Kommentar

Mediestøtten udgør forskellen på liv og død for dagbladene

I et helt frit mediemarked i et lille land som vores vil antallet og udbredelsen af publicistiske medier blive reduceret voldsomt over tid uden støtte. Det har vi ikke råd til som samfund
I et helt frit mediemarked i et lille land som vores vil antallet og udbredelsen af publicistiske medier blive reduceret voldsomt over tid uden støtte. Det har vi ikke råd til som samfund

Mathias Svold

28. marts 2018

Information kom ud af 2017 med et lille underskud. Det første i mange år. Også her har de forløbne år budt på nedskæringer. Med undtagelse af en enkelt aviskoncern, JP/Politikens Hus, er det mere end tydeligt, at stort set alle danske dagbladshuse ville gå i minus, hvis ikke de modtog mediestøtte.

Information og Kristeligt Dagblad ville formentlig måtte dreje nøglen om, hvis den direkte statsstøtte ophørte eller blev voldsomt reduceret. Men også andre dagblade er i næsten samme situation.

Det er sæson for offentliggørelse af årsrapporter, og tallene taler deres eget sprog. Nordjyske Medier havde et pænt overskud på 21 millioner kroner. Uden mediestøtten ville det være på to millioner. Landets næststørste mediekoncern, Jysk-Fynske Medier, har endnu ikke offentliggjort sit 2017-regnskab, hvor resultatet ventes at blive noget bedre end underskuddet på 100 millioner i 2016, som ville have været på minus 173 millioner uden mediestøtten.

Berlingske Media havde i 2016 et plus på 25,1 millioner. Uden mediestøtten på omkring 50 millioner ville resultatet have været et underskud på 24 millioner. Sjællandske Medier, der altid har haft ry for at være en veldrevet virksomhed, havde 10,4 millioner i overskud i 2017 og modtog samme år 28,5 millioner – det samme som Kristeligt Dagblad og tre milloner kroner mere end Information.

Efter påske kommer regeringens udspil til medieforliget. Rammen er klar: DR skal spare 20 procent, og licensen skal afskaffes. Det lyder voldsomt, men faktisk har flere af landene omkring os været udsat for lignende øvelser. Tag med på public service-rundtur
Læs også

I langt de fleste tilfælde – inklusive JP/Politikens resultat i 2017, der udviste et plus på mere end 200 millioner kroner (hvoraf en fjerdedel, godt 50 millioner, var statsstøtte) – er avisernes resultater opnået ved rationaliseringer, fyringsrunder og overskud på aktiviteter, som ikke direkte har med den daglige avis at gøre. Moderne aviskoncerner (selv de allermindste) er helt klar over, at de tider er forbi, hvor det at trykke aviser var det samme som at trykke sine egne pengesedler, som en britisk avismagnat engang udtrykte det.

Trykte aviser er stadig livsnødvendige for overlevelsen, mens den helt nødvendige digitale fremtidssikring lader meget tilbage at ønske. Hverken på prisen og slet ikke på annonceindtægterne er digitale avisabonnementer en god forretning. Der skal virkelig mange digitale abonnementer og digitale annoncer til at skabe samme overskud i forhold til den trykte avis. Ingen aviser har indtil nu nået det punkt.

Kommende nyt medieforlig

Dagbladet Information er et interessant lærestykke: Som et af få dagblade kan avisen prale af oplagsfremgang. Det går også frem digitalt, men her er det simpelthen meget svært at tjene penge.

Den lille, mindst ringe avis, er på dette område et spejlbillede af de andre dagblade. Alle leder efter omsætning og fortjeneste uden for den daglige avis. Hvad enten det er podcasts, bogudgivelser, seminarrækker som tilfældet er på Information, indkøbsforeninger som PolitikenPlus, erhvervsnicher som Nordjyske eller trykkerier som Sjællandske Medier. At overleve som avis handler ikke længere om avisen alene.

Hvis man fjernede eller reducerede statsstøtten, ville bundlinjen for de fleste dagbladshuses vedkommende være negativ. Den samlede mediestøtte til både trykte og digitale publicistiske medier er under ti procent af de mere end fire milliarder, som medielicensen indbringer. Dagbladene har en helt central rolle i den demokratiske debat og i nyhedsformidlingen – også på nyhederne fra licensmedierne DR, TV 2-regionerne og Radio24syv. Den betydning afspejles ikke i fordelingen af den offentlige støtte til publicistiske medier.

Om kort tid skal mediepolitikerne forhandle et nyt medieforlig. For første gang nogensinde er det ikke to helt forskellige kasser, pengene kommer fra. Med afskaffelse af licensen kommer alle pengene nu fra statskassen. Private og offentligt ejede medier er ikke længere to adskilte kasser eller to adskilte forhandlinger. Politikerne må erkende, at mediestøtten er livsvigtig for, at langt de fleste medier overhovedet kan løbe rundt.

Hvis tallene kunne tale, burde budskabet være klart: I et helt frit mediemarked i et lille land som vores vil antallet og udbredelsen af publicistiske medier blive reduceret voldsomt over tid uden støtte. Det har vi ikke råd til som samfund.

Lasse Jensen er journalist og mediekommentator.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Katrine Damm
  • Espen Bøgh
  • Frede Jørgensen
  • Thomas Tanghus
  • Eva Schwanenflügel
  • Torben K L Jensen
  • Peter Knap
Katrine Damm, Espen Bøgh, Frede Jørgensen, Thomas Tanghus, Eva Schwanenflügel, Torben K L Jensen og Peter Knap anbefalede denne artikel

Kommentarer

En UBI der svarer til 22000 før skat, vil næsten eleminere avisernes lønudgifter. Så skal de kun tjene generelle omkostninger og de ekstra lønkroner, arbejdende journalister skal have. Fjern øvrige tilskud, moms og andre arbejdskrævende mellemregningerne, og administrationen kan mindske væsentligt uden problem for dem der mister job og overgår til ren UBI. Der kan endog opstå en underskov af lødige medier, der drives journalistisk forsvarligt og har hele eller væsentlig del af indkomsten fra UBI.
Mon ikke en UBI på 22000 kr pr medarbejder kan dække alverdens støtteordnInge?

En ulødig overslagsregning:
Nordjyske har ca. 800 medarbejdere.
UBI 800 x 22000 = 17600000
Besparelse administration,
et regnskabet skal passe beløb, 1400000
Overskud 2000000
SAMLET RESULTAT 21000000
STATEN SPARER PÅ TILSKUD 19000000
Ikke regnskabsmæssigt korrekt men dog illustrativt.

Torben Lindegaard

@Lasse Jensen

"I et helt frit mediemarked i et lille land som vores vil antallet og udbredelsen af publicistiske medier blive reduceret voldsomt over tid uden støtte. Det har vi ikke råd til som samfund."

Beg to differ .... Jeg er dødtræt af, at alt og alle er på statsstøtte.

Torben K L Jensen

Mediestøtte eller demokratistøtte i et lille sprogområde er nødvendigt.

Steffen Gliese, Rolf Andersen, Jørgen Dahlgaard, kjeld jensen, Povl Jensen, Frede Jørgensen, Thomas Tanghus og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Neutral mediestøtte er folkeoplysning og en demokratisk nødvendighed. Et oplyst, eller det der ligner, folk er i stand til at håntere en demokratisk styreform, hvor det uoplyste folk uundgåeligt vil blive underlagt en despot.
Den skrækkelige liberalistiske kassetænkning,hvor alt vurderes efter om det er profitgivende, er yderst destruktiv for samfundets almene sundhedstilstand.

Marie E. Rasmussen, Lillian Larsen, Allan Stampe Kristiansen, Jørgen Kærbro Jensen, Mie Christensen, Rolf Andersen, Anders Reinholdt, Torben K L Jensen, Michael Waterstradt, Verner Nielsen, Karsten Lundsby, Jan Weber Fritsbøger, Bjarne Bisgaard Jensen, Povl Jensen, Frede Jørgensen, Thomas Tanghus og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Nemlig. Så derfor MÅ mediestøtten bevares. Det er vanskeligt at få øje på en bedre måde at bevare et bredt journalistisk interessefelt på. Jo flere specielle interesser der bliver mediedækket, jo flere muligheder findes der for at få oplysninger frem - for folk der kigger efter.

Marie E. Rasmussen, Lillian Larsen og Rolf Andersen anbefalede denne kommentar
Bettina Jensen

Måske kunne et kriterium for tildeling af offentlig støtte til medier være at der finder journalistiske aktiviteter sted, altså fagligt håndværk - og ikke nyhedsproduktion?
https://static.sdu.dk/mediafiles/B/7/7/%7BB77B8F48-239E-4F2F-983D-9C33CF...

Og hvad mener journalisterne i den offentlige nyhedsmotor mon selv om kvaliteten og arbejdsglæden? Allerede i 2013 kunne en undersøgelse afdække bl.a. følgende:
"Mere end halvdelen mener, at kvaliteten af deres eget arbejde er lavere end tidligere. Og 55 procent siger, at deres arbejdsglæde er faldet på grund af nyhedsmotoren."
https://journalisten.dk/farvel-byline-goddag-samlebaand

jens peter hansen

Public service kan altså godt være privat, med statsstøtte ganske vist. Hvad ville man sige til en statslig papiravis? nej vel.

Kim Houmøller

At menigmand er træt af licens og få holder avis bunder i økonomi. Hvem har råd til en morgenavis i dag? Og når licenspengene går til genudsendelser og hestetransport, er tilliden til at vores surt indbetalte penge bliver forvaltet ansvarligt væk.

Beskat Facebook og Google med en omsætningsafgift på 15% og brug pengene på mediestøtte.

Per Torbensen, kjeld jensen og John Andersen anbefalede denne kommentar
Torben Knudsen

Avisernes forside, der til og med læses op i såkaldte nyheder fra DR er fortrinsvis fra livets bagside.
Trykte aviser er stadig livsnødvendige for overlevelsen, m

Torben Knudsen

Avisernes forside, der til og med læses op i såkaldte nyheder fra DR er fortrinsvis fra livets bagside.
'Trykte aviser er stadig livsnødvendige for overlevelsen'
Hvis aviserne flyttede livets bagside om på 'bagsiden' og livets forside over på 'forsiden' var der måske en mulighed for på sigt at opnå læsernes accept (selvom der nu 'klikkes' mest på de mest vamle artikler , ubåden etc. )
I dag startes dagen med terror,drab, en bus, der er kørt i grøften i Indien, der mentalt absorberet reducerer gå på modet med ? procent og fremstiller livet som en fejltagelse.
DR's øgede udsendelser om Hitler og holocost, Stalins nakkeskud i farver etc. øger ej heller livskvaliteten.
Disse Ekstrabladsforsider, som Ekstrabladet gør så godt, er stærkt med til på sigt at aflive den trykte avis.l
Hvad ligner det f.eks. at Berlingske har ubåden på forsiden? hvem i alverden på redaktionen tager den beslutning?

Egon Stich, Markus Lund og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar
Børge Rahbech Jensen

Det ville være godt, hvis antallet af nyhedsmedier blev reduceret, så det passede til mængden af nyheder. Værdien af Folketingets pressecenter er ikke engang medregnet, selvom meget tyder på, det bruges meget af mange af de landsdækkende medier.

Det store spørgsmål er efterhånden, om befolkningen ønsker at betale for at få holdninger leveret i postkassen. Der er ikke flere nyheder, end de kunne udgives digitalt med opfølgning i et ugeblad. Mange debatter er i forvejen opfølgning på nyheder fra Christiansborg eller rapporter fra Danmarks Statistik eller en eller anden interesseorganisation.

Andre spørgsmål bliver aldrig stillet og derfor heller ikke besvaret. For eksempel skrives meget om, hvorfor udflytning af statslige arbejdspladser er for dyrt, men ikke, hvorfor det er så vigtigt, at møder med statens styrelser afholdes i København. Faktisk fortæller pressen ikke ret meget om, hvem statens råd og ministerier mødes med, men er meget negative, når møder afholdes andre steder end i København. De fortæller heller ikke, hvorfor det ofte er politikere uden erhvervserfaring, der kræver, det skal kunne betale sig at arbejde, og ofte politikere, der har gået på universiteter, som kræver nedskæringer på universiteter. Det kunne være nærliggende at spørge, hvad der skulle til, for at de folketingsmedlemmer, som ikke har været i ordinær beskæftigelse, valgte en karriere i en privat virksomhed i stedet for politik, og om de, der kræver nedskæringer på universiteter, brugte tid nok på sine studier.

Jørgen Kærbro Jensen, Markus Lund, Flemming Berger, Anders Reinholdt og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Bettina Jensen

Børge Rahbech Jensen, det sidste afsnit i din kommentar understreger at vi faktisk ikke ved hvor mange nyheder (forstået som verificérbar, ny information om givne fænomener) som findes - thi de er altid en konsekvens af hvordan og hvor meget verden undersøges journalistisk.

Børge Rahbech Jensen

@Bettina Jensen: Dit svar til mig kl. 9:23 må jeg hellere undlade at tænke for meget over.

Hvis fire bladhuse og to store radio- og tv-stationer vælger dækning af præcis samme lille område af Danmark, er der måske kun behov for ét af mediehusene. På internettet inkl. sociale medier dækker de dagblade, der er nævnt i artiklen, og de statslige DR og TV 2 stort set samme historier, og mange debatter følger bare op på aktuelle nyheder. Jeg vælger at tro, det skyldes, der ikke er flere nyheder i det danske samfund. Mange historier er ikke engang egentlige nyheder men kun gentagelse af kendt "information om givne fænomener".

En ubehagelig tanke kan være, at Folketingets pressecenter er så vigtig for mange nyhedsmedier, at de ikke vil løbe nogen risiko for, pressecentret bliver nedlagt. Det kan Folketinget formentlig beslutte, hvis det vil. På den anden side kan det undre, bestyrelsesformænd i statslige selskaber tilsyneladende ikke kan udskiftes, eller skiftende regeringer ikke udnytter den mulighed for at sætte sit eget aftryk på selskabernes ledelse.

Bettina Jensen

"Jeg vælger at tro, det skyldes, der ikke er flere nyheder i det danske samfund."

Børge Rahbech Jensen, kunne tingenes tilstand, som du oplever dem, mon hænge sammen med at disse tv-stationer og bladhuse alle er nyhedsproducenter med primær interesse i at sælge deres produkter, som i et stadig snævrere normalitetsbillede opererer i et tunnelsyn? Jeg vil opfordre dig til at tænke yderligere over om reelle nyheders opståen mon ikke har en (relativt snæver) sammenhæng med hvilken bredde, dybde, diversitet og faglig nidkærhed journalistikken udfolder, ligesom jeg (skamløst) vil opfordre alle andre til samme.

Det er alt sammen meget fint, men hvordan sikrer vi, at den økonomiske støtte, der skulle sikre, at vi kan opretholde en civiliseret demokratisk debat, ikke går til seneste nyt om Fie Laursen og andre kendisser, reklamer og politisk agitation slet skjult som redaktionelt stof og ligegyldige punktlister direkte kopieret fra udenlandske dameblade?

Vi bliver nødt til at stille nogle meget strengere krav til de medier, der modtager mediestøtte, hvis den folkelige støtte skal vende tilbage. Bedre med nogle få lødige medier af høj kvalitet, end en masse ligegyldige sprøjter, der dybest set ikke er andet end en beskæftigelsesordning for folk, der gerne ville være "noget med medier".

Bettina Jensen

Maria Jensen, mon ikke det ville give sig selv, hvis der stilles høje faglige krav til journalistikken som kriterium for mediestøtte? Lad mig give et eksempel på hvilken form for kritisk kompetence, som kunne bidrage til kvalificering af ikke blot mediestøtte som politisk/samfundsmæssigt virkemiddel men også højnelse af den faglige, journalistiske standard. Se bort fra emnet, følg systematikken og perspektiveringerne: http://medieoplysning.dk/?p=2725

Henrik Brøndum

@Lasse Jensen

En ting er overskud/underskud. En anden ting er hvor mange journalister der arbejde med politisk journalistik, sport, underholdning, kulturjournalistik etc. over tid?

Det er mit indtryk, at mange journalister er ansat som spindoktorer, pressechefer, kommunikationsmedarbejdere i både regeringen, folketinget, erhverv, organisationer ... etc. Skal de ikke medtages i en analyse af samfundets samlede forbrug af journalister? (Ligesom en analyse af politiet ville inddrage private vagtværn, hjemmeværnet etc. der løser politilignende opgaver).

Mit fag (økonomistyring, administration, IT) er vokset markant de senere år, både i private og offentlige organisationer, og har specielt i det offentlige rejst vrede mod "kolde DJOEF hænder" i modsætning til "varme pleje hænder" - og det er en kritik mit fag må tage alvorligt. (Vi siger det sjældent højt, men det vi er bedst til er jo at skrive breve til hinanden). Journalistfaget kan vel ikke helt sige sig fri for en lignende kritik?

Der er nu mindst tre journalistuddannelser, mod tidligere kun en. Der er måske tilstrækkelig med journalister i arbejde, men laver de det rigtige, og er en fastholdelse af mediestøtten den eneste måde den politiske journalistik kan bevares? Kan det ikke tænkes at anden regulering/tilskud/afgifter kan ændre det funktionelle split, så flere journalister arbejder med det demokratiet har brug for og lidt færre med ren underholdning eller ligefrem vanskeliggørelse af kollegaernes indsats?

Egon Stich, Markus Lund, Flemming Berger, Hans Aagaard, Anders Reinholdt, Tue Romanow, Torben Lindegaard og Stig Bøg anbefalede denne kommentar

Som afdøde kansler Helmut Schmidt sagde:” Vi styrer Tyskland ved hjælp af Bildzeitung og tv”.

Egon Stich, Flemming Berger og Bettina Jensen anbefalede denne kommentar

@Peter Knap, for det først er det det mest absurde argument for UBI/borgerløn, jeg nogenside har set.

For det andet skal du have ALLE dine skolepenge tilbage:

Nordjyske medier fik 19 mioDKK i mediesstøtte. Hvis de 800 medarbejdere ikke fik løn, men derimod en UBI på 22.000 DKK/måned (hvor mange journalister ville arbejde for den løn?), ville statens udgift hertil være 800x22.000x12 = 211,2 mDKK/år!

De peanuts, staten fyrer af på mediestøtte, er blandt de bedst anvendte penge på statens budget. Og de aviser, der støttes, yder et væsentligt større bidrag til samfundsdebatten end DR!

Carsten Nørgaard

Når man giver mediestøtte til en avis, så ved man på forhånd meget om, hvilken generel type produkt, pengene bliver brugt til. Aviserne er helt klart værd at støtte.

Derimod synes jeg, at DR er meget relativistiske omkring udtrykket "public service", så der bruges rigtig mange penge på ting, der slet ikke er det – men er gøgleri og underholdning. Vi lever i det 21. århundrede, og der er ikke ligefrem mangel på underholdningsmuligheder i samfundet. Der er altså ingen grund til, at fælleskassen skal bruges på dét! Og så mens de seriøse medier må både nedskære og finde dem selv i en tilsyneladende uophørlig eksistenskrise!

Dér siger jeg altså stop. DR forstår åbenbart ikke at prioritere bedre med mindre de bliver tvunget gennem omfattende nedskæringer. Så må tiden jo vise, om deres syn på "public service" i virkeligheden er udtryk for, at de hellere vil have en underholdt befolkning end en oplyst befolkning.

Men aviserne skal selvfølgelig ikke have færre penge. De spiller en central rolle i samfundet: rigtig public service.

@Carsten Nørgaard, med den manglende ledelsesmæssige og kulturelle kompetence, der karakteriserer DR, kan man frygte, at nedskæringerne i DR netop går ud over produktionen af ægte public service stof - mens budgettet for gøgl og åndsforladt underholdning forbliver urørt!

Du har fuldstændig ret: de aviser, der får mediestøtte, leverer langt mere ægte public service end det samlede DR!

Helene Kristensen

Medier der er afhængige af støtte, altså politikernes velvilje - er de ubetinget troværdige? Synes f.eks. der er forbløffende få artikler i aviserne med en kritisk tilgang til politikernes forskellige absurditeter.

Povl Jensen, Anders Reinholdt, Per Torbensen, Carsten Munk, Egon Stich, Markus Lund, Steffen Gliese og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Avisernes problem er jo, at de ejere, hvis forlængede arm aviserne var, har haft held til at læsse omkostningerne over på samfundet.
Fagbevægelsen lukkede A-Pressen, hvilket nok er det største selvmål, en organisation har begået i et stadig mere medietungt samfund.
Berlingske mistede Mærsk som sponsor for længe siden.
Politiken fortsætter øjensynligt sin imperialistiske linje med sammenslutninger for at få det til at hænge sammen - men mon ikke selvstændighed og handlefrihed er de vigtigste værdier for en avis?
Og Weekendavisen klarer sig på udsøgt læselyst.
Hvordan går det med de nye netmedier - både de donationsafhængige og de billige? Jeg ville formodentlig stadig gerne betale til Føljeton, hvis prisen var det dobbelte, det samme gælder POV. Er der nogen, der ved, om de holder skruen i vandet med og uden mediestøtte?

Forklar mig lige, hvorfor journalister og meningsdannere fra eliten skal fredes, mens alle andre arbejdere må holde for,når chefen lukker fabrikker og skubber folk fra hus og hjem? Det tærer virkelig på min politikerlede, at den akademiske intelligentsia dækker over hinanden politisk og økonomisk,og bagefter anklager alle andre for at være uvidende, evnesvage og sprede falske nyheder. Det er arrogant og virkelighedsfjernt. Lad falde hvad ikke kan stå! Det er ikke længere en selvfølge at have publicistiske, VK-sympatiserende lokalaviser. Når Facebook engang dør, vil befolkningen da stadig kunne på alternative sociale medier. Det har vi ikke brug for en modereret læserbrevssektion for, hvor de samme arrogante klogeåger får 28 gange så meget taletid,som de mindre skriftkloge. Dansk journalistik har brug for en folkelig revitalisering - ikke kunstigt åndedræt! Og de dygtige af jer skal nok klare skærene. Der er alt for lidt originalskribleri i dansk presse - det meste er copy-paste fra Ritzau. Når jeg har lavet noget kriminelt i nattens løb står det i 14 forskellige aviser landet over. Tillidskrisen mellem befolkning og statsmagterne er historisk,og det ville gøre alle gavn, hvis truslen om at miste sit levebrød ville hanke op i den dalende bladkvalitet. Det er alle os andre der betaler for jeres vinsmagninger og hestetransporter, men der er ikke en kæft af jer, der skriver om vores hverdag! 80% af jeres produkt handler om Christiansborg. Hvorfor i alverden skal vi vedblive med at betale for det? Jeg gider sgu da ikke abonnere på en avis, som aldrig taler min sag. I har brug for at gå bodsgang ligesom musikindustrien. Jeres mellemledere og koncernchefer driver rovdrift på både jer og branchen, og de skal væk! Flere penge til skribenterne og færre til ledelsen. Mindre skatteomfordeling til bundlinjen. I burde nærmest alle sammen oprette en Patreon-konto, så kan jeg love for at folk ville betale jer for afslørende graverjournalistik. Der er alt for lidt 4. statsmagt over den danske journaliststand, og det er derfor I kæmper med oplagene. Folk vil hellere læse deres lokalstof i en gruppe på Facebook end at høre gammelpatriarkalske hvidmænd i 50'erne kloge sig om rådhusbudgetter og lokalpolitiske prioriteringer i lederspalterne. Du gør regning uden vært!

Maria Jensen, Povl Jensen, Lasse Glavind, Steffen Gliese og Egon Stich anbefalede denne kommentar