Læserbrev

Skal Sebastians sange revurderes?

Teksten til ’Du er ikke alene’ gav mig et mod, som ikke blot handlede om retten til egen seksualitet, men som også gav mig stærke kræfter: Andre blev udsat for overgreb, andre kom fra arbejderklassen, andre var fattige. Derfor skal Sebastians sang spilles igen og igen
Debat
3. april 2018

I 1980 var jeg netop flyttet til København. En ven fik mig ind at høre Sebastian i Montmartre. Alt var større end i Kolding, musikken var live, og jeg var blevet voksen – endelig. Jeg husker bedst sangen: »Du er ikke alene« fra filmen af samme navn.

Jeg gjorde mig umage for ikke at græde; det lykkedes ikke. Her sad jeg tæt på Sebastian selv, sveden blev til striber på hans pande. Det var højtideligt, ja, forløsende at høre ordene fra hans levende stemme. Ordene holdt mig flydende i de år, hvor jeg led under eftervirkningerne af overgreb. Særligt disse ord:

»Når du ta’r afsted/ så vend dig ikke om/ der’ ingen vej tilbage/hvorfra du kom/alle deres remser/dem kan du udenad/ du kender deres mistro og had.«

Det syntes skrevet til mig, der endelig fik flyttet mig til København, så langt væk, at jeg også følte mig uden for den mentale radius for flere overgreb. Jeg sang med igen og igen og blev ved, ligesom jeg gjorde det med omkvædet:

»Du er ikke alene/ der er en der følger dig/ og det’ helt på det rene/ han har det li’som dig – som dig.«

Det stod klart for mig, da filmen kom i 1978, at der var et homoseksuelt tema, at det handlede om at turde springe ud, at man som menneske blev stærkere af at vide, at der var andre i samme situation. Men betydningen var endnu mere vidtrækkende for mig. Teksten gav mig et mod, som ikke blot handlede om retten til egen seksualitet, men som også gav mig stærke kræfter: Andre blev udsat for overgreb, andre kom fra arbejderklassen, andre var fattige. Jeg var ikke alene. Måske kunne jeg?

Skal Sebastians sange da revurderes nu, hvor det er kommet frem, at filminstruktøren i ikke blot Du er ikke alene, men også i Måske ku’ vi fra 1976 begik overgreb mod flere af de børn, der spillede med i filmene? Sebastian selv har udtalt, at han vil dedikere sangene til disse filmbørn, som næppe har kunnet høre sangene uden at høre falske toner også.

Men på sær vis har filminstruktørens overgreb dengang gentaget Sebastians pointe om, at vi ikke er alene. Filmbørnene viste vejen. De viste sig at være mange. Børn udsat for overgreb viser sig at være mange flere. »Du er ikke alene/ der er en der følger dig.«

Vi er mange. I glæde, i sorg. Og selv når vi vitterligt står alene, er der andre, der har det ligesådan. Derfor skal Sebastians sang spilles igen og igen. Vi skal ikke blot træde ud af overgreb. Men også ud af klasser, undertrykkelse og fattigdom.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her