Kommentar

Hvad gør du, hvis du hugger dig selv i skinnebenet med en økse, og der ikke lige er en skadestue i nærheden?

Vi står over for den sjette masseudryddelsesbegivenhed i klodens historie, men vi sprænger først rammerne, når vi indser, at vi enten må gøre noget eller gå til grunde
»Prøv lige at stoppe op. Prøv lige at tage det ind. Lad os dvæle ved det et øjeblik, lad os fatte det; den sjette masseudryddelse i klodens historie.«

»Prøv lige at stoppe op. Prøv lige at tage det ind. Lad os dvæle ved det et øjeblik, lad os fatte det; den sjette masseudryddelse i klodens historie.«

Marie Hald

28. marts 2018

For syv år siden flyttede vi ud i den svenske skov, hvor vi bosatte os som nybyggere og byggede vores egen bjælkehytte. Vi ville finde det meningsfulde liv, vi ville finde hinanden og en følelse af ikke at være komplet og totalt, hundrede procent magtesløse. Det fandt vi. Men vi fandt også noget andet og meget mere uventet. Smerten.

Vi bor stadig primitivt i skoven (ikke i den samme hytte og ikke i den samme skov). Hver dag henter jeg vand i brønden. Hver dag fyrer jeg i brændekomfuret. Jeg ville gå i jesussandaler, hvis jeg havde råd, om vinteren bor jeg i en islandsk sweater. Jeg kunne i princippet også godt ryge pibe.

Jeg siger ikke, vi er de fede, at alle skal gøre som os, eller at vi sidder inde med den store gyldne løsning på klimakrisen. Vi har f.eks. både en bil og en generator. Jeg siger ikke, at der er fravær af hykleri i vores valg. Jeg siger: smerten.

Det tager lang til at deprogrammere og omprogrammere sig selv – spørgsmålet er, om det nogensinde lykkes hundrede procent – men dette ved jeg om forsøget på at gøre ’noget’: Træder du ud af komfortzonen, vil du opleve en massiv mangel på komfort. Psykologisk, socialt og fysisk. Men det er lidt ligesom i fitness: no pain no gain.

Frustration, desperation, tvivl, stress, ulykke, vrede er fuldgyldige medlemmer af det menneskelige følelsesregister, og følelserne tjener et formål: Det er dem, der får os til at handle. Det er ikke hjemmebagte boller eller karriereambitionen om at blive socialøkonomisk innovator inden for bæredygtig disruption. Det er ikke reklamen, og det er ikke løgnen, det er ikke dét, der får folk til at sprænge rammerne, ikke for alvor. Det er, når de mærker smerten.

Det er, når man erkender, dybt i sig selv og i al sin totalitet, at enten gør man noget, eller også går man til grunde.

Tag det ind

Desværre er kulturen på lykkepiller, og når vi taler om den sjette masseudryddelsesbegivenhed i klodens historie, kræver vi, ret blå i hovedet, at nogen skal give os ’håb’ eller ’inspirere’ os – som om vi desværre ikke kan gøre noget, hvis det indebærer, at vi mister vores positivitetsprivilegier.

Vi taler om elbiler, plasticposer og hjemmestrikkede karklude. Vi køber øko, fairtrade, genbrugstøj, undgår madspild og tager offentlige transportmidler, men der er ingen fisk tilbage i Limfjorden. Man kan ikke spise fiskene fra Østersøen, Stillehavet er fuld af plastic. Jorden er giftig, og drikkevandet er fuld af pesticider.

Vi taler om kødforbrug, affaldssortering og om at sige nej til trykte reklamer. Fanatikerne iblandt os foreslår måske, at folk holder op med at flyve, og mumler noget om, at det ikke er en menneskeret at kunne holde ferie i de varme lande. Bierne er næsten væk, fuglene er næsten væk, blomsterne er næsten væk, skoven og de vilde dyr.

Vi er optaget af af nudge den enkelte forbruger – men lader de kapitalismestyrede multinationale virksomheder snyde i skat, sprænge bjergene og holde slaver, mens det industrielle landbrug sprøjter maden, pløjer gravhøjene og stabler de fastspændte penicillinpumpede grise i lag.

Prøv lige at stoppe op. Prøv lige at tage det ind. Lad os dvæle ved det et øjeblik, lad os fatte det; den sjette masseudryddelse i klodens historie.

Vi efterlader et goldt landskab til børnene.

Jeg er sikker på, at vi i dette lille lukkede selskab mærker smerten. Jeg er sikker på, vi har sat os ind i problemet. Vi er velinformerede og står klar med en akademisk samfundsanalyse og en psykologisk forklaring på lammelsen, hvis det er. Men så alligevel.

Lad mig forklare min pointe sådan her: Hvad gør du, hvis du hugger dig selv i skinnebenet med en økse, og der ikke lige er en skadestue i nærheden?

Andrea Hejlskov er forfatter.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels Duus Nielsen
  • Mette Poulsen
  • Randi Christiansen
  • Jeppe Juul
  • Olaf Tehrani
  • Troels Holm
  • Anders Graae
  • Kurt Nielsen
  • Anker Nielsen
  • Roselille Pedersen
  • Flemming Berger
  • Torben K L Jensen
  • ingemaje lange
  • Esben Lykke
  • Britta B.
  • Tor Brandt
  • Jakob Venning
  • Klaus Brusgaard
  • Jørn Andersen
  • Eva Schwanenflügel
  • Pernille Hansen
  • Erik Nissen
  • Christian Estrup
  • Charlotte Ardal
  • Frede Jørgensen
Niels Duus Nielsen, Mette Poulsen, Randi Christiansen, Jeppe Juul, Olaf Tehrani, Troels Holm, Anders Graae, Kurt Nielsen, Anker Nielsen, Roselille Pedersen, Flemming Berger, Torben K L Jensen, ingemaje lange, Esben Lykke, Britta B., Tor Brandt, Jakob Venning, Klaus Brusgaard, Jørn Andersen, Eva Schwanenflügel, Pernille Hansen, Erik Nissen, Christian Estrup, Charlotte Ardal og Frede Jørgensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er faktisk ikke skove nok til at vi kan være i dem. Så enten skal vi have meget mere skov eller vi skal være meget færre. Begge deles kan anbefales. I øvrigt er det klart set, og man må undre sig over, hvad det er de ikke kan få øje på - som andre ser så klart.

Anders Graae, Bettina Jensen, Lars Jørgen Hansen, Per Torbensen, Henrik Leffers, Michael Friis, Jakob Venning, Benta Victoria Gunnlögsson og Christina Balslev anbefalede denne kommentar
Frede Jørgensen

Hjemmestrikkede karklude har vi derhjemme
og vi er blokeret
fantastisk indlæg, Andrea

Kurt Nielsen, Flemming Berger, Pernille Hansen, Benta Victoria Gunnlögsson og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Michael Friis

Vi Homo Sapiens er altødelæggende. Og udfordringen er hvis vi finder en løsning, så åbner den nye udfordringer. Hvis alle flytter ud i skovene, så er der ikke skove nok skriver Erik Nissen, og der er kke nogle til at producerer diesel til Andreas generator m.v.
Læs Sapiens - en kort historie om menneskeheden af Yuval Noah Harari

Henrik Brøndum

Sikken en jereminade, jeg tror jeg flyver en tur til Barbados for at komme i humør igen. Tænker miljøasketerne egentlig på den CO2 belastning som livsnyderne udsætter atmosfæren for, når vi bliver tvunget til at trøste os lidt oven på deres dommedagsprofetier? Der var da på tide de begynder at tage lidt mere ansvar for deres synspunkter.

Henrik Hansen og Nike Forsander Lorentsen anbefalede denne kommentar

Hej Andrea Man skal altid have en kompresforbinding, og mobil telefon med på skovarbejde. Øksen skal være sat helt op, slebet så skarp som muligt. Så sætter den sig i træet, i steddet for i dit ben. Jeg er vild med dine "opråb". Hilsen en gammel skovhugger

Svend Erik Sokkelund, Gunilla Funder Brockdorff, Per Torbensen, Randi Christiansen, Pernille Hansen, Egon Clausen, Nina Storm W, Jørn Andersen, Flemming Berger, Jeppe Juul og Katrine Damm anbefalede denne kommentar

Hej Andrea Man skal altid have en kompresforbinding, og mobil telefon med på skovarbejde. Øksen skal være sat helt op, slebet så skarp som muligt. Så sætter den sig i træet, i steddet for i dit ben. Jeg er vild med dine "opråb". Hilsen en gammel skovhugger

Henning Kjær, Jeppe Juul og Søren Ferling anbefalede denne kommentar
Michael W Pedersen

Kære Andrea og Information tak, for at ruske op i vores middelklasse drømmeverdens diskurs som vi er så bange for ikke at kunne leve op til, de normer der er påduttes af os selv og de store firmaer, der gør at vi med glæde gældsætter os i årtier, lever i den verden der forbruger mest af klodens værdier, på trods af vi ved at der skal tre jordkloder til at holde gang middelklasse drømmen, der gør det muligt at forbruge middelmådige forbrugsvare. For hvad med de kære børn skal de ikke opleve middelklassens drøm? Med hovedet farvet af lyset fra ligegyldige elektroniske enheder opdrager vi endnu engang en flok intetsigende forbruger, der skal lærer at konsumere den elendighed vi bliver ved med at producere, husk at et kilo speltmel kun koster 60 kroner. Fortsat god dag

Pernille Hansen, Troels Holm, Anders Graae, Jeppe Juul og ingemaje lange anbefalede denne kommentar
Henrik holm hansen

Jeg håber Andreas opråb er opfordring til at alle kan bidrage og ikke et surt opstød som nogle vil tage afstand fra miljø politik skal være indragende vedholdende og langsigtet så kan det batte noget

I DK, dyrker landbruget dyrker mad nok til 15 millioner mennesker. Det meste bruges til foder til dyrene (81%). Landbruget lægger beslag på ca. to tredjedele af det samlede areal i DK - Der burde være rigeligt med jord til alle, hvis vi vælger at deles om det, i stedet for at en lille gruppe bruger det til at vedligeholde deres samlede gæld på 350 milliarder ...

Et sådant valg vil desværre betyde, at det bliver sværere for den enkelte at abonnere på tilværelsens lethed i form af smarte måltidskasser og alskens andre nemme løsninger, som "man" kan betale sig fra ... hvis "man" altså har råd til det - omvendt kan det også betyde at flere vil få det bedre, fordi de kan finde mening med tilværelsen, når "man" selv kan få lov til at tage ansvar for den føde, der proppes i kæften ... Det vil så også betyde at de stakkels veluddannede individer, der har så travlt bag skærmene i storbyerne, må lære at bruge deres hænder til andet end at klikke sig igennem dagens opgaver - I virkeligheden er det et temmeligt skrækindjagende scenarie, for mange, at tænke sig at de skulle til at udføre et reelt stykke arbejde i stedet for at få føden leveret til gadedøren ... men sådan er vi jo så forskellige ...

http://www.dn.dk/nyheder/ny-publikation-sadan-ligger-landet-tal-om-landb...

jon jacobsen, Randi Christiansen, Pernille Hansen, Egon Clausen, Troels Holm, Anders Graae, Anna Louise Finck-Heidemann, ingemaje lange, Søren Bro, Esben Lykke, Per Torbensen og Michael W Pedersen anbefalede denne kommentar
Nike Forsander Lorentsen

Man må da håbe at den svenske skov ikke visner og falder død om af en sådan omgang vissen tankegang.

Hvis jeg hugger mig selv i skinnebenet med en økse, og der ikke er en skadestue i nærheden, så tager jeg naturligvis et billede og poster historien på de sociale medier.

Og nu kan du spørge dig selv: Hvordan vil du crowdfunde din livsstilsturisme i en verden uden teknologi?

Jørgen Larsen, Troels Brøgger, Henrik Brøndum, olivier goulin, Lars Bo Jensen og Anders Reinholdt anbefalede denne kommentar
Jan Weber Fritsbøger

herlig livsbekræftende artikel, er altid godt at se hver gang nogen kan tænke selvstændige tanker, i stedet for at flyde med strømmen som de andre døde fisk, og er helt sikkert at de svenske skove trives lidt ekstra som følge af det positive selskab, jeg får helt lyst til at gå på svampejagt og se om de danske skove viser lidt gavmildhed her helt uden for sæson.
og nej der bliver ikke postet på noget medie i den anledning, jeg kan sagtens nyde helt uden at fortælle nogen om det.

Rune Rasmussen

Tror Andrea Hejlskov, at skoven er glad for, at de er flyttet ud i den? Hvor er skoven henne i indlæggets bekymring? Måske består den omtalte smerte mest af alt, mere eller mindre bevidst, i at opdage at mennesker ikke er forvaltere af naturen men en del af "den". Den menneskelige bevidsthed er ikke verdens bevidsthed. Mennesker ER ikke verden. Måske skyldes en del af klima-, miljø- og udryddelseskatastroferne, at mennesker i lang tid har troet det og handlet efter det. Den indre verden afspejles i den ydre og omvendt. Vi skal tale med verden, direkte, på nye måder der måske afspejler ældgamle, afspejler noget vi har glemt, noget der ikke er kapret af et antropocentrisk sprog. Det er ikke det antropomorfiserende, der er problemet, som mange har ville forsøge at bilde alle ind i mange år men det omvendte, det antropocentriske. Hvad angår kødforbrug, så bør det være nul, hvor end det er muligt. De fleste er ikke eskimoer i øde egne af verden, hvor intet andet er muligt, så ændr det hvis du mener det alvorligt, hvad angår at tænke på klima, miljø og ikke mindst de næste generationer, blodbeslægtet familie eller ej. Jeg tror, en af de største smerter, et menneske kan have i sit liv, er at føle sig som en turist i sit eget liv og hele tiden forsøge at fixe sig selv på en måde, der understøtter den åndelige turisme. Det er en æstetisk vildfarelse, der ikke anerkender, eller måske overhovedet opdager, vildskab. Den smerte er mest af alt er en følelsesbedøvende lidelse. At tale til verden og lytte til svar, at indgå i en dialog med verden frem for at tale om verden er vigtigt, fordi det er at betragte og forstå verden som et hjem, og at ægte smerte er en ven, fordi det eneste alternativ er flugt. Vi er fucked, hvis vi forsøger at finde en enkelt løsning på alle mulige problemer i verden. Det er derfor, at det altid er ironisk ment eller burde være det, når nogen taler om at "løse verdenssituationen". Fravalg skaber fokus på, hvad du kan gøre i dit liv. En anden ting i den sammenhæng er at ignorere størstedelen af politikeres enetaler, fordi de er købt og betalt af de forretningsfolk, der ser verden som et stort produkt, de vil have flest aktier i.

Jens Thaarup Nyberg, Randi Christiansen og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Bjørn Pedersen

1. Start en sekt: "Lemmingisterne".

2. Når den indviede når højeste oplysningsstadie, vandrer denne ud til nærmeste slagteri. Den indviede skyder tre køer, og dernæst sig selv i hovedet. Kødet fra køerne foræres væk, kødet fra den indviede går til kompost.

3. Verden er frelst efter at samtlige af dem, der taler om overbefolkning har dræbt sig selv.

Nej... det der kommer til at ske er selvfølgelig at man begynder at tale om overbefolkning. Og de folk der er "i overskud", vil selvfølgelig være dem, der i dag ikke har råd til flyveture til Korfu. Medmindre man da bliver "dem der ikke er i overskud"'s soldater eller politi.

Rune Rasmussen

@Bjørn Pedersen

Det er kommentarer som din, jeg betragter som åndelig turisme, fordi den er bygget på ironisk distance. Ironisk distance forsøger at skåne en selv, men det nytter ikke noget i denne sammenhæng, hvilket artiklen, som jeg var lige rigeligt hård ved i egen frustration måske, faktisk peger på. Føl smerten og gør noget ud fra den. Fordi det giver mening, fordi det anerkender livet, mens du er her.

Rune Rasmussen

@Anders Sørensen

Okay, ja, jeg kritiserer specielt en ironisk distance til visse meget vigtige ting, som har bedre af at blive mødt direkte. Der findes jo mange former for ironi, og selvironi er til tider nødvendigt for ikke at blive selvhøjtidelig. Det er ikke så tit, jeg angriber lige den af samme grund, selvom alt selvfølgelig kan overdrives. Alvor er godt. Selvhøjtidelighed er ikke godt, fordi det gør alt til et egocentrisk projekt.

Nis Jørgensen, Randi Christiansen, Anders Sørensen og Bettina Jensen anbefalede denne kommentar
Michael W Pedersen

Kære, så gik der alligevel jeg og mig og du og dig i den, men hvorfor side inde når alt håb er ude? God tur

Bjørn Pedersen

@Rune Rasmussen
Jeg var såmænd ikke ironisk og heller ikke selvdistancerende, blot humorøst fortvivlet og vred. Jeg vil vitterligt hellere se dem, der ser løsningen på klimaet som værende at gøre op med "over"-befolkning, at de alle begår selvmord. Hellere det end de begår folkemord på alle dem de ser som værende" i overskud".

Mit "carbon footprint" på denne jord er nok højere end artiklens forfatter, men ikke med særlig meget. Og ikke af frit valg. Jeg distancerer mig altså ikke fra noget selv.

Rune Rasmussen

@Bjørn Pedersen

Frustration over manglende evne til som ene menneske at kunne gøre voldsomt meget er til at tage at føle på sommetider. Det kan jeg klart genkende. Deraf min kommentar om at fravalg skaber fokus. Man kan som enkeltindivid gøre noget og ikke mere.

Jeg synes, du er faret vild i dine tanker om mord eller selvmord, hvad angår overbefolkning, for det hjælper selvfølgelig ingen. Man kan godt pointere, at overbefolkning er en del af problemet uden at ønske noget ondt for andre. Mord ER selvmord. Vold løser ingenting, det avler bare mere vold. Dermed dog ikke sagt, at vold ikke vil blive en del af det hele, hvis de grådigste iblandt os fortsat insisterer på at eje, udnytte og ødelægge alt for alle. Man kan kun undertrykke nogen indtil et vist punkt, før helvede, retfærdigvist, bryder løs.

Jens Thaarup Nyberg, Randi Christiansen, Troels Holm, Anders Graae, Kurt Nielsen, Achim K. Holzmüller og Bettina Jensen anbefalede denne kommentar

Alle er ansvarlige. Gør noget i stedet for at båse folk som ' økoasketer' som en eller anden i denne tråd gør på ucharmerende og selvhævdende vis. Det er alvor, og der er ikke tid til mudderkastning og smalltalk. Let r*ven og tag ansvar.

Randi Christiansen, Magnus Berg-Pedersen, Kurt Nielsen, Henrik Brøndum og Jeppe Juul anbefalede denne kommentar

Andrea har valgt sin eget individuelle svar på klima og miljøkrisen. Jeg har respekt for at hun handler konsekvent på en indsigt. Men man finder ikke løsningerne gennem den slags individuelle tiltag. Man køber sig kun en smule aflad for sin fortids synder. For vi kan ikke alle flytte ud i skoven for så forsvinder den. Der er brug for fælles visioner om en anden fremtid end den vi daglig hører fra magthaverne som 'nødvendigheden politik'. For den leder os kun i afgrunden.
Jeg beder til at personer som Andrea vil invistere deres indsigt i fællesskabet og ikke kun i individuel selvrealisering.

Henrik Rasmussen, Achim K. Holzmüller, Helle Winum, Troels Brøgger, Marie Jensen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Lammert Flokstra

Vi kan ikke tage på skovtur med snart 8 milliarder mennesker. Det vi kalder natur er for det meste alligevel kulturlandskaber. Storbyen og fællesskabet er vejen frem. Med lidt omtanke og kreativitet vil vi kunne rette op på de problemer vi selv har skabt.

Jens Thaarup Nyberg

" ... pløjer gravhøjene og stabler de fastspændte penicillinpumpede grise i lag."
8-!

Martin Madsen

Der findes så mange muligheder for at skrue ned for sit klimaaftryk, andet en at flytte ud i skoven. Den største udfording er desværre mest, at den ene % (læs verdens rigeste) skruer op for forbruget, i takt med at vi andre sparer. Fx Musk, hvis raketter, forbruger lige så meget energi på opsendelsen, som hele det afrikanske kontinent kan producere samtidig.
Men helt banalt, kan vi alle bidrage til at efterlade en bedre verden.
Fx vand:
Jeg har 3 vandsystemer i mit hus. Rent vand, regnvand og gråt vand. Det betyder at jeg kun forbruger max 2000 liter drikkevand om året. vaskemaskine og bad kører på regnvand og vandet bliver derefter til gråt vand, som kan bruges i toilettet eller til havevanding.
Dette er inspireret af en 5 etagers beboelsesejendom i Berlin, hvor beboerne selv havde finansieret installationen af dette helt automatiske anlæg. Så det kan sagtens lade sig gøre i byen også.
Spar på energien: Koldtvandsvaskemaskine, A+++ køleskab (kan yderligere isoleres udenpå og opnå endnu mindre forbrug) Led pærer og lysautomatik, samt intelligente termostater til varmen. Brug kun strømkrævende maskiner i dagtimerne hvor sol og vind leverer mest.
Spis mindre kød eller lad helt være.
Reparer i stedet for at smide ud. Køb brugt.
osv. osv...
Man behøver ikke at bo i en skov for at tænke sig om.
@ Henrik Brøndum - du er den sjoveste troll her på Informeren, griner af dine flabede indspark :-), dog er jeg overbevist om at du i virkeligheden lever i total askese og afholdenhed :-)
Mvh Martin

Per Torbensen, Randi Christiansen og Magnus Berg-Pedersen anbefalede denne kommentar
Magnus Berg-Pedersen

@Henrik Brøndum
Du er også forkert på den, og barnlig I din attitude i dit første indlæg.

Randi Christiansen, Henrik Brøndum og Olaf Tehrani anbefalede denne kommentar

Andrea Hejlskov skriver:
"Jeg siger ikke, vi er de fede, at alle skal gøre som os, eller at vi sidder inde med den store gyldne løsning på klimakrisen. Vi har f.eks. både en bil og en generator. Jeg siger ikke, at der er fravær af hykleri i vores valg. Jeg siger: smerten. (...) – men dette ved jeg om forsøget på at gøre ’noget’: Træder du ud af komfortzonen, vil du opleve en massiv mangel på komfort. Psykologisk, socialt og fysisk. Men det er lidt ligesom i fitness: no pain no gain."

Det er derfor politikerne ikke vil røre ved bæredygtighed, for så skal de fortælle vælgerne, at vi middelklassedanskere ikke længere kan leve og forbruge som forkælede baroner og grever, at vi ikke længere kan lade os opvarte af slaver, som gør alt det beskidte og besværlige arbejde. Ja, altså ikke slaver af kød og blod, men maskinslaver, som drives af forskud på fremtiden, overtræk af fremtidige menneskers frihed og levevilkår.

Nogen er dygtige til at formulere intellektuelle forsvar for et fortsat liv i privilegier. Andre prøver at leve med smerten i et misk-mask af kompromisser og tilbagefald. Ingen kan gøre det perfekt uden at melde sig helt ud af samfundet. Det kan ikke passe, at det skal være måelstokken for at være hævet over kritik.

Gunilla Funder Brockdorff, Henrik Rasmussen, Randi Christiansen, Pernille Hansen og Jeppe Juul anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Ole falstoft, med sine indlæg bidrager andrea. For mig er det interessant at læse, om hvordan andrea møder sig selv og den eksistentielle smerte, der forstærkes så grumt i disse morderiske misbrugstider.

At flytte ud i skoven er selvfølgelig ikke et valg, alle kan eller behøver at gøre. Men føler man kaldet, og har man muligheden, kan det være en stor oplevelse at trække sig tilbage fra verdens larm og ud i skovens dybe stille ro. Andrea kommer i kontakt med dybere eksistentielle lag og vinder indsigt, som hun deler med os. Det er værdifuldt. Om vi når at blive reddet fra vanviddet er spørgsmålet.

Men til en begyndelse må man spørge, hvor vanviddet kommer fra. Nogen bud? Fordi jeg elsker livet så meget, er det et spørgsmål, som har optaget mig hele mit liv. Hvad er det dog, som ødelægger det for os? Hvorfor denne lidelse, er den virkelig nødvendig? Og jeg er blevet klogere.

Jeg har altid været søgende, og siden min kristendomskundskabslærerinde i 2 klasse sagde, at hvis man spurgte gud, fik man svar - og jeg så til min egen store forbløffelse fik det - har jeg læst og lyttet til de, som forekom at have gode bud på oplysning. Det har været en spændende oplysnings-og dannelsesrejse, og een af de seneste for mig meget befriende budbringere er eckhart tolle.

Her et link til et kort utube klip, hvor han taler om ego og væren : http://youtu.be/Fx7bUW7zo3M

Tanker - bortset fra naturligvis de tanker vi anvender i praktisk øjemed - er ego. Som vi er programmerede med siden god knows when. Bemærk, hvordan de lever deres eget liv og kører os rundt i manegen. Giv slip på denne djævelske programmering og du vil opleve ren væren. Du vil få dit liv tilbage, og du er nu vågen på din rejse. Mkh

Pernille Faxe

Vejbred ville jeg forsøge i tilfælde af øksehug . Smerte er nok sundere end bekvemmelighed - vi er ved at gå under i jagt på bekvemmelighed. Godt skrevet - tak !

Niels Duus Nielsen, Jeppe Juul og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Johnny Hedegaard

Ole Falstoft
29. marts, 2018 - 20:52
Efterlyser ”fælles visioner……..og ikke kun individuel selvrealisering”.

Og imens vi i apatisk passivitet venter på den store Messias med de ”fælles visioner” er vi bekvemt fritaget for ansvar, og kan leve videre i det bøvsefremkaldende, middelmådige gennemsnitsliv med et kryds hvert fjerde år på Alternativet som det mest revolutionerende. Et liv som med usvigelig sikkerhed fører os direkte i afgrunden.

Men man kan også vælge at læse at Andrea Hjejlskov deler sin frustration med fællesskabet, og på den måde bliver en rollemodel der viser, at den nødvendige forandring gør noget ved vores komfortzone. Men at man alligevel tager ansvaret på sig, fordi nok er nok.

Men så sætter man jo sig selv i spil. På den mindre bekvemme måde.
Så er det måske mere rart, at vente på Messias med de fælles visioner.

Niels Duus Nielsen, Jeppe Juul og Nis Jørgensen anbefalede denne kommentar

Johnny: Som jeg skrev har jeg respekt for Andreas valg Det er jo ikke sådan at vi enten må vælge mellem individueller eller fælles løsninger - begge muligheder skal være i spil. Fælles løsninger kommer ikke fra en eller anden 'messias' som du skriver men er netop fælles. Det er løsninger vi arbejder os frem til gennem samarbejde og diskussioner - der er ingen messias der kommer os redder os. Hvis vi blot 'sidder på vores røv' og sætter vores kryds ved hvert folketings valg sker der helt sikkert intet - så jeg beklager hvis mit indlæg bliver tolket på den måde. God påske !

Pernille Faxe: Vodka først, så vejbred, og til sidst gaffa tape. Det kan man slet ikke undervurdere :-)

Randi Christiansen

Jeg savner ærlig talt, at man værdiger mit indlæg en kommentar - videoen med eckhart tolle tager kun små fem minutter

Randi Ok jeg så ikke lige dit indlæg før.
Jeg ved ikke, hvad jeg skal stille op med Tolles udsagn Der er i og for sig ikke noget, af det han siger, jeg er uenig i, men i denne sammenhæng (klimakrisen og den eksistentielle smerte)ved jeg ikke, hvad jeg skal bruge det til. Det er svært ikke at blive overfaldet af pessimisme og depressive tanker, når man tænker dybere over 'verdens tilstand', der kan jeg godt følge Andrea. Men disse tanker kommer jo ikke 'fra en selv', men fra ydre forhold. De er ikke 'forkerte tanker', det er de lalleglade teknooptimister og klimabenægterne, der er forkert på den. Så større selvindsigt hjælper os ikke. For mig at se er den eneste kur mod af falde i et 'sort hul', at dele sine tanker med andre, at arbejde sammen med andre på at forandrer tingens tilstand - lige meget hvor 'latterligt ubetydeligt' ens bidrag er. Bare det at gøre noget sammen med andre er afgørende for ikke at falde i hullet. Men derud over må vi lære at leve med den 'eksistentielle angst' og indstille os på, at den er et grundvilkår for tænkende mennesker

Randi Christiansen

Tak ole, og jeg er enig med dig langt hen ad vejen, men du må forstå, at tolles analyse af tankernes og dermed egoets ophav, som tilmed primært udefrakommende, er afgørende for, hvordan vi kan forstå os selv som mennesker og dermed for, hvorledes vi er i stand til at håndtere eksistentielle udfordringer.

Hvis vi forstår, at tankerne skaber egoet, at de kommer udefra og vi derfor forstår, at vi ikke er vores tanker, er vi bedst muligt rustede i livet. Og jo flere der forstår dette, jo mindre plads vil egoet og dermed alle dets afledte ulyksaligheder optage i verden.