Kommentar

Holocaust er ikke bare tysk historie. Det er europæisk historie

Det er ikke kun Polen, der søger at smyge sig uden om et historisk medansvar for Anden Verdenskrigs jødeudryddelser
Det er ikke kun Polen, der søger at smyge sig uden om et historisk medansvar for Anden Verdenskrigs jødeudryddelser

Matthias Schrader

8. marts 2018

Var udryddelsen af to tredjedele af Europas jøder en forbrydelse, som kun havde med tyske gerningsmænd og deres ofre at gøre?

Nej, det ville være en forsimpling, og sådanne skal vi vogte os for. De risikerer nemlig at forvanske et billede, vi ellers bør holde os præcist for øje.

Vel er udgangspunktet indiskutabelt: Uden Adolf Hitler og den krig, Nazityskland begyndte, og uden den formelle tyske beslutning om at iværksætte ’den endelige løsning af jødespørgsmålet’, havde vi ikke fået Holocaust. I al fald ikke tilnærmelsesvis i samme omfang, med samme konsekvenser og samme kliniskindustrielle bestialitet.

Men herefter bliver det indviklet. Antisemitisme er ikke en tysk opfindelse eller specialitet. Frem til Hitler – en østriger – levede jøderne i Tyskland ofte i blandede ægteskaber. De var mere assimilerede og typisk mindre udsatte for antisemitisme end i næsten alle andre samfund i Europa, og i Paris eller London var antisemitismen mere udbredt end i Berlin.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Lars Rasmussen
  • Hans Larsen
  • Palle Yndal-Olsen
  • Per Klüver
  • Britta Hansen
  • Peter Beck-Lauritzen
  • David Zennaro
  • Espen Bøgh
  • Henrik Leffers
  • Erik Karlsen
  • Christian Mondrup
  • Benno Hansen
  • Ejvind Larsen
  • Maria Francisca Torrezão
  • Torben Lindegaard
  • Grethe Preisler
Lars Rasmussen, Hans Larsen, Palle Yndal-Olsen, Per Klüver, Britta Hansen, Peter Beck-Lauritzen, David Zennaro, Espen Bøgh, Henrik Leffers, Erik Karlsen, Christian Mondrup, Benno Hansen, Ejvind Larsen, Maria Francisca Torrezão, Torben Lindegaard og Grethe Preisler anbefalede denne artikel

Kommentarer

Er der noget nyt i dette indlæg. Ikke for mig i al fald. Det er endnu et ret så overfladisk indlæg, der fortæller om de millioner af uskyldige jøder der blev forfulgt og for en stor dels vedkommende dræbt af onde europæere med Hitler som førerhånd.
Jeg bliver så træt af , at vi aldrig kommer dybere ned i materien. En mulighed er at få læst Joakim Fest's bog om Hitler (genudgivet af Peoples Press). Og at hæve sig over jøders selvfortælling, så Holocaust også tager f.eks. romaerne med.

Flemming Berger, Karsten Aaen, Palle Yndal-Olsen, Ole Frank, Torben K L Jensen og David Zennaro anbefalede denne kommentar
Peter Beck-Lauritzen

Hvad skyldes det, at jøder udsættes for forfølgelse i mange lande? Tyskland var målbevidst, men andre lande, ex. Sovjet, UK, F, har også elimineret jøder fra deres samfund. Forskellen er alene den konsekvente tilgang og den efterfølgende amerikanske propaganda i Tyskland; kollektiv skyld!
Er der forskel på jøder? En første, anden og tredie-rangs jøder? Måske, for der er stor forskel på hvilke jøder der klarede truslerne. Ex. af de ca. 600 tusinde tyske jøder, lykkedes det ca. 550 tusende at flygte ud af Tyskland. Tilsvarende central-europæiske jøder. Hvorimod øst-europæiske jøder klarede ikke at undslippe. Gad vide årsagen?
Fortæl også om de hemmelige retssager i Israel,
hvor jøder, for at redde eget skind, hjalp til i KZ-lejrene, efterfølgende blev dømt af den jødiske stat? Forvrænget selvjustits!
Sort og hvid er uopnåelige størrelser, såmænd.

Rent ud løgnagtigt bliver det altså også, når skylden bliver fordelt på alle. Netop denne avis er vist et godt bevis på, at mange godt kunne sig selv i spejlet.

Henrik L Nielsen, Kim Folke Knudsen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

De to første kommentarer til artiklen er præget af uforstand og uforblommede fordomme i en grad så de efter min vurdering placerer sig i et krydsfelt mellem det tragikomiske og det stærkt stødende, hvilket viser, hvorfor artiklens pointe er relevant også i dag. Den tredje kommentar er jeg uenig i - den yder ikke artiklens pointer retfærdighed - men modsat de to første kommentarer har den i det mindste ikke anti-semitiske over- og undertoner....

Lars Rasmussen

Det, som i mine øjne er det mest uhyggelige - og samtidig det mest menneskelige - ved Holocaust, er ikke, at dette massedrab blev igangsat på baggrund af antisemitisme og ideologisk betinget racisme. Nej, det, som for mig gør Holocaust næsten alt for menneskeligt, er, at die Endlösung blev vedligeholdt og fortsatte på grund af den enkeltes selvopholdelsesdrift. Thi hierarkiet i kz-lejrene mellem SS-officerer, kapoer og dødsdømte blev - når alt kommer til alt - opretholdt i overenstemmelse med “cyklist-princippet: For at komme op må man træde ned.” (Citeret fra Morten Lassen, Mødet med det totalitære, side 75.)

Således kan de tyske soldaters undertrykkende opførsel i kz-lejrene blandt andet forklares med - i tillæg til deres notoriske pligtopfyldendhed - at de ville undgå selv at ende som de undertrykte. På samme måde havde den paneuropæiske gruppe af kapoer en interesse i at få dagligdagen i kz-lejrene til at forløbe så smertefrit (!) som muligt. For dermed undgik de selv (i hvert fald for en tid) at ende i det nederste lag af hierarkiet: de dødsdømte. Det er samtidig klart, at disse sidste ikke havde nogen, som de på deres side kunne undertrykke. Og det er egentlig uhyggeligt, så medgørlige de tilsyneladende var. Måske skyldes denne altovervejende passivitet, at de dermed kunne udsætte deres eget (uundgåelige?) dødstidpunkt, om så blot for et øjeblik eller to. Hvem ved? Uanset hvad, så er den menneskelige evne til underkastelse i sandhed overvældende...

Nedenfor følger en modbydelig fortælling om at gøre rent i en togvogn. Fortælleren er 'ansat' i den såkaldte Kanada-kommando i Auschwitz:

(...)

Togvognene er tømt. Den tynde, koparrede SS-soldat kigger roligt ind i dem, ryster på hovedet af væmmelse, ser et øjeblik på os og peger så.

»Rein. Der skal gøres rent!«

Vi springer ind. I hjørnerne ligger, blandt ekskrementer og tabte ure, kvalte, nedtrampede spædbørn, nøgne, små monstre med kæmpestore hoveder og opspilede maver, som er blevet efterladt. Vi hanker op i dem som var det kyllinger, et par stykker i hver hånd.

»De skal ikke bæres hen til vognen. Giv dem til kvinderne,« siger SS-soldaten, mens han tænder sig en cigaret. Ligtheren har sat sig fast, han fingererer ivrigt ved den.

»Tag nu de spædbørn, for Guds skyld,« udbryder jeg, for kvinderne flygter forfærdede fra mig og dækker deres ansigter med hænderne.

Hvorfor påkalde Guds navn? Kvinderne og børnene skal jo alle uden undtagelse op i lastvognen. Vi ved, hvad det betyder, og vi ser hadefulde og rædselsslagne på hinanden.

»Hvad nu, vil I ikke tage dem?« siger den koparrede SS-soldat overrasket. Han trækker sin pistol.

»Lad være med at skyde, jeg tager dem.«

En høj, gråhåret kvinde tager spædbørnene fra mig og et øjeblik ser hun mig lige ind i øjnene.

»Barn, barn,« hvisker hun, mens hun smiler. Hun går væk, et par gange er hun ved at snuble i gruset.

Jeg læner mig udmattet op ad vognsiden. Men pludselig er der en, der rusker mig i armen.

»Kom, jeg finder noget at drikke. Du ser ud som om du skal brække dig. En avant, ned under skinnerne, kom!«

Jeg kigger op, foran mig hopper et kæmpestort, gennemsigtigt ansigt op og ned, det flyder ud og smelter sammen med de ubevægelige træer, der af en eller anden grund er blevet sorte, og med flokken, der langsomt strømmer af sted ... Jeg blinker: Henri [fortællerens franske 'kollega'].

»Hør engang, Henri, er vi gode mennesker?«

»Hvorfor spørger du så dumt?«

»Fordi jeg er rasende på de der folk. Det er deres skyld, at jeg skal være her i dag. Jeg har slet ikke medlidenhed med dem, selvom de skal gasses. Gid jorden forsvandt under dem. Jeg kunne slå løs på dem med mine bare næver. Er jeg splittergal, eller hvad? Jeg kan ikke forstå det.«

»Tag det roligt, din reaktion er fuldstændig normal og forudsigelig. Arbejdet ved rampen går dig på nerverne, du vil sætte dig til modværge, men den eneste måde, du kan få afløb for din vrede på, er ved at lade den gå ud over nogen, der er svagere. Men også det har man forudberegnet. En simpel logik, compris?« siger franskmanden ironisk, mens han lægger sig behageligt til rette op ad skinnerne. »Se bare på grækerne, de er gode til at få det bedste ud af situationen! De æder alt, hvad de kan få fat på; jeg så en af dem sluge et helt glas marmelade.«

»De er nogle svin. I morgen kreperer halvdelen af dem af diarre.«

»Svin? Du har selv været sulten.«

»Svin,« gentager jeg stædigt. Jeg lukker øjnene, hører skrig, mærker jorden ryste og en fugtig luft på øjenlågene. Jeg er helt tør i halsen.

(...)

Tadeusz Borowski, Hos os i Auschwitz, side 20ff.

Jonna Jensen, Henrik L Nielsen, Karsten Aaen og Kim Folke Knudsen anbefalede denne kommentar
Kim Folke Knudsen

Antisemitisme er dyrkelse af ondskaben. Det er den falske løgnagtige lære, om at nogen er " af højere værdi " eller " af højere race " end andre.

Når ondskaben sættes i system og bliver til masseterror, så er der tale om Djævelens værk intet andet. Ikke alle er lige ansvarlige for Holocaust. Dem som udtænkte massemordet og som tjente på dette hverv, de blev en del af Djævelens værk. Det Nationalsocialistiske Tyskland og dets hæslige idelogi var hjernen bag dette enestående forfærdelige folkemord på det jødiske folk i hele Europa.

MÅ HOLOCAUST ALDRIG NOGENSINDE GENTAGES.

Overfor Gud er Alle Vi mennesker lige.

Henrik L Nielsen, Marie Jensen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Holocaust er efter min mening et ekskluderende begreb der ikke medtager andre ofre eller fanger i lejrene. Hvorfor kan vi ikke tale om de dræbte på en måde som inkludere romaer, polakker, krigsfanger, dissidenter osv osv?