Læserbrev

Computeren overtager undervisningen

Ofte er computeren et godt redskab til undervisningen, men i gymnasiet fylder den for meget, og de færreste elever deltager i undervisningen, når computerne er tændte
27. marts 2018

Jeg ser ud over en klasse med 30 gymnasieelever. Eller rettere sagt ser jeg 30 computerskærme, hvor toppen af et hoved titter frem.

Jeg skal holde en fremlæggelse, men mit fokus er røget ved tanken om, at jeg ved, at det nok er langt de færreste, som lytter efter.

Når man først har computeren fremme, gør diverse sociale medier, spil og lignende nemlig alt for at få ens opmærksomhed. Det er dog ikke kun de sociale medier og spil, som er forstyrrende for undervisningen.

Selve det at skulle sidde foran en lysende skærm fra klokken 8 til 16 gør en træt, og det forværrer manges indlæringsevne.

Jeg er dog ikke teknologifjendsk, ofte er computeren et godt redskab til undervisningen. Men den fylder for meget i gymnasiet i dag.

I stedet for at være et supplerende redskab tenderer den til at blive centrum for undervisningen. Næste modul har vi en lærer, som insisterer på, at skærmene er lukkede. De 30 skærme er nede, og flere deltager i klassediskussionen. Hvis bare flere af vores moduler var sådan.

Nadia Gullestrup Christensen, København

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Nadia Gullestrup Christensen
  • Eva Schwanenflügel
  • Henning Kjær
Nadia Gullestrup Christensen, Eva Schwanenflügel og Henning Kjær anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jørn Erikstrup

Undskyld mig, men det er da forhåbentlig stadig sådan at læreren er den centrale " læringsteknologi " i klasseværelset. Så hvorfor sørger du ikke for at ALLE moduler forgår med lukkede skærme. Bortset fra de moduler naturligvis, hvor eleverne skal blive bedre til " det der med it ". Men de kunne så med større effekt ledes af " superbrugerunderviseren ", som vidste noget om kodning, programmering , dataanalyse m.m.. Resten af tiden kunne så bruges på at eleverne blev klogere på dem selv og den verden de lever i