Kommentar

Ideen om borgerløn hører ikke til på venstrefløjen

’Borgerløn er løsningen på det pressede arbejdsmarked,’ sagde den britiske økonomiprofessor Guy Standing, sidst han besøgte Danmark. I næste uge kommer han igen og vil sikkert gentage argumenterne for sine venner i den danske fagbevægelse og på venstrefløjen. Men selv om ideen om borgerløn er sympatisk, hører den ikke til på venstrefløjen
17. marts 2018

Debatten om universel og ubetinget basisindkomst – eller borgerløn – har bølget i årtier og er i disse år blusset op på ny i Danmark.

Ideen omfavnes efterhånden fra mange og uventede kanter: fra ultraliberalisten Lars Seier til alternativisten Uffe Elbæk. Og fred være med det.

Men jeg håber, at mine meningsfæller på venstrefløjen tager sig i agt. Ideen er spændende og let at blive forført af, men den er en ulv i fåreklæder, som ikke hører til på venstrefløjen. Det er der flere grunde til.

For det første tyder meget på, at de, der alene vil modtage borgerløn – nutidens kontanthjælpsmodtagere – bliver endnu fattigere, end de er i dag. Og det kan ikke være venstrefløjens ønske.

Eksempelvis har økonomiprofessor fra Aarhus Universitet Nina Smith beskrevet, hvordan en borgerløn, der erstatter de nuværende overførselsindkomster, kan føre til et fald i indkomst for rigtig mange mennesker. Visse steder hører man, at hvis de nuværende udgifter skal fordeles som borgerløn, kan det medføre næsten en halvering af indkomsten for ikkebeskæftigede, som eksempelvis CEPOS’ analysechef Otto Brøns-Petersen har peget på.

Intentionen om at komme af med alt det bureaukrati, der omslutter kontanthjælpssystemet, og smide de hovedløse krav til modtageren over bord, er ellers fin. Men i stedet skal vi diskutere, hvordan vi stiller krav på en anerkendende måde.

Vi er mange, der hurtigt kan blive enige om, at den aktive arbejdsmarkedspolitik, hvor man har ret til ydelser og opkvalificering, hvis man står til rådighed for arbejdsmarkedet, ikke fungerer optimalt i dag. Her skal der justeres. Men grundtanken skal vi bevare i stedet for at gøre borgeren til en passiv klient på fast basisindkomst.

Et arbejdsliv uden identitet

For det andet har langt de fleste mennesker et grundlæggende ønske om at virke og gøre sig gældende. Er man ikke i en situation, hvor man kan det, kan der opstå en følelse af meningsløshed hos den enkelte.

Et arbejdsliv er i dag mere end nogensinde med til at skabe mening og identitet, og vi ved, at depression og angst er de triste konsekvenser af arbejdsløshed og det at stå uden for systemet. Det er en af venstrefløjens hovedopgaver at sørge for, at færrest muligt gør det.

Det er ikke, fordi borgerløn vil få folk til at afholde sig helt fra at have et arbejdsliv, men borgerlønnen vil gøre arbejdslønnen til noget, man supplerer sin basisindkomst op med. Og så kan man frygte, at den identitetsskabende faktor ved arbejdet udebliver. Derudover risikerer en sådan strukturering af arbejdslivet måske at åbne for et arbejdsmarked med endnu flere projektansættelser og småopgaver, der er timelønnede. Opgaveøkonomien. Prekariatet. Den samfundsudvikling, som Guy Standing, der gæster arbejdermuseet på torsdag i næste uge, selv kritiserer.

Politikere fritages for ansvar

For det tredje – og måske det vigtigste – kan borgerløn være med til at fritage politikerne for en vigtig opgave. En af politikernes kerneopgaver er at skabe grobund for, at der kan blive skabt job, og at der er arbejde til næsten alle, ligesom politikere skal sikre, at uddannelse samt efter- og videreuddannelse er tilgængelig i et omfang, der matcher samfundets behov.

Men hvis krav om jobskabelse og værdige job kan afvises under henvisning til, at folk nok skal klare den, når nu der er borgerløn, kan det på sigt mindske mulighederne for at tilkæmpe sig gode job og progressive beskæftigelsesreformer.

Der hviler et stort ansvar på staten, når det kommer til at sørge for, at de, der står uden for arbejdsmarkedet, men kan komme i beskæftigelse, også har reel mulighed for det. At skabe job, sikre kvalificeret arbejdskraft og understøtte ledige i deres vej tilbage på arbejdsmarkedet er et samfundsansvar, og på venstrefløjen må vi aldrig bane vejen for, at magthaverne kan påstå andet.

Andre løsninger

Der er ingen tvivl om, at arbejdsmarkedet er og vil blive mere udfordret. Vi er midt i den såkaldte fjerde industrielle revolution, der er i gang med at forandre vores samfund til at være digitalt og teknologisk baseret. Udviklingen vil, som mange peger på, føre til nedlæggelsen af en række job på grund af automatisering. Selvfølgelig kalder det på svar fra venstrefløjen.

Men svaret er ikke at parkere de arbejdstagere, der overflødiggøres af robotter, på fast basisindkomst. I stedet bør et konstant fokus på efter- og videreuddannelse og på opkvalificering af ufaglærte være et af venstrefløjens mange mulige svar på udfordringen.

Et andet oplagt venstrefløjssvar kan være en bedre deling af arbejdet og et fokus på bedre work-life-balance for arbejdstagere – enten i form af 30-timers arbejdsuge eller i andre tiltag.

Der er mange diskussioner om det pressede arbejdsmarked, vi skal tage, og mange løsninger, vi skal finde. Men borgerløn er ikke en dem.

Anja Katrine Søndergaard er statskundskabsstuderende på Københavns Universitet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Mette Poulsen
  • Dorte Sørensen
  • Robert Ørsted-Jensen
  • Christian De Thurah
Mette Poulsen, Dorte Sørensen, Robert Ørsted-Jensen og Christian De Thurah anbefalede denne artikel

Kommentarer

jens christian jacobsen

Argumenterne mod borgerløn minder om DKP' ere mod VS' erne for mange år siden. HVis ikke man ydmygt accepterede sin lønarbejderstatus var man en borgerlig renegat der modarbejdede arbejderklassens sande interesser.
Vågn op Mr. Standing og se en ny virkelighed i øjnene hvor borgerne selv må tage ansvaret for fællesskaberne. Der kan rekvireres spændende læsning på BIEN@basicincome.org

Karsten Aaen, Steffen Gliese, Anders Graae, Niels Duus Nielsen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Det var dog forfærdelig læsning. Der er sandelig gang i skufferne i jammerkommoden.
Anja K.S., hvorfor har du aldrig besøgt borgerlønsgrupperne i Alternativet og Enhedslisten? Det er den rene skolelærdom du lufter i din artikel. Du kunne også have været med på Konferencen i torsdags i Fællessalen på Borgen. Der ville du fx have hørt Dennis Kristensen og Bente Sorgenfrey, og uden at lægge dem ord i munden, kan jeg bare sige, at de ikke var berøringsangste. De gik selvfølgelig ikke ind for borgerløn, men de var åbne over for emnet og ville gerne diskutere det. Mere vil jeg ikke forlange, men hele din række af argumenter er kun værdig for en studerende, der ikke kommer uden for universitetet.

‘Dine meningsfæller på venstrefløjen’. Nå, da, hvem kan det mon være, lad mig få nogle navne. Det skulle vel aldrig være Finn Sørensen, som efterhånden står ret alene med sin modstand?
Der er ingen fattige, der bliver fattigere af borgerløn, og hvorfor lytter du til Nina Smith? Du skal ikke holde dig til nogle, der har siddet og regnet på det, og slet ikke Otto Brøns Petersen. Borgerløn bliver indført ud fra et bredt ønske om at gøre borgerne frie og lige, og pengene til den kurs finder vi det samme sted, som vi fandt dem til de to store broer, de uendelige motorveje, metroerne, supersygehusene, de forhøjede militærudgifter til de nye krige, de nye kampfly og det at stresse befolkningen og gøre den deprimeret - og så skulle det ikke være nødvendigt at nævne mere for en venstreorienteret som dig.

‘Stiller krav på en anden måde’. Ha, det vil du sikkert være god til. Alt det kravstilleri har fanden skabt. Vi skal have tillid til hinanden, og gør vi det, vokser mennesker. Hver gang der stilles krav, skal man også stille med en hær af kontrollanter.

‘Et arbejdsliv uden identitet’. Der har vi det igen. Identitet får man som lønslave. Har du nogen sinde været på en arbejdsplads?

Det må være nok for nu. Sjældent har jeg hørt en så reaktionær tale fra en venstreorienteret. Kom ud i livet, ud til os der arbejder for borgerløn.

Christa If Jensen, ulla enevoldsen, Jakob Silberbrandt, Karsten Aaen, Kjeld Hansen, Morten Jensen, Mikael Velschow-Rasmussen, Ole Frank, Anne Schøtt, Anders Graae, Mogens Holme, Alvin Jensen, Torbjørn Methmann, Esben Lykke, Hans Ditlev Nissen, Flemming Berger, Bjarne Bisgaard Jensen, Katrine Damm, Torben K L Jensen, Herdis Weins, Anders Reinholdt, Britta Hansen, Lise Lotte Rahbek, Peter Haag, Jørgen Larsen, Ole Steensen, Niels Duus Nielsen, Kim Øverup, Torsten Jacobsen og Erik Christensen anbefalede denne kommentar
Jørgen Pedersen

Det er sært, at en del - ikke alle se f.eks. Jan-Otto Andersson og Karl Ove Moene - tilhængere af borgerløn er så bange for at regne på fordelingskonsekvenserne af en indførelse af borgerløn. Den skal jo betales for - elle hvad forestiller Niels-Simon Larsen sig?

Erik Christensen

Hej Jørgen! Hvad siger Jan-Otto Andersson og Karl Ove Moene om fodelingskonsekvenserne af en indførelse af borgerløn?

Steffen Gliese, Flemming Berger og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Jørgen P: Selvfølgelig skal der betales. Det skal der også for alle de dårlige liv, der leves. Lad mig se et regnskab for det, tak. Hvad koster fx kapitalismen?
Borgerlønnen skal være på et niveau, hvor folk ikke udelukkes fra samfundslivet. Det synes du vel også, går jeg ud fra. Spørgsmålet går desuden på, under hvilken synsvinkel vi ser borgeren. Er man kun noget som lønarbejder, og skal man se sit liv i relation til det tilfældige arbejde, man har? Vi er vel andet end skaffedyr, vil jeg mene. Vi skal da ikke se på hinanden ud fra en udnyttelsesgrad. Vi skal se hinanden som mål og ikke som midler (Kant). Hele diskussionen drejer sig dybest set om, hvorvidt vi skal køre videre efter den gamle melodunte eller finde en ny - og bedre forstået. Prøv nu at se perspektiverne i borgerlønnen, i stedet for at finde alle mulige småhuller i den. Hvorfor kører vi ikke mere med den gamle form for slaveri, når det nu var en indbringende forretning? Det skulle vel ikke være, fordi det dybest set er forkert, vel? Og hvad med den moderne form, hvor vi bare er mere eller mindre forgyldte slaver? Lad os dog tage skeen i den anden hånd!

Christa If Jensen, ulla enevoldsen, Jakob Silberbrandt, Karsten Aaen, ingemaje lange, Steffen Gliese, Mogens Holme, Katrine Damm, Anders Reinholdt, Britta Hansen, Michael Waterstradt og Erik Christensen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Jens C.J.: Jeg forstår ikke den med Vågn op Mr. Standing, for han er da en af de mest vågne. De må være en fortalelse fra din side...

Niels Duus Nielsen

"Et arbejdsliv er i dag mere end nogensinde med til at skabe mening og identitet, og vi ved, at depression og angst er de triste konsekvenser af arbejdsløshed og det at stå uden for systemet. Det er en af venstrefløjens hovedopgaver at sørge for, at færrest muligt gør det."

Dette er den helt grundlæggende misforståelse i Anja K.S.s indlæg: Arbejde er IKKE livets mening, men blot et nødvendigt onde, som gør os i stand til at overleve i et moderne samfund. Arbejdets egentlige formål er at skabe grundlag for at leve, op i røven med mening og identitet, det kan man få så mange andre steder.

Jeg er arbejdsløs, men jeg var postarbejder i næsten tyve år, lydtekniker i ti og professionel musiker i fem, og undervejs fik jeg tid til at gå næsten femten år på universitetet, så hvad er min identitet? Spørger du det offentlige, vil de svare, at jeg bare er arbejdsløs, altså identitetsløs og uden en mening med livet. Spørger du mig, vil jeg svare, at jeg er livskunstner.

Hvis borgerløn er en ulv i fåreklæder, som ikke hører til på venstrefløjen, er jeg en ulv i fåreklæder. Det er selvfølgelig smigrende for en gammel tandløs kommunist med gebis således at blive sammenlignet med dette smukke dyr, men jeg var på venstrefløjen før Anja K. S. blev født, så jeg vil tillade mig at påberåbe mig min alder og mit dybe kendskab til såvel interne som eksterne uenigheder omkring, hvad der er venstreorienteret politik, til at desavouere dette forsøg på at kapre bevægelsen.

Og i stedet for at gå i rette med de enkelte punkter i argumentationen, vil jeg citere Eskil halberg - en sand venstreorienteret tænker, der ikke er bange for at eksperimentere med mulige nye løsninger på gamle problemer, i modsætning til den dogmatiske venstrefløj, som skribenten tydeligvis tilhører - fra hans lille bog "Roden til alt ondt":

"Arbejderpolitik er blevet til ordenspolitik. Fagbevægelsen er ikke længere en bevægelse. Den bevæger ikke noget, men er snarere optaget af at beholde arbejdssamfundets orden og styre dem, der går på arbejde i samspil med tidens andre politiske institutioner. [...] Fagbevægelsen er i dag en del af det danske administrative lag og reduceret til en form for styrelse underlagt beskæftigelsesministeriet. [...] Meget tyder på, at fagforeningerne er mere interesseret i at undgå de værste katastrofer for egen organisation end rent faktisk at kæmpe for OPHÆVELSEN AF LØNARBEJDET, SOM HISTORISK VAR FAGBEVÆGELSENS STRATEGISKE UDGANGSPUNKT." (Halbergs egen fremhævelse).

Borgerløn er ikke endemålet, endemålet er det socialistiske samfund, og borgerløn er kun et skridt på vejen. Ligesom lønarbejde var et nødvendigt skridt på vejen.

PS: Sidste gang industrialiseringen forandrede samfundet fundamentalt, kunne industrien opsuge næsten al den arbejdskraft, som blev overflødiggjort ved mekaniseringen af landbruget, og resten emigrerede til USA. Hvor skal alle de nye overflødige og ledige hænder gå hen i vore dage? Jeg ser ikke noget personaletungt erhverv i kulissen stå parat til at opsuge de mange overflødige mennesker, og jeg ser intet nyt kontinent i horisonten, hvor vi bare skal udrydde de oprindelige indfødte for at få os det "nødvendige" arbejde.

Anja du kæmper mod vindmøller, hvor du burde rette skytset mod de drager som målrettet går efter at slavebinde de overflødige, nu med meningsløs aktivering og nyttejobs i det hellige arbejdes navn. Ikke for at skabe "mening", som du fejlagtigt tror, men for at kunne kontrollere de tilbageværende arbejdere, som ikke skal få nogen gode ideer, når de finder ud af, hvor få, der egentlig skal til i disse automatiserede tider, for at opretholde et samfund hvor alle kan få brød på bordet og tag over hovedet og meningsfulde liv efter eget personlige valg.

PPS: Hvad fanden sker der med de unge mennesker? De er jo værre end DKP, da DKP var værst, dengang kunne vi da blive enige o at holde nogle gevaldige fester, netop for at fejre, at livet er en fest, og at arbejde blot er et middel der gør, at vi har råd til alle bajerne?

Christa If Jensen, Torben Skov, Jakob Silberbrandt, Karsten Aaen, ingemaje lange, Morten Jensen, Mikael Velschow-Rasmussen, Steffen Gliese, Ole Frank, Anne Schøtt, Anders Graae, Erik Christensen, Claus Høeg, Alvin Jensen, Morten Hjerl-Hansen, Michael Waterstradt, Niels-Simon Larsen, Flemming Berger, Bjarne Bisgaard Jensen, Katrine Damm, Herdis Weins, Anders Reinholdt, David Zennaro, Lise Lotte Rahbek, Jørgen Larsen og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Selve ideen om en borgerløn fejler ikke noget - sådan helt principielt - i sidste ende et spørgsmål om fordeling. Der vil komme skat på robotters arbejde,skat på intellektuel ejendom,skat på fast ejendom,skat på omsætning osv. Skattejægernes fantasi har meget få begrænsninger. Det helst store paradigmeskifte bliver : Hvad skal folk så lave - med deres genvundne fritid/frihed?
Vil det blive så attraktivt at have et personligt arbejde at vi får skabt en ny klasse - den der har arbejde og er villig til at betale hvad som helst for at tilhøre den arbejdende klasse eller omvendt en ny adel der betaler til andre for at tilhøre eliten? Et omvendt Venstre-slogan : "Det skal kunne betale sig at arbejde". Tiderne skifter og det bliver spændende.

Mette Poulsen, Steffen Gliese og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar

Trist at læse, hvor lidt fantasi og nysgerrighed for nye løsninger der findes hos en studerende. Hvis vi får meget af vores identitet igennem vores arbejde, hvorfor skulle menneskerne så holde op med at arbejde, bare fordi de får en basisindkomst? Hvorfor skal det, at menneskerne har en sikret økonomisk basis gøre, at arbejdspladser ikke mere skal være ordentligt indrettet? Bare forestil dig, at menneskerne gør deres arbejde, fordi det er sjovt, og de finder værdi idet, udover den rene løn. Bare forestil dig, at menneskerne ikke længere er bange for at miste deres arbejde fordi de råber op om misstande? Bare forestil dig at mennesker ikke er så bange og presset hele tiden! Basisindkomst/borgerløn vil helt sikkert ikke løse alle problemer på kloden, men den ville kunne netop give så meget værdighed tilbage.
OG: de gamle metoder har man jo afprøvet i ret lang tid, det danske model er under komplet afvikling (af politikere, der ser deres vigtigste opgave i netop DET), presset øges hver dag: og så skal en 30-times uge klare den? Udbredt nedsat arbejdstid har netop en chance, hvis den enkelte arbejder har en basisindkomst og kan supplere den op på en (ideelt fleksibel) måde, uden at de 30 timer så skal koste arbejdsgiveren det samme som tidligere 40.
Min opfordring til de studerende - uanset fløjen - er at være nysgerrig, og bruge det I lærer til at efterspørge denne mulighed, se på den med åben sind - og udvikle modeller, forske i de forskellige forsøg der er undervejs, så vi faktisk alle lærer noget om hvordan basisindkomst rent faktisk virker - i stedet for at argumentere indenfor rammerne af de tre grundpillere af enhver hævdvunden administration: (1) det har vi altid gjort sådan; (2) de har vi aldrig gjort sådan; (3) enhver kunne jo komme og sige sådan noget.

Karsten Aaen, Steffen Gliese, Anders Graae, Mogens Holme, Alvin Jensen, Michael Waterstradt, Torbjørn Methmann, Niels-Simon Larsen, Flemming Berger, Katrine Damm, Herdis Weins, David Zennaro, Britta Hansen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Sikke dog en omgang formynderi. Som om mennesker ikke kan have en meningsfuld tilværelse uden en lønarbejderidentitet.

Hvis det, som denne statskundsskabsstuderende skriver, er et udtryk for 'venstrefløjen', så må jeg endnu engang konstatere ikke at tilhøre nogen politisk fløj - og slet ikke ønske det.

Christa If Jensen, Karsten Aaen, Brian W. Andersen, Steffen Gliese, Alvin Jensen, Niels-Simon Larsen, Flemming Berger, Katrine Damm, Torben K L Jensen, Torben Skov, Herdis Weins og David Zennaro anbefalede denne kommentar
Peter Sterling

De tre sidste partier på venstrefløjen skal arbejde hen imod at fjerne halvdelen af de love som holder de socialt udsatte nede, fjerne gælden som skaber økonomisk desperation, samt at fjerne alle statens kontrolinstanser som sætter de fattiges fysik i konstant alarm tilstand.

Venstrefløjen er ikke interesserede i, "hvordan staten stiller krav på en anerkendende måde". Vi skal ikke bevare grundtanken om at "Nodge" dødsyge mennesker med kræft ud "På arbejde med sygeseng". Overklassen siger skråt op med stigende ulighed, børnefattigdom, ydmygelse af mennesker på overførsel m.m. De rige skaber gennem lobbyfirmaer og medierne befolkningens fordomme overfor de syge, og arbejder for at alle tror på erhvervslivets suverænitet.

Debatten om overførselsindkomsterne afspejler mest erhvervslivets og finanssektorens kultur, sociale behov og ønsker, i en tid hvor penge er den eneste ideologi. Det handler om grådighed og magtbegær, og at styre meningsdannelsen, knægte de social bevægelser, beskære de sociale institutioner og i det hele taget føre klassekamp fra oven. Fortsætter Danmark ud af samme spor som nu, ender det med at alle de sociale institutioner er lukkede, og der bygges en mur mod syd og en mod nord.

Christiansborg A/S har i årtier været erhvervslivets parlament. Det er ikke tilfældigt at pengene fjernes fra bunden af samfundet, og havner hos virksomhederne. De rige bestiller nedskæringerne og regeringen gennemfører uanset hvad. I stedet for demokrati hersker princippet "En million, En stemme".

Den politiske kontrol og fattigdomsskabelsen har udviklet sig fra en politisk ideologi til en religion med erhvervslivet i centrum af det hele. Den siddende regering og erhvervslivet samt DA har en mission: Den har til formål at forme borgerne, forgive at de vil redde dem, nodge dem over i en bedre tilværelse, frihed, lighed og tryghed - vås!

Det nuværende politik-økonomiske system understøtter regeringens nedskæringer, skaber stress, depressioner, angst og bekymringer for fremtiden. Politikerne fastholder de socialt udsatte i armod, fattigdom og håbløshed, det handler om at nedbryde ligheden og fællesskabet i samfundet. Den årlige pris for stress i Danmark er på 16 milliarder kroner, og hver fjerde sygemelding skyldes stress. Den evige jagt på profit er sindsyg, fordi arbejdsgivernes grådighed nedbryder de ansatte.

At der ikke er penge er løgn og latin. Mht. skat og velfærd: 52 mia. kr. er der givet i skattelettelser de sidste 15 år. Der er sparet 26 mia. kr. på kommunal velfærdsservice siden 2007. Topskat bidrager kun med 1,7 % af de samlede offentlige indtægter. Skatteskandalen har kostet danskerne mindst 80 mia. kr.

De rige danskere skjuler mellem 100-288 mia. kr. i skattely. Multinationale selskaber snyder for mellem 7-14 mia. kr. årligt i skat. Selskabsskatten er sænket fra 50 % til 22 procent. Formueskatten er afskaffet. Danmarks rigeste familier har en særlig skatterabat på 1,3 mia. kr.

BNP er vokset med 15 % siden 2001. Nettoformuen er på 3.600 mia. kr. Virksomhederne havde et overskud på 227 mia. kr. i 2016. De øverste 10 % har scoret 89,9 mia. kr. i indkomstfremgang siden krisen – halvdelen er gået til den rigeste procent. Mere end to millioner lønarbejdere må dele 114 mia. kr.

Torben Skov, Jakob Silberbrandt, Karsten Aaen, Lillian Larsen, ingemaje lange, Steffen Gliese, Anders Graae, Mogens Holme, Alvin Jensen, Michael Waterstradt, Niels Duus Nielsen, Niels-Simon Larsen, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Katrine Damm, Anders Reinholdt og David Zennaro anbefalede denne kommentar
Jørgen Pedersen

Kære Erik, efter min opfattelse er det vigtigt for en fornuftsmæssig debat, at vi enten får skitseret en metode til at beregne fordelingseffekterne af borgerløn (tab og gevinster for grupper af personer i et konkret samfund eller globalt) eller selvfølgelig endnu bedre en gennemført beregning. Ray, Moene og Andersson gør sådanne seriøse forsøg nedenfor. I en dansk sammenhæng mener jeg at Finansministeriet gjorde et sådant - ikke-fair - forsøg adskillige år tilbage, da RV var interesseret i sagen.
http://ideasforindia.in/article.aspx?article_id=1697
http://ideasforindia.in/article.aspx?article_id=1698
http://basicincome.org/bien/pdf/munich2012/andersson.pdf

Nis Jørgensen, Mette Poulsen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Britta Hansen

Hvilken venstrefløj, Anja Katrine Søndergaard?

Dine argumenter lyder som direkte taget fra MF's skuffe af mislykkede reformtiltag. Så, hvis det er det, der menes med 'venstrefløj', så vil jeg gerne gøre opmærksom på, at S vist har mistet enhver berettigelse, til at regne sig selv til denne.

Nis Jørgensen, Karsten Aaen, Steffen Gliese, Anders Graae, Alvin Jensen, Michael Waterstradt, Kim Øverup, Niels-Simon Larsen, Flemming Berger, Herdis Weins, Eva Schwanenflügel, Bjarne Bisgaard Jensen, Lise Lotte Rahbek og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Michael Pedersen

Gudskelov at både røde og blå DJØF'ere er modstandere af borgerløn, så er der en vis sikkerhed for, at det ikke bliver til noget.

Christian De Thurah

Et par af kommentarerne er inde på, at borgerløn skulle fremme lighed i samfundet. Det har jeg svært ved at se. Da borgerløn gives til alle, vil forskellen på rig og fattig forblive uændret - blot rykket op på et lidt højere niveau.

Niels Duus Nielsen

Christian de Thurah, jeg tror vi her skal skelne mellem lighed mht. muligheder og så resultatlighed. Resultatlighed er ikke noget, fornuftige mennesker vil ønske sig, hvorfor overhovedet gøre en indsats, hvis man alligevel fratages frugterne af denne indsats? At alle skal have de samme muligheder for at vælge deres egen vej i livet vil selvfølgelig ikke føre til, at vi alle bliver lige rige eller lige fattige, de flittige skal selvfølgelig belønnes, men derfor behøver de dovne og de vanføre vel ikke at blive straffede?

Med borgerløn stilles alle lige i forhold til hvilke muligheder man har for at tage kontrol over sit eget liv. Hvordan man vælger at udnytte disse muligheder fører ikke nødvendigvis til de samme resultater.

Jeg vælger måske at drikke pengene op, du vælger måske at tage en uddannelse og købe en bil. At resultatet for dig bliver en bedre levestandard og for mig et kortere liv er noget, vi hver især selv har valgt. Du skal selvfølgelig ikke straffes af samfundet for dit valg, tilsvarende skal jeg ikke straffes af samfundet for mit - udgangspunktet var det samme for os begge.

Af samme grund er de kvoteordninger, som fx vil fremtvinge 50% kvinder i bestyrelseslokalerne, udtryk for en misforstået sammenblanding af begreberne "ulighed" og "forskellighed". Hvis kvinder hellere vil have et job, hvor de har tid til også at være mødre, burde det være deres eget valg at forblive i en underordnet direktørstilling. Hvis de derimod hellere vil være bestyrelsesmedlemmer, må de tilkæmpe sig en plads i solen ligesom alle andre.

For os på bunden af samfundet vil en borgerløn betyde, at vi for første gang i nyere tid har en reel mulighed for at tage kontrol over vore egne liv, i stedet for at få det tvangsparkeret hos en jobkonsulent, der er udstyret med en politisk dagsorden renset for videnskabelig indsigt i menneskelig trivsel.

Hele spørgsmålet om et progressivt skattesystem hænger ikke nødvendigvis sammen med et ønske om at fjerne den absolutte fattigdom, den kan fjernes på andre måder, derimod er det en måde at udligne det relative skel mellem rig og fattig, som alle undersøgelser viser vil rive samfundet midt over. Det er den oplevede fattigdom, der skaber politisk uro og revolution, ikke den objektive fattigdom. Tjek diverse statistikker, selv Verdensbanken er begyndt at bekymre sig om den stigende relative ulighed.

Selv har jeg i min høje alder ingen ambitioner om hverken uddannelse eller karriere - eller overdreven drukfældighed for den sags skyld - men vil bare have lov til at gå i fred indtil jeg bliver gammel nok til at få min folkepension. En borgerløn vil her stille mig lige med kuponklipperen, som heller ikke gider arbejde, men som ikke bliver pisket rundt i manegen, da vedkommende har "investeret fornuftigt" og derfor "forsørger sig selv" og derfor har "fortjent" at gå ledig, i modsætning til mig, som bare har betalt skat hele mit liv, og som nu må se denne "investering" blive brugt på kampfly og skattelettelser til de rige i stedet for til den økonomiske hjælp, som jeg har brug for, og som jeg har betalt til hele mit liv i naiv tillid til, at også politikere er ærlige mennesker.

Jakob Silberbrandt, Karsten Aaen, Flemming Berger, Jørgen Larsen, Anders Graae, Ebbe Overbye, Ole Steensen og Mogens Holme anbefalede denne kommentar
Christian De Thurah

Niels Nielsen
Jeg er enig med dig i flere af dine pointer. Når jeg alligevel er imod borgerløn, er det primært af to grunde. Den første er rent principiel: Hvorfor skal et samfund forsørge mennesker, der kan forsørge sig selv? Den anden grund er vigtigere: Jeg er bange for, at borgerlønnen bliver en nem måde at slippe for at beskæftige sig med en stor gruppe borgere. De får lov til at "være i fred", men jeg frygter, det vil skabe et samfund i to tempi, hvor afstanden, uligheden, blot vokser og vokser. Man kan indvende, at det allerede er sådan, men man forsøger dog at gøre noget ved det (desværre ofte med temmelig tåbelige tiltag). Med en borgerlønsordning er der derimod ingen grund til at foretage sig yderligere, så har man "parkeret" en del af befolkningen en gang for alle, og resten af samfundet vil bevæge sig længere og længere væk fra dem. Selv om nogle sikkert vil have det helt fint med det, er det i mine øjne ikke nogen acceptabel løsning.

Niels Duus Nielsen

Christian de Thurah, jeg er selv på vippen mht.til borgerløn. Jeg ser intet principielt problem, da ingen mennesker er i stand til at forsørge sig selv, al forsørgelse sker altid i samarbejde med andre, Robinson Crusoe er en konstruktion, en fantasi.

Der har altid været arbejdsdeling, og jeg vil gå så vidt som til at påstå, at det kendetegner mennesket som art. Med denne arbejdsdeling følger så et dominanshierarki, som har udviklet sig til et egentligt magthierarki, hvor visse klasser udnytter deres dominerende position til at tryne resten. Men netop fordi mennesket er et socialt dyr er det muligt for underhundene at rotte sig sammen mod iverhundene og for en tid oprette mere ligeværdige livsvilkår for alle, fx ved at indføre borgerløn.

Min indvending mod borgerlønnen er bekymringen for, at det bare bliver en spareøvelse, hvor os på bunden spises af med endnu mindre end vi allerede får. Men sammenlignet med det tvangsregime, som følger med kontanthjælpen, kan jeg måske godt finde ud af at leve med lidt færre penge mellem hænderne mod at slippe for statens indblanding i mit liv. Måske!!!

Frygten for bare at parkere folk er overdrevet. De mennesker, som lider under ensomhed og manglende selvværd bliver ikke pludselig bedre mennesker af at blive udkommanderet til et eller andet ligegyldigt nyttejob, snarere tværtimod. Folk med alvorlige fysiske og psykiske problemer skal selvfølgelig hjælpes på anden vis end blot ved at modtage en overførselsindkomst. men denne hjælp børe være 100% frivillig, og ikke påtvunget af hjerteløse embedsmænd.

De fleste kommuner har således opsøgende gadeteams, som går rundt på gader og stræder, hvor de forsøger at samle de mennesker op, som er faldet ud af bunden på samfundet. Her er der ikke tale om tvang, men om overtalelse, og ofte virker indsatsen ikke - men i så fald må vi have så meget respekt for den hjemløse, at vi lader vedkommende gå i hundene, hvis det er det, som vedkommende ønsker.

Det er de færreste, der ønsker at gå i hundene, men hvis valget står mellem en institutionalisering og at gå i hundene, kender jeg en hel del, som vil foretrækker det sidste. Det, som mange af os flygter fra, er jo netop den meningsløse sociale tvang, og at tro, at man kan tvinge os til at elske tvangen ved at tvinge os i et meningsløst nyttejob er en typisk småborgerlig vildfarelse.

Nis Jørgensen, Torben Skov, Britta Hansen, Jakob Silberbrandt, Karsten Aaen, Flemming Berger, Mogens Holme, ingemaje lange, Erik Christensen, Brian W. Andersen, Jørgen Larsen, Dorte Sørensen, Herdis Weins, Ebbe Overbye og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Fint formuleret, Niels N.
Vi kan ikke tvinges til at elske og underkaste os tvangen - heller ikke selvom den er pakket ind i lyserød omsorgspapir. Set i det lys er rygtet om underklassens utaknemmelighed helt korrekt.

Christian De Thurah

Niels Nielsen
Du har ret: "No man is an island", som John Donne skrev, så derfor er udtrykket "forsørge sig selv" ikke helt præcist. Lad os i stedet sige "bidrage". Mange betragter velfærdsstaten som en forsikringsordning, men det er vel at mærke en lovpligtig forsikringsordning, som man ikke kan melde sig ud af. Hvor skulle man gå hen? Christiania er skoleeksemplet. "Fristaden" er ikke spor fri, men fuldstændig afhængig af det omgivende samfund.
Jeg er i princippet enig i, at folk, der absolut vil gå i hundene, skal have lov til det, men de videre konsekvenser af den holdning er forfærdelige. Hvis en hjemløs falder om på gaden, skal man så undlade at tilkalde en ambulance og lade vedkommende ligge, indtil han eller hun helt bogstaveligt går i hundene?
Det der med at "melde sig ud" er i de fleste tilfælde en halvhjertet omgang, der handler om at frasige sig pligterne, men ikke rettighederne, og den frihed, man opnår på den måde, er en illusion. Jeg synes, det er helt i orden, at samfundet stiller krav om, at man bidrager i det omfang, man kan (så man kan hjælpe dem, der ikke kan). At måden, det bliver gjort på, så, som jeg tidligere skrev, ofte er helt gak, er en anden sag.

Niels Duus Nielsen

Jeg tror ikke vi er grundlæggende uenige, Christian de Thurah, det ville ikke genere mig fx at bidrage nogle timer om ugen et eller andet sted, hvor det gav mening.

Men for tiden forsøger min jobkonsulent at prakke mig et eller andet "frivilligt" arbejde på, vel vidende, at hvis dette "arbejde" virkelig var nødvendigt, og ikke meningsløst, ville det blive udført af nogen, der ville modtage en overenskomstmæssig løn for det.

Selv det meningsfulde frivillige arbejde, som fx at bidrage til at hjælpe flygtninge, er i det store billede meningsløst for mig, da det blot støtter regeringens privatiseringspolitik på området.

Giv mig en overenskomstmæssig løn og udkommander mig så under trussel om sanktioner, plejer jeg at sige til ham, men den slags jobs har han ikke. Okay, så må han finde nogle andre til at arbejde gratis, jeg gør det ikke.

PS: Med den kontanthjælp, jeg får udbetalt, vil jeg skulle arbejde 12 timer om ugen for at optjene samme beløb som løn. Fint nok, find et 12-timers job til mig, så, og giv mig en ansættelseskontrakt - og lad mig så i øvrigt være i fred.

Torben Skov, Britta Hansen, Jakob Silberbrandt, Karsten Aaen, Brian W. Andersen, Ebbe Overbye, Anne Schøtt og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Christian De Thurah

Niels Nielsen
Jeg har ikke førstehåndskendskab til arbejdsformidlingssystemet, men det er mit indtryk, at det lever sit helt eget liv uden ret meget kontakt til virkeligheden. Derfor får vi disse skrækkelige historier om syge mennesker, der bliver forfulgt af emsige sagsbehandlere, og jobkonsulenter, der ikke aner, hvor jobbene er. Det er skandaløst.
Så langt tror jeg i det mindste, vi er enige.

Lise Lotte Rahbek

Christian de Thura
Der er forskel på arbejde og beskæftigelse. Her i landet har vi ikke længere en arbejdsminister men en beskæftigelsesminister, og det er for en gangs skyld ikke newspeak. Beskæftigelse er deres fagområde.
Jobcentrene er beskæftiget med at formidle beskæftigelse, først og fremmest ulønnet beskæftigelse, og at være kontrollanter for myndighedernes reglers opfyldelse. De har meget lidt med reel arbejdsformidling at gøre. Det er absurd. Men det holder en masse mennesker beskæftigede.

Britta Hansen, Jakob Silberbrandt, Karsten Aaen, Anne Schøtt, Flemming Berger, Mogens Holme, ingemaje lange, Brian W. Andersen, Ebbe Overbye, Herdis Weins og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Til jer der er usikre på borgerløn: Hvad er alternativet? Skal vi fortsætte lappeskrædderiet, fanden tager de sidste-samfundet?

Jørgen Pedersen

Alternativet til en universel borgerløn, hvor alle - fattige såvel som rige - er vel at indføre en slags borgerløn eller indkomstoverførsel/negativ indkomstskat eller tilsvarende til mennesker med en indkomst under et nærmere bestemt niveau. Det er ikke så meget selve borgerlønsideen, der er problemet, som det er forestillingen/kravet fra de mere ideologiske borgerlønsfortalerer, om at den skal være universel d.v.s. osse gives til de superrige, de rige og middelklassen. Hvad er det for en solidaritet!

Steffen Gliese

En god måde at komme udenom hundeslagsmålet på er at omlægge skattesystemet, så det alene gælder en afgift for at drive virksomhed - dels en basisdel, som betales af alle med CVR, og som derfor skal være så lav, at den ikke forhindrer folk i at grundlægge en virksomhed, dels en substantiel procentsats over en vis omsætning.
Virksomheder, der ikke har omsætning, skal kunne lukkes af skattemyndighederne.
Løn skal være netto og vil i sagens natur falde med mellem en 30 og 50 procent.
Der skal være et lønloft, evt angivet som den tilladte procentvise forskel mellem laveste og højeste løn i virksomheden.
En stor del af skatteprovenuet skal gå til en halvårlig udbetaling af samfundsdividende til alle borgere, børn dog kun en tredjedel til femårsalderen, derefter halvdelen.Satsen foreslås sat til folkepensionen med tillæg plus ældrecheck, altså netto ca. 12.000 kr. om måneden. Folk med handicap eller kroniske sygdomme skal have et yderligere tillæg til at dække deres ekstraomkostninger. Det er, efter min bedste overbevisning så enkelt, vi kan gøre det.
Som det ses, vil det være en fordel at arbejde det, man kan og vil men det vil også være muligt at deltage i aktiviteter af større eller mindre nytte af ren lyst.

Steffen Gliese

Jørgen Pedersen, det er jo blot sådan, at de rige og superrige kommer meget dyrt til deres borgerløn, idet de også betaler for en hel del flere end sig selv.

Dorte Sørensen

Spørgsmål til Niels-Simon Larsen
Du skriver i dit første indlæg - "Der er ingen fattige, der bliver fattigere af borgerløn"
Hvor ved du det fra? Fx hvis en førtidspensionist, en sygedagpengemodtager osv. skal på borgerløn så må borgerlønne være i størrelsesorden med disse ydelser og tro du det vil være tilfældet?
Mon ikke borgerlønne vil blive sat til de mest skrabede ydelse og måske under disse.

Michael Pedersen

Selvfølgelig er der et alternativ til borgerløn.

Det er det system, vi har idag, men renset for det værste tåbeligheder og indførelsen af et enkelt og konsekvent regelsæt.

Det er ikke uden udfordringer, da der skal træffes beslutninger og man skal have mulighed for at gøre indsigelse mod de beslutninger.

Det, der gør borgerlønnen attraktivt er enkeltheden. Fjern masser af love og send alle en check på 5.000 kr om måneden og klar så dig selv.

Niels-Simon Larsen

Jeg kender ingen, der vil gøre de rige rigere (udover de nuværende politikere), for det drejer sig om en skatteteknisk løsning. Der tales fx om negativ indkomstskat, der kan se ud som et bundfradrag.
For mig består borgerløn af borger plus løn. Vi skal beslutte os for en ‘borger-opfattelse’ om, hvad der frembringer den gode borger. Hvad det er, kan man finde ved udelukkelsesmetoden: Slaveri? Nok ikke. Underkuet arbejder? Heller ikke. Stresset arbejder i videnssamfundet? Hm! Når vi gennem 20 spørgsmål til professoren har gættet os frem, kan vi styre efter det, men hvornår er vi gået frem efter den metode? Vi er jo midt i nødvendighedens politik, og her er det ikke nødvendigt at borgeren får ret til en basisindkomst. Resultaterne taler for sig selv.

Niels-Simon Larsen

Dorte: Hvis en førtidspensionist får fx 12.000 netto, så har lovgiverne fundet frem til, at det er passende pga sygdom fx. Så kan man ikke efter indførelsen af borgerløn sige, at nu bliver det kun 11.000. Hvis vi sætter borgerlønnen til 10.000, så skal der ske en kompensation op til 12.000, men det er jo bare et spørgsmål om, hvad for ord man bruger. Ingen fattige bliver fattigere, men de rige bliver lidt mindre rige. Det er det, jeg kæmper for. Hvad der sker til sidst, afgør flertallet. Derfor skal ‘de fattige’ ud af røret og stemme for borgerløn, ellers får vi den aldrig.

Niels Duus Nielsen, Steffen Gliese og Erik Christensen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Niels: Jeg ville håbe at du har ret men det er der desværre ingen garanti for. Det er blevet meget, meget sværere at få tilkendt en førtidspension og sygedagpengene er også et problem. Kontanthjælpen er også blevet stærkt beskåret - så hvorfor tror du at indførelsen af en borgerløn vil vil stille folk bedre?

Niels-Simon Larsen

Dorte: I politik får man ikke et bedre samfundsliv forærende, det må man kæmpe for. Jeg oplever, at mange er opgivende og holder fast på det, de har. Hvor er marxisterne blevet af her i forummet? Jeg husker, at diskussionerne endte med, at man sluttede op om Mette Frederiksens linje, så bange var nogle for at miste noget. Det kan ikke være rigtigt, at det hele ender med, at vi bliver socialdemokrater. Det vil jeg i hvert fald ikke, så jeg siger en anstændig borgerløn til alle. Tjener man for meget, får man ikke nytte af borgerlønnen, men den ligger der til den dag, man får behov for den. Det er det lange, seje træk mod målet. I dag kom jeg til at sidde ved siden af en, der ikke kendte noget til borgerløn og derfor fyrede alle de kendte modargumenter af. Jeg morede mig, og vi havde det begge sjovt.

Steffen Gliese

Vi er selv herrer over borgerlønnens størrelse: i det øjeblik, vi har den, vil den være hovedargumentet ved ethvert valg.

Niels-Simon Larsen

I min samtale i dag hævdede min modpart, at der ikke var råd til borgerløn pga militærudgifterne. Vi havde forpligtelser over for USA og NATO, der er garant for freden. På den måde truer borgerløn verdensfreden og borgerlønnere bør derfor interneres, så de ikke bliver årsag til 3.Verdenskrig.

Torben Skov, Niels Duus Nielsen, Karsten Aaen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Sagde du ikke, at med en tilstrækkelig borgerløn vil kampviljen være aldeles fraværende, Niels-Simon? :-D

Jeg ved ikke tilstrækkeligt om borgerløn lige nu til at at vide om jeg er for eller imod; jeg ved dog, at et menneskes identitet, både i går, i dag, og i morgen, er andet end dets job, og udgøres af andet end dets funktion på arbejdsmarkedet, sådan som skribenten her hævder - på linie med de borgerlige, og socialdemokraterne også. Jeg ved også, for det kan jeg læse i aviserne, se i min tv-avis og høre i min radio-avis, at en hel masse syge mennesker, f.eks. angste, svært gigt-ramte, folk med traumer og ptsd, folk med svære depressioner, skizofrene mm. mere eller mindre bliver tvunget ud på arbejdsmarkedet, i fleksjob, og i mini-fleksjob (ned til en time om ugen!), nogle bliver også mere eller mindre tvunget i løntilskudsjob mm. og mv. - bare for at kommunerne kan nå deres måltal ift. et eller andet mere eller mindre (u)realitisk mål, de har sat om, hvor mange aktivitetsparate og uddannelsesparate borgere, der skal i arbejde eller uddannelse indenfor et givent år.

Jeg ved også, på grund af mit nye arbejde på en erhvervsskole, hvor jeg netop underviser både unge erhvervsparate og uddannelsesparate i dansk, at en meget stor del af de her personer, som enten er uddannelsesparate eller aktivitetsparate har diagnoser, f.eks. adhd, eller skizofreni; de har også angst, depressioner og andre psykiske diagnoser mm. Nu skal man selvfølgelig aldrig sige aldrig, men jeg tænker mit her; og uden måske at komme alt for nær min tavshedspligt, kan jeg godt undre mig over, at man mener, at f.eks. en skizofren person kan sidde i en almindelig klasse på et almindeligt uddannelsessted, eller f.eks. at en person med en svær hjerneskade kan det. På kort eller lang sigt.

Nu skal man selvfølgelig heller ikke tage håbet fra folk og derfor mener jeg også, at det er godt, at systemet - trods alt - forsøger at gøre noget for de her unge mennesker, så de måske kan sig en uddannelse, og et arbejde siden hen. Jeg har, som led i mit arbejde med syriske flygtninge, også set, hvordan netop syriske analfabeter, som jeg aldrig troede, ville få et arbejde, er i stand til at få et arbejde og passe det godt og flot :) Det håber jeg bestemt også for de her unge mennesker, jeg p.t. underviser i dansk :)

Men jeg mener også, at vi bør være realistiske her - ja, det kan godt være, at en person med en diagnose f.eks. kan komme i ordinær beskæftigelse ved at deltage i et ordinært uddannelsesforløb på en ordinær erhvervsskole, men bagefter? Og hvad sker når personen for 3. gang ikke kommer, ikke giver besked, om at han eller hun ikke kommer til sin arbejdsgiver, eller, når en person for 7.gang melder sig syg i løbet af 3 måneder; ingen arbejdsgiver, eller meget får arbejdsgivere, i dette land, i dette DK, vil tillade dette - her i år 2018. Desværre.

(fortsættes)

Niels Duus Nielsen, Lise Lotte Rahbek, Niels-Simon Larsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

(fortsat)

Pointen i mit indlæg ovenfor er egentlig den her:

Ja, det er rigtig fint, at samfundet sætter alle sejl til for at alle kan og skal og bør blive en del af det vi her kan kalde det arbejdende fællesskab; og forsøger med forskellige tiltag at få dem til at blive det.
Min helt egen personlige holdning er denne her: Vi må også være realistiske ift. hvem der kan indgå i det arbejdende fællesskab i DK, og hvem der kan få gavn af, profitere fra ordinære uddannelses-forløb og ordinært arbejde her i landet, i dette DK. Og f.eks. mener jeg helt personligt, altså det er min helt personlige holdning, at personer med svære hjerneskader, personer med skizofreni, personer med angst, og med svære depressioner, ikke umiddelbart, og måske aldrig?, kommer til at deltage i det, vi igen her kan kalde det arbejdende fælleskab i det her land. Måske kan personer med adhd, og den slags diagnoser gøre det.....

Niels Duus Nielsen, Niels-Simon Larsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Peter Sterling

Ifølge Rockwoolfonden er kontanthjælpens værdi udhulet gennem 25 år. I 1988 udgjorde kontanthjælpen 38 pct. af gennemsnitslønnen, imod 31 pct. i 2012. Der er sket en halvering af dagpengene, loft over kontanthjælpen, stramninger af førtidspensionen, færre penge til indvandrere, mindre SU og kortere sygedagpenge. Her en udførlig liste over nedskæringer de sidste 10 år: https://www.avisen.dk/vigtigste-politiske-reformer-og-beslutninger-2007-...

Det er ikke tilfældigt at pengene fjernes fra bunden af samfundet, og havner hos virksomhederne. Men hvis der er nogen som stadigvæk undrer sig over hvad der sker i Danmark i disse år, så er det alt sammen en del af en samlet plan, der er 80 år gammel. Alle kan utroligt nok slå planen op ude på nettet, ved at søge efter ét enkelt ord: Neoliberalisme.

Omdannelsen af landet bliver massivt finansieret af overklassen, finanssektoren og virksomhederne. På trods af den overdådige finansiering, ved de fleste jeg kender knapt nok hvad ordet Neoliberalisme betyder. Der er tale om et omfattende netværk af rige virksomhedsejere, akademikere fra øvre middelklasse og sympatiserende journalister.

De Danske Neoliberalister investerer massivt i tænketanke, lobbyfirmaer og liberale medier, og de sørger for at placere deres egne i ledende stillinger i staten, og sågar som chefer i socialcentrene. De liberale ledere sørger for at alle institutioner skærer ned, og Skat er bevidst ødelagt, for der igennem at skaffe penge til skattelettelserne til de rige.

Efter at Anders Fog Rasmussen fik magt, blev den Neoliberale plan hurtigt rullet ud: massive skattelettelser for de rige, ødelæggelse af fagforeningerne, deregulering af virksomhederne, privatiseringer, outsourcing og NPM konkurrence i offentlige tjenester. Da krisen i 2008 kom, var det tid til at slå til: Ved hjælp af liberale journalister og politiske rådgivere blev elementer af neoliberalismen, specielt dets forskrifter for pengepolitik, vedtaget af et flertal i folketinget.

De rige finansierer politikerne, ja sågar statsministeren har en fond som åbent samler penge ind. Det årlige investeringsmøde løber af staben på Marienborg, hvor selveste statsministeren tager imod de dejlige penge. Det hedder blød korruption når den er legaliseret, og derfor ikke kan anmeldes til anklagemyndigheden, korruption er nu en privat sag.

Efter 9 år måtte virksomhederne endeligt indrømme at krisen ikke længere eksisterede. Socialdemokraterne virkede overraskede over at de penge som var akkumulerede ved nedskæringerne (det såkaldte råderum) ikke skulle investeres i jobs til lærere, sygeplejersker osv. I stedet for skulle pengene gå til det, som det hele tiden havde været meningen, nemlig til skattelettelser til de rige.

De historiske store skattelettelser var der i midlertidigt ikke flertal for i folketingssalen, da borgerne så ville opdage hvad der foregik. I stedet skulle pengene sivede lige så stille over til middelklassen, overklassen og specielt virksomhederne og milliardærerne som fik den største del.

Langsomt men sikkert fjernedes pengene fra de sociale institutioner og fra de sociale udsatte, og over til dem som intet manglede. Denne langsomme forvandling af landet kunne lade sig gøre, da befolkningen ikke havde overblikket over hvor mange penge der i alt blev flyttet, men indtil i dag er der givet 52 mia. kr. i skattelettelser, i de sidste 15 år.

Allerede ét år efter krisen 2008 havde de største virksomheder overskud igen, krisen var for dem overstået. Men den store nedskæringsplan skulle gennemføres. Der er sparet 26 mia. kr. på kommunal velfærdsservice siden 2007. Siden 2010 er der blevet knapt 35.700 færre fuldtidsansatte i kommunerne til at løse opgaverne.

De personalegrupper, som er skåret ned er: Lærere: knapt 7.000. Pædagogisk personale: knapt 3.000 pædagogisk uddannet personale. Pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter: Godt 2.500. Dagplejere: Knapt 7.500. Social- og sundhedspersonale: knapt 11.500. Specialarbejdere: godt 3.500. Rengøringsassistenter: Knapt 3.500.

Neoliberalismen skabte demokrati for de rige, men ikke for de fattige ved princippet "en million en stemme", frihed for dem som er velbjergede, men omfattende kontrol og tvang for de socialt udsatte. Og nu er magten så omfattende at fagforeningerne skal knægtes. Det er på tide at gøre oprør.

Jørgen Kærbro Jensen, Torben Skov, Niels Duus Nielsen, Karsten Aaen, Niels-Simon Larsen, Steen K Petersen, Dorte Sørensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Og vi er nogle, der har set det hele tiden, Peter Sterling, og ikke har kunnet få befolkningens passive accept af dette enorme tyveri af fælles ressourcer.

Torben Skov, Karsten Aaen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Det er nogle solide indlæg her i fodenden af tråden. Meget givende.
Karsten: De to kroner, man kan pine ud af restgruppen, koster hundrede kroner for dem, der gør det. Spild af ressourcer simpelthen. Ved borgerløn lader man dem komme selv ganske frivilligt, for alle vil gerne være med til et eller andet, de kan klare. Alle vil gerne have det bedre, og bedre betyder meningsfyldt og ikke ligge på sofaen eller nede i skidtet. Mennesket er ikke en doven hund, og dem, du har med at gøre, vil inderst inde gerne et bedre liv, men de er frustrerede eller på anden måde ødelagte. Jeg var lærer i 32 og forstår dig.

Britta Hansen, Karsten Aaen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Peter: Strategien har hele tiden været klar, det gælder om at ødelægge og rage penge til sig. Det gøres så elegant, at vi andre står og måber. Vi gør ikke modstand, for de er jo så dygtige, smukke og smarte. Borgerløn er en kæp i deres hjul, med mindre den er så lav, at den ikke gør noget. Det er ikke noget nyt, at vi ser op til vores undertrykkere, så det er egentlig bare det, vi skal holde op med. Ak, ja, såre enkelt, men svært at gøre ude i virkeligheden.

Steffen Gliese, Britta Hansen, Karsten Aaen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Steffen: Jo, kampviljen, den går fløjten. Vi bliver ligesom Tyren Ferdinand, der hellere ville ligge på engen end kæmpe i arenaen. Det samme gælder børn født i kærlighed og opdraget med varme - så det skal vi lade være med (forstår din ironi).

Niels Duus Nielsen, Karsten Aaen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Ah, du misforstår mig, Niels-Simon: hvis man sikrer folk ordentlige livsomstændigheder, er der ikke noget at kæmpe om, vi kan samarbejde og gensidigt hjælpe hinanden. jeg var ikke ironisk, jeg var bare for en sjælden gangs skyld global og ikke kun lokal.

Peter Sterling

En lovændring om borgerløn skal igennem folketinget. Der ser vi i øjeblikket, at hvis noget ikke er i Neoliberalisternes favør, så har lovforslag ingen jordisk chance. Man kan sammenligne det lidt med valget i Rusland i går: Når magten er centraliseret så kraftigt som den er i øjeblikket, er demokratiet minimeret betydeligt.

Demokratiet derimod skal igennem borgerne, det er faktisk grunddefinitionen på ordet: Borgerne bestemmer. Men er der demokrati for de 15 % af borgerne i bunden af samfundet, når der reelt ikke eksisterer en opposition? Socialdemokraterne stemmer for blå bloks Neoliberale politik i 80 % af tilfældene, og Radikale fører også neoliberal politik.

De rige har en øget velstand hvert år på 20 %. Men er det overklassen som skal bestemme hvilken politik og hvilke love som underklassen skal leve under? Lever vi overhovedet i et demokrati når kun den ene blok regerer? Når de fattige bliver fattigere og de rige bliver rigere, får de rige øget kontrol over samfundet. Magten centraliseres når regeringer mister deres moralske kompas. Et stort antal mennesker er nu udenfor politisk indflydelse.

Vejen frem er derfor at forøge demokratiet i alle befolkningsgruppers favør, ikke kun for de rige. Dette er essentielt for at de socialt udsatte kan få det bedre. Først når vi får demokratiet tilbage har vi mulighed for borgerløn eller hvad der nu kommer. Vi skal danne et sammenhængende netværk af tænkere og aktivister med en klar handlingsplan. Der skal tålmodighed og vedholdende til for at skabe fremtidens samfund.

Karsten Aaen, Niels-Simon Larsen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Leo: Jeg skrev lige et længere indlæg, men kom til at gøre en ufrivillig berøring på min iPad og så, puf! Mit korte svar er et par måneder.