Læserbrev

Hvorfor tier dagspressen?

Kan en mulig forklaring være, at den økonomiske elite ikke vover at kritisere grundlaget for den makroøkonomiske politik i EU, hvor der helt ensidigt fokuseres på den offentlige sektor og den offentlige gæld jævnfør Stabilitets- og Vækstpagten samt Finanspagten?
21. marts 2018

Det er på mange måder interessant, at næsten alle prognoser om konsekvenser af Brexit forudsiger meget negative konsekvenser for Storbritannien, jævnfør en artikel i Dagbladet Information 13. marts.

Det britiske finansministerium har således beregnet, at Storbritanniens bruttonationalprodukt vil være seks pct. lavere i 2030 grundet Brexit, selv om Storbritannien får en frihandelsaftale med EU.

Et af de interessante aspekter er, jævnfør artiklen i Dagbladet Information, at fire Cambridgeøkonomer har vist, at flere af disse prognoser er baseret på problematiske antagelser og nogle endog på bevidste fejl, blandt andet det britiske finansministeriums prognose.

De fire Cambridgeøkonomer forudsiger således, at BNP i 2030 kun vil være to pct. lavere og ikke seks pct. lavere ved Brexit og frihandelsaftale med EU end ved fortsat medlemskab af EU. En del af denne forskel til finansministeriets prognose skyldes endvidere, at det britiske finansministerium var klar over, at de anvendte for pessimistiske forudsætninger uden dog at gøre offentligheden opmærksom herpå! Lækkede dokumenter har vist dette.

Et andet interessant aspekt i relation til væksttab er, hvor selektivt der informeres herom. Selv om epicentret for finanskrisen lå i USA, har Euro-området i årene 2007-17 haft et væksttab på hele ni pct. i forhold til USA. Eurolandenes BNP ville i 2017 have været godt 10.000 milliarder euro eller ca. 75.000 milliarder kroner større, hvis dette væksttab ikke var indtruffet. Det svarer til 35 gange Danmarks nationalprodukt.

Det fremgår af Informations artikel, at de negative Brexit-prognoser for Storbritannien kan skyldes, at de domineres af ’remain’-tilhængernes, det vil sige blandt andre den økonomiske elites, synspunkter. I forlængelse heraf er det nærliggende at spekulere over, hvad der kan ligge bag tavsheden om væksttabet i Euro-området.

Kan en mulig forklaring være, at den økonomiske elite ikke vover at kritisere grundlaget for den makroøkonomiske politik i EU, hvor der helt ensidigt fokuseres på den offentlige sektor og den offentlige gæld jævnfør Stabilitets- og Vækstpagten samt Finanspagten? Og hvorfor tier dagspressen herom samtidig med, at de negative Brexit konsekvenser får stor opmærksomhed?

Christen Sørensen, forhenværende overvismand

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Torben K L Jensen
  • Henning Kjær
  • Hans Ditlev Nissen
  • Ejvind Larsen
Torben K L Jensen, Henning Kjær, Hans Ditlev Nissen og Ejvind Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@Christen Sørensen

Du kommer nok selv til at besvare dine spørgsmål.

Det er i hvert fald uforståeligt for overtegnede, at den økonomiske elite ikke skulle vove at kritisere grundlaget for den makroøkonomiske politik i EU - og hvem er den økonomiske elite ??

Der har tidlige været fremme, at Euro-området havde en 9% lavere vækst end USA i perioden 2007- 2017. Det må du gerne give os en forklaring på - vi kan da kun blive klogere.

Torben K L Jensen

Christen Sørensen mener nok de tyske økonomiske ordo-liberalister der i realiteten dikterede hele euro-zonen en "finanspagt" der med en anden Nobelpris-vindende økonom - Paul Krugman´s ord var en "selvmordspagt" fordi den forhindrede en satsning på jobs og arbejde i stedet for den ødelæggende sparepolitik der som Sørensen så rigtigt siger forsinkede opsvinget med 7- 8 år. De år USA brugte på en ekspansiv pengepolitik og som ECB (stærkt forsinket) også er begyndt på. Opsvinget i Europa blev forsinket og det kostede så de 10 mia. euro for ikke at tale og al den nød det medførte.

Thora Hvidtfeldt Rasmussen, Kim Paulsen, Eva Schwanenflügel og Søren Roepstorff anbefalede denne kommentar

Hvis Brexit udskiftes med Europa - herunder med speciel fokus på de danske politikeres håndtering af krisen - er de to sidste spørgsmål i Christen Sørensen indlæg særdeles interessante. De førte mig ud i et årelangt studie af forskellen på (1) bredden i debatten mellem internationale økonomer (i USA og EU) og danske økonomer samt (2) de internationale mediers håndtering af krisen kontra de danske mediers smalle tilgang ad de vante økonomiske stier. Jeg har i 2017 udgivet et koncentrat heraf i min bog: "UD AF KRISEN. Et opgør med ulighedens politik". Interesserede kan her læse nærmere om min analyse og mine forslag til en alternativ vej. DET ER FORTSAT en højaktuel og "glemt" debat i Danmark. Jeg tror den kommer som en tyv om natten, når renten stiger!

Kim Folke Knudsen

Kære Christen Sørensen

Med Donald Trump som Præsident i USA skal jeg ikke nyde noget af at komme med BNP forudsigelser i år 2030. Kig bagud, hvilke prognoser var der om væksten i Europa og Danmark for 12 år siden i år 2006 ? BREXIT er et faktum. Om GB tjener eller ikke tjener på deres udmeldelse. Det kan vi først se i fremtiden.

Dine betragtninger om den meget stramme økonomiske politik formuleret i Berlin. Jeg er helt enig med Dig. Nogen må have set rødt over, at Grækenland tiltrådte EUROEN på et grundlag, der økonomisk set var meget tyndt.