Læserbrev

Demokratiet har brug for gode medier

Idealisterne så ved Facebooks fødsel muligheden for et nyt digitalt forsamlingshus og rum for politisk dialog, men Facebook er nærmere blevet et værtshus, hvad angår kvaliteten af den demokratiske samtale
15. marts 2018

Følger man debatten om fremtidens medier, fristes man til at tro, at de udfordringer, som vores demokrati og den demokratiske samtale står over for, kan løses ved at reducere DR’s budget med 20 procent. Det er dog et fattigt og fejlagtigt svar på de udfordringer, som vi har alvorligt brug for at håndtere.

Da Facebook gjorde sit indtog for ti år siden, kunne ingen forudsige udviklingen eller konsekvenserne. I dag er 80 procent af alle danskere over 15 år på Facebook, og sociale medier er den primære nyhedskilde blandt unge. Tre-fire unge youtubere har tilsammen højere seertal end de fleste tv-programmer.

Idealisterne så ved Facebooks fødsel muligheden for et nyt digitalt forsamlingshus og rum for politisk dialog, men Facebook er nærmere blevet et værtshus, hvad angår kvaliteten af den demokratiske samtale. Institut for Menneskerettigheder peger på, at hver syvende kommentar er hadefuld, og undersøgelser fra Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) dokumenterer, at over 50 procent af alle unge afholder sig fra at deltage i debatter på Facebook på grund af tonen.

Facebook har afgjort fjernet indtægtsgrundlaget for de klassiske medier, men har samtidig undladt at overtage ansvaret for den demokratiske samtale. Medierne – dem med journalister, redaktører og etiske retningslinjer – bør danne rammen om den demokratiske samtale. Men vi har brug for at styrke dem – både de private og public service-udbyderne.

Blandt andre er kulturminister Mette Bock (LA) er tavs i forhold til det kommende medieforlig, men finansordførerne for både Dansk Folkeparti og Liberal Alliance fortæller samstemmende, at de har medieforhandlet siden jul. Det er et billede på, hvordan forhandlingerne er flyttet fra kulturministeriet til finansministeriet, skriver mediekommentator Lasse Jensen.
Læs også

Vi kan ikke overlade det til teenagere på YouTube at oplyse borgerne om samfundet, og vi kan slet ikke leve med, at halvdelen af Danmarks unge ikke bruger deres ytringsfrihed af frygt for at blive svinet til.

Vi hverken kan eller skal spole tiden tilbage til før Facebook. DR skal finde sin måde at levere relevante nyheder og saglig formidling af samfundsstof i en verden, hvor Netflix og Youtube er globale spillere, ligesom at aviserne skal finde deres egen vej ved siden af og via sociale medier.

Hvordan vi får dét til at lykkes, bør være omdrejningspunktet for det kommende medieforlig. For vores demokrati har brug for medier, der oplyser os som befolkning og tager ansvar for at skabe rammen om den demokratiske samtale.

Lars Werge er formand for Dansk Journalistforbund og Kasper Sand Kjær er formand for Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Dorte Sørensen
  • Eva Schwanenflügel
  • Thomas Tanghus
Dorte Sørensen, Eva Schwanenflügel og Thomas Tanghus anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jørgen M. Mollerup

Facebook er en krydsning mellem en monopolkapitalistisk pengemaskine og et stalinistisk overvågningsapparat. Kun en tåbe frygter ikke Facebook.

Bjarne Toft Sørensen

Mediernes oplysningskrise i demokratiets tjeneste har mange lighedspunkter med miljøkrisen. Vi er midt i den, og der er intet der tyder på, at der er fundet løsninger, der på afgørende vis kan skabe håb om, at katastrofen ikke vil indtræde. Samtidig er mulighederne for løsning af de to kriser indbyrdes forbundet.

Det afgørende vendepunkt mod katastrofen er indtrådt i og med, at de traditionelle medier med udviklingen i de sociale medier i høj grad har tilpasset sig disse i håbet om at kunne klare sig i konkurrencen og kunne overleve.

Hvis man f.eks. undersøger nyhedsdækningen og muligheden for debat på TV og i tabloidpressen over tid, har en række teknikker hentet fra sociale medier, reklamebranchen og filmbranchen på afgørende måde fremmet de populistiske tendenser i brugen af de to medier. Det i en sådan grad, at en mere substantiel nyhedsformidling og debat stort set bliver gjort umulig.

Udviklingen går i udpræget grad mod statements, og om du bryder dig om disse statements eller ej. Paradigmet i denne form for kommunikation kan vel siges at være Donald Trumps brug af Twitter.

Når mediers helt afgørende motivation bliver, om de har en vare, der sælger (bekræftelse af fordomme og ekko - kammer), frem for om de ønsker at oplyse i demokratiets tjeneste, er katastrofen allerede indtrådt, og så har populismen vundet over oplysningen.