Kommentar

Det handler ikke om våben, men om identitet

At skydevåben er så tæt knyttet til kernen i så mange amerikaneres identitet røber en selvmodsigelse i USA’s selvbillede
Jo mere liberale fra New York til San Francisco presser på for restriktioner for salg af skydevåben til private, desto mere indædt vil tilhængere af retten til at gå med skydevåben stritte imod, skriver Ian Buruma.

Jo mere liberale fra New York til San Francisco presser på for restriktioner for salg af skydevåben til private, desto mere indædt vil tilhængere af retten til at gå med skydevåben stritte imod, skriver Ian Buruma.

Ritzau Scanpix

Debat
12. marts 2018

Forsvaret for private borgeres ret til at købe semiautomatiske rifler i USA er på samme niveau som benægtelse af menneskeskabte klimaforandringer: Alle rationelle modargumenter falder til jorden.

Lige meget hvor mange skolebørn, der bliver skudt, og hvor videnskabeligt solidt effekten af vores emissioner på klimaet underbygges, vil det aldrig kunne flytte overbevisninger, der definerer en identitet.

Jo mere liberale fra New York til San Francisco presser på for restriktioner for salg af skydevåben til private, desto mere indædt vil tilhængere af retten til at gå med skydevåben stritte imod. Med samme fanatisme som dybt troende, der oplever deres gud krænket.

Kollektive identiteter har lange forhistorier. Det Andet Tillæg i USA’s forfatning, som garanterer retten til at besidde og bære våben, blev vedtaget i 1791. Dengang kunne borgere, som få år før havde gjort oprør mod den britiske krone, endnu forestille sig nødvendigheden af at kunne beskytte sig selv imod ny statsundertrykkelse.

Tillæggets fortolkning er omstridt, men det forekommer åbenlyst, at det oprindelige sigte var, at borgermilitser skulle kunne bevæbne sig.

Kulturel tilintetgørelse

For mange amerikanere, især i landdistrikter og Sydstaterne, blev forfatningens kollektive våbenbemyndigelse en gudgiven individuel ret.

Demagoger har i dag stor succes med at mobilisere disse amerikanere imod kyststorbyernes eliter, som hævdes at være ude på at berøve dem denne ret. Den frygt, demagogerne spiller på, handler ikke så meget om, at folk ønsker sig skydevåben for at kunne gå på jagt eller forsvare sig selv. Den handler om oplevet identitet: Hvis deres ret til at bære våben blev afskaffet eller indskrænket, ville de føle det som kulturel og social tilintetgørelse.

At skydevåben er så tæt knyttet til kernen i så mange amerikaneres identitet røber en selvmodsigelse i USA’s selvbillede.

Andet Forfatningstillæg er i sagens natur en juridisk konstruktion, og det samme kan for så vidt siges om USA selv. Som indvandrernation kan USA ikke bygge på delt etnisk afstamning eller kultur. Det må bygge på retsprincipper og love. Kun sådan kan mennesker fra så mange forskellige kulturbaggrunde bindes sammen i et fælles nationalt projekt.

Derfor har USA så mange advokater. Derfor fører amerikanerne så mange retssager i stedet for at forlade sig på skik og tradition, som f.eks. japanerne. Hvis USA har en civilreligion, er Forfatningen dens helligtekst.

Revolvermand

Men samtidig dyrker mange amerikanere andre nationale grundmyter, som bryder totalt med ideen om en nation bygget på love.

Den klassiske westernhelt er den rå outlaw-revolvermand, som bruger mavefornemmelser til at skelne mellem rigtigt og forkert. Han er en frihedselskende John Wayne, der redder lillebyens borgere fra sortklædte skurke, hvis nedrige planer truer med at undergrave friheden ved den amerikanske frontier.

Hvem er de sortklædte? Det er bankfolk, advokater, forretningsmænd og andre repræsentanter for magtfulde interesser i østkystens store byer. De sortklædte kommer fra en verden med kontrakter, bureaukrater og statsinstitutioner.

Westerngrundfortællingen handler om den vidt åbne landlige idyl, hvor mennesker har opnået perfekt autonomi, som nu trues af en stat regeret ved menneskeskabte love. Westernhelten behøver kun at følge de love, Gud sætter, eller hans samvittighed byder ham. For at håndhæve dem behøver han skydevåben.

Denne amerikanske urmyte om landidyllen med perfekt individuel frihed – naturtilstanden så at sige – kan imidlertid ikke dyrkes i en højt udviklet, velorganiseret stat med banker, domstole, selskabsret og lovgivende forsamlinger. Andet Tillæg er en falsk substitut for myten. Tilsløret af det forhold, at det selv er lovfæstet.

Ronald Reagan forstod de mytiske længsler hos amerikanerene, måske fordi han selv havde spillet med i westernfilm. Da han som nyindsat præsident proklamerede, at »government is not the solution to our problem, government is our problem«, talte han som en revolvermand.

På sin egen bølleagtige facon følger Donald Trump Reagans eksempel. Også han er en outlaw, der giver fanden i anstændighedsnormer for regeringsfølelse. Men trods sin desperadoadfærd varetager Trump tillige de sortklædtes interesser, hvad enten det er selskabschefer og bankfolk ellers deres politiske repræsentanter i Washington.

Trump er New York-hustleren, der formår at spille på frygten hos Bibelbæltets våbenelskere. Trump forener i sig gunslingerens lovløshed med cityslickerens griskhed.

Ian Buruma er redaktør, forfatter og historiker. © Project Syndicate og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Michael W Pedersen

Længe leve Clinten, og USA filmindustri, vi er vilde vold, godt gået Oskar.