Kommentar

Middelklassen er nøglen til integrationen af ghettoerne

For at regeringens ghettoudspil kan lykkes, er det afgørende, at middelklassen spiller med. Udspillet burde derfor også have fokuseret på, hvordan den brede middelklasse kan og bør bidrage til det fælles nationale integrationsprojekt
Cagdas Citirikkaya mener, at det er tid til at få middelklassen med dens stærke forældrebestyrelser, idrætsforeninger og børnefødselsdage mere på banen i integrationsprojektet.

Cagdas Citirikkaya mener, at det er tid til at få middelklassen med dens stærke forældrebestyrelser, idrætsforeninger og børnefødselsdage mere på banen i integrationsprojektet.

Astrid Dalum

12. marts 2018

Jeg deler ambitionen om at skabe mere blandede kvarterer, hvor rig, fattig, brun og hvid bor side om side og går i daginstitution, skole og gymnasie sammen. Der er godt for vores sammenhængskraft og for at skabe stærke fællesskaber, hvor vi kan løfte sammen på tværs af sociale og etniske skel.

Derfor var jeg også umiddelbart positiv over for regeringens ambition om at bruge aktiv social- og boligpolitik for at nedbryde ghettoerne og blande boligkvartererne.

Bedre styring af fordelingen i dagsinstitutioner og gymnasier, fysisk omdannelse af boligblokke og mere håndfaste midler til at ændre beboersammensætningen i de udsatte boligområder skulle nu tages i brug. Som Rune Lykkeberg skriver i sin leder den 2. marts, så er det egentlig udtryk for socialdemokratisme at bruge velfærdinstitutioner aktivt for at sikre større sammenhængskraft og lige muligheder.

Problemet i regeringens ghettoudspil er dog, at det kun fokuserer på mindretallet fra de udsatte boligområder og ikke det store flertal fra ’normale’ boligområder, som immervæk skal søge ind til – eller på anden måde fastholdes i – disse boligområder og vores fælles institutioner, hvis vi skal undgå ghettodannelse og opnå større sammenhængskraft.

’Jeg har tillid til, at der ikke er nogen, der misbruger data om mig. Og at det kun bliver brugt til det formål at hjælpe mig,’ siger Tine Vesterby Sørensen, familie- og rådgivningschef i Gladsaxe Kommune, der har søgt om i langt højere grad end i dag at få lov til at samkøre oplysninger på social- og børneområdet.
Læs også

Med udspillet skal staten med økonomiske incitamenter, krav og sanktioner præge adfærden for mindretallet, mens dette ikke gør sig gældende for flertallet af danskere, selv om netop deres medspillen er afgørende for udspillets succes.

Opråb til middelklasseforælderen

Børne- og familieminister Mai Mercado (K) udtrykker selv i Information den 6. marts essensen af problemet. I sit svar på spørgsmålet om at droppe forslaget om, at ingen børn skal kunne blive anvist til en daginstitution, der ligger i tilknytning til udsatte boligområder, siger hun: »Det tror jeg ikke, der er nogen danske forældre, der har lyst til.«

Selv om hun burde have sagt, at det er der ikke nogen middelklasseforældre, der har lyst til, så indrammer det udspillets hovedudfordring: Den såkaldte hvide flugt.

For mens familierne fra de udsatte boligområder typisk ikke har muligheden for at vælge en bestemt dagsinstitution, folkeskole eller gymnasium fra eller til, så har og gør middelklasseforældrene netop det.

Problemet med ghettogymnasier er jo først og fremmest, at middelklasseforældrene fra lokalområdet fravælger det. Og når der i daginstitutionerne skal være maksimalt 30 procent børn fra udsatte boligområder, så bliver konsekvensen snarere, at det fører til lukning af dagsinstitutioner, da middelklasseforældrene fravælger disse institutioner.

Med andre ord har vi brug for at binde middelklassen til det nationale integrationsprojekt for, at det kan lykkes. Middelklassen udgør den langt største gruppe borgere, og den har nogle ressourcer og et overskud, som helt forståeligt ikke findes blandt lavindkomstgrupper i almene boligområder. Og det har altså primært været lavindkomstgrupper i blokkene, der har bakset med integrationsopgaven indtil nu.

Lars Løkke og syv andre ministre præsenterede i går i Møljnerparken regeringens ghettopakke.
Læs også

Det er tid til at få middelklassen med dens stærke forældrebestyrelser, idrætsforeninger og børnefødselsdage mere på banen. Regeringens udspil burde derfor være komplementeret med en række forslag, som gør det mere attraktivt for middelklassen at vælge – eller i hvert fald ikke at fravælge – de boliger, daginstitutioner, skoler og gymnasier, som gerne skulle blive lidt mere blandede. Ellers ser det ærlig talt vanskeligt ud med ambitionen om at vende ghettoiseringen af boligområder og velfærdsinstitutioner.

Mit opråb er derfor til middelklasseforældrene i de større byer, som jeg stadig oplever som solidariske og fællesskabsorienterede: Vælg den lokale daginstitution, vælg den lokale folkeskole og det lokale gymnasie. Og hvis du allerede gør det, så bliv ved med dette – selv når disse institutioner forhåbentligt får lidt flere elever fra blokken.

Vores dygtige pædagoger, skole- og gymnasielærere skal nok sikre det faglige niveau. Samtidig vil du og dit barn få en vennekreds og et klasseværelse, der er mere repræsentativt for dagens Danmark.

Cagdas Citirikkaya er cand.scient.pol og ansat i Erhvervsstyrelsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

Det ser ud til at der er opstået en misforståelse.
'Ghettoplanen' handler om at afvikle både almene boliger og almene fattigrøve, brune som hvide.
Den handler om på sigt at privatisere disse boligområder ved at bygge privat ejendom. Ejendom som fattigrøvene umuligt har råd til. Derfor bliver de også sanktioneret hvis de flytter ind, med lavere ydelser og dobbelte straffe. Og derfor bliver daginstitutionerne lukket.
Held og lykke med at få middelklassen til at deltage i det cirkus.

Karsten Lundsby, Carsten Munk, Mogens Holme, Bjarne Bisgaard Jensen, Dorte Sørensen, Gert Romme, Mads Berg og Maria Jensen anbefalede denne kommentar

Der har altid været "ghettoer" i de større byer. Nu er det bare ikke vestlig indflytning og "hvid flugt", der tegner billedet.
Ghetto lister med de 5 forskellige kriterier er en fejltagelse.
I Kolding vil man ud af denne liste af flere grunde, som det er fremgået af medierne.

Med hensyn til alt det om børn : I Kolding er der 330 småbørn i to områder, men kun 5 børn passes derhjemme - i kommunen som helhed 45 børn. Men den påtænkte indsats gælder kun 5, ikke de 40 !!
Alle børn sprogvurderes og hjælpes hermed. Nægter forældre at medvirke, trækkes de i børneydelsen, men det er kun ske i "et par tilfælde de seneste år".
Også andre kriterier viser fremgang.

Alle gode tiltag overtrumfes og ødelægges af regeringens planer og skuffer både lokal politikere og folk i områderne. (kilde JyskeVestkysten)
Kolding er sikkert ikke den eneste i landet, der passer til denne beskrivelse.
Folketinget opfordres til at tænke sig grundigt om - hvorfor gøre mere skade end gavn.

Karsten Lundsby og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Hvis et flertal af politikere virkelig mener ,at boligområder skal være meget bedre sammensatte - så se at få "beslaglagt" nogle grunde i de kommuner der ikke har gjort det i almene boliger - giv kommunerne og boligselskaberne mulighed til at opfører boliger , der er til at betale for også lavindkomstgrupper.

Karsten Lundsby og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Eva - Jeg tror ikke på din teori om en skjult dagsorden.
De uholdbare forhold i visse områder er en realitet og må være det, der er motivationen.
Målet er bedre integration på flere måder. At metoderne er forkerte, er en anden sag.

Eva Schwanenflügel

Leo, dagsordenen er kun skjult for de der stadig tror på regeringens integritet og gode intentioner ;-)

- og den er sandheden for de, der ser spøgelser :-)
At ville afvikle den almene boligsektor med denne omvej er din frie fantasi.
Det ville være for dumt - selv for Løkkes cirkus.

Eva Schwanenflügel

Hvis du virkelig tror der er grænser for Løkkes abracadabra-cirkus, så prøv at Google de seneste nyheder om Løkke-fonden :-)

Jeg var ikke kommet ret langt ind i den her før jeg tænkte: ”Scient pol”....dejligt løsrevet fra de erfaringer, andre har gjort sig.

Et eksempel: ”Det er tid til at få middelklassen med dens stærke forældrebestyrelser, idrætsforeninger og børnefødselsdage mere på banen. ”

Cagdas Citirikkaya går åbenbart ud fra, at han kan styre, f.eks., en frivillig fodboldtræner på samme måde som en sosu-assistent...

Faktisk oplevede en bekendt lige netop dette for et par år siden. Min ven havde i flere år været foldboldtræner, frivilligt og ulønnet. En dag blev han så kontaktet af kommunen, som informerede ham om, at han nu skulle være med til at løfte integrationsopgaven. Det frivillige arbejde stoppede lige der. Min ven fortalte DJØFeren i den anden ende, at......så kunne han jo selv gøre det arbejde.

Et afsnit fra en gammel Informations-artikel (2009) melder sig, når jeg læser artikler som denne:

Forfatter …... og selvstændig konsulent på indvandrerområdet, Kristina Aamand, har iagttaget samme tendens.

"For 10 år holdt jeg foredrag under titlen ’Kendskab giver venskab’. I dag må jeg erkende, at det var forkert. Kendskab giver ikke nødvendigvis venskab, for det er ikke sikkert, at du kan lide det, du ser, og det gælder både danskerne og indvandrernes efterkommere," siger hun.

Kristian Larsen

Middelklassen vil absolut ikke have noget med underklassen at gøre, sådan er det. Derfor er det galskab, hvis man tror, at man kan viske underklassen ud, ved at fjerne dem fra deres boliger. Middelklassen tager jo ikke imod dem. Tværtimod.

Lise Lotte Rahbek og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar