Læserbrev

Kejserens nye klæder: Sprogcentrene i København nedlægges ved udlicitering

De udefrakommende aktører har budt så lav en pris, at der kun kan være tale om plattenslageri. Enhver, der har den mindste føling med undervisningsområdet, vil vide, at den pris, der har vundet, aldrig vil kunne levere bare en tilnærmelsesvis acceptabel undervisning
14. marts 2018

Med udliciteringer, konkurrence, nedskæringer og afskedigelser på den politiske dagsorden er samfundet degenereret til ren markedsøkonomi: Penge er blevet det store dyr i åbenbaringen.

I efteråret 2017 besluttede Københavns Kommune at udlicitere undervisningen i dansk som andetsprog for voksne indvandrere, som i København varetages af tre sprogcentre. Tirsdag den 6. marts 2018 blev det kundgjort, at de tre eksisterende sprogcentre var blevet vraget til fordel for to udefrakommende aktører, som havde underbudt sprogcentrene. De tre sprogcentre havde ellers bestræbt sig på at sænke driftsomkostningerne til det yderste uden dog at gå på kompromis med kvaliteten.

De udefrakommende aktører har budt så lav en pris, at der kun kan være tale om plattenslageri. Enhver, der har den mindste føling med undervisningsområdet, vil vide, at den pris, der har vundet, aldrig vil kunne levere bare en tilnærmelsesvis acceptabel undervisning. Der er tale om kejserens nye klæder; de besluttende politiske instanser i Københavns Kommune vil snart stå nøgne til grin for hele folket og fortryde, at de lod sig bedrage.

Det, der nu destrueres, er ikke bare skolebygninger. Det er en hel skolekultur opbygget gennem mere end 40 år, som går til grunde. Fra slutningen af 1960’erne tog undervisningen sin begyndelse. Der var tale om et pionerarbejde, men efterhånden blev undervisningsområdet etableret med lov, bekendtgørelse og undervisningsplaner. Lærerne fra de tre københavnske sprogcentre blev inddraget som faglige specialister i det ministerielle arbejde. Undervisningen blev opdelt i tre uddannelser, og der blev udarbejdet afsluttende prøver. Derudover blev der oprettet en regulær uddannelse i universitetsregi for lærerne.

Sideløbende med den formelle opbygning af undervisningen udviklede lærerne på de tre københavnske sprogcentre en helt unik skolekultur, som bygger på den vidt berømmede danske dannelsestradition. Det karakteristiske for denne skolekultur er en ligelig vægtning mellem dannelse og uddannelse, idet der tages hensyn til det åndeligt kulturelle fællesskab i en læren for livet, samtidig med at tilegnelsen af de faglige sprogkundskaber er i højsædet.

Det er denne unikke skolekultur, som så mange medarbejdere har lagt al deres engagement i at udvikle, som nu destrueres med et politisk fingerknips. Det vidner om et samfund i forfald, et samfund som bygger på bedrag, og som ensidigt styres af penge. Det er både sørgeligt og skammeligt.

Maria Rehling Refer, cand.mag, underviser i dansk som andetsprog, Frederiksberg

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Trille Hassager
  • Jesper Harder Søndergaard
  • Eva Schwanenflügel
  • Cristina Nielsen
Trille Hassager, Jesper Harder Søndergaard, Eva Schwanenflügel og Cristina Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Gad vide om der ikke er brug for lidt nytænkning.
Jeg har set lidt af det der blev brugt af udenlandske udvekslingsstudenter og det var ikke lovende.
Målet bør være hurtigst muligt at få et brugbart hold over sproget – og så komme ud og bruge det.

Gennem et langt og meget varierende liv har jeg samlet lidt om praktisk sprogundervisning.
Mine erfaringer har jeg samlet på http://wp.me/p1RKWc-1VB
Det er kontroversielt men nok mere nyttigt end verber og grammatik.

Eva Schwanenflügel

"Det er denne unikke skolekultur, som så mange medarbejdere har lagt al deres engagement i at udvikle, som nu destrueres med et politisk fingerknips. Det vidner om et samfund i forfald, et samfund som bygger på bedrag, og som ensidigt styres af penge. Det er både sørgeligt og skammeligt."

Danmark er blevet solgt til lavestbydende.
Men det forhindrer ikke, at fløden skummes med sugerør i de højere, djøficerede ledelseslag.

Karsten Aaen, Verner Nielsen og Christina Balslev anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Maria RF: Jeg var indvandrerlærer fra -90 og 13 år frem. Altid var der uro på området. De første år kaldet cowboy-tiden pakkede jeg cyklen og kørte hen på den nærliggende kommuneskole og underviste de elever, der var mødt frem. Det kom der lidt ud af. AOF og FOF gjorde, hvad de kunne, indtil kommunen tog over. Entreprenørtiden fulgte, hvor skolerne underbød hinanden og pressede lærerne. Moderne ledelsesstrategier og pædagogisk nysprog holdt sit indtog, men så var min tid heldigvis ovre.
Alligevel havde jeg en god tid og ønskede bare at få lov at passe mit arbejde og få nogle dygtige elever igennem systemerne. Hvorfor skal det være så svært at være lærer? Dels blev man forstyrret ovenfra og dels skulle kolleger promovere sig. Det burde være dejligt at undervise. Det er det også, når man får lov til det, men der er mange benspænd. Nu er indvandrerundervisningen åbenbart et helt ødelagt område. Ak, ja, og ikke engang det eneste. Oldgræsk på KU er nedlagt, og biblioteket stuvet af vejen har jeg hørt. Det kaldes fremskridt.
Befolkningen stemmer stort set det samme, og der bliver flere biler på gaderne. Vi skal nok længere ned, end vi er, før det vender.

Tinne Stubbe Østergaard, Anne Rasmussen, Karsten Aaen, Eva Schwanenflügel og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Jesper Harder Søndergaard

Det er desværre den præcis samme tendens, som vi har set de sidste 5-10 år på mit eget felt - tolkning. Også der har Københavns Kommune været "førende" i udviklingen for at presse pris og kvalitet i bund til gavn for budgettet frem for effektiviteten.
Derfor giver det nu næsten, om end på en meget 1984'sk måde, mening også at beskære danskundervisningen for fremmedsprogede: så er man *sikker* på, at man skaber dårlige forudsætninger for tilrejsende til kommunen...

Anne Rasmussen, Karsten Aaen, Niels-Simon Larsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

@ Thorkil Søe

Jeg ved ikke lige, hvad det er for noget undervisningsmateriale, du har set, eller hvornår du har set det. Jeg kan kun fortælle dig det her: Jeg har været indvandrelærer i cirka 12-14 år af mit voksne arbejdsliv. Og jeg kan kun sige det her til din fortælling og til alle andre:

I dag lægges der meget vægt på, at eleverne skal bruge det sprog, som de lærer i en dansk verden, i en dansk kontekst, og på at grammatikken understøtter det talte sprog, når mine tidligere dygtige kolleger rundt på de danske sprogcentre underviser eleverne på Dansk Uddannelse 1 (analfabeter mest) eller på Danskuddannelse 2 (elever med 8-10 år skolegang fra hjemlandet og som har en smule grammatisk sans). Der er ikke ret meget grammatik på DU1, her skal eleverne lære at bruge sproget mundtligt først og fremmest; der er lidt mere grammatik på DU2; her skal eleverne altså lære, hvordan man bøjer f.eks. navneord, udsagnsord og tillægsord korrekt. Det skal de fordi de ellers kommer til at tale flydende forkert, og kommer til at få et cirkussprog, og lyde som børn. Og så skal de lære at danske ord ofte ikke udtales som de staves - af samme grund(e).

Verber og grammatik er der mest af på Dansk Uddannelse 3; det er der fordi en bestået prøve i dansk 3 giver adgang til en lang række uddannelser i DK (mener jeg) - og her skal det at skrive en tekst korrekt, og vide, hvilken tekst man skriver, og hvem man skriver til, bare sidde lige i skabet.

Eva Schwanenflügel og Christina Balslev anbefalede denne kommentar