Kronik

Du aner ikke, hvor meget det sejler i dansk Somalia

Det somaliske miljø i Danmark er ved at falde fra hinanden, så nu skal somalierne lytte til kritikken, skriver den 35-årige tolk Sofie Jama, der for 20 år siden kom til Danmark som flygtning
’Vi var ankommet til en anden planet, og mens jeg selv var eksperimenterende, udfarende, udspændt, forvirret og hormondrevet, forsøgte min mor desperat at genskabe den gamle planet, nærmest inden hun havde nået at sondere terrænet,’ skriver Sofie Jama

’Vi var ankommet til en anden planet, og mens jeg selv var eksperimenterende, udfarende, udspændt, forvirret og hormondrevet, forsøgte min mor desperat at genskabe den gamle planet, nærmest inden hun havde nået at sondere terrænet,’ skriver Sofie Jama

Sigrid Nygaard

19. marts 2018

Jeg fifler med min iPhone mellem mine lange slanke somaliske fingre og opdager, at den hvide neglelak er begyndt at krakelere. En dansk ven har sendt et link til et tv-indslag om somaliske kvinder. Tre chokerede smileys og et ’WTF???’.

Indslaget handler om en journalists besøg i en somalisk forening i Vollsmose, en café af en art, hvor mænd og kvinder er adskilt.

Jeg har længe gerne villet skrive noget om ’os’, somalierne i Danmark, noget om den somaliske erfaring her i landet, min egen og andres. Noget om denne tåbelige vandring langt, langt væk fra Somalia, som vi har forvildet os ud på. Nu lader det til, at der er lejlighed til det.

Det er soleklart, hvad tv-indslaget på min mobiltelefon skal handle om: islam, køn, kvinder, parallelsamfund – det sædvanlige, når det handler om os.

Journalisten spørger, hvorfor kvinderne sidder ét sted og mændene et andet. En af kvinderne bider på. Når jeg ser det, tænker jeg, at hun gerne vil chokere, sparke den pæne, hvide TV 2-journalist lidt kærligt, måske endda småflirtende, i nosserne.

»Sådan er vores regler,« siger hun.

»Jeres regler?« spørger journalisten

»Ja, vores lov. Sådan er den islamiske lov. Kvinder og mænd sidder ikke sammen.«

Somaliere elsker den slags, at provokere. Absurditeten i at være den laveste i hierarkiet af hudfarver i Danmark, i verden, foragtet, utæmmet, og så alligevel nægte at makke ret og holde kæft. Stolthed. Lad os puste til ilden, så bålet blusser endnu mere op.

Man kan også se ild i hendes øjne, skandalen, hun udmærket godt ved, at hun er ved at sende ud over sofaborde over hele landet. Det er selvfølgelig delvist for sjov, og hun burde vide, at de hvide danskere ikke kan se igennem humoren, hudfarven, tørklædet, kønsadskillelsen. Og da slet ikke shariaen. Det er seriøse sager, det her, en grav, hun er med til at grave for sig selv og alle andre danskere med den smukke østafrikanske brunrøde hudfarve, de lange nomadelemmer, og hun nægter at tage det alvorligt.

Vi har brug for at grine af det her, tror jeg. Brug for, at elefantere hele porcelænsfabrikken og tage integrationsdramaet lidt mindre seriøst. Men alle tror, de ved, at muslimske kvinder ikke kan være humoristiske, så hun har et helt perfekt dække for at blive misforstået.

Voldsomme liv

De sidste par år har jeg været tolk for de danske myndigheder og har i den forbindelse lagt øre til et hav af somaliske nomadefortællinger om vandringen ind i Europa. Voldsomme liv langt fra velfærdsstaten og alligevel midt i den.

Jeg har sommetider følt, at jeg har siddet foran mig selv i de små forhørslokaler i Udlændingestyrelsen, mig selv for tyve år siden, da jeg ankom til Danmark som flygtning fra borgerkrigen i Somaliland, 15 år gammel.

Sigrid Nygaard

Jeg har siddet og tolket for én, der kunne have været min hjælpeløse onkel, ude af stand til at formulere en sætning på dansk. Eller min gamle, halvblinde far, min mor med ni børn, med mig og mine søskende mutte ved sin side, fortvivlet og uendeligt misforstået. Altid misforstået og mistænkt, sprogløse i et land af juridisk diskurs.

Det er gået op for mig, at der sikkert ligger en bizar form for selvomsorg i tolkejobbet, en psykologisk tryghed, fordi jeg har været tolk for min mor, der aldrig har lært dansk, så længe jeg husker, ligesom så mange andre flygtningebørn her i landet.

Samtidig har de tårefremkaldende fortællinger og voldsomme skæbner fremmanet minder fra min egen fortrængte, uendelige nomadefortælling. Jeg er ikke selv en af dem, der har modtaget et brev, med en indkaldelse til samtale i Udlændingestyrelsen. Et advokatsprogsbrev, jeg ikke forstår betydningen af, en høflig juridisk invitation til at fucke af fra det her land, hvor min stamme, min familie og jeg igennem de sidste mange år endelig har opnået en art ustabil fred. Hvor vi har fundet et sted at fare vild.

Jeg er ikke blandt de børn, der har fået venner og netværk, der taler bedre dansk end somalisk, og som pludselig, uden helt at vide det, er på vej til at få vendt livet på hovedet og blive ’sendt hjem’. Jeg er derimod en af dem, der for længst har fået pas, og som ikke står til udsmidning. Jeg ser somalisk ud, bliver identificeret som sådan af mine omgivelser, men jeg føler mig ikke længere særlig somalisk.

Hvem jeg er, vi er, er ikke længere helt sikkert. Det er den der ulidelige dobbelthed, dansk og udansk på samme tid, unægteligt sort og dermed for uhvid til at være en af de ægte. Og så samtidig den modsatte vej. For evigt ikke længere rigtig somalisk eller slet ikke somalisk, men stadig fanget i den kategori i dine øjne. Bare de 10-15 år, jeg er kommet nytilkomne somaliere i forkøbet, gør, at jeg er en helt anden person med en helt anden mentalitet end dem.

Vandre ind i danskheden

En småracistisk, men ærlig, dansk bekendt fortalte mig en gang, at »somaliere aldrig bliver integreret i Danmark. Mere end nogen anden muslimsk indvandringsgruppe i Danmark er de helt umulige …«.

Det er ’os’, der tales om, de mest radikale, mest religiøse, mest eksotiske, mest umulige. Det ’somaliske miljø’ er sindssygt lukket – så langt har han ret. Det har sine egne stammenormer og fordomme om alle andre og følger sin helt egen logik. Inderst inde i nervesystemet er vi nomader. Og så alligevel.

Oplevelsen af at sidde ansigt til ansigt med disse senere tilkomne har fået mig til at indse, hvor langt jeg selv er gået. Ind i ’danskheden’ og ud af mit ophav. For nogle år siden var jeg i Somalia og kunne nærmest ikke genkende mig selv i landet. Alene det, at jeg ikke går med håret tildækket, var nok til, at jeg ikke følte mig som en del af folket, til at jeg blev kigget skævt til og savnede at være hjemme i Danmark.

Samtidig genkender jeg stadig mig selv i duftene og maden, kamelmælk og krydret te. Men når jeg rejser til Skanderborg og besøger min gamle efterskole eller spiser småkager hos Fru Pedersen, min gamle nabo, som er blevet 90 år gammel, føler jeg mig endnu mere hjemme, genkendt. Når jeg går rundt på Vesterbro, hvor jeg bor blandt alle de andre udskud, er jeg mere hjemme end nogen andre steder.

Burka i modtageklassen

Vi var et omrejsende cirkus dengang, vi kom hertil i midten af 1990’erne. Vi spiste mærkelig mad og rørte ikke det, de andre fik. Tænk, hvis der var gris i!

Da jeg begyndte i modtageklassen, havde jeg burka på. Jeg har set på gamle billeder fra den første tid, hvor vi sidder, mine søskende og jeg, i alt for spraglet tøj, lange blomstrede nederdele, storsmilende og lykkeligt uvidende i en sofa i en lejlighed i Aalborg. Med et frækt glimt i øjet og stort kruset hår.

Burkaen røg – for mit vedkommende – rimelig hurtigt. Den kunne ikke hamle op med den buldrende teenageseksualitet, de frembulende bryster og vuggende hofter, den skulle dække over. I Danmark var der helt andre afklædte rammer og normer. Friheden. Der, hvor vi kom fra, blev den slags – kvinders voldsomme, ustyrlige seksualitet, altså – systematisk tøjlet (»det er vores lov«, også selv om den ikke altid bliver overholdt). Men i Danmark i 1990’erne gjaldt det om at leve den ud, fyre den af, give slip, give sig selv lov. Promiskuøsitet.

Vi var ankommet til en anden planet, og mens jeg selv var eksperimenterende, udfarende, udspændt, forvirret og hormondrevet, forsøgte min mor desperat at genskabe den gamle planet, nærmest inden hun havde nået at sondere terrænet.

Pendler mellem khat og Gud

Det første, mine landsmænd grundlagde i Danmark, var khat-buler. Kulturforeninger, hvor folk, især mænd, i fred og ro kunne læne sig væk fra forvirringen og traumerne, væk fra ’hvad laver jeg her på dette vanvittige gudsforladte sted’-oplevelsen og ind mod glemslen og det milde velbehag, rusen medførte. En slags hjemlighed langt væk hjemmefra.

Tyve år senere lever et af mine familiemedlemmer stadig sit liv i disse klubber, tager afsted om morgenen til Nørrebro, sidder dagen lang ved et bord og snakker somalisk med andre mænd, har aldrig haft et job, vender tilbage om aftenen og går i seng. Taler på ottende år ikke med sine børn, der lever under samme tag, men i en helt anden dimension, og som er født her. Kløften er blevet for stor til, at ord kan bygge bro. Hvor tit har jeg opfordret ham til at rejse tilbage? Skammen er blevet for altoverskyggende, fiaskoen for uoverstigelig, til at han ville kunne vende hjem med oprejst pande.

Drabene, krigene, lugten af død, hungersnøden, volden. Duftene hænger ved, selv her, men for ham er det et minde, han er flygtet fra, for hans børn i bedste fald en fjern fortælling fra et fremmed land. Selv om du har set det på tv, ’os’ i hungersnød i 1980’erne, knogler med et tyndt lag hud, selv om du har læst om det, har du ingen anelse om, hvordan det er at have det siddende i nervesystemet, i kroppen, indlejret i drømmene.

Filmen skilder Mohammeds udsigtsløse tilværelse i Mogadishu efter hans brud med Al-Shabaab. 
Læs også

Khat fik I forbudt, som om I sagde: ’Hvis I skal være her, kan I i det mindste forfalde til de samme rusmidler som os. Alkohol og hash. Så det gjorde vi, særligt vores mænd. Andre lavede moskeer og søgte tilflugt dér, hos Gud. Andre igen pendler endeløst mellem khat og Gud. Vores kvinder begyndte at gå mere tildækket. I hjemlandet var vi kommunister under Siad Barre og Lenin, nu er vi kulturforvirrede salafister af en art, ubestemmelige.

Kvindelig omskæring fik I også forbudt. Tak, i øvrigt, for det. Men altså, det stopper jo ikke af den grund, og når man samtidig kollektivt er blevet forvandlet til jaget vildt, bliver omtalt som rotter og pest, ja, så lukker man sig endnu mere sammen om stammen: ’I kan ikke slå os ihjel.’

Man bliver obsternasig, går i antiidentitetsmode, værner om mindet om den kultur, der en gang var vores, men som glider os af hænde dag for dag.

De vil hade og elske mig

Du aner ikke, hvor meget det sejler i dansk Somalia. Du ser overfladen, en mærkelig eksotisk stolthed, tænker du måske, burkaen og de fyrretyve børn, smilene, der er varme som solen over savannen, hvis du er heldig og kigger efter.

Men du fornemmer ikke, at vi systematisk er ved at falde fra hinanden, mens vi bryder alle stammens tabuer: sex, stoffer, vold mod børn, skilsmisser, utroskab. Løgn, socialt bedrag, ensomhed, kollektiv posttraumatisk stress i ordløshedens uforståelige danske kontekst. En eksistentiel forvirring, som ville give Kierkegaard et anerkendende jern på. Porno, prostitution. Det er hemmeligheder viklet ind i hemmeligheder under tykke lag af bedrag og hykleri – og burkaer.

Jeg ved end ikke, hvor jeg skal begynde:

De fraværende fædre og ægtefæller, der svigter eller forsvinder ind i magtesløsheden og skammen. Der i deres fravær driver deres sex- og nærværshungrende kvinder til vanvid. Der er blevet til en slags sexnomader med flere koner rundt omkring i Europa, børn, de aldrig når at få et faderligt forhold til.

De unge mænd, sønnerne, i fængslerne, i banderne, på kant med loven, indbegrebet af forvirring og foragt.

De dominerende, voldelige mødre og koner, overvægtige og forfulgt af livsstilssygdomme.

Kvinderne, der jager de smørbløde somaliske mænd på flugt fra familierne og hjemmene. Løvinder, der er så stærke, at de kan æde en mand med hud og hår.

De loyale splittede døtre, dydens opretholdere, smukke, reserverede og langlemmede, eller svært overvægtige. For hvem løgn og (selv)bedrag er et middel til overlevelse, for hvem der er så få passende mænd. De unge kvinder, som forsøger at tøjle det ufrivillige cølibats ulidelige liderlighed, men som samtidig huser somaliske mænd på flugt fra andre kvinder.

Nåh ja, og så alle de andre, dem med uddannelse og arbejde, med mere eller mindre stabile familier, som har formået at tilpasse sig, og som klarer sig fint og derfor ikke er værd at nævne.

De hermetisk lukkede døre ind til en vildfaren østafrikansk stamme midt i et sekulært-liberalt land i Nordeuropa. Vi er danskere, selv om du tænker, at vi aldrig bliver det. Vi er langt tættere på, end I tror.

Og så nu mig, der i mit eget provotrip på speed giver mig ud for at afsløre, afdække, skandalisere og provokere – ironisk og selvdistanceret, som jeg ved, I elsker det. De vil hade og elske mig for det, alle de andre somaliere, føle sig genkendt og udstillet, grine og spille uvidende eller forargede. Det er kun naturligt, at man går i selvforsvar, når man bliver angrebet. At man laver facebooksider, der understreger alle succeshistorierne om somaliere og forsøger at opretholde et selvbillede, der er mere positivt.

Men hvis vi, som somaliere, ikke formår at høre godt efter kritikken, der hagler ned over os fra resten af den danske befolkning, hvis vi vælger forargelsen og følelsen af at blive uretfærdigt behandlet, ja, så er vi først for alvor på røven.

Sofie Jama er 35 år, oversætter, fotomodel og har studeret sprog og kulturformidling på Aarhus Universitet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jes Kiil
  • Sidsel Jespersen
  • Svend Erik Sokkelund
  • Poul Erik Riis
  • Hans Aagaard
  • Thomas Olsen
  • Torben Bruhn Andersen
  • Vivi Rindom
  • Michael Finn Jørgensen
  • Esben Lykke
  • Jørn Stjerneklar
  • Morten Balling
  • Flemming Berger
  • Marianne Rasmussen
  • Jeppe Lykke Møller
  • Søren Kramer
  • Katrine Damm
  • Kurt Svennevig Christensen
  • Steen Bahnsen
  • jens peter hansen
  • Viggo Okholm
  • Klaus Seistrup
  • ingemaje lange
  • Anders Graae
  • Troels Brøgger
  • Christian Skoubye
  • Ruth Gjesing
  • John Hansen
  • Torsten Jacobsen
  • Werner Gass
  • Mihail Larsen
  • Jens Thaarup Nyberg
  • Ib Christensen
  • Mike Vafai
  • Egon Clausen
  • Jørgen Wassmann
  • Jens Frederiksen
  • Torben K L Jensen
  • Kristen Carsten Munk
  • Jakob Venning
  • Bruger 229932
  • Ervin Lazar
  • Søren Lystlund
  • odd bjertnes
  • Lillian Larsen
  • David Zennaro
  • Karsten Aaen
  • Torben Skov
  • Olaf Tehrani
  • Erik Karlsen
  • Niels Duus Nielsen
  • Hans Ditlev Nissen
  • Troels Ken Pedersen
  • Eva Schwanenflügel
  • Michael Hullevad
  • Colin Bradley
  • Peter Beck-Lauritzen
Jes Kiil, Sidsel Jespersen, Svend Erik Sokkelund, Poul Erik Riis, Hans Aagaard, Thomas Olsen, Torben Bruhn Andersen, Vivi Rindom, Michael Finn Jørgensen, Esben Lykke, Jørn Stjerneklar, Morten Balling, Flemming Berger, Marianne Rasmussen, Jeppe Lykke Møller, Søren Kramer, Katrine Damm, Kurt Svennevig Christensen, Steen Bahnsen, jens peter hansen, Viggo Okholm, Klaus Seistrup, ingemaje lange, Anders Graae, Troels Brøgger, Christian Skoubye, Ruth Gjesing, John Hansen, Torsten Jacobsen, Werner Gass, Mihail Larsen, Jens Thaarup Nyberg, Ib Christensen, Mike Vafai, Egon Clausen, Jørgen Wassmann, Jens Frederiksen, Torben K L Jensen, Kristen Carsten Munk, Jakob Venning, Bruger 229932, Ervin Lazar, Søren Lystlund, odd bjertnes, Lillian Larsen, David Zennaro, Karsten Aaen, Torben Skov, Olaf Tehrani, Erik Karlsen, Niels Duus Nielsen, Hans Ditlev Nissen, Troels Ken Pedersen, Eva Schwanenflügel, Michael Hullevad, Colin Bradley og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Colin Bradley

Der gemmer sig en roman eller flere i denne kvinde. Jeg glæder mig til hendes første bog.

Jes Kiil, Sidsel Jespersen, Anders Olesen, Karsten Lundsby, Thomas Olsen, Torben Bruhn Andersen, I. Pinnerup , Ole Kristensen, Birgitte Gøtzsche, Jan August, Flemming Berger, K Thomsen, Povl Jensen, Mogens Holme, jens peter hansen, Jørn Andersen, ingemaje lange, Eva Schwanenflügel, Anders Graae, Christian Skoubye, John Hansen, Taina Berg, Steffen Nielsen, peter juhl petersen, Anders Lund, Boie Mauritsson, Jørgen Wassmann, Mikkel Malmberg, Hanna Grarversen, Lillian Larsen, Karsten Aaen, Torben Skov, Herdis Weins, Kjeld Hansen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Fabelagtigt godt skrevet! :-)

Sidsel Jespersen, Anders Olesen, Karsten Lundsby, Thomas Olsen, Søren Lystlund, Torben Bruhn Andersen, Jes Balle Hansen , Birgitte Gøtzsche, Flemming Berger, K Thomsen, Torsten Jacobsen, Mogens Holme, ingemaje lange, Hans Christian Asmussen, Eva Schwanenflügel, John Hansen, Bjarne Bisgaard Jensen, Taina Berg, Steffen Nielsen, Anders Lund, patrick scholer, Boie Mauritsson, Jørgen Wassmann, Bjarne Tingkær, Lillian Larsen, Karsten Aaen, Torben Skov og Herdis Weins anbefalede denne kommentar

Når jeg læser det her citat fra den dejlige somaliske kvinde :), se her:

"Vi var ankommet til en anden planet, og mens jeg selv var eksperimenterende, udfarende, udspændt, forvirret og hormondrevet, forsøgte min mor desperat at genskabe den gamle planet, nærmest inden hun havde nået at sondere terrænet."

kommer jeg altså uværgerligt tænke på danskere i udlandet, bl.a. i Elk Horn i Iowa i USA. Her har danskene bevaret en meget stor del af deres kultur; de spiser f.eks. æbleskiver og medisterpølser til morgenmad! Helt sikkert fordi danskere, der kom til USA i 1800-tallets slutning også ville genskabe den gamle planet (DK), før de havde set sig omkring i den nye planet (USA). Det samme så, og ser man, f.eks. i de danske kolonier i Argentina, og i Spanien. Også her genskabte, og genskaber, danskerne det tabte land, den tabte planet; det mest interessante er, at alle partier i DK, ja også Dansk Folkeparti, synes det er dejligt, at danskerne har holdt fast ved deres danske kultur i de fremmede lande! Hvorfor vil vi så her i landet ikke tillade, somaliere, irakere, afghanere, syrere mm. at gøre det også?

Hele det her indlæg emmer jo langt væk af den gamle viden fra fysikkens verden; for enhver aktion er der lige så stor og modsatrettet reaktion. Kort sagt: når DK som stat gør et eller andet som DK som stat tror får f.eks. somalierne til at rette ind og blive mere danske, og gøre ting og sager på den danske måde (hvad det så end er), ja så kommer der en lige så stærk og modsatrette reaktion fra somalierne, der i trods næsten trækker hijabben endnu tættere over hovedet, og går endnu mere i moske. Og bliver endnu mere bange for at gå og deltage i det danske samfund....

Thomas Olsen, Anders Christian Sloth, Søren Lystlund, Torben Bruhn Andersen, Christel Gruner-Olesen, Jan August, Flemming Berger, Colin Bradley, Karsten Lundsby, Nette Skov, Viggo Okholm, ingemaje lange, Eva Schwanenflügel, Verner Nielsen, Werner Gass, John Hansen, Steffen Nielsen, Erik Karlsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Kristen Carsten Munk, Bjarne Tingkær, Niels Duus Nielsen, Lise Lotte Rahbek, Jan Weber Fritsbøger, Eva Bertram, Ervin Lazar, Ete Forchhammer , Hans Larsen og Lillian Larsen anbefalede denne kommentar

Hej Sofie,
Tak for et godt indlæg og rart at høre fra en somalisk kvinde for engangs skyld. Jeg er dansk og hævdede engang at jeg Ikke var racistisk, men det fik nogle erfaringer med somaliske mænd lavet om på - jeg har levet tæt sammen med nogle af dem (på kollegier og christania) - to gange har jeg inviteret nogle med hjem og budt på alkohol og hash - begge gang med det resultat at jeg blev bestjålet i mit eget hjem og udviklede en teori om at afrikanere bare er kriminelle low lifes, der som en refleks tager ting, fordi de ikke kan lade være / har haft et hårdt liv / den skide dansker kan alligevel ikke mærke at hans labtop/CD spiller/dankort mangler næste morgen. I min erfaring er somaliske mænd folk, som er udenfor pædagogisk rækkevide - de foretager sig tilsyneladende ingenting, men lader deres koner/kærester om at provide dem selv og familien, medens de sidder med drengene og spiser khat og/eller drikke hvidvin dagen lang - har fået at vide fra flere sider at hvis mændene stadig befandt sig i Somalia, ville de Aldrig være påvirket, men her er der bare ikke andet at lave ?. Jeg forstår ikke somaliske mænd og tror aldrig jeg kommer til det - hvorfor ikke bidrage med et eller andet, istedet for at gemme Jer bag de stærke kvinder ? Ja, jeg er så blevet racistisk i den forstand at jeg lader mig tirre af somaliske mænd, som jeg opfatter er khat spisende hvidvinsdrikkende kriminelle dovnehoveder - uden indsigt eller kompetencer af nogen art. Hvad skal vi med dem og hvorfor er de her? Jeg bliver så umanerligt rasende, når jeg hører at de mener de behandler deres kvinder godt og respektfuldt og at danske kvinder ikke har modtaget den rette form for opdragelse. Hvad er det respektindgydende i at lade sin kvinde passe sig og iøvrigt være den eneste kontaktflade "udaftil" eller ikke have styr på hvad ens egen børn går og involverer sig I - jeg bor på Nørrebro, med Mjølnerparken, som nærmeste nabo og kan se mange andre etniske folk ihvertfald forsøge på at indpasse sig i vores danske samfund, men undtagelsen er somalisk - hvorfor kan dette folk ikke integreres ? Der findes vel også somaiske mænd, som ikke er en del af denne indvandrerkultur, har et job eller taler dansk ? Jeg tror at børnene er fremtiden for Jer og at vi bare må glemme de her fejleksistenser og se at komme videre. Så held og lykke med omvendelsen af dine landsMÆND og prøv så at få dine søstre med på at få det hele til at fungere bare lidt bedre.

Michael Hullevad, Hans Aagaard, Per Torbensen, Helge Andersen, Karsten Lundsby, Povl Jensen, Jørn Andersen, John Hansen, Maria Jensen, Steffen Nielsen og Ervin Lazar anbefalede denne kommentar
Christian De Thurah

Karsten Aaen
Sammenligningen med de danske udvandrere til USA, Argentina og andre steder holder ikke. De kom ikke til en velfærdsstat, som bød på passiv forsørgelse fra dag et, men måtte klare sig selv. Det gjorde de, og derfor var der ingen, der blandede sig i deres sære skikke.

Michael Hullevad, June Pedersen, Hans Aagaard, Per Torbensen, Hallberg Borg, Helge Andersen, Povl Jensen, ingemaje lange, Else Marie Arevad, John Hansen, jens peter hansen, Jørgen M. Mollerup, Carsten Hansen, Mihail Larsen, Martin Sørensen, Michael Friis, Anne Koed Westergaard, Torben Lindegaard og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Karsten Olesen

Traditionel retsopfattelse i islam er, at stammen, familien eller klanen har et overhovede.

Hvis en stammes medlemmer begår en forseelse mod en, må man søge forhandling.

Muslimerne tilsammen udgør en stamme af stammer, der skal kunne forsvare sig mod ikke-muslimer

Retsafgørelser i islamiske lande træffes efter islamiske regler af islamiske lærde.

Derfor kan en stat ikke have et ikke-muslimsk overhovede - punktum.

Dette viste sig fx. for briterne i Egypten omkring 1800, hvor de måtte lade den albanske muslim Mehmet Ali overtage magten.

De islamiske lande er fortsat et selvstændigt retsområde og ikke en del af den "vestlige" verden.

De vestlige lande led NEDERLAG i korstogskrigene, og deres borge ligger idag som ruiner langs middelhavets østkyst.

igen i 1915-16 ved Gallipoli led England og Frankrig nederlag i et angreb på Tyrkiet.

Derfor kan man ikke "ophæve islam" eller forvandle en muslim til en ikke-muslim.

En muslim kan ikke konvertere - det er faktisk forbudt.

Man kan ikke integrere en muslim i en social struktur, der forudsætter et ikke-muslimsk overhovede.

Problemet med den islamiske retsopfattelse er, at den har stået stille sinden ca. 1500

Moderne bevægelser har siden 1945 smidt kolonialisterne ud af mange lande - man de vestlige stater - USA, England og Frankrig - har siden søgt allierede i de traditionalistiske lande, især Saudi Arabien, og derved forstærket disse.

Et problem er, at der i områder med svækket autoritet dannes halvkriminelle subkulturer.

Desuden findes mange lokale kulturtræk, fx. brugen af khat.

Den forældede kvindeopfattelse forstærkes af den vestlige "alliance" med Saudu Arabien, som fastfryser retsopfattelsen fra år 1500.

I denne situation danner udenlandsk bosatte muslimer deres egne kredse, hvor de finder deres egne metoder at gøre tingene på.

Men der findes jo heller ikke nogen "dansk" standardmodel, man kan tilpasse sig - bare se den nuværende konflikt, hvor det især er Venstre, der prøver at skrue tiden tilbage.

Flemming Berger, Karsten Lundsby og Steen Bahnsen anbefalede denne kommentar
Jørgen Wind-Willassen

Hvis nu indlægget var skrevet af en ældre hvid heterosexuel mand, uha uha.
Så var det ikke rart at være ham fremover.
Måske er der håb.
En del tyder på at det er de unge indvandrerkvinder der har fat i den lange ende af rebet.

Svend Erik Sokkelund, June Pedersen, Hans Aagaard, Thomas Olsen, Søren Kristensen, Birgitte Gøtzsche, Karin Hansen, Jan Hansen og ingemaje lange anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Erik Karlsen 18. marts, 2018 - 23:35

Helt sikkert godt skrevet.
Men der er for meget stammeholdning, "os" og "jer" og "vores mænd".

Søren Lystlund

Runa skriver ikke Søren.
Det var dejligt at læse din smukke tekst. Det kan du. Spændene at få et lille og ikke stereotypt indblik i det somaliske liv i Danmark. Det er som at kigge igennem et nøglehul til et fremmedartet liv, men dog så lignende det enhver indvandrer føler. At føle sig fremmed er der mange, der gør, uanset om man er hvid og fregnet, gylden, brun eller sort. Men fra en anden udlænding, bare hvid og fregnet, kan jeg betro dig, at det vil altid være svært, men samtidigt spændende at forlade sig eget fædreland. Jeg kom hertil som 19 årig og valgte det selv. Jeg måtte ikke flygte som din familie. På nogle områder har jeg nøjagtig de samme følelser som du har. Der er to måder at være på i et nyt land. Enten udelukker du det land du er flyttet til eller så lader du det nye land krybe under huden på dig. I begge tilfælde kunne indvandreren godt være i arbejde og ikke nødvendigvis afhængig af ydelser. Det handler også om den måde vedkommende blev taget imod på. Begge metoder giver savn og tab. Man vil altid have noget savn. Jeg kan betro dig, at man magter begge dele, når man er blevet ca. 40 år, men man vil altid blive et blandingsprodukt og også blive betragtet som sådan et. Det skal man ikke være ked af, for to kulturer beriger en og gør en klog, hvis man tillader sig selv at blive blandet. Erkendelsen heraf giver ro og det gør ikke noget, at man giver den nye kultur lov til krybe under huden på en, fordi man finder ud af at man ikke har tabt noget, det andet forsvinder ikke.

Karsten Lundsby, Thomas Olsen, Egon Stich, Torben Bruhn Andersen, Flemming Berger, Steen Bahnsen, Viggo Okholm, Anders Graae, Eva Schwanenflügel, Werner Gass, John Hansen, Karsten Aaen, Egon Clausen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Æbleskiver og medisterpølse. Er vi så blevet italienere fordi vi spiser spaghetti bolognese og pizza,pizza,pizza ? Indlægget er meget velskrevet, men nogen udvej ser jeg ikke.

Fantastisk artikel. Velskrevet og fuld af nuancer. Tak for den.

Søren Lystlund, Torben Bruhn Andersen, Vivi Rindom, Karsten Lundsby, Nette Skov, ingemaje lange, Eva Schwanenflügel, peter juhl petersen og Kurt Wissendorf Møller anbefalede denne kommentar

"Men der er for meget stammeholdning, "os" og "jer" og "vores mænd"."

Torben,
måske skulle jeg have præciseret, at det var hendes leg med sætningerne, jeg tænkte på.

Carsten Hansen

Velskrevet , giver stof til eftertanke både her og der, samt krydret med nogle klicheer.

Men alle dage læseværdigt.

Men hvordan forholder det sig med somalieres "generelle integration" i andre lande hvor vilkårene på betydelige områder er anderledes ?.
F.eks der hvor der ikke er offentlig forsørgelse. Eller der hvor der ikke hersker en "racistisk tone" ?

Kan artiklen bruges som generel beskrivelse overalt ?

Khuram Bashir

@Karsten Olesen

Tribalism er totalt old-school og tilbagevist lige siden Edward Said. Kom ind i kampen. Du reproducerer orientalisme og kolonial peopagande.

Karsten Aaen, ingemaje lange, Eva Schwanenflügel og Jens Thaarup Nyberg anbefalede denne kommentar
Jens Thaarup Nyberg

Maria Jensen; - 13:29
Tja, f. eks.
"Altid misforstået og mistænkt, sprogløse i et land af juridisk diskurs."

Thomas B, Karsten Lundsby og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Jeg misforstår hende ikke, og jeg mistænker hende ikke for noget. Jeg kan bare ikke se andet end retorisk tomgang. Er det meget juridisk diskurs af mig?

Niels Duus Nielsen

Maria Jensen, budskabet er kodet, og forstås af enhver, som på egen krop har følt system-Danmarks foragt og formynderi over for os, der er anderledes. Hvis du hele dit liv har færdedes i middelklassen vil du selvfølgelig ikke fange budskabet, med mindre du er i besiddelse af en god portion empati. Men det du så ikke, kan jeg forstå.

Søren Lystlund, Flemming Berger, Torsten Jacobsen, Steen Bahnsen, Karsten Aaen, Anders Graae, Troels Brøgger og Jens Thaarup Nyberg anbefalede denne kommentar
Kurt Svennevig Christensen

Maria Jensen, jeg har hæftet mig ved denne pointe: "Men hvis vi, som somaliere, ikke formår at høre godt efter kritikken, der hagler ned over os fra resten af den danske befolkning, hvis vi vælger forargelsen og følelsen af at blive uretfærdigt behandlet, ja, så er vi først for alvor på røven".

Tak Sofie Jama du har nu min støtte og fulde opmærksomhed.

Thomas B, Svend Erik Sokkelund, Karsten Lundsby, Egon Clausen, Jan August, Flemming Berger, Niels Duus Nielsen, Karsten Aaen, Viggo Okholm og Jens Thaarup Nyberg anbefalede denne kommentar

Denne artikel eller indlæg beviser jo med al tydelighed at ingen må generalisere om andre, hverken dem der kommer og tror vi er sådan eller os. ikke kan forstå de nye ikke bare finder vores spor. Vi har selv haft en koloni, hvis mennesker og kultur vi ikke har accepteret, men forsøgt at ændre og tja nogen af dem som kom i klemme kan vi jo se med HUs Forbi i dag. Men hvornår lærer vi åh så kloge hvide og i egene øjne civiliserede at klodens børn har de samme behov. længsler og håb som os, men at betingelserne ikke har været der. Husk der er flere veje til visdom og et godt liv, men den starter med fuld respekt for den person vi ser uanset om dette menneske er nøgen, pjaltet, lapset eller i burka!

Thomas Olsen, Søren Lystlund, Torben Bruhn Andersen, Eva Schwanenflügel og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

Ind i mellem skal man bare lade det skrevne være det sidste ord. For mit vedkommende bøjer jeg mig i støvet: Det er uden sammenligning det bedst skrevne jeg har læst i Information i lang, lang tid... Og jeg medregner her mine egne, ellers ikke altid helt uefne kommentarer til dette og hint...

Egon Clausen, Hans Aagaard, Karsten Lundsby, Nis Jørgensen, Søren Lystlund, Jan August, Flemming Berger, Niels Duus Nielsen og Jens Thaarup Nyberg anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

Skribenten rammer meget godt uden at lægge fingre imellem.

Ingen grund til at opbygge falske præmisser for debatten ved at give udtryk for at danskere generelt generaliserer. (En grov generalisering at påstå noget sådant)

Folk fra "Ny borgerlige" og dele af DF-segmentet vil sandsynligvis generalisere, men ikke en gang Inger Støj(sender)berg, skærer alle over én kam.

Et kæmpe flertal af danskere er udmærket klar over at der er forskel på folk i alle grupperinger og dermed er på linje med artiklens forfatter.

Benjamin Hansen

Hvad så med at byde på lidt løsninger ?
Har vi vænnet den afrikanske indvandre til, at alt kommer flyvende som nødhjælp ?
Vågner de hvis de sendes retur til Somalia ?

Hvis de ikke orker at deltage i det danske samfund, skal de så ikke videre i ny retning ?

Torsten Jacobsen

Benjamin Hansen,

Jeg bliver til tider så træt, så træt. Det, som primært trætter mig, er almene udtryk for almindelig idioti. En udbredt forteelse, derom kan forstandige mennesker ikke være i tvivl, så det er i og for sig ikke helt rimeligt, at en del af min opsparede galde nu udtømmes over dig.

Dette uanset...

Du refererer til 'Det Danske Samfund'. Hvad er det for en størrelse? Hvad er det for en forestilling om 'Det Danske Samfund', som du går rundt med inde i hovedet? Er det et samfund fra i går? Korsbæk? Frydenholm? Hvad er det dog for et dorsk, idealt 'Danske Samfund', som du i knolden tumler med?

Der findes, beviseligt, kun ét Dansk Samfund. Det er lige præcis det, som vi lever i. Det er overfyldt af skvatmikler, tumpetøser, flanører, hystader, fanatikere, egoister, selvretfærdige hyklermikler og alverdens andet sumpkravl.

Det er tillige overfyldt af godmodige, fredselskende, filantropiske, kreative og almentelskende charlataner.

Mennesker, på godt og ondt, kort sagt.
Kronikken er et bud på en løsning. Eller i det mindste et bud på en begyndelse til en løsning.

Din modvillige og vanetænkende indvending er endnu en tur ud i sumpen: Helt derud, hvor de forkrøblede, de misdannede, de evigt fortabte bor...

Du bør vende om, inden det viser sig for sent..

Werner Gass, Karsten Lundsby, Thomas Olsen, Jens Thaarup Nyberg, Bjørn Pedersen, Hans Larsen, Flemming Berger og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Svend Vendelbo Nielsen

@Maria Jensen. Enig, pointen er ikke tydelig nok. Hun slutter af med at skrive at Dansk-Somaliere skal lytte mere til kritik, men det hænger dårligt sammen med resten af artiklen. Jeg synes artiklen prøver at gøre alle mere sympatiske over for Dansk-Somaliere(hvilket også er et fair formål).

Eva Schwanenflügel

Sofie Jama skriver :
"Vi har brug for at grine af det her, tror jeg. Brug for, at elefantere hele porcelænsfabrikken og tage integrationsdramaet lidt mindre seriøst. Men alle tror, de ved, at muslimske kvinder ikke kan være humoristiske, så hun har et helt perfekt dække for at blive misforstået."

Dette udsagn er fuldstændig dansk i en nøddeskal, for alle danskere plæderer altid for deres ret til ironi, sarkasme og sort humor, uanset kontekst, og føler sig hele tiden misforstået.
Så måske er dansk-somaliere bare indgroede modstandere af andre kulturer end deres egen navle, ligesom danskerne er.

Jeg glædes iøvrigt over denne fantastiske tekst, virkelig velskrevet, mundrap og poetisk.
Glæder mig til at se mere fra Sofie Jamas hånd :-)

Thomas Olsen, Nis Jørgensen, Søren Lystlund, Viggo Okholm, Jes Balle Hansen , Karsten Aaen, Flemming Berger, K Thomsen, Niels Duus Nielsen og Herdis Weins anbefalede denne kommentar

Sofie Jama skriver en eksplosiv, rå og hudløst ærlig fortælling om somalieres fortvivlende forhold i Danmark.
Jeg ved ikke om hun er helt klar over det, men hendes beskrivelse passer for mange andre grupper af os ”udlændinge” her.
Mange af os, de fleste af os, kan sætte os i Sofie Jamas plads. Mange af os er højtuddannede, velfungerende elementer i samfundet. Vi har familier, kone, børn, børnebørn, hus, sommerhus, bil, venner, god løn eller pension, alt hvad man forventer et almindeligt menneske her i landet ønsker at opnå materielt.
Men som Sofie Jama fortæller, lever vi på en anden planet og forsøger at skabe for vores uforstående børn, noget af den anden verden vi kom fra.
Dette blot for at give vores forvirret eksistens her, i denne for os fremmed ørken en følelse af, at samhørighed og identitet. For efter 50 år her, har jeg mistet min oprindelige identitet, som definerede mig som menneske og har ikke kunnet bygge en ny op, som kan definere hvad jeg er nu.
Det er en opslidende og forgæves kamp. For den skal kæmpes, mens jeg forsvarer min oprindelige identitet og værdier, mod det konstante, ubønhørlige og brutale angreb fra resten af dette lykkeligst land i verden.
For 50 år siden, da jeg ankom her som civilingeniør med min danske kone og amerikanske barn, tænkte jeg dette skal være mit nye hjem. Jeg skal lære at holde af det. Jeg lærte det vanskelige sprog hurtigt, lærte historien, som jeg stadig kan bedre end de fleste indfødte, læste de fleste moderne forfatteres værker, abonnerede Information i 70’erne og 80’erne! besøgte næsten alle museer, var glad for den kulturelle, seksuelle og politiske frihed og tolerance, byggede et liv for mig selv og min familie. Da jeg var i udlandet talte jeg stolt om disse værdier i Danmark.
Men så kom 80’erne, flygtninge, arbejdsløshed og fremskridtpartiet. Danmark blev forandret og for os ”integrerede” udlændinge, blev forholdene uudholdelige. Det var ligegyldigt om vi var integrerede statsborgere, som gjorde en indsats for at hæve Danmark fra et bondesamfund til et højteknologisk samfund. Politikere fandt hurtigt ud af, at vejen til regeringsmagten var tilsvining af udlændinge. Og det var under disse forhold, Sofie Jama og hendes somaliere kom til Danmark, nu ikke længere et tolerant, humant samfund, men en hadefuldt og fjendsk et.
Hvad Sofie Jama så mesterligt artikulerer, er det, som vi andre i hendes situation føler, men mangler hendes litterære evner for at udtrykke.
Natasja sang: Giv mig Danmark tilbage 

Werner Gass, Lillian Larsen, Thomas Olsen, Egon Stich, Jens Thaarup Nyberg, Søren Lystlund, Kristen Carsten Munk, Viggo Okholm, Morten Balling, Herdis Weins, Karsten Aaen, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Vedkommende, velskrevet og letlæst. Jeg glæder mig også til mere. Bravo Sofia Jama.

Søren Lystlund, Herdis Weins, Karsten Aaen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

Mike Vafei.

Ja sådan kan vi læse forskelligt.

Artiklens forfatter er langt mere nuanceret end det du præsterer.

Dejlige, dygtige, kloge og modige Sofie.
Tak.
Jeg ved din kronik skal læses flere gange. Og at selv om den selvfølgelig primært er om din "nomadestamme" må meget også gælde danskere med/i/fra andre kulturer.
Jeg har et meget konkret spørgsmål. Ud fra din viden hvad vil der ske, når den nye ghettolov betyder at somaliere bliver tvunget til flytte til andre almennyttige boliger, hvor de ikke kender nogen eller kun få andre somaliere. Og jeg tænker på alle i en familie.

Eva Schwanenflügel

Carsten Hansen :
"Artiklens forfatter er langt mere nuanceret end det du præsterer."

Jeg har været vidne til dine nedtalelser af andre kommentatorer her på avisen.
Det er ikke kønt.
Du har ingen argumenter, ingen tvivl om din egen fortræffelighed, og du har ingen selvkritik.
Istedet for at adressere samfundsmæssige uretfærdigheder bruger du din tid på at angribe andre du selv mener har rød politik.
Hvis det er SF i fremtiden, så fri mig for den.

Thomas B, Hans Larsen, Holger Madsen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Carsten Hansen:
Jeg må vel godt i et indlæg lægge vægt på at her er en artikel som spreder sig ud over de gængse fordomme og samtidig har selvkritik. Du nævner selv et par steder i den politiske andedam, der uden tvivl vil sluge råt hvad der kommer af kritik af egen kultur især når det kommer fra muslimer eller fra mennesker der har rod i en kultur med Islam som øverst på trosskamlen. Jeg er så også ret sikker på at vi to har lidt forskellige vinkler til problematikken kultur og tro: Strammeren og slapperen og ja jeg er den sidste og helt med åbne øjne.

Eva Schwanenflügel, Niels Duus Nielsen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Til dem, det måtte interessere at vide lidt mere om kronikørens karriere som somalisk flygtning i DK på tyvende år

Før I kommer for godt i gang med hhv. at anbefale/miskreditere ovenstående essay, så prøv at google sætningen 'ingen velsignelse at være smuk' og læs interviewet med fotomodellen Sofie Jama i Aarhus Stifttidende den 2. november 2008.

Svend Elming, Niels Duus Nielsen og Jens Thaarup Nyberg anbefalede denne kommentar
Mads Jakobsen

"For nogle år siden var jeg i Somalia og kunne nærmest ikke genkende mig selv i landet. Alene det, at jeg ikke går med håret tildækket, var nok til, at jeg ikke følte mig som en del af folket, til at jeg blev kigget skævt til..."

Måske skulle vi se i øjnene at små kulturelle markører betyder rigtigt meget. For os selv, og for hvordan omverdenen ser os. Der er folk der spørger: "Hvad er dansk kultur egentlig?" underforstået, betyder vores små og basalt set tilfældige traditioner virkeligt noget?

Ja, det gør de.

Torben Lindegaard

@Jan August 19. marts, 2018 - 21:24

Der er da ingen, der bliver tvunget til at flytte - ghettolov eller ej.
Det er ren valggas.

Torben Lindegaard

@Mike Vafai

Det er overraskende for mig, at du som amerikaner kan føle dig fremmedgjort her i Kongeriget - og med ligefrem uudholdelige forhold.
Selvfølgelig bestrider jeg ikke dit udsagn, som må tages for pålydende;
men det er helt uventet.

Okay, amerikanere kan jo være af så mange forskellige racer, så der kan måske ligge en forklaring dér; det er dog alt for giftigt et emne at tage op i en læserbrevsdiskussion direkte med skadelidte.

Men det er trist at høre.

Torben Lindegaard

@Grethe Preisler

Spændende artikel i Aarhus Stifttidende.

Man ville jo umiddelbart tro, at Sofie Jama ville være rigtig godt tilpas i Danmark; men åbenbart ikke.

Carsten Hansen

Eva Schwanenflügel

Jeg er sådan set ligeglad med hvad du mener er kønt eller ej.
Men du vil måske kun debattere med folk der mener som dig ?
I så fald så hyg dig med at rygklappe dine meningsfæller.

Viggo Okholm.

En anden måde at skrive det på.
Du skriver . "Man skal passe på med at generalisere"
Jeg skriver: "Det er der sgu heller ikke ret mange der gør "

Du planter en falsk præmis i debatten. Som om danskere flest generaliserer, mens det i virkeligheden nok er ganske få procent.
Præcis som med dit udtryk "gængse fordomme".
Hvad går disse fordomme ud på og hvor mange procent af danskerne mener du har disse fordomme ?.

Er det kun tomme ord eller kan du konkretisere hvad du mener ?

Og mon ovenstående gælder for hele "Enhedsliste-segmentet". Kan man der overhovedet konkretisere noget som helst eller generaliserer man blot fordomsfuld om alle der ikke mener som dem ?

PS: Som skrevet, så er det en fin artikel; men den passer nok ikke helt ind i den virkelighedsfjerne opfattelse på den yderste venstrefløj.
Men sådan er det jo hver gang en indvandrer udtaler sig om de reelle problemer blandt et mindretal hos deres egne.

Niels Duus Nielsen

Carsten Hansen, skriver du for at bekræfte dine modstanderes syn på SF som et parti, der har overskredet sidste salgsdato?

Jens Thaarup Nyberg

Carsten Hansen; 19.03 - 21:01
"Mike Vafei.
Ja sådan kan vi læse forskelligt.
Artiklens forfatter er langt mere nuanceret end det du præsterer."
Tilgiv mig, som jeg læser Mike Vefei, får vi vidnebyrd om vanskeligheden for en immigrant, vankeligheder der ikke bliver mindre når " Politikere fandt hurtigt ud af, at vejen til regeringsmagten var tilsvining af udlændinge."

Werner Gass, Niels Duus Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

Jens Tharup Nyberg.

Artiklens forfatter er mere nuanceret i sin beskrivelse af at være indvandrer i Danmark.
Hun tillægger ikke alle andre al skyld.

Mike Vafei piller det ud der passer i hans oplevelser.

Carsten Hansen

Jeg kan se at ingen (indtil videre) vil konkretisere hvem de betragter som "genaraliserende" og hvor mange procent af danskere man mener er dette.
ligeledes vil ingen konkretisere hvad "gængse fordomme" er for en størrelse, eller hvor procent af danskere man mener besidder disse.

Men man kan ikke i en tråd skriev : "Danskerne er et racistisk, fordomsfuld og xenofobisk folkefærd der gør det umuligt for indvandrere at integrere sig"

For i næste at skrive : "Langt de fleste indvandrere i Danmark er velintegrerede og klarer sig ganske udmærket i vores samfund og bidrager hertil"

Det dur simpelthen ikke.

Virkelighedden er nok nærmere at langt de fleste danskere er hverken racister, fordomsfulde eller xenofober. Og langt de fleste indvandrere er da også fint integrerede i vores samfund,

Men reelle problemer med parralleslamfund er der ude i ghettoerne. Og der er en del der slet ikke ønsker integration.
I Tyskland lavede man, for få år tilbage, en undersøgelse de kom frem til at dette gjaldt mellem 10-15 %. Det er sikkert nogenlunde på samme niveau i Danmark.

Og ude i virkeligheden er der et kæmpe flertal der tænker mere nuanceret end at begive sig ud i fordomme og generaliseringer.
Herinde på disse tråde består flertallet af folk der kun anskuer tingene fra en vinkel.

Jens Thaarup Nyberg

Carsten Hansen; - 15:02
"Artiklens forfatter er mere nuanceret i sin beskrivelse af at være indvandrer i Danmark.
Hun tillægger ikke alle andre al skyld.
Mike Vafei piller det ud der passer i hans oplevelser."
Well, det er vanskeligt at finde Vefeis udpegning af skyldnere i ord,
"under disse forhold, ... ikke længere et tolerant, humant samfund, men en hadefuldt og fjendsk et."
og hvorfor sammenligne de to, et velgennemarbejdet skrift og en umiddelbar kommentar.

Carsten Hansen

Jens tharup Nyberg.

Fordi Mike hæfter sig på Sofie´s nuancerede indlæg med sit eget ensrettede angreb mod det danske samfund.

Sider