Kommentar

Intermetzo: Brat af slaget rammet

DR indhentet af fremtiden
Debat
23. marts 2018

Selvsagt fylder det i pressen, når den offentlige elektroniske, kvantitativt førende medievirksomhed beskæres med en femtedel.

Med kulturministeren i ørerne om brændende platforme og fremtidens Fugl Phønix, der stiger af DR’s aske, huskes, at borgerlige politikere i over seks årtier har villet DR til livs: Kolossen på Amager er venstresnoet, kulturradikal og hader borgerlige værdier.

En marxistisk forbandelse har fra kammersanger Holms dage hjemsøgt det onde hus, skønt flertallet af medarbejdere før og nu, ikke mindst cheferne, har været pæne venstrefolk og konservative; subsidiært socialdemokrater. Programmerne har sjældent varslet næste franske revolution eller likvideringen af den private ejendomsret.

Forestillingen om DR som samfundsomstyrter er enkelt sagt ikke retvisende og har aldrig været det.

Til gengæld et ofte afspillet slagnummer af populistiske ekvilibrister fra Kristelig Lytterforenings berygtede pastor Olsen over Erhard Jakobsens nidkære lytterorganisation – som trods ihærdige anstrengelser aldrig dokumenterede sine påstande – til nutidens Morten Messerschmidt i narcissistisk korstog for DF’s krav om danskhed i glatkæmmet retstilling for flaget i medvind.

Mediepolitisk populisme som hos Donald Trump og discountudgaven i DF reflekterer et fuldt berettiget mindreværdskompleks over for alt, hvad man ikke selv evner og begriber. Samt over for det triste faktum, at spidsborgerlig mentalitet som regel ikke er videre befordrende for opfindsomheden og sjældent åbner nye inspirerende perspektiver ­– og/eller er underholdende.

Det mere spektakulære og opsigtsvækkende – hint beskedne udbud, radio og tv i tidens løb har leveret klemt ind mellem lysår af sport, ofring af amatører i bedste sendetid, pigekor som pædofilens våde drøm i kornmark og smør på linsen, samt gudhengiven sentimentalitet og oprivende dyre øjeblikkeligt glemte grandprix masseopbud i røg og damp – kort sagt alt, hvad der er modsat det overfladiske, ufarlige og sentimentale, har altid haft sit udspring i opposition og satire over forloren tradition og bevidstløst repeterede kulturbilleder.

Det er farligt i en virksomhed kontrolleret af nærtagende politikere.

De talenter, syrede i hovedet der flytter hegnspæle – med Per Nørgaards ord om kunsten: forandrer menneskers ansigt – underbetoner ifølge sagens natur det kollektivt vedtagne, udfordrer det oftest udtrykte og må nødvendigvis forholde sig anarkistisk til selvbefrugtende, talentresistente magtstrukturer.

Sådan noget vækker ubehag.

Opgøret med DR kommer så nu. Med tilbagevirkende kraft.

Men det er længe siden, DR har dannet kant til normerne. Det næsegruse snobberi for kongehuset i DR-journalistisk smoking og kan godt tages som tegn på den overordnede tendens i huset: underdanighed for symbolerne, borgerlighedens første og mest militante fordring.

Afvigelser herfra i et i øvrigt tamt udbud – som således blot et par afsnit af en ellers så forsigtig danmarkshistorie (for børn?) – fremkalder argumentfattig forbitrelse samt regulær politisk trussel fra næstformand Espersen, DF’s svar på et kældermenneske med skægget støbt i sten.

Nedskæringen kan opfattes som profylaktisk censur. DR skal aldrig igen kunne rejse sig mod flertallets accepterede livsopfattelse. Pressionen klares i finansloven. Nu slår vi til!

Men DR findes jo ikke mere. DR på nær få undtagelser bekræfter dagligt uopfindsom selvtilfredshed, der frem for interesse i mere tænksomme lag konstateres med et skuldertræk.

Kun forargelse over et politisk system, der i den grad forkaster armslængden og farer ud med en sådan brutalitet, kalder enkelte til tasterne. En bredere modbevægelse af opinionsdannere skal man næppe regne med, kommer DR til undsætning, hvor politikernes overgreb burde rejse en orkan af vrede.

DR’s ængstelige forsøg på tilpasning har i flere år trukket virksomheden stadig længere væk fra kunstens smalle sti og præsteret tandløse programflader og parodiske mængder af genbrug. Til gengæld praler DR konstant af egen virksomhed, hvilket mildt sagt ikke vækker beundring, når udbyder giver sig selv karakter.

DR stiller heller ikke op til debat, men bringer kun disse meningsløse annoncer og goddag mand økseskaft standardsvar fra generaldirektøren. Resten er tavshed.

Det store opgør om DR’s indhold er på skæve præmisser aktuelt kommet til at handle om det vilde bud på 1864, om de første danskere, om de var farvede (Messerschmidt’sk vrede), om Skrydstrupkvinden, som alligevel ikke kommer fra Skrydstrup, og om Krag og Fremtidens Danmark ren historieforfalskning, når de borgerlige af gode grunde ikke blev nævnt.

Ikke et beklagende pip om den hørm af småborgerlig selvbekræftelse, der dagligt vælter ud af huset.

Det siger sig selv, at administrationen af DR også må have haft betydning for attentatet – og for ulysten til at forsvare husets forvaltningskultur.

Den monopoliserede arrogance, man før i tiden tillagde DR, er siden realiseret i udviklingen af DR’s umulige ledelseslag, der ulykkeligvis for institutionen ikke er fri fantasi – ej heller hvad angår generøse lønninger.

Det gode, der kunne komme ud af reduktionen, er i den bedste af verdener en radikalt ny struktur i en moden, uddelegeret medievirksomhed uden mellemledere. Samt en øverste ledelse med kultur- og mediebaggrund – vel at mærke med andet på hjerte end generaldirektørens tomme forsikringer om de 90 procent af danskerne, der hver uge tænder og synker ned i matadormixen.

Næsetal er som bukseelastik i metermål skabt af fanden og ængstelige administratorer.

Divisionering og ophjælpning af talent og ansvar i huset er en drøm af en anden verden.

Som det hele sandsynligvis kommer til at arte sig, vil man snarere opleve nedturen fuldbyrdet i fremadrettet flertalsanvist kedsommelighed.

Serie

Intermetzo

Den ugentlige klumme af Georg Metz

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torben K L Jensen

Dette er det bedste indlæg - jeg har set til dato - om den om-sig-gribende kedsommelige debat der har grebet vores kedsommelige politikere om et mediehus de forlængst har kørt ud ubetydelighedens irrelevante sidespor - godt hjulpet på vej af en ledelse der som nogen tror er arrogante,hvor det er det helt modsatte der er tilfældet - den skide ledelse bider negle som en kantpresse der er gået fuldstændig agurk når blot DF bliver nævnt ved navns nævnelse under PH-lampernes dæmpede lys på direktionsgangen i DR. At noget vil ske når champagnepropperne springer fordi de fordømte politikere har skudt sig i fødderne med et fuldautomatisk M-!5 gevær produceret i United Fup er der ingen tvivl om. - Bliver de da aldrig klogere - de politikere?

Børge Neiiendam

Ja ja Georg Metz, du skyder godt nok med adskillige skud spredehagl i denne kronik og jeg mener at forstå dine budskaber, selvom de ikke er blide som brevduer.

Men sikke' en gang ordskvalder. Åbenbart skulle den gamle tobaksdåse have låget a', så alle de mugne smuler deri kunne hældes ud over os sagesløse Info-læsere. Det klæ'r dig når din pen er mere spids.

Frede Jørgensen

Georg Metz nekrolog over DR
er både sørgelig og sand.

Jakob Venning

Det er sørgeligt, men dog mest et problem, fordi Danmark ikke længere har reel politisk opposition, der retter op på katastrofer og hjerneblødninger, under nyt folketingsflertal.
I stedet ser vi et koordineret ræs mod bunden, støttet og bifaldet, af hele den politiske midte.

Olaf Tehrani, Niels Bent Johansen, Eva Schwanenflügel, Kurt Wissendorf Møller, Frede Jørgensen, Benny Larsen, Carsten Munk, Torben K L Jensen, Hans Larsen, Ebbe Overbye, Katrine Damm, Niels Duus Nielsen, Børge Neiiendam og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar
Peter Sterling

Er der stadigvæk nogen som ikke kan se hvad der foregår? Lad os sammen lave en liste over alle institutuionerne som de bevidst har smadret. Hvor langt tilbage går din hukommelse?

DR bliver skåret ned med 20 % og det er formentligt blot begyndelsen. Danske Medier: Spar 25 procent på DR. DR kan spare 25 procent på fem år, mener Stig Ørskov, chef for JP/Politikens Hus og formand for Danske Medier.

Regeringen regner med klimakaos. NEKROLOG: Miljøministeriet er afgået ved døden. Dødsårsag: Kvælning. "Den seneste amputering af Miljøstyrelsen og koncentration af magten hos ministeren er blot seneste skud på stammen. Hvad det tog en generation at bygge op, ligger i dag i ruiner".

Arbejdsmarkedsstyrelsen. Troels Lund Poulsen ventetider efter arbejdsskader: Der var en total nedsmeltning i styrelse. Ventetid stiger igen igen igen på svar på arbejdsskader. https://politiken.dk/indland/politik/art6293798/Ventetid-stiger-igen-ige...

Skat er bevidst ødelagt, for der igennem at skaffe penge til skattelettelserne til de rige. Så Godnat Skat. Skat blev nedlagt efter en kraftig reduktion fra 13.000 til 6000 medarbejdere, og institutionen var ikke længere i stand til at inddrage skat, moms eller gæld. Skatteskandalen har kostet danskerne mindst 80 mia. kr. Multinationale selskaber snyder for mellem 7-14 mia. kr. årligt i skat. 52 mia. kr. er der givet i skattelettelser de sidste 15 år. Topskat bidrager kun med 1,7 % af de samlede offentlige indtægter. Selskabsskatten er sænket fra 50 % til 22 procent. Formueskatten er afskaffet. Danmarks rigeste familier har en særlig skatterabat på 1,3 mia. kr.

Mht. velfærd: Der er sparet 26 mia. kr. på kommunal velfærdsservice siden 2007. Langsomt men sikkert fjernedes pengene fra de sociale institutioner og fra de sociale udsatte, og over til dem som intet manglede. Denne langsomme forvandling af landet kunne lade sig gøre, da befolkningen ikke havde overblikket over hvor mange penge der i alt blev flyttet, men indtil i dag er der givet 52 mia. kr. i skattelettelser, i de sidste 15 år.

Socialvæsenet er omdannet til politikernes Guantanamo. En udførlig liste over nedskæringer de sidste 10 år: https://www.avisen.dk/vigtigste-politiske-reformer-og-beslutninger-2007-...

Hver femte folkeskole er lukket siden kommunalreformen. På ti år har Danmark mistet 325 folkeskoler. Det svarer til, at hver femte skole er forsvundet. Første skridt hen imod privatiseringer er altid at fjerne pengene fra de offentlige institutioner, derved falder kvaliteten og borgerne bliver misfornøjede, og så flytter de ressourcestærke børnene over i private skoler. Man fjerner pengene fra kommunerne, som så ikke længere har økonomi til at drive de offentlige skoler, hvilket har store konsekvenser for sammenhængskraften i Danmark. Hvad de rige har gjort, er at fjerne samfundssegmentet for at fremme deres egen ideologiske dagsorden, og dette er en stor trussel mod hele det offentlige skolesystem.

Medie: Minister vil sætte DSB's guldfugl S-tog i frit udbud. Trafikministeren har planer om at sende S-tog, som er en af de mest lukrative forretninger i DSB, i udbud. Forretningen var tidligere placeret i et selvstændigt aktieselskab under DSB, så forretningen stort set var klar til at blive skudt ud over rampen.

Der er en lige linje tilbage til Dong, Postvæsenet, Københavns Lufthavn og TDC. Over halvdelen af Danmark er allerede opkøbt af udlandet.

Kurt Nielsen, Niels Bent Johansen, Knud Chr. Pedersen, Frede Jørgensen og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar