Kronik

Vi dæmoniserer ikke børn, der begår seksuelle krænkelser. Vi lytter til dem

Erfaringer fra vidensbaseret udredning og behandling af børn og unge med seksuelle adfærdsproblemer giver en større forståelse for udviklingen af seksuel overgrebsadfærd. Det giver anledning til at diskutere, om man i højere grad bør turde udforske voksne seksualkrænkeres perspektiv
Erfaringer fra vidensbaseret udredning og behandling af børn og unge med seksuelle adfærdsproblemer giver en større forståelse for udviklingen af seksuel overgrebsadfærd. Det giver anledning til at diskutere, om man i højere grad bør turde udforske voksne seksualkrænkeres perspektiv

Mikkel Lock Svendborg

6. marts 2018

Seksuelle grænseoverskridelser er i særlig grad kommet i det offentliges søgelys efter #MeToo-kampagnen.

Mænd har med artikler i Grænseland her i Dagbladet Information forsøgt at forklare, hvordan de kunne komme til at overskride kvinders seksuelle grænser – også selv om de i øvrigt betragter sig selv som respektfulde mænd opvokset i familier, hvor de har lært, at de skal respektere andre menneskers ret til egen krop.

En tilsvarende situation beskrives i bogen South of Forgiveness. Her fortæller en islandsk kvinde, der som 16-årig blev voldtaget af sin 18-årige australske kæreste, hvordan hun flere år efter overgrebet kontaktede ham. De ender med at mødes og fører gribende samtaler om, hvad hændelsen har gjort ved deres liv.

Bogen er resultatet af deres samtaler, og begge parter står frem med eget navn og foto. Her er der ligeledes tale om en ellers velfungerende mand med respekt for andres grænser, der også oplever konsekvenser af de krænkelser, han har begået.

Hvordan overgreb mellem kærester kan ske, er jo noget ganske andet end mænd, der voldtager kvinder og i øvrigt synes, at det er deres ret – mænd, der er ligeglade eller gør det som et led i deres øvrige antisociale adfærd. Det er meget mere kompliceret at forstå, hvorfor også mænd med gode relationsevner, god tilknytning og med respekt for andre voldtager, begår overgreb eller overskrider seksuelle grænser. Når disse mænd står frem og fortæller om grænseoverskridelser, sætter de en helt særlig dagsorden.

Kvinderne har sagt fra over for seksuelle krænkelser. Nu er det på tide at høre fra mændene. Hvis en ny generation af unge skal kaste sig ud i seksualiteten med mindre risiko for at gøre hinanden fortræd, må vi inddrage mændene som en positiv del af løsningen
Læs også

Viden om børn og unge med seksuelle adfærdsproblemer eller grænseoverskridende adfærd over for andre børn kan være en brik i det ellers komplicerede puslespil, som kan give et billede af, hvad seksuelle grænseoverskridelser skyldes. Et udviklingspsykologisk perspektiv på grænseoverskridende adfærd kan nemlig hjælpe os med at forstå, hvorfor nogle udvikler krænkende adfærd – og ikke mindst med at forebygge en sådan adfærd.

I arbejdet med børn og unge bliver det tydeligt, at der ikke sker færre overgreb, hvis man støder barnet fra sig og behandler det som et ’monsterbarn’. Der er behov for udforskning og indsigt, og at man tør tale konkret om den grænseoverskridende adfærd.

Tilknytning og særlige vanskeligheder

Seksualitet er en del af personligheden, og den måde, man er i relation med andre mennesker på, afspejler sig også i seksuelle relationer. En sikker tilknytning funderet i et forhold mellem forældre og barn kendetegnet ved lydhørhed og tryghed er det bedste værn mod at udvikle krænkende adfærd, men det er desværre ikke altid nok.

Børn med seksuelle adfærdsproblemer er en blandet gruppe – fra børn, som selv har været udsat for seksuelle og/eller fysiske overgreb, over børn udsat for andre former for omsorgssvigt, til børn med særlige vanskeligheder.

I sidstnævnte gruppe finder vi børn med begavelseshandicap, autismespektrumforstyrrelser, ADHD med videre. De har åbenlyse vanskeligheder med at aflæse andre mennesker, mangler kendskab til sociale spilleregler samt handler på impulser, som kan føre til generelt upassende og seksualiseret adfærd.

Børn udsat for alvorligt omsorgssvigt udvikler endvidere ofte tilknytningsmæssige vanskeligheder, som kan føre til uligeværdige relationer og herunder grænseoverskridelser i forhold til andre. På trods af disse ofte omfattende og kumulative risikofaktorer er der dog både nationale og internationale erfaringer med succesfuld behandling af den grænseoverskridende adfærd, som støtter børnene og de unge til et afbalanceret voksenliv kendetegnet ved ligeværdig intimitet i nære relationer.

Mediation som intervention blandt børn og voksne

Løsningen er dobbeltsidet. Først og fremmest er indsatsen for, at børn og unge støttes i at kunne sætte sunde grænser både for sig selv og for andre i alle livets kontekster et essentielt element i den primære forebyggelse. Hertil kommer, at børn og unge med seksuelle adfærdsproblemer bliver mødt med en oprigtig forståelse for deres mangesidige udfordringer og med vidensbaserede interventioner.

Viden er nøgleordet, og vedkommende undervisning i hensigtsmæssig comme il faut på de sociale medier er ligeledes en vigtig gren af problemets grundstamme. Det drøftes netop nu – ikke mindst af Sex og Samfund – at der må tilbydes mere intensiv undervisning i digitale seksuelle adfærdsregler. Det er på alle måder en god idé. Og i samme ombæring bør der rettes særlig opmærksomhed mod børn med særlige udfordringer såsom børn og unge med begavelseshandicap, autistiske træk med videre. De skal have særlig omhyggelig regelindlæring og er særlig sårbare i forhold til at begå sig på digitale platforme.

Når skaden er sket, kalder den beskadigede relation på andre tiltag. Et værdigt møde mellem offer og den krænkende part kan ved grænseoverskridelser mellem kærester, venner, familie og kolleger skabe den afslutning, som begge parter behøver for at komme videre.

I arbejdet med børn og unge med seksuelle adfærdsproblemer bruges mediation som metode til at hele sår og genoprette relationer, når grænseoverskridelser har fundet sted. Det er et møde, hvor offeret får bekræftet og anerkendt, at overgrebet fandt sted, og at offeret ikke har ansvar herfor.

Overgrebene sprogliggøres, og spændingsfeltet reduceres. Den, der har krænket, tager ansvar for sine handlinger, og offerets lidelser kan i mange tilfælde lettes. Mødet tager udgangspunkt i offerets behov, men er i næsten alle tilfælde helende for begge parter.

I South of Forgiveness beskrives det, hvor effektfuldt et sådant møde kan være. Forfatterne Thordis Elva og Tom Stranger beskriver, hvordan traumet reduceres, og der dannes grobund for nye og harmoniske måder at være i relation til hinanden på. Bøger som denne og erfaringer med mediationer med børn og unge med seksuelle adfærdsproblemer kalder på et øget kendskab til denne metode som interventionsmulighed ved episoder med overgreb.

Svært at rumme

Det kan være svært at rumme og finde viljen til at forstå, hvorfor nogle mennesker begår seksuelle overgreb, som kan have alvorlige negative konsekvenser for den, det går ud over.

Dette går både på tværs af køn og alder. Men det bliver i arbejdet med børn og unge med seksuelle adfærdsproblemer lysende klart, at der er brug for denne forståelse, og at man tør gå ind i begge parters perspektiv.

Dette er ikke for at negligere offerets lidelser eller for at tilgive den krænkende part de handlinger, som har gjort andre ondt, men for at forebygge, at overgreb sker igen.

Der kan være mange grunde til, at et barn udvikler seksuelle adfærdsproblemer, og man er nødt til at danne sig et dybdegående indtryk af barnet for at kunne tilbyde barnet den rette hjælp og afhjælpe den uønskede adfærd. Barnet bærer ikke hele ansvaret for overgrebet, men er en del af en familie eller et miljø, som er dysfunktionelt.

Som tidligere beskrevet er børn og unge med seksuelle adfærdsproblemer på mange måder ofre for livet, blandt andet i form af manglende støtte og omsorg fra omgivelserne. De adskiller sig på mange punkter fra den gruppe af mænd, der i Informations artikelserie stiller sig frem og beskriver deres møde med #MeToo-monsteret – disse mænd har en voksen seksualitet.

Men i forhold til den aktuelle debat kan man bruge erfaringer fra arbejdet med børn og unge som eksempel på, at udvikling og tryghed ikke kommer af dæmonisering og udstødelse af den krænkende part.

Tværtimod er forståelsen for dennes baggrund og årsagerne til den grænseoverskridende adfærd et centralt element i det fremadrettede forebyggelsesarbejde. Og i både offer og krænkers muligheder for at lægge hændelserne bag sig igen.

Mimi Strange er direktør for Januscentret. Amalie Strange & Sarah Bonnemann Egebæk er kliniske børnepsykologer i Januscentret.

Serie

Grænseland – samtaler med mænd om sex

I serien ’Grænseland’ taler vi med mænd om, hvad der sker, når seksuelle grænser overskrides.

Vi møder dem, der vedkender sig, at de har været – eller er – en del af problemet, men som nu ønsker at blive en del af løsningen.

Følg med i avisen og i en ugentlig podcast. Find ’Grænseland’ i iTunes, eller hvor du normalt henter dine podcasts.

Vil du fortælle din historie, så skriv til minhistorie@information.dk. Anonymitet er en mulighed.

Serien er støttet af Foreningen Roskilde Festival.

Seneste artikler

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig – første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ole Frank
  • Kurt Nielsen
  • Lise Lotte Rahbek
  • David Zennaro
  • Troels Ken Pedersen
  • Eva Schwanenflügel
Ole Frank, Kurt Nielsen, Lise Lotte Rahbek, David Zennaro, Troels Ken Pedersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu