Læserbrev

Hvornår blev feminismen blufærdig og belærende?

Det er kontraproduktivt, når nogle feminister fordømmer kvinders eget, frie valg, når de vælger at vise lidt hud – ligestillingskampen bør nemlig fremme kvinder mulighed for at være dem, de vil
Debat
23. marts 2018

Da den populære og feministiske skuespillerinde Emma Watson for nyligt poserede med delvist bare bryster på forsiden af det amerikanske magasin Vanity Fair, blev hun af mange feminister kaldt både hyklerisk og antifeministisk.

For hvordan i alverden kan man både have flotte bryster og samtidig kæmpe for kvinders frigørelse?

I frie vestlige samfund har vi kvinder – og mennesker generelt – de bedste muligheder for at være dem, vi ønsker at være. Hvad enten vi ønsker at gå med et muslimsk tørklæde eller en kort sommerkjole, har vi friheden til det.

Men i stedet for at hylde kvinders mulighed for at være nøgne eller tildækkede indgår en del af nutidens feminister i stedet i en puritansk og moraliserende kamp mod kvinders frie valg.

Der er bestemt mange vigtige ligestillingskampe i år 2018.

Voldtægt og vold mod kvinder er stadig et kæmpe problem – ikke kun i Vesten, men i særdeleshed i Mellemøsten og Afrika.

Verden over bliver millioner af kvinder stadig udsat for den middelalderlige praksis, som omskæring er. Og her i Danmark får mange unge piger ufrivilligt delt nøgenbilleder på nettet. Der er rigeligt af kampe.

Derfor er det mig en gåde, hvordan man fra nogle feministers side gang på gang fordømmer kvinders eget, frie valg, når de vælger at vise lidt hud. Den kamp er direkte kontraproduktiv.

Den er kontraproduktiv, fordi den med nypuritanisme og skam bekæmper det frisind, som ligestillingskampen bør fremme, og som giver kvinder mulighed for at være dem, de vil, også når de ønsker at være seksuelle væsener, der viser både bryster og numse.

Episoden med Emma Watson er ikke enestående. Da stripklubben Mirage i 2015 reklamerede med en flot kvindenumse på de københavnske busser, lød der et ramaskrig fra Dansk Kvindesamfund, som mente, at reklamen var sexistisk.

I dag bliver billedpornografi af nogle feminister ligeledes opfattet som både klam og bidragende til voldtægtskultur, selv om den netop var symbol på seksuel frigørelse, da den for lidt over 48 år siden blev lovliggjort.

Jeg ville ønske, at man fra feministisk side holdt op med at beskæmme andre kvinder og i stedet hyldede deres forskellighed. At man kæmpede for frisindet og det frie valg – også når Emma Watsons bryster og flotte kvindenumser er involveret.

Signe Bøgevald Hansen, politisk formand i Liberal Alliances Ungdom

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Måske den dag de opdagede, at en del mænd brugte frisindet til at onaere og dyrke homosex hvor der var den mindste mulighed for det. Heterosex er ikke så almindeligt offentligt, mens det på en del offentlige toiletter rig lejlighed til at få sutte den af.
Klitter på stranden er en opfordring til personlig sexuel aktivitet, især hvis der er nøgne piger at kigge på. Vi mænd har trods alt vores egen DNA-spray hængende mellem benene.
Blufærdighed er som et religiøst tørklæde. Det er ikke alle, der har brug for blufærdighed, men for dem der har, beskytter den mod sexuelt pågående. Og som det religiøse tørklæde virker det hæmmende og indesluttende og giver oprørstrang hos andre.

Frede Jørgensen

Jeg ved ikke hvorfor, men jeg trækker
altid på smilebåndet, når LA kører deres hetz mod feminister.

June Pedersen, David Zennaro, Steffen Gliese, Hanne Ribens, Maria Jensen, Torben K L Jensen, Eva Schwanenflügel, Katrine Damm, Hans Larsen, Anne Eriksen, Niels Duus Nielsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Der er forskel på at påtvinge andre mennesker at deltage mere eller mindre frivilligt som tilskuere for andres exhibitioniske trang, og så til at kvinder klæder sig som de vil.

Hvad så med de numser og bryster, som ikke er 'flotte' i den politiske formands øjne. Må de også have lov at lufte sig, selvom de er over f.eks 70 år gamle?
Eller de numser og bryster som bliver offentliggjort MOD indehaverskens egne ønsker - Er det en god liberalistisk ide, som væmmelige, blufærdige feminister bare må acceptere?

June Pedersen, Steffen Gliese, Hanne Ribens, Eva Schwanenflügel, Markus Lund, Frede Jørgensen, Katrine Damm og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

Jeg på min side ville ønske, at man fra Liberal Ungdoms side holdt op med at beskæmme andres måde at kæmpe for deres mærkesager på, og i stedet for hyldede deres forskellighed. At man kæmpede for frisindet og det frie valg til at arbejde for det, man selv tror på, og ikke det, Liberal Alliances formand m/k tror på.

Hvis Signe Bøgevald Hansen er utilfreds med den måde "mange feminister"/"en del af nutidens feminister"/"nogle feminister" udøver deres feminisme på, kan hun jo erklære sig selv feminist, og så trække feminismen i den retning, hun mener er rigtig ved at kæmpe de kampe, hun synes er vigtige. I stedet for at sidde og belære andre om, hvad de skal kæmpe for. Ville det ikke også være mest liberalt?

Lillian Larsen, Hanne Ribens, June Pedersen, David Zennaro, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel, Markus Lund, Frede Jørgensen, Marie Jensen, Katrine Damm og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Hvorfor vidste jeg inden at have set konmentarsporet at ordet "flotte" ville være et omdrejningspunkt. Det siger noget om hvilket plan det her foregår på og det siger også noget om at Signe Hansen har ret i at nogle konstant hakker ned på det frie valg og tillægger motiver som i dette tilfælde er: Synes Signe Hansen også at ældre bryster er flotte? Signe siger ingen steder at seniorer ikke må optræde på busser eller forsiden af Vanity Fair med brysterne fremme. Bare fordi hun bruger to tilfælde hvor hun synes kvindekroppen er smuk betyder det ikke at hun synes at alle andre kvindekroppe er grimme!

Selvfølgelig har det ingen relevans overhovedet og hun skal bestemt heller ikke stå til ansvar for hvad hun finder tiltrækkende eller æstetisk behagende.

Og til Maria. Signe Hansen har en god pointe i at kvinders ret til at vise sig selv som de er og som de har lyst klart overtrumfer andre folks ret til at føle sig såret på deres ideologi over det.

Jeg er for længst holdt op med at forstå hvad feminisme er for en størrelse. Jo mere jeg læser om den, jo mindre forstår jeg hvad den er. Det drejer sig vel ikke kun om ligeværd? For så er vil stortset alle feminister bortset fra et par landbytosser.
Jeg tror at jo mere begrebet feminismen inkluderer jo mindre indhold har den. Den er i dag - hvor selv midaldrende mænd kalder sig femister- blevet næsten tømt for betydning.

Lone Lyngholm

Jeg definerer mig selv som humanist :) feminisme i dag virker lidt som en masse meget fordømmende kvinder der skælder ud på hinanden. 70’ernes kampe er for længst forbi. Nu handler det om bestyrelsesposter og at mænd ikke må side med spredte ben i metroen.

Lone: Humanisme handler jo også om ligeværd. Jeg har altid synes, at det var underligt, at en holdning der drejer sig om alle menmester har navn efter det ene køn. Jeg vil aldrig kalde mig selv feminist, lige meget om jeg støtter feministiske synspunkter, så synes jeg betegnelsen skal reservers til kvinderne. Der er visse faktuelle forhold (f. eks. at der er 2 køn)man ikke skal ignorerer. Arbejdsgivrerne melder sig jo heller ikke ind i fagbevægelsen lige meget, hvor meget de måtte sympatiserer med lønmodtagerne

Lone Lyngholm

Det er korrekt at humanisme også handler om ligeværd. Ikke privilegier eller fordele som feminismen ofte gør. Jeg støtter alle menneskers ligeværd. Også dem i fattige lande som ikke lige er så interessante for visse dele af den mere elitære bestyrelseskvotefeminisme som desværre ofte er den der får taletid over dem der oprigtigt vil alle mennesker det godt

Udskyld mig, men der er altså forskel på om Emma viser sine egne bryster frem i et livsstilsmagasin, og om to reklamemænd fremviser en professionel models bagdel på bussen for penge, indtægt og chokværdi. Det er det alle I liberale weinsteins aldrig har fattet om synergien mellem frimarkedskapitalisme og rodfæstede understrykkelsesstrukturer såsom kolonialistisk racisme og patriarkalsk sexisme. PS. Jeg synes i øvrigt Watson er en sympatisk person, og jeg ville næppe tænke dårligere om hende, om hun så medvirlede i en hardcore-pornofilm.

Marie Jensen, ingemaje lange, Niels Duus Nielsen, Steffen Gliese og Maria Jensen anbefalede denne kommentar

@Frede Jørgensen - Ja, det er spøjst. Det er mig også fortsat en gåde hvordan Nikita Klæstrip med succes kan definere sig selv som feminist i et så mandelandsk miljø som KU og LAU, når normen er, at alle de andre liberalkvinder har opfattet, at de ulykkeligvis fungerer som middel til de andre mænds succes, og ikke kun deres egen.

Markus: Nikita er vel blot et eksempel på at stortset alt kan kaldes feminisme fordi feminismen er blevet tømt for indhold

Frede Jørgensen

Jeg er stensikker på at Girl Squad
mener de er feminister.

Hanne Ribens, Niels Duus Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

For mig handler det om, at jeg ikke har lesbiske tendenser, og derfor ikke synes kvinder er flotte nøgne. Jeg synes mandekroppe er smukke.

Derfor er det genererende for mig, at få smidt disse uattraktive nøgne kroppe i ansigtet hele tiden.
Det er faktisk skide irriterende hele tiden at skulle forholde sig til en nøgenhed, der er ubehagelig at skulle forholde sig til.

Lone Lyngholm

Men Vanity Fair laver altså ikke forsider for at genere dig Rikke.

Torben K L Jensen

Gad vide hvor mange af 68´- generationens mærkesager LA har overtaget i deres misforståede trang til individuel personlig frihed.

Lone Lyngholm

Hvori ligger det misforståede i at gøre med sin krop som man vil?

Randi Christiansen

Den nøgne krop er privat. Seksualitet er privat, og bør ikke smides i hovedet på os i det offentlige rum. Engang tildækkede man flygelben - hvor er grænsen i dag? Den enkelte bør selv vide, hvornår man seksualiserer sig - hvilket som sagt er upassende i det offentlige rum. Som en dame af mit bekendtskab formulerer det : 'sine negle notabene, dem ordner man alene' - fortsæt selv. Er almindelig pli blevet et ukendt begreb?

Lone Lyngholm

Har nogen smidt Vanity Fair i hovedet på dig Randi?

I øvrigt må de trykke hvad de vil. Du kan altid kigge den anden vej.

@ David Graub, du skriver: "Signe Hansen har en god pointe i at kvinders ret til at vise sig selv som de er og som de har lyst klart overtrumfer andre folks ret til at føle sig såret på deres ideologi over det."

Signe Hansen opstiller en stråmand, som hun så skyder ned, givetvis for at imponere de liberale drengerøve med henblik på at gøre karriere i politik. Men det mest komiske er, at hun skyder sig selv hårdt i foden, i og med at hun i sit indlæg gør præcis det, hun kritiserer "nogle feminister" for: Hun moraliserer og belærer andre (de meget løst definerede "nogle feminister"), og blander sig i deres frie ret til at arbejde for det, de synes er rigtigt, og hun gør det med udgangspunkt i sin egen ideologi, som disse feminister åbenbart burde overtage efter hendes mening.

Hun har ikke en pointe. Hun har en sørgelig mangel på logisk sans og analytiske overblik, og hun er hermed noteret som (endnu) en højtråbende letvægter fra Liberal Alliance.

Marie Jensen, Hanne Ribens, Steffen Gliese, Anders Sørensen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Maria. Nårh ja. Det at belære andre feminister jo reserveret til højstråbende. I dette tilfælde dig. Hun pointere at nogle feminister vil stjæle agendaen og fortælle andre feminister og kvinder generelt hvordan man er en god og korrekt kvinde. Kvinder må gøre hvad de vil inden for lovens rammer. Det samme må Vanity Fair. Ærgeligt at du ikke forstår hvordan et frit og åbent samfund fungere. Emma Watson er fri til at gøre som hun vil uanset om du/I ikke bryder jer om det. Og gudske tak og lov for det.

SBH har indlysende ret. Dette ses jo også tydeligt af, at det dominerende argument imod hende er, at hendes baggrund i Liberal Alliance åbenbart skulle diskvalificere hende fra at ytre nogen mening om emnet. Saglige modargumenter er der intet af.

Randi Christiansen

Nå lone, mit svar til dig blev slettet, så må jeg jo prøve igen. Jeg taler ikke om vanity fair i særdeleshed men om den almindelige pornoficering af det offentlige rum. Det kan ikke være meningen, at man skal bevæge sig med skyklapper, hvis man ikke ønsker at konfrontere den seksuelle frekvens. Som sagt, seksualitet er privat. Er blottere nu blevet comme il faut?

Angående pornoficering af det offentlige rum, så vil jeg gerne vide, om dette kun omfatter afklædte kvinder, og ikke afklædte mænd. Det er nemlig karakteristisk, at det altid og udelukkende er de afklædte kvinder der giver anledning til ballade og ophedet kønsdebat, og pr. definition aldrig afklædte mænd, selvom disse også forekommer.

SBH nævner et eksempel der tydeligt illustrerer denne dobbeltmoral. Samtidig med busreklamen med en kvindelig stripper, som fik Dansk Kvindesamfund m.fl. op på mærkerne, hang der i busskurene en reklame for en film med mandlige strippere. Der var faktisk nogen som gjorde opmærksom på, at dette vel måtte være nøjagtigt lige så problematisk, men det vandt ikke rigtigt genklang hos dem der havde kritiseret busreklamen med kvinden. Og mens busreklamerne blev pillet ned, på baggrund af kritikken, fik reklamerne i busskurene lov til at blive hængende.

Niels Duus Nielsen og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar

Peter Jensen, jeg kører meget med bus og jeg erindrer ikke at jeg har set nøgne mandlige strippere, i buskure. Derimod ser jeg i bl.a. Ekstrabladet, at dette blad hver eneste dag udstiller nøgne kvinder, med deres såkaldte "patter og "numser" og kalder dem henholdsvis Bryst Babes, Bikini Babes, Reality Babes, fortsæt selv. Hvis man vil vise en nøgen mand, eller en penis, viser man på EB. en græsk statue. Lige siden man på EB opfandt side pigen, har man der, ihærdigt søgt såkaldte " "piger som var villige til at smide tøjet for et beløb. Side "Ni Drengen" eller side "Ni Manden", kom vist aldrig op at stå! Så for mig er der en eller anden tendens til at nedgøre kvinder! Jeg taler selvfølgelig kun om de mindre seriøse medier.

P.S. Jeg tror ikke at en ganske seriøs feminist, til en sammenkomst i fks. en politisk forening, ville møde op i en kjole der er udringet helt ned til navlen. Hvad fanden skulle det gavne, udover et evt. kærligshedseventyr? Jeg tror og håber kvinder er lige så seriøse og fremtids håbefulde, som deres mandlige kammerater!

Hanne Ribens. Jeg beskrev et faktuelt forløb om busreklamer, som ikke er afhængig af hvad folk mener de ser eller ikke ser.

Det er min opfattelse, at der ofte skal en meget lille mængde bar hud til, f.eks. et glimt af en kavalergang, ved fremstillingen af kvinder, førend nogen begynder at hidse sig op, og tale om sexsisme. Derimod kan man vise langt mere af mænd, inklusive kønsdelene, uden de samme reaktioner. Måske fordi man ikke på samme måde hæfter sig ved det man ikke bliver provokeret af.

Opfattelser af nøgenhed mv. og evt. kvantitative forskelle på fremstillingerne af henholdsvis afklædte kvinder og mænd, kan vel diskuteres. Men det er et ubestrideligt faktum at mænd - i et eller andet omfang - bliver udstillet på samme måde, som dem der giver anledning påstande om pornoficering og sexisme når det gælder kvinder, men altså åbenbart uden at det anses for problematisk. Hvis dette bliver italesat, bliver det nærmere beskrevet som et slags positivt udtryk for ligestilling (Jeg har f.eks. gennem årene jævnligt set artikler med overskrifter som ”i dag er mænd også sexobjekter” eller noget i den stil, hvor man ikke forholder sig til, at dette ellers er et slemt fy-ord, når det bruges om kvinder).

Derfor spørgsmålet: Hvorfor er den principielle problematik ikke den samme, hvad enten det er kvinder eller mænd der udstilles? Mit svar er, at det er en dobbeltmoral, der skyldes en generel tendens til at ensidigt at lade feministerne definere kønsproblematikkerne.

Steffen Gliese

Sålænge den patriarkalske hierarkiske orden objektiviserer kvinden, både abstrakt og konkret, vil kvindelige ynder eller mangel på samme ikke skabe frihed, men tvinge kvinder i et lignende hierarkisk system, blot baseret på mænds for tiden herskende smag i kvinder.
Jeg ved ikke, om Rikke Nielsen udsætter mænd for noget lignende, i så fald more power to her! Det er måske i virkeligheden den bedre måde at gennemføre kønsrevolutionen på, i det mindste vil vi allesammen igen begynde at SE hinanden.

Dobbeltmoral skaber ikke frihed.

Steffen. Kan du helt konkret redegøre for hvem der er med i den "patriarkalske hierarkiske orden" og hvad har de med at gøre at Emma Watson synes hun godt kan være feminist og vise sine bryster samtidig?

Du er forhåbenligt ikke imod at Emma Watson gør som hun har lyst til eller søger at udbrede hendes form for feminisme?

Fornærmelsesindustrien kan gå i selvsving over absolut alt i disse dage. Nogle mennesker mener deres personlige ideologi står over andres ret til at udtrykke sig og endda mene hvad de vil. Det er en del af en ulidelig "mig-kultur" at gud og hver mand vil lege kejser og diktere andre folks rettigheder. Fordømmende og med ynkelig trutmund og armene over kors sidder de føler sig krænkede af en kvindes ret til at klæde sig som hun vil. De burde gå mere op i hvad de selv gør og mindre op i hvordan andre lever deres liv.

Hvem skulle nogensinde tro at en ny konservativ, puritansk feminisme skulle melde sig med krav om tildækkede kvinder og konformitet. Uvidenhed er uden tvivl grundstenen i denne nye ideologi.

Randi Christiansen

David, selv dit frisind har vel en grænse?

Og mht afklædte mænd kan jeg fortælle, at jeg i et forsøg på at skabe balance i startfirserne lavede en professionel nøgenserie med seks meget forskellige dejlige mænd - tykke og tynde, unge og ældre, men alle i god form - som jeg tilbød ekstrabladet at lancere som en pendant til side ni pigen. En lille tyk kvinde på redaktionen afviste mig hånligt.

Serien blev år senere vist som et enkelt dobbeltopslag i aktuelt.

David Zennaro

Kvindelig omskæring er en kulturel praksis fra Afrika, som stort set kun praktiseres der. Den har i virkeligheden intet med religion at gøre men er mænds forsøg på at kontrollere kvinders seksualitet. Se det spørgsmål må alle feminister, uanset køn, forholde sig til.

Niels Duus Nielsen

Jeg tror ikke, at det er "den patriarkalske hierarkiske orden", der er synderen her. Synderen er derimod den naturlige udvælgelsesproces, hvor kvinder føler sig seksuelt tiltrukket af de dominerende hanner i dominanshierarkiet - som er langt ældre end det moderne kapitalistiske magthierarki - mens mænd føler sig tiltrukket af de mest visuelt attraktive kvinder.

Dette mandlige fokus på de synlige kvindelige sexattributter udnyttes så groft af reklameindustrien. Men det var ikke reklameindustrien, der opfandt mændenes blik for en smuk og veldrejet krop. Ifølge visse apokryfe skrifter, der ikke blev optaget i den kanoniske samling af myter og beretninger, som udgør Bibelen, var det de faldne engle, der lærte kvinderne at bruge kosmetik. Englene kunne nemlig også godt lide at se på damer, på trods af, at de ifølge traditionen er kønsløse.

Kære kvinder, vi mænd kan simpelthen ikke lade være med at se beundrende på et par gode bryster eller en god røv, selv hvis vi prøvede. Vi er simpelthen programmerede til at vurdere forholdet mellem hofte- og taljemål, vi er faktisk hardcodede til netop det. Men de af os, der har fået en god opdragelse, gør det diskret - hvilket ikke er det samme som at vi ikke gør det.

Og I ved det, piger, og udnytter det - jeg har ladet mig fortælle, at i samfund, hvor ligestilling mellem mænd og kvinder er mest fremskreden, som fx. i de skandinaviske lande, klæder kvinder sig mere feminint og udfordrende end i resten af verden. Ligestilling fremprovokerer tilsyneladende en trang til at gøre opmærksom på sin seksualitet, når den ikke længere kommer til udtryk som lav social status.

Randi Christiansen

Den nøgne krop er smuk - sæt numsen fri!

Du kan være helt sikker på niels, at også kvinder ser vurderende på mænds attributter. En god røv, en stærk krop, et godt ansigt - evnen til at klæde sig selv og sit hjem smukt og mandigt. Og ikke mindst de indre kvaliteter - såsom humor, viden, følelsesmæssig og anden intelligens - uden hvilke de ydre kun er skuffejern.

Men det er jo på ingen måde det samme som at pornoficere og overdrevent seksualisere det offentlige rum. Vel?

Det er faktisk lidt morsomt at tænke på den gang i 70'erne, hvor mændenes buksemode var så stram omkring deres kønsdele, at det gav helt ny mening til begrebet højre henholdsvis venstreorientering. Men det vænnede jeg mig nu til ikke at lægge mærke til, det var trods alt for vulgært.

Kirsten Schmitt

Hr. Nielsen spændende synspunkt. Det er jo nærmest som den katolske kurke sådan som vores naturlige programmering bliver afvist som faktuel i dag. I stedet skal vi antage at alle mennesker er født perfekte i forhold til nogen bestemte ideologier og alt vi gør der afviger fra dette ideal gør os til dårlige borgere, undertrykkere og det der er værre.

Selvfølgelig kigger mænd og kvinder på hinanden. Det betyder ikke at vi nødvendigvis seksualisere hinanden men mere at vi er nysgerrige. Det er helt naturligt.

Steffen Gliese

Niels Nielsen, du tror for meget på 'instinkt', som altså ikke er noget, menneskeslægten besidder, den har evigt skiftende smag.