Kommentar

Der kan ikke blive råd til borgerløn for både rig og fattig

Borgerlønsbevægelsen fastholder, at borgerløn skal være ens for alle. Men skal der betales indkomstskat af det uformelle arbejde? Og er det indkomstskatten, der skal bruges til at finansiere borgerlønnen? Det mangler vi svar på
5. marts 2018

Jeg vil først takke Jens Wamsler for hans kritiske kommentar ’Der er ingen fidus ved borgerløn, hvis den kun er til de fattige’ i Information den 24. februar. Kommentaren går på mit oprindelige debatoplæg ’Borgerløn er en udmærket idé. Men kun hvis den gives til de fattigste’ bragt her i avisen den 20. februar.

Det gode ved Jens Wamslers kommentar er især, at han har lavet en model for at indføre borgerløn i Danmark – det er i denne model, at vi kan se hans forudsætninger om, at borgerlønnen skal finansieres ved indkomstskatter.

Wamsler er enig med mig i, at frihed, lighed og tryghed er de centrale mål for Borgerlønsbevægelsen i Danmark (BIEN Danmark). Uenigheden består i, som Wamsler skriver i sin kommentar, at Borgerlønsbevægelsen vil opnå tryghedsmålet uden et permanent pres for at oprette ekstra lønarbejdspladser i den formelle sektor. Det, mener jeg, ikke er holdbart.

Borgerløn af indkomstskatter

Som jeg forstår det, er Borgerlønsbevægelsen af den opfattelse, at uformelt samfundsnyttigt arbejde som børnepasning og madlavning er lige så værdifuldt som formelt lønarbejde. Se for eksempel politologen Erik Christensens, forhenværende lektor ved Aalborg Universitet, beskrivelse i sin seneste bog På vej til borgerløn. Forfatteren er om nogen den person i Danmark, der i de sidste to årtier har argumenteret for borgerlønnen.

Men her mener jeg, at Wamsler overser et vigtigt forhold med hensyn til finansieringen af borgerlønnen. Det fremgår ikke af af Wamslers aviskommentar, at borgerlønnen skal betales af indkomstskat. Men hans centrale beregninger i modellen for at indføre borgerløn i Danmark gennemføres under forudsætning af, at den finansieres ved indkomstskatter.

Hvis jeg har misforstået noget her, må jeg retledes, men det nævnes i hvert fald ikke, hvordan den i så fald skal finansieres.

Så vidt jeg forstår ud fra, hvad Wamsler skriver, pålægges indkomstskat kun indkomster, der opstår som pengeindkomst – dog med beregnet lejeværdi som en undtagelse. Med den afstandtagen, der gives udtryk for i forhold til pengeindkomst, herunder lønindkomst, hvor man siger, at trygheden ikke skal opnås ved at holde beskæftigelsen i den formelle sektor på et højt niveau, så opstår der et væsentligt problem, fordi skattegrundlaget meget let risikerer at skrumpe. Tænk blot på den øgede brug af robotter.

Herved risikeres opkomsten af en skærpet kamp mellem skattemidlernes anvendelse – til borgerløn, til undervisning, til sundhed eller andre formål. Enten må der skæres ned, eller også må skatterne hæves.

Skal uformelt arbejde beskattes?

Mit spørgsmål til Wamsler er nu, om værdien af dette uformelle arbejde værdisættes og beskattes i lighed med det formelle lønarbejde, således at der er offentlige ressourcer nok til at udbetale blandt andet borgerløn?

Hvis der sker en værdisættelse og beskatning af det uformelle arbejde svarende til det formelle lønarbejde, er det OK for mig. Vi har jo erfaringer på boligbeskatningsområdet, hvad der tidligere blev kaldt beskatning af lejeværdi af egen bolig. Der kan sagtens indføres tilsvarende beregningsmekanismer på det uformelle arbejde.

Men hvis der ikke skal ske en værdisættelse og beskatning af dette uformelle arbejde, så er der jo tale om at forfordele det uformelle arbejde på bekostning af det formelle arbejde. Dette bliver et problem, blandt andet fordi det formelle arbejde oftest vil være mere produktivt. Det kan føre til at private virksomheder udkonkurrerer privat børnepasning og madlavning.

Dernæst er det centralt for Wamsler at fremhæve, at borgerlønnen skal udformes på en sådan måde, at det altid kan betale sig at arbejde. Derfor skal der være en universel borgerløn og ikke en nedtrapning ved stigende arbejdsindkomst.

Et problem, jeg vil bede Wamsler eller Borgerlønsbevægelsen forholde sig til, er, hvilken form for skattefinansiering man forestiller sig anvendt. Som nævnt regner Wamsler med en indkomstbeskatning, mens Erik Christensen tager klar afstand til en finansiering over indkomstskatten. I stedet skal finansieringen komme fra en skat på aktivet og/eller afkastet på jord og fast ejendom, formuer, naturressourcer, beskæftigelsesområder med lav arbejdsløshedsrisiko, patenter, ophavsrettigheder og mange andre former.

Denne skat anføres til at udgøre ti procent af bruttonationalproduktet. Borgerlønsbevægelsen skylder os et klart svar på spørgsmålet om, hvad den mener i denne henseende. Det er ikke et teknisk spørgsmål, men et sprængfarligt emne, fordi skattebyrden fordeles forskellig afhængig af den valgte finansieringsform.

Jørgen Lindgaard Pedersen er lektor emeritus i økonomi.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Indkomstskat giver jo ingen mening, reelt, det var blot en bekvem måde at sikre sig imod, at virksomhederne fuldstændig kunne afstå fra at betale deres skat på et tidspunkt, hvor teknologien til at føre opsyn med værdierne ikke var tilstrækkeligt udviklet.
Det er de i dag, hvis de blot blev implementerede, og så falder hele ideen om indkomstskat væk: virksomhederne tjener på at kunne virke i samfundet og benytte samfundets ressourcer, her ikke mindst hånd og ånd fra de demokratiske borgere.
Det skal der betales for ved kasse ét - eller man kan sige: de demokratiske borgere har ingen grund til at hjælpe virksomheder og enkeltpersoner til deres formuer, hvis der ikke i den anden betales den største part til samfundets opretholdelse og udvikling, også udvikling væk fra behovet for human arbejdskraft.
Så lad os komme væk fra borgerløn og i stedet operere med samfundsdividende: i stedet for at betale en andel af sin løn skal man modtage en andel af det provenu, aktiviteten i samfundet genererer, væsentligst ved eksportaktiviteter.

Torben K L Jensen, Randi Christiansen og Peter Knap anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

- åh, og så skal samfundsdividenden selvfølgelig udbetales halv- eller helårligt, så der er tale om et væsentligt beløb, der gør folk i stand til at prioritere over længere tid.

Niels-Simon Larsen

Ak, ja, hvor skal de kære penge komme fra?
Hvor kom de fra til de to broer, metroen, motorvejene, de nye militærfly, skattelettelserne, kørselsfradragene, bankpakkerne, tilskud til landbruget og andre erhvervstilskud osv, osv.
Hvorfor er det et stort problem, når det gælder penge til en god ting som borgerløn? Det er, fordi man elsker alt det førnævnte, men ikke borgerløn, der er et nyt syn på arbejde, løn og fri tid. Man vil ikke en ændring af samfundet, for man mener, det er godt nok som det er på trods af ulighed, arbejdsnarkomani, depression, bilkøer, institutionsanbragte børn 10 timer om dagen osv.
Man vil gerne betale for mere af det samme, men ikke for et liv med et nyt perspektiv.

Britta Hansen, Lillian Larsen, Flemming Berger, Verner Nielsen, Carsten Wienholtz, Mogens Holme, Slettet Bruger, Leo Nygaard, Randi Christiansen, Anders Storm Løkke, Steffen Gliese, Hans Larsen, Niels Duus Nielsen og Erik Christensen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Det er umuligt at overbevise de klassiske økonomer om noget som helst, hvis ikke det kan reduceres til tal, der kan proppes ind i et regneark. "Trivsel" er et fænomen, som ikke umiddelbart lader sig kvantificere, selv om mistrivsel på arbejdspladsen indirekte kan fremstilles som en procentsats, kaldet "fremmødestabilitet" eller "sygefravær" alt efter temperament.

Så der er to veje at gå: Enten er vi ligeglade med økonomernes objektivistiske indvendinger, hvorfor vi går benhårdt efter at overtage diskursen og dagsordenen, eller også lægger vi hjernerne i blød og sætter os ned og regner på det, som det nu engang er muligt at regne på, og supplerer med et forsigtigt overslag over de såkaldte "afledte" effekter.

Et godt eksempel på denne fremgangsmåde gav Alternativet og Enhedslisten, da Alternativet forsøgte at sætte dagsordenen ved at udkaste tanken om en 30-timers arbejdsuge, hvorefter EL satte sig ned, vel at mærke med Finansministeriets egne regnemodeller, og regnede på det. Resultatet var som bekendt, at det sagtens kan lade sig gøre, selv med regnemodeller, der konsekvent ser bort fra de afledte effekter, som taler den herskende ideologi midt imod.

Mon ikke borgerløn på samme måde vil vise sig at være en overskudsforretning? Den vil helt sikkert bidrage til at højne trivslen, men mon ikke denne trivsel også vil give sig økonomisk udtryk i form af øget produktivitet og fremmødestabilitet, og hvad alle de hellige køer nu kaldes?

Det er i hvert fald, hvad enhver HR-direktør påstår, så hvorfor ikke anvende personaledirektørernes gyldne mantraer og deres erklærede management-"visioner" og -"missioner" mod dem selv og deres topchefer?

Britta Hansen, Lillian Larsen, Torben K L Jensen, Flemming Berger, Carsten Wienholtz, Mogens Holme, Randi Christiansen, Bjarne Bisgaard Jensen, Lise Lotte Rahbek og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Denne fortsatte debat beviser min påstand om, at sammenblandingen af UBI og skat hæmmer forståelsen. BIEN (som jeg selv er medlem af) står for denne sammenblanding.
Humanisterne må styre debatten og økonomerne træde tilbage og vente til UBI får flertal i folketinget. Dette kræver positive takter fra partiernes side, hjulpet på vej af folkeoplysning.

Lindgaard spørger : " Og er det indkomstskatten, der skal bruges til at finansiere borgerlønnen? Det mangler vi svar på. "
Svaret er : Statens udgifter betales med statens indtægter. De to dele tilrettelægges hver for sig. Basisindkomsten betales mærkværdigvis af skatteyderne. Hvorfor gøre det indviklet. Nærmest grinagtigt at være vidne til denne debat.

Min påstand : BIEN er domineret af socialistiske teoretikere, som bruger Borgerlønnen som løftestang for lighedsmageri og anden ideologisk korstog. Sammenblandingen er gift for ideen. Det bliver ikke til noget, før tingene skilles ad.
Bien er en studiekreds - ikke et politisk parti - husk det.

Jeg er tilhænger af rådighedsretten til jorden og resurserne som skatteobjekt - helt uafhængig af min sympati for Basisindkomsten. Begge dele begrundet med en højere retfærdighed i samfundet - og et bedre klima.

Det er ualmindeligt svært at få politiske partiers kommentar til Basisindkomsten.
Heller ikke argumenter imod - tavshed..... jeg har prøvet !
Kun dette : Man skal yde før man kan nyde. Ak Ja !

Steffen, 06.36 : " Så lad os komme væk fra borgerløn og i stedet operere med samfundsdividende. Det er fløjtende ligegyldig, hvad du kalder det. Den ledige borger modtager en sikker ydelse fra fællesskabets kasse for at kunne leve trygt på det niveau, folketinget finde rimeligt. Punktum.

Erik Christensen

Kære Leo! Jeg troede ikke, at du (som ellers har bidraget meget kontruktivt i borgerlønsdebatten) kunne skrive noget sådant. "BIEN er domineret af socialistiske teoretikere, som bruger Borgerlønnen som løftestang for lighedsmageri og anden ideologisk korstog." Har du læst min sidste bog? - eller er du bare ude på at forgifte debatten?

Erik -
Ja, jeg har læst min lektie. Det ændrede ikke mit syn.
Ja, jeg vil - ikke forgifte - men provokere. Det lykkedes åbenbart :-)
F. eks, at du forklarer her, hvorfor alle skal modtage, de penge, de selv betaler. Det er universialisterne der forgifter sagen. Hvor stor en del af BIEN udgør I ?
Selv moderen til det universelle, socialdemokraterne, indså fejlen og indførte indtægts grænser for børnechecken.
Eksempel : Jeg ønsker generel, symbolsk brugerbetaling. Det vil du vel ikke ? Et symbolsk spørgsmål.
Dette indlæg og andre er konstruktive !

Grethe Preisler

Tommy Clausen 5. marts 2018 kl. 06.15:
"Borgerløn virker fint i Finland, så hvor svært kan det være at indføre at indføre det i Danmark"

Kan du ikke prøve at uddybe denne påstand lidt mere Tommy Clausen?
Det eneste jeg foreløbig har hørt og læst om det finske eksperiment med indførelse af borgerløn fremgik af en artikel i nærværende dagblad af 2. december 2017, hvor en af bladets reportere (Kristian Villesen) interviewede en 39-årig finsk familiefar med seks børn og tidligere selvstændig indehaver af et snedkeri, der fremstillede 'dekorative vinduesrammer' til gamle finske træhuse, som han var gået neden om og hjem med efter 7 år som selvstændig p.g.a. 'krisen i byggebranchen' og den deraf følgende afmatning i efterspørgslen efter hans dekorative vinduesrammer.

Nu var han så - efter seks år på en skattefinansieret understøttelse svarende til kontanthjælpsniveauet i DK blevet udtrukket som modtager af 'ubetinget borgerløn' på forsøgsbasis, hvorfor han ikke længere skulle bruge tid og kræfter på at dokumentere, at han stod til rådighed for arbejdsmarkedet som betingelse for modtagelse af nogenlunde samme det samme beløb som 'borgerløn' og kunne til sin lettelse koncentrere sig om at starte på en frisk igen som 'iværksætter på ubetinget borgerløn' af en ny selvstændig virksomhed med produktudvikling, fabrikation og salg af 'håndbyggede shamantrommer af høj kvalitet' til det globale marked for øje.

Erik Christensen

Kære Leo! Jeg lader mig ikke provokere. Men vil anbefale dig at læse på lektien hos BIEN Danmark og BiEN international om hvad universalitetsprincippet betyder, Og Socialdemokraterne er ikke moderen til det universelle!

Anders Reinholdt, Steffen Gliese og Carsten Rank anbefalede denne kommentar

Erik - Det vil jeg så gøre - igen. Ikke S, hvem så i dansk sammenhæng ?

Angående Finland - Et landsdækkende princip kan ikke "forsøges". Det skal gennemføres i fuld udstrækning. Resultatet af Finland-forsøget er begrænset til nogle personlige virkninger, som det blev beskrevet i artiklen herom.

Grethe Preisler

P.S. Det er ved at være lidt træls, at medlemmerne af foreningen 'BIen Danmark' fylder debattrådene i nærværende ellers så velrenommerede dagblad med deres indbyrdes kævl om implementering af columbusægget 'borgerløn' frem for at tage udgangspunkt i de artikler om samme, son redaktionen har fundet værdige til at bringe i papirudgaven.

En 'Universel' RET til at VÆLGE en borgerløn kan snildt gå hen og blive en overskudsforretning. Hold nu lidt igen med hele tiden at tro, at finansieringen er et gyldigt modargument. Det er det ikke!
Man kan godt regne med at spare enorme beløb i kontrolinstanser, administration, afværgede stresstilfælde, daginstitutioner, ældrepleje osv osv.
.

Britta Hansen, Ebbe Overbye og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Carsten Rank,
En 'universel ret til at vælge en borgerløn' kan snildt gå hen og blive en overskudsforretning for den del af 'prekariatet', som i kraft af iværksætterstøtte til 'højtuddannede overkvalificerede middelklasseproletarer', der gerne vil kunne sende 'lavtuddannede underkvalificerede underklasseproletarer' hjem til 'kødgryderne' igen, i henhold til loven om udbud og efterspørgsel efter 'varme hænder' på den globale markedsplads for husassistenter, som kender deres plads og ved, at husgerning i private velhaverhjem er en barmhjertighedsgerning, der bærer lønnen i sig selv.

@Carsten Rank, man sparer måske så mange penge ved at indføre universel borgerløn, at der også kan blive råd til en skattenedsættelse for en gangs skyld? Vi kan reducere både bundskatten (finansieret af borgerlønnen) og topskatten (for det koster jo ikke noget gr. de dynamiske effekter).

Ren win-win, eller mon ikke det snarere er total talblindhed?

Grethe Prelsler >
Jeg kan godt se problemet; at du er bange for, at det skal blive 'kvinderne hjem til kødgryderne'.
Men, det er, helt ærligt, helt andre incitamenter her. Såsom frihed til at vælge. :)
.

Else Marie Arevad

Må jeg stille et dumt spørgsmål? Hvis alle skal have samme borgerløn, vil det så ikke svare til, at jeg giver min nabo 5000 kr., og han giver mig 5000 kr.?

Else Marie Arevad >
Det er der desværre ingen, der kan svare på. Det er for svært. Ellers kan vi hurtigt gøre det så indviklet, at almindelige mennesker er nødt til at klappe i.
.

Grethe Preisler

P.S. jeg glemte vist at skrive, at ham 'den lykkelige finske iværksætte på UBI' var gift med en sygeplejerske. Gud ved hvad han vil stille op med sin 'borgerløn' som eneste forsørgelsesgrundlag for sig selv og resten af hans pukkelyggede kernefamilie, hvis de finske sygeplejersker går hen og bliver lock-outet i forbindelse med deres næste overenskomstforhandlinger med Den Lede Stat?

Hvordan skal grænserne lukkes hvis der indføres borgerløn? Hvor mange skal udvises hvis man indfører borgerløn? Hvordan får man retten tll borgerløn? Hvor hurtigt må man sætte borgerlønnen ned, hvis det viser sig at staten og fællesskabet ikke er i stand til at finansiere det?

Nils Bøjden >
DF politik kan dårligt flettes ind her. Hvis du er glad for lukkede grænser, så prøv i muslimdebatten eller noget.
.

Grethe Preisler

Niels Bøjden,

Hvis du er vaks ved havelågen, kan du måske stadig nå at sikre dig en billet til 'Alternativet' og foreningen 'Bien Danmark's fælles konference i 'ridebanefløjen' på Christiansborg Slot den 15. ds. om indførelse af borgerløn på dansk. ;o)

@Carsten Rank, men så er vi jo enige - du forekommer ganske fornuftig..

@Else Maria Arevad, ganske fornuftigt spørgsmål - derfor er der ingen tilhængere af UBI/borgerløn, der besvarer det. Selv de simpleste spørgsmål kan nemlig ikke besvares af dem, der ellers påstår at have filosoferet over UBI/Borgerløb i adskillige år. Til gengæld kan tilhængerne bruge meget tid på at diskutere, om det skal hedde UBI, borgerløn, samfundsdividende eller noget helt fjerde - og hvad den rette definition er. Nogen mener, at den skal være ubetinget (dvs at alle får den uanset formue og indkomst) - andre mener, at man skal kvalificere sig til den (opfylde forskellige betingelser). Alle glemmer, at hvis den ikke er ubetinget er den allerede indført, men kaldes noget andet (pension, kontanthjælp eller noget andet).

De administrative besparelser og "forfølgelsen" af modtagerne (dvs. kontrollen af om de faktisk er berettiget til at modtage ydelsen) fremkommer selvsagt kun, hvis ydelsen er ubetinget.

@Steffen Gliese har - traditionen tro - fået en helt genial idé, som i Steffens øjne burde bortvejre enhver modstand mod borgerløn: vi skal alle have dem - men vi skal ikke betale den, det skal "de andre". "De andre" er selskaber, jordbesiddere, olieselskaber og andre, som Steffen ikke føler noget for - og hvis bare det er dem, der skal finansiere festen, er der jo ikke nogen problem - så er det som om pengene bare kommer af sig selv. Fikst? Næh, fortrængning og talblindhed!

Nej, Else Maria Arrevad - et klogt spørgmål, hvad angår dem, der tjener penge. De, der giver, giver også til dem uden indtægt (helt som kontanthjælpprincippet) Men i denne betragtning er de, der ingen indtægt har, ikke med. De får - de giver ikke.(i samme tidsperiode)
Derfor er jeg imod det universelle (at give til alle).
En meget forenklet betragtning, men rigtig.

Carsten Rank - Jeg prøver faktisk at opklare sprogforvirringen. Der er i historien omkring 10 forskellige betegnelser. Nu har vi dog kun to, plus to der ligner :
1 - Borgerløn. Jeg prøver at at betegne den universelle model for Borgerløn - Det er jo løn til alle borgere.
2 - Basisindkomst(UBI) - Modellen med ydelse til dem uden indtægt - det basale levegrundlag.
3 - Samfundsdividende - ligner 2.
4 - Negativ skat - Knytter sig til administrationen af nr 3. Lønmodtagere betaler (positiv) skat. UBI-modtageren modtager et beløb, negativ skat. Begge dele administreres af SKAT, som har apparatet klar.

"DF politik kan dårligt flettes ind her. Hvis du er glad for lukkede grænser, så prøv i muslimdebatten eller noget."

Så du vil give enhver der kommer til Danmark borgerløn?

"Hvis du er vaks ved havelågen, kan du måske stadig nå at sikre dig en billet til ’Alternativet’ og foreningen ’Bien Danmark’s fælles konference i ’ridebanefløjen’ på Christiansborg Slot den 15. ds. om indførelse af borgerløn på dansk"

Tak for det. Jeg har desværre ikke tid.

Men så kan du måske svare på mine spørgsmål i stedet for. Eller bare eet af dem: Hvad er kriterierne for at kunne få borgerløn? Opholdstilladelse? Arbejdstilladelse? Studietilladelse? Statsborgerskab? 30 års bopæl? Født i landet ? Eller?

Carsten Rank, 17.04 : " En ’Universel’ RET til at VÆLGE en borgerløn... "
Det mener jeg er en modsigelse.
Det er den enkelte, der kan vælge UBI, hvis betingelserne er opfyldt - altså at han er uden indkomst samtidig.
I den universelle model får alle Borgerløn, selv om de ikke vil. Og her bliver det vanskeligt. Man får den nemlig kun udbetalt kontant, hvis man er uden indkomst. Det er kun på papiret, at alle andre modtager. Det er indbygget i skattesystemet.

Er der noget at sige til, at jeg går ind for model 2 (4).

De 4 betegnelser betegnelser er sprogligt min "opfindelse", for at fjerne forvirringen.
BIEN har kun èn model, den universelle, men de bruger både betegnelse 1 og 2, og nævner også 3 og 4. Når der er forskellige modeller, er det jo fornuftigt at sproget følger med.
Det er derfor skadeligt for sagen, at BIEN ikke kan bestemme sig.
Jeg har selv rejst dette for 2-3 år siden i BIEN`s årsmøde, men forgæves.

Jeg håber, at et politisk parti snart adoptere sagen og giver det sit eget politiske indhold og udtryk svarende til den valgte model. Alternativet er tættest på.
"Borgerløn" har bidt sig fast.

Henrik Brøndum

Jeg synes det danske samfund skal forære f.eks Læsø til borgerlønsfortalerne. Så køber staten alle ejendomme på Læsø af de nuværende beboere til en god pris. Borgerlønsforkæmperne får en gratis færgebillet til Læsø - og går i gang med at give hinanden borgerløn derovre. Staten påtager sig derefter kun det millitære forsvar samt holder eventuelle flygtninge væk.

Søren Kristensen

Jeg går ind for muligheden for borgerløn til alle over tres år, for nogen skal jo arbejde ellers går det hele i stå og de unge har, eller burde i hvert fald have, mere energi end de gamle - undskyld, ældre.

Grethe Preisler

Jamen Henrik Brøndum dog!

Hvad så med de knap 2.000 læsøboere af gammel dansk oprindelse, der lever hele året på den tredjedel af øen, som består af dyrkbart areal og endnu ikke er klassificeret som 'beskyttet naturområde', men dog ernærer sig nogenlunde skikkeligt af saltsydning, biavl, økologisk frugt- og grøntsagsdyrkning samt turisme med mere?

Skal de så tvangsforflyttes til Tingbjerg, Mjølnerparken og andre 'ghettoer' for at ændre beboersammensætningen der i mere ønskelig retning?

@Henrik Brøndum, genialt forslag! Det bliver nok ikke noget stort arbejde at holde flygtninge væk - og der vil være rigeligt med plads til tilhængerne af borgerløn/UBI/samfundsdividende.

Citat, Nils Bøjden: 'Hvad er kriterierne for at kunne få borgerløn?'

Evt. begrænsninger for HVEM der kan VÆLGE borgerløn, har jeg ikke overvejet - beklager.

.

Grethe Preisler

Sig ikke det, Jens Winther,
Ved det seneste folketingsvalg fik liste Å (Alternativet) 168.788 stemmer i alt. Og så mange er der vist ikke plads til på Læsø, selv hvis alle de nuværende læsøboere pakker deres sydfrugter og udvandrer til andre himmelstrøg med pengene fra erstatning for ekspropriering af deres jordlodder på kontoen ... ;)

Leo Nygaard - 22:25
Man skal da ikke være uden indtægt for at kunne vælge en borgerløn. Men der skal vel være et loft for, hvad man må tjene ved siden af. Ligesom ved pension.
.

Steffen Gliese

Og med betydelig succes. Jeg er dog, som du måske har set, tilhænger af, at vi holder op med at beskatte mennesker for i stedet at beskatte profit.

@Steffen Gliese, er det undgået din ellers årvågne opmærksomhed, at systemet med beskatning af profit også har været anvendt i mere end 100 år?

@Grethe Preisler, så kan tilhængerne få Lolland og om nødvendigt også Falster - men så skal de også love at tage alle med, der stemmer på liste Å!

Carsten Rank, 8.32 - Sådan set rigtigt. Men rækkefølgen er : Når jeg vælger UBI, begrænses min tilladelige arbejdsindtægt til den bagatelgrænse, som man måske vedtager. Altså i "min" model 2, UBI - ikke borgerløn.
Igen - Systemet er, hvad man bestemmer sig til i folketinget, når det kommer så vidt - hvis nogensinde.
I sit program bruger Alternativet betegnelsen "Basisydelse", som indledningsvis svarer til en individuel kontanthjælp "uden særlige kontrolforanstaltninger", og som "på længere sigt" skal erstatte sygedagpenge, dagpenge, kontanthjælp, pension.
Muligvis forældet, da teksten er over 3 år gammel, og fordi de arbejder på sagen.

Det virker som en håbløs opgave at rette op på sprogforvirringen, når selv BIEN ikke går foran.

Steffen - Som du ved går jeg også ind for et helt andet skatteprincip, men ikke som en betingelse for at indføre borgerløn/basisindkomst. Jeg adskiller netop det to politikområder.
Naturligvis vil indførelsen betyde tilpasninger i skattesystemet på en eller anden måde.

Sider