Læserbrev

Kæmp dine politiske kampe uden for børnehaven

Siden hvornår er medlemmer af gule fagforeninger blevet til forbrydere, man ikke vil lade passe sit barn?
15. marts 2018

Mandag morgen landede jeg ved et tilfælde på Informations brevkassesider. Og jeg var chokeret over det, jeg læste. For under rubrikken »Kan jeg lade mit barn passe af en strejkebryder?« (Information den 10. marts) spurgte en far to af Informations journalister til råds om, hvorvidt han kunne lade sit barns yndlingspædagog være i nærheden af barnet, når hun nu var medlem af en gul fagforening.

Og så er det, jeg spørger: Siden hvornår er medlemmer af gule fagforeninger blevet til forbrydere, man ikke vil lade passe sit barn?

Desværre fyger lignende usaglige påstande og grimme tillægsord ofte rundt, så snart det kommer til fagforeningsdebatten.

Det er skræmmende, at det på den måde er blevet okay at udskamme dem, der mener noget andet end en selv. Og at vi åbenbart er nået dertil, hvor det er en pædagogs medlemskab af en bestemt fagforening, der afgør, hvorvidt vedkommende må passe et barn.

Tænk, hvis det samme gjaldt tilhørsforhold til politiske partier? Eller medlemskab af en bestemt sportsklub? »Jeg vil kun have mit barn passet af en, der stemmer Radikale Venstre« eller »Mit barn må ikke have en yndlingspædagog, der dyrker crossfit«. Hvor blev rummeligheden af?

Jeg blev desværre ikke venligere stemt, da jeg læste journalisten Anita Brask Rasmussens svar i brevkassen. Hun mener nemlig, at faren bør lære sin søn, at »… solidaritet og principfasthed også er værdier, der er relevante, når man vælger sine yndlingspersoner«.

Her vil jeg lige minde om, at det er et børnehavebarn, vi taler om. Skal vi virkelig lade vores små børn opleve, at det er okay at udelukke personer, fordi de mener noget andet end en selv? Hvor blev mangfoldigheden og rummeligheden lige af?

Jeg vil derfor bringe mit svar til den anonyme far fra København, der stiller spørgsmålet, om han skal lade sit barn passe af sin yndlingspædagog, når hun nu er med i en gul fagforening:

Kære ’Far, København’. Hvor er det skønt, at din søn har en pædagog i børnehaven, som han er glad for. Hvor er det dejligt, at han oplever glæden ved gode relationer, og hvor stor en betydning de kan have for trivslen.

Det må du ikke tage fra ham.

Lad ham beholde glæden ved den gode pædagog. Og kæmp dine politiske kampe andre steder end på Sommerfuglestuen i børnehaven.

Søren Fibiger Olesen er formand i Krifa

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Troels Ken Pedersen

Nej, de er ikke "forbrydere" (eller i alt fald ikke i den sammenhæng). Det korrekte udtryk er "nasserøve".

De nyder godt af kampe som udkæmpes af de fagforeninger som rent faktisk skubber på for ordentlige vilkår på de pågældende overenskomstområder, imens de gule undergraver bestræbelserne.

Randi Christiansen, Henning Kjær, Bjarne Bisgaard Jensen, Per Klüver, Martin Mørch, P.G. Olsen, Karsten Lundsby, Egon Stich, Ole Andersen, Lise Lotte Rahbek, Lasse I. V. Jakobsen, Niels Duus Nielsen, Tue Romanow, Katrine Damm, Werner Gass, Hans Larsen, Vibeke Hansen og ingemaje lange anbefalede denne kommentar

Nu er det jo ikke barnet der skal tage stilling, den pågældende pædagog får jo ikke lov til at arbejde så længe konflikten varer og den er lovlig. Fælderen får vel i princippet ikke sit pædagogiske og positive syn på pædagogen smadret uanset dennes ikke så solidariske holdning.

Jakob Venning

Enten taler Søren Fibiger Olesen fra Krifa mod bedrevidende eller også har han fuldstændigt misforstået situationen. Begge dele svært pinlige for en person i hans position.

Spørgsmålet i en nøddeskal, handler om hvorvidt borgere der ikke er direkte involveret, kan slippe for konsekvenser af en storkonflikt mellem stat/kommune og de offentligt ansatte.
Kan man fx tillade sig at ansætte en pædagog til at passe sine børn, nu hvor skole, SFO mv er lukket, så man fortsat kan gå på arbejde uhindret?
Eller kan man tillade sig at søge midlertidig privat ansættelse, i samme funktion, for således ikke at blive økonomisk berørt af lock-out?
Og svaret på begge spørgsmål er klart og rungende NEJ!
Medlemmer af uberørte fagforeninger, der sælger deres service på denne vis, undergraver således deres kollegers kamp og svækker deres forhandlingsposition betragteligt.
Ligeledes vil borgere der søger at undgå konsekvens af konflikten, ved fx at ansætte lock-outede pædagoger, undergrave de offentlige ansattes forhandlingsposition og styrke statens.
Der findes ikke neutrale positioner i sådanne konflikter.

Randi Christiansen, Jan Damskier, Katrine Damm, Bjarne Bisgaard Jensen, Lise Lotte Rahbek og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar