løsninger."

Jeg insistere ikke på at kulturer principielt er inkompatible. Nogle kulturer passer bedre sammen end andre; det er en logisk konsekvens af at de er forskellige. Men nok om mig. For du har så travlt med at trække diskussionen ned på det personlige, individuelle plan, at du ignorere elefanten i rummet. Nogle kulturer SER SIG SELV som inkompatible med vores. Nogle kulturer er klar til voldelige løsninger. Nogen kulturer ved at de har nået til der hvor de er ved ekspansion.

Islam er ikke en minoritets religion i sin egen selvforståelse. Kan muslimer lave om på det? Kan vi få dem til at lave om på det? Måske. Men først skal vi og de erkende problemet, og så skal der gøres noget ved det. Og ingen af delene er vi i gang med.

Niels Duus Nielsen

En kultur kan ikke se sig selv, det kan kun de individuelle kulturbærere. Siden hvornår har begreber fået øjne?

Du kræver forandring, men du gider ikke have besværet med at overbevise individerne. Enhver gruppe er sammensat af individer, det plejer at være venstrefløjen, der glemmer denne simple sandhed, men her er det altså dig, der ikke kan se træerne for bar skov.

Niels Duus Nielsen

Her er noget godt at få forstand af, hvis man er i tvivl, om hvorvidt individuellen røvhuller er en integreret del af enhver kultur:

https://www.youtube.com/watch?v=0_W0HFy9Et4

"Du kræver forandring, men du gider ikke have besværet med at overbevise individerne."

Aha. Men før følte du dig for fin til at kritisere Islam; det var jo noget andre (læs racisterne) gjorde. Hvis du nu er frisk på at fortælle muslimerne hvordan deres kultur må tilpasses sig vores, så værsgo.

Bjørn Pedersen

@Mads Jakobsen
At kulturrelativisme er "moralsk relativisme" tilsat "hvid skyld" (hvorfor ikke bare sige "white guilt", da det både er grimt og meningsløst på dansk), er en ret absurd og fuldstændigt personlig definition på hvad kulturrelativisme er. Det er netop ikke moralrelativisme, men ideen om at f.eks. hvad der betragtes som en retfærdig straf for voldtægt i kultur A, ikke betragtes som retfærdigt i kultur B af historiske og kulturelle årsager, og ikke fordi de bare er onde, tilbagestående eller racister, barbarer, etc. Det handler om at analysere og forstå kulturer ud fra deres egen forståelse og kontekst. Det betyder ikke at man skal være enig med dem, eller at man accepterer deres livssyn. Betyder bare at man gør en så objektiv indsats som muligt for at prøve at forstå *hvorfor* de tror som de gør.

Niels Duus Nielsen

"...før følte du dig for fin til at kritisere Islam...".

For mig er Islam en religion blandt religioner, hverken værre eller bedre end fx kristendommen, for så vidt begge religioner bærer på dybe indsigter i hvad det vil sige at være et menneske, og samtidig indeholder massive fejlslutninger og fejltagelser, som ikke kan forsvares i en sekulær verden.

Og hvorfor skulle jeg dog fortælle muslimerne, hvordan deres kultur skal tilpasse sig vores? Hvorfor ikke tage det bedste fra Islam og så kombinere med det bedste fra Kristendommen? Det er jo sådan de fleste assimilationer mellem folkeslag er foregået.

Hvor meget overtog briterne fra vikingerne, og hvor meget tilpassede vikingerne sig den britiske kultur? I dag, 1000 år senere, kan man ikke længere skelne mellem keltiske og norrøne træk i britisk kultur, hvis ikke man bruger en lup.

Ole Frank, Randi Christiansen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Til Bjørn Pedersen.

Fair nok at du mener at der er en formel, akademisk definition på "kultur relativisme." Men hvis du kikker op vil du se at en venstrefløjs (!) mand som Niels Nielsen ikke kan få sig selv til at sige at Islam er værre end kristendom i vore dage. For ham er alting lige godt, og hvis man mener noget andet er man racist (undtagen hvis man mener at kristendommen er værst, forstås). Vi har altså at gøre med virkelige, levende mennesker der fuldt og helt lever op til min definition "hvid skyld + moral relativisme," og det er så dem jeg forholder mig til. Hvis du har lyst til at overbevise disse folk om at de gør "kultur relativisme" forkert, så er ordet dit.

Niels Nielsen skrev: "Hvorfor ikke tage det bedste fra Islam og så kombinere med det bedste fra Kristendommen? Det er jo sådan de fleste assimilationer mellem folkeslag er foregået."

Hmm, kunne du nævne et eksempel hvor Islam er blevet assimileret?

Niels Duus Nielsen

"...et eksempel hvor Islam er blevet assimileret?"

Malaysia, Indonesien, Libanon, Tyrkiet, Albanien, og der er flere.

Libanon er en katastrofe. Tyrkiet er total domineret af Islam, så hvad de har assimileret med dér ved jeg ikke. Albanien lige så. Hvis det er dine eksempler på succesfuld assimilation så tror jeg ikke at jeg behøver at researche dine fjernøstlige eksempler, for jeg mener... Libanon, virkelig? Hvis Danmark fulgte i Libanons fodspor, så ville du råbe "Succes!"? Det er en venstrefløjsmands drøm?

Det er jo sindssygt.

Bjørn Pedersen

@Mads Jakobsen
Det er nu ikke noget jeg bare "mener", men sådan det er hvis vi ikke skal være...ja, relativistiske omkring selve sproget.

Jeg har læst mange af Niels Nielsens indlæg her på Information gennem årene. Nok kan han med lidt god vilje, klassificeres som kulturradikal, men "white guilt" er ikke noget jeg har set ham være fortaler for eller del af. Det er trods alt en kulturel tendens, der først og fremmest knytter sig til de engelsksprogede lande, primært USA, for hvem den racemæssige fordeling af mennesker er del af deres kulturhistorie (og sikkert også mest kulturelt og sprogligt praktisk hvis man f.eks. er tysk-svensk-baskisk-græsk-japansk-malinesisk-navajo-amerikaner af afstamning). Det er (foreløbig) kun få, selv blandt danske kulturradikale, der taler om "hvide" danskere, og "brune" indvandrere på den der racialiserede måde amerikanere har for vane, og som giver udtryk for "white guilt".

Hvad angår Nielsens eksempler på assimilering, har du dog ret i at de fleste åbenlyst ikke er assimilering. Gode eksempler på assimilering af muslimer, finder man snarere i Finland blandt de finske tartare. Og det er netop, det man egentlig bør se på når vi taler assimilering: Kulturen. Islam er ikke én kultur, det den trods alt har tilfælles med kristendom er at den er universalistisk, altså at alle uanset etnisk tilhørsforhold, hudfarve, eller kultur kan bekende sig til den. Der er visse kulturer af muslimer, der nu engang er lettere at integrere i et dansk samfund end andre. Pashtunske mænd har f.eks. en kulturel (u)skik med at fortolke Islams forbud mod sex før ægteskab og regler imod homoseksualitet som en accept af at man må voldtage små drenge i stedet. Det er ikke noget "muslimer", ubestemt flertal, tror på, ligesom det heller ikke er muslimer, ubestemt flertal, der tror at kvinder skal gå i burka.

Grunden til at vi skal reducere indvandring fra Mellemøsten, Centralasien og Nordafrika, er de kulturer der kommer derfra - Islam eller ej - har radikalt forskellige syn på kvinders rettigheder, homoseksualitet, reproduktions- og abort-rettigheder, og menneskerettigheder i det hele taget. Assimilation betyder at man lægger sin gamle kultur på hylden, og tilegner sig den man er blevet en del af. Det er der ingen troværdige eller rationelle mennesker, der kan sige passer på langt flertallet af de grupper af indvandrere vi i Europa har modtaget fra Nordafrika, Mellemøsten og Centralasien de seneste par årtier.

Niels Duus Nielsen

Du spurgte om eksempler, og du fik eksempler. At du så ikke bryder dig om eksemplerne kan jeg ikke tage mig af. At Libanon er en katastrofe er ikke Islams skyld, måske skulle du kigge lidt længere sydpå for en forklaring, der ligger der en jødisk stat, som har meget svært ved at holde statsreligionen ude af politik.

Ikke at jeg mener, at judaisme i sig selv er en dårlig religion, den er hverken værre eller bedre end så mange andre religioner, men den måde, visse israelere bruger religionen på, er under al kritik.

Det undrer mig, at du ikke kan skelne mellem et tankesystem og så de mennesker, som bruger og misbruger systemet. Religioner er traditionelle forklaringer på mange forskellige ting, der er tale om narrativer, som ingen eksistens har uden for den menneskelige bevidsthed, men det er altså mennesker, der forstår eller misforstår forklaringerne.

Du ved godt, at hvis du virkelig tror på, at en religion er et tænkende væsen, der kan både se og tænke uden menneskelig indblanding, så er du enten religiøs eller moden til en dårekiste. Jeg gætter på det sidste, da du jo tydeligvis ikke bryder dig om religioner.

Ole Frank, Randi Christiansen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Svar til Niels Nielsen:

"Du ved godt, at hvis du virkelig tror på, at en religion er et tænkende væsen, der kan både se og tænke uden menneskelig indblanding"

Religioner fungere ikke uden mennesker, ligesom vira ikke fungere uden organismer. Det er ikke det samme som at vira og religion er ikke eksistere, at de ikke har en effekt. En effekt som ikke ville være der uden dem. En effekt der kan identificeres.

"Du spurgte om eksempler, og du fik eksempler. At du så ikke bryder dig om eksemplerne kan jeg ikke tage mig af."

Næ, du kan ikke tage dig af at dine eksempler på assimilation ikke er eksempler på assimilation, men på erobring (Tyrkiet inkl. Albanien) og mareridt (Libanon).

"Det undrer mig, at du ikke kan skelne mellem et tankesystem og så de mennesker, som bruger og misbruger systemet."

Men det er nøjagtig hvad jeg gør. Og det er derfor at jeg kritisere tankesystemerne, og afviser "jamen jeg kender en flink muslim!" forsvaret.

"Ikke at jeg mener, at judaisme i sig selv er en dårlig religion, den er hverken værre eller bedre end så mange andre religioner, men den måde, visse israelere bruger religionen på, er under al kritik."

Hvad blev der af "vi skal ikke kritisere, men blot tage det bedste fra alle religioner"? Nå ja, den regel gælder kun for nogen folkesalg, for nogen religioner. Og i hver fald ikke for den største konservative kraft på planeten.

"At Libanon er en katastrofe er ikke Islams skyld, måske skulle du kigge lidt længere sydpå for en forklaring, der ligger der en jødisk stat, som har meget svært ved at holde statsreligionen ude af politik."

Og det mener du at de Libanesiske muslimer er gode til? Det mener du at muslimske lande kan finde ud af?

Det hele er jødernes skyld! Herre du milde.

Svar til Bjørn Pedersen

Jeg har fuld respekt for din jagt på præcision i sproget. Du skal være velkommen til at finde et andet navn for den hvide venstrefløjs bizarre forsvar for Islam end hvid skyld. Men hvad end vi kalder det, er fænomenet virkeligt. Logisk set burde venstrefløjen være en nådesløse modstander af Islam, som er en traditionalistisk, konservativ kraft uden sidestykke i nutiden. Men alligevel slår de knuder på sig selv for ikke at kritisere Islam, for ikke at holde den muslimske verden ansvarlig for egne handlinger, for ikke at holde Islam fast på de samme standarder som jødedommen og kristendommen.

Niels Duus Nielsen

Mads Jakobsen, det er virkelig som om du tror, at religioner er noget som findes helt uafhængigt af de religiøse, når du således kan tale om en "traditionalistisk, konservativ kraft uden sidestykke i nutiden". "Kraft"? Herre Jemini!

Din kritik af min kritik holder ikke.

Religioner har en effekt, som kan måles, ja og nej, denne effekt fremkommer kun, hvis et eller flere individer handler i overensstemmelse med en bestemt tolkning af deres religion. Og skulle disse religiøse fanatikere overtræde sekulær lov, er det dem, der vil blive dømt, ikke religionen. Man kan ikke sætte en religion i fængsel, man kan sagtens sætte de religiøse i fængsel.

Og assimilation er assimilation, uanset hvordan to befolkningsgrupper kom til at bo på samme territorium. Danerne erobrede Danelagen, så briterne i flere hundrede år var i tvivl, om hvem der var de værste, saracenerne eller vikingerne. Alligevel blev vikingerne assimilerede. Danskere i USA indvandrede, alligevel blev de assimilerede. Afro-amerikanerne blev tvunget til Nordamerika, alligevel blev de assimilerede.

Når du kritiserer tankesystemer, skal du huske, at det ikke er systemet, du forsøger at forandre, men de mennesker, som er påvirkede af dette system. De fleste religioner, inkl. Islam, er så omfattende, at du kan finde belæg for næsten hvad som helst, hvis du er lidt selektiv i din læsning. Det kan tilhængerne af disse religioner selvfølgelig også, så derfor må du vise dem, at de tolker den hellige tekst forkert. Ligesom vi har vist de kristne, hvor de tolker Biblen forkert, så de i dag står med en fuldstændig udvandet kristendom. Det samme vil ske for Islam, men der vil selvfølgelig være modstand, nogle af de kristne er jo stadig parate til at slås for deres middelalderlige tolkninger af Biblen, se bare på præsterne i DF. Det ville da være justitsmord at anklage og dømme alle de danske bekvemmelighedskristne for Krarup og co.s tankeforbrydelser.

Og som du kunne se i mit indlæg, hvis ellers du kunne læse, har jeg intet imod judaismen; hvad jeg kritiserer derimod er zionismen, især i den religiøse udgave. Og når jeg her skriver at jeg "kritiserer zionismen", er det en abstrakt talemåde - hvad jeg mener konkret er selvfølgelig, at jeg kritiserer de mennesker, nemlig zionisterne, som forsvarer en dårligt tænkt teori med argumenter hentet fra bibelhistorien. Jeg ønsker således ikke at forbedre zionismen som ideologi, derimod ønsker jeg helt at afskaffe den nuværende krigeriske zionisme og udskifte dem med en ny ideologi, en zionisme, som indeholder både fredelig sameksistens og en tostatsløsning. Kald det bare en "forbedret" zionisme, men igen er det blot en talemåde, reelt er der tale om en ny tankekonstruktion og en forkastelse af den gamle.

"Det hele er jødernes skyld!" - her afslører du så, at du overhovedet ikke er i stand til at læse en tekst, og at du heller ikke er ret god til at finde på stråmænd. Med mindre selvfølgelig det bare var en freudiansk fortalelse, som du fik fyret af ved et uheld og glemte at slette.

Kom nu med nogle lødige argumenter, Mads Jakobsen, du er sgu for nem, det begynder at blive lidt kedeligt.

"Mads Jakobsen, det er virkelig som om du tror, at religioner er noget som findes helt uafhængigt af de religiøse."

Nej, religioner handler gennem de religiøse. Hvis du mener at den bedste måde at forklare hvilke mekanismer der gør at en milliard muslimer hver dag vender sig mod Mekka er fri vilje og individuelle valg, så ved jeg ikke hvad jeg skal sige. Islam er en masse bevægelse. Den kan kun forstås sådan.

"De fleste religioner, inkl. Islam, er så omfattende, at du kan finde belæg for næsten hvad som helst, hvis du er lidt selektiv i din læsning."

Ja, hvis man er så mentalt fleksibel at man kan mene at Libanon er et succesfuld eksempel på muslimsk assimilation. Men sådan er det altså de færreste der er indrettet. Islam er bliver PT forstået af sine praktikere som objektiv sandhed, ikke en bizar postmoderne øvelse.

"Derfor må du vise dem, at de tolker den hellige tekst forkert."

Det kan jeg ikke, for det gør de ikke. Men hvis du mener at vide hvor de tager fejl, så sig frem... hvis du altså kan få dig selv til at sige noget der kan tolkes negativt om Islam. Og hør, hvad blev der af "al forandring kommer inde fra?" Nu skal vi så tage muslimerne i hånden og lære dem at læse deres egne tekster "rigtigt". Den skal du nok ikke regne med at de hopper på.

"Kom nu med nogle lødige argumenter, Mads Jakobsen, du er sgu for nem, det begynder at blive lidt kedeligt."

Du har ret, vi går i tomgang.

Så her er min konklusion. Hvis nogen har læst denne lange tråd til ende, så er der bare en ting de efter min mening behøver at tage med sig: at der er folk i Danmark som mener at Libanons bloddryppende historie er et eksempel på succesfuld muslimsk assimilation. At det er en vej vi kan følge.

Det er den gave de vil give til vores børn.

Niels Duus Nielsen

Du bad ikke om succeshistorier, men om eksempler på assimilation, og det fik du. Og Islam bliver altså kun forstået af NOGLE af sine praktikere som objektiv sandhed, langt fra af ALLE. Der er fundamentalister inden for enhver bogreligion, og Islam er ramt af en missionær vækkelse i disse år, ligesom kristendommen blev ramt af Indre Mission for lidt over hundrede år siden.

Og ja, al forandring skal komme indefra, som ikke-muslim får jeg jo ikke et ben til jorden, hvis jeg forsøger at belære de retslærde. Så det må de klare selv, og de er i fuld gang. Fik du set den video, jeg linkede til? Hun er da ikke bleg for at kritisere fundamentalisterne, alligevel er hendes budskab inklusion, ikke eksklusion.

"...der er folk i Danmark som mener at Libanons bloddryppende historie er et eksempel på succesfuld muslimsk assimilation..." - som allerede sagt, du er elendig til stråmænd.

Hvad med Kuwait? Efter hvad jeg har hørt skulle det være noget af et mønstersamfund.

Sider