Kommentar

Åh, hvor er det svært at være ungarer

Ungarns regering forsøger at definere en ægte ungarer som hvid, heteroseksuel og kristen – eller i hvert fald ikke som muslim. Men i så fald er jeg ikke ægte ungarer
’Honfoglalás’ – eller ’hjemlandets erobring’ – er navnet på den proces i Ungarn, der blev drevet frem af immigration og folkevandring. Det er noget af et paradoks, hvis man lytter til Orbáns rabiate retorik mod indvandrere. ’Vi ønsker ikke at være et mangfoldigt land,’ siger han.

’Honfoglalás’ – eller ’hjemlandets erobring’ – er navnet på den proces i Ungarn, der blev drevet frem af immigration og folkevandring. Det er noget af et paradoks, hvis man lytter til Orbáns rabiate retorik mod indvandrere. ’Vi ønsker ikke at være et mangfoldigt land,’ siger han.

Akos Stiller

16. marts 2018

Åh, hvor er det svært at være ungarer i disse år. Min nationalitet føles i stigende grad som en hudsygdom, jeg ville ønske, jeg kunne kradse af.

I udlandet skjuler jeg min accent og kalder mig ’verdensborger’. Jeg har svoret, at jeg aldrig vil have en ungarsk kæreste. Jeg hader, at så mange i andre lande nu ser på ungarere som et intolerant folkefærd, der dyrker en autoritær styreform. For få år siden var Ungarn nærmest glemt i internationale medier. Nu fremhæves vi bestandigt som skoleeksemplet på antiliberale holdningers fremmarch i Europa.

Hvad, jeg hader mest af alt, er dog, når Ungarns regering forsøger at definere, hvad det vil sige at være en ægte, en sand, en rigtig ungarer. Vores premierminister, Viktor Orbán, forsøger at påtvinge os, den unge generation, en vision, hvor ungarskhed forudsætter, at man er hvid, heteroseksuel, kristen eller i hvert fald ikke muslim. Min veninde, Orsolya, siger nu i udlandet, at hun »kommer fra Ungarn, men ikke er ungarer«, fordi ordet er blevet kapret af Orbán. Måske skulle jeg gøre det samme.

Ironisk nok flirter vores regering med white pride-nationalisme og fejrer samtidig vores asiatiske rødder som markering af noget etnisk unikt.

»Når vi tager til Bruxelles, møder vi ingen slægtninge, men når vi kommer til Kazakhstan, møder vi folk, der står os nær,« sagde Orbán i 2015 under et statsbesøg i Centralasien.

Vi ungarere siges at stamme fra et sted øst for Ural-bjergene, demarkationslinjen, der skiller Europa fra Asien. Eksperterne strides stadig om den eksakte placering for vores oprindelse, men så meget står klart: Vores forfædre var centralasiatiske nomader, der på hesteryg bevægede sig over store afstande, skød med bue og pil og praktiserede shamanisme. I 800-tallet besluttede vi os så for at blive bofaste i Det Karpatiske Bassin i Centraleuropa.

Hvad ungarere kalder Honfoglalás eller ’hjemlandets erobring’, var således en proces, der blev drevet frem af immigration og folkevandring. Det er noget af et paradoks, hvis man lytter til Orbáns rabiate retorik mod indvandrere: »Vi ønsker ikke at være et mangfoldigt land,« siger han.

»Vi vil være de samme, som vi var for 1.100 år siden.«

Mit lands forhold til EU er i dag blevet kritisk anstrengt, selv om undersøgelser viser, at ungarerne er blandt de befolkninger i Europa, som har størst tillid til EU. 40 procent af os har et positiv syn på unionen, mens kun hver femte har et negativt. Alligevel har Orbán betydeligt held med at oppiske en stemning af, at vi skulle være under belejring af Bruxelles, og beskylder EU for at konspirere om at gøre os til en indvandrernation.

Læs også

Sandheden er selvfølgelig, at vores selvbillede altid har været i udvikling. Og at Ungarn er en særdeles mangfoldig nation, som er en cocktail af tyske, slaviske, tyrkiske og andre eurasiske kulturer. Mange af vores mest skattede traditioner – såsom Busó-karnevallet, der markerer vinterens ophør, eller kürtőskalács, en slags snobrød – er overtaget fra andre folkeslag, vi historisk havde samkvem med. Selv om vores regering benægter det, er vores sprog, kultur og etnicitet blevet til i en smeltedigel.

Ungarn holder parlamentsvalg 8. april, og som sædvanligt er valgkampen fuld af identitetspolitiske manipulationer. Vores fortid er multikulturel, vi har været underlagt habsburgere og osmannere og har selv produceret udvandrere i hundredtusindevis i det 19. og 20. århundrede.

Men intet af dette har afholdt vores regering fra at rejse pigtrådshegn for at skræmme asylansøgere væk eller rejse kæmpe billboards over hele landet med inskriptioner, der proklamerer, hvad det vil sige at være ægte ungarer, og udhænger afvigere fra definitionen som forrædere.

Ekstrem nationalisme har eksklusion og skræmmetaktik som omdrejningspunkt. Den er nu ved at gøre Ungarn til en parianation. Nationalismen virker afskrækkende, ikke mindst på den progressive del af den unge generation, som i stor stil søger til udlandet. Undersøgelser viser, at ikke færre end 370.000 unge ungarere ønsker at udvandre i de kommende år.

Da Europas grænser atter åbnede sig i 1989, favnede vores forældres generation de forandringer, der blev mulige. Nu skyder mure op igen. Jeg nægter at tro på, at det skal blive Ungarns skæbne. En skønne dag vil vi igen erkende, at vi selv er et produkt af historiens akkumulerede identiteter. Så vil vi bryde ud af den aktuelle belejringstilstand og acceptere forskelle. Først da vil vi igen kunne være stolte over at være ungarere.

Kata Karáth er ungarsk journalist og miljøaktivist.

© The Guardian og Information. Oversat af Niels Ivar Larsen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Katrine Damm
  • Christian Mondrup
  • Eva Schwanenflügel
Katrine Damm, Christian Mondrup og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kim Folke Knudsen

Kære Kata Karath

Tak for din fine og illustrative stemningsberetning fra dit land Ungarn.

Rank ryggen og vær stolt af Dit Ungarn. I er aftagerne af det Østrigsk Ungarske Dobbeltmonarki Habsburgerne. Ungarn er en meget betydningsfuld og vigtig del af europæisk historie og kulturhistorie. Jeg glemmer ikke Premierminister Imre Nagy, som forsøgte ligesom Alexander Dubcek i Tjekkoslovakiet at forny og løsne den kommunistske undertrykkelse af Ungarn. Det endte med, at den russiske krigsmaskine kvalte alle reformbestræbelser med en brutalitet, som afslørede helt utilsløret, at Ungarn reelt var besat af Sovjetunionen helt frem til 1989. Det ungarske folks forsøg på at kæmpe for frihed i 1956 er et evigt og vigtigt minde for alle demokratisk sindede europæere.

De ungarske emigranter og flygtninge, som kom til Danmark efter det russiske overfald på landet i 1956 har alle været en stor berigelse og et stort plus for Danmark.

Jeg bryder mig ikke om Viktor Orban og hans FIDESZH parti. jeg bryder mig ikke om det facistiske JOBBIK parti, men det er ikke den enkelte ungarers skyld, at disse partier har vokset sig store. Jeg tænker, at der i Ungarn med historien i baggagen har været en latent modvilje mod Islam i landet gennem mange år. Noget lignende ses i dele af Østrig. Det har Viktor Orban så formået meget snildt at spille på, da flygtningestrømmen rejste gennem Europa og gennem Ungarn i 2015. Ud af flygtningestrømmens uro er vokset højrepopulisme og højrenationalisme, som reaktion.

Ungarn var oprindelig et kongerige, som fra 1867-1918 strakte sig helt til Adriaterhavet i syd og til Galizien og Karpatherne i nord samt inkluderede Transylvanien i øst og dele af Serbien og Kroatien i syd. Ungarn var den østlige part af det østrig-ungarske Dobbeltmonarki Habsburgerne.

Ungarn mistede meget store landområder efter både den 1. Verdenskrig og den 2 Verdenskrig, Transylvanien til Rumænien og Ruthenien til Sovjetunionen.

Republikken Ungarn blev skabt som selvstændig nation oven på Versailles Traktaten i 1919 eller rettere Trianon Traktaten. Traktaten indebar, at den ungarske stat fysisk var ret lille og, at store områder med ungarske befolkningsflertal befandt sig udenfor landets grænser. Det gjaldt i Slovakiet, Ruthenien, Transylvanien.

Under den 2 Verdenskrig var Ungarn allieret med Aksemagterne indtil 1944. Der var antisemitisme og antisemitisk lovgivning i Ungarn, men Rigsforstander Miklos Horthy modsatte sig tyske krav om at udlevere ungarske jøder til tyskerne og den visse død i KZ-lejrene. I efteråret 1944 besatte tyske tropper Ungarn og indsatte Pilekorpset som ledere. Hermed blev Holocaust gennemført med ufattelig brutalitet af tyskerne i Ungarn.

I lande med en så omtumlet historie som Ungarn, der vil der opstå skepsis, som er mere eller mindre velbegrundet også mod EU. Jeg tror, at det ungarske folk har oplevet at være så mange år under " fremmed styre ", at der er en slags vagtsomhed i landet, som jeg grundlæggende finder sund. Men vagtsomheden kan så også drejes politisk og misbruges af folk som populisten Viktor Orban.

Jeg er overbevist om, at trods det nuværende ikke demokratisk sindede regime under Viktor Orban, så tror jeg ikke, at Ungarn vil bevæge sig ud af Europa og søge tilbage mod Rusland. Der til er erfaringerne med den russiske besættelse af landet alt for negative.

Det bedste vi kan gøre er, at støtte alle de demokratisk sindede reformkræfter i Ungarn og insistere på, at Viktor Orbans forsøg på at underlægge sig de ungarske medier og videregående uddannelser og undertrykke disse. Det må vi tage resolut afstand fra, men uden på nogen måde at skubbe Ungarn væk fra EU. Det ungarske folks interesser er ikke repræsenteret af det nuværende regime.

Ungarn og det ungarske folk hører uanset politisk styre nu til som et kerneland i det europæiske fællesskab.

Længere er den ikke. Vi kan og vil ikke undvære Jer.

Udtrykket "det karpatiske bassin" er forkert. Måske den karpatiske steppe, men på dansk hedder det faktisk Pannonien. (Her fra den engelske wikipedia: "The term Carpathian Basin is used in Hungarian literature, while the West Slavic languages (Czech, Polish and Slovak), Serbo-Croatian languages, German language, and Romanian language use Pannonian: in Hungarian the basin is known as Kárpát-medence, in Czech; Panonská pánve, in Polish; Panoński Basen, in Slovak; Panónska panva, in Serbo-Croatian; Панонски басен/Panonski bazen/Panonski basen, in Slovenian; Panonski bazen, in German; Pannonisches Becken, and in Romanian; Câmpia Panonică or Bazinul Panonic."

@Kim Folke Knudsen
Meget af det, du skriver om Ungarns historie, kunne lige så godt skrives om Polens. Omend detaljerne er anderledes. 1945 flyttedes landets grænser, både østgrænsen og vestgrænsen, 200 km vestpå, fordi Stalin forlangte det. Forud gik der fire-fem delinger gennem 150 år. Og, ja, så er moderne polske politikere rigtig gode til at spille offerkortet og tage de historiske ydmygelser som gidsler for at opnå politiske genvinster i nutiden. Det er vel også det, PiS gør nu.