Kommentar

Nattog til Europa vil være en ny mulighed for bæredygtige rejsende

Nattog er på vej til en renæssance på grund af deres klimavenlighed. Det Europæiske Miljøagentur peger alene på nattog som alternativ til fly på de længere afstande i Europa. Og det er så absolut muligt at indføre nattog fra Danmark og Sverige til Europas midte
For samfundet er internationale nattog et perfekt supplement til luftfartsskatter: Vi skal begrænse flyveturene, men også gøre det lettere at rejse over lange afstande.

For samfundet er internationale nattog et perfekt supplement til luftfartsskatter: Vi skal begrænse flyveturene, men også gøre det lettere at rejse over lange afstande.

Martin Lehmann

24. marts 2018

Flere og flere mennesker indser, hvor uholdbart det er at flyve, som vi gør i dag. Vi danske og svenske hører til de, der har øget antallet af flyveture mest i Europa – vi flyver nu gerne fem-seks gange tur/retur om året. Klimapåvirkningen fra flyene går således den helt forkerte vej. Heldigvis er der gode muligheder for at erstatte flyvningen, i hvert fald i Europa: Vi skal kunne tage nattog, der kan give bekvemme rejser til mange destinationer.

Møde i Köln næste morgen? Tag toget fra København først på aftenen. Du er der en time i forvejen, men to minutter havde også været nok. Det er en smuk februar aften, og efter afgang glider toget gennem Valby og ud af byen. Måske tager du aftensmaden i restaurantvognen eller hænger ud med en kollega i kupeen. Eller du vil arbejde på præsentationen til morgendagens konference – om bord er der selvfølgelig wi-fi og forbedret mobildækning.

Når dagen er færdig, er der redt op med en komfortabel seng i dit rum. Klokken seks næste morgen bliver du vækket, toget er fremme om en time. Efter morgenmaden og et brusebad om bord er du allerede midt i byen, udhvilet og klar.

Er det muligt? Absolut.

Tidsbesparende

I samarbejde mellem Danmark, Sverige og landene sydpå kan to sæt gode nattog etableres. Det første nattog begynder sin rejse i København klokken 18.25, samler passagerer op i Odense og Kolding og krydser grænsen til Tyskland omkring klokken 22.00. Det har en sektion til Köln (ankomst 7.00) og Amsterdam (ankomst 10.25). En sektion kører til Basel (ankomst 9.20) og Zürich (ankomst 10.55). Og endelig en sektion til München (ankomst 9.05) og Innsbruck (ankomst 10.55).

Næste tog kommer fra Stockholm og er også i to sektioner. Toget kører fra København klokken 23.30. Der køres uden at samle flere passagerer op, og toget er i Hamburg kl. 6.26. Herfra opnås forbindelse med højhastighedstog til rigtig mange steder i Tyskland. Toget deles i Hamburg, og den ene sektion ankommer til Berlin klokken 08.40, og den anden ankommer til Dortmund klokken 9.25, til Köln 10.40 og til Bruxelles til frokost.

Forslaget er baseret på eksisterende spor og teknologi – og desuden baseret på, at DSB’s kommende ellokomotiver trækker togene fra København til Hamburg.

Sammenlignet med et fly om aftenen sparer togrejsende både tid og hotelomkostninger og sammenlignet med første morgenfly skal man ikke op klokken fire til en brutal morgenplan. Tog har også gode muligheder for at medbringe stor bagage og cykler, og tog kræver ikke besværlige procedurer i lufthavnen.

For samfundet er internationale nattog et perfekt supplement til luftfartsskatter: Vi skal begrænse flyveturene, men også gøre det lettere at rejse over lange afstande. Her er toget – ofte kørt på 100 procent vedvarende elektricitet – et naturligt valg.

Indtil 1990’erne kørte toget ’Alfred Nobel’ mellem Stockholm og Hamburg, selv om det skulle opdeles på flere færger over Øresund og Østersøen. Nu er der skinner hele vejen via Storebælt og lokomotiver, der kan håndtere de forskellige elektriske systemer og sikkerhedssystemer i Europa.

Muligheden for internationale nattog fra Sverige og Danmark til kontinentet er derfor på mange måder bedre end før, og vi har mere end nogensinde brug for dem. Frem til 2014 kørte der nattog fra København sydpå via Kolding. Det lukkede helt meningsløst på toppen af dets passagertal.

Hvad er nødvendigt for at få dette til at ske? Vi foreslår, at den svenske regering køber materiel, så et nattog kan køre fra Sverige og sydpå. Sådanne indkøb er allerede foretaget af den svenske stat af togvogne til det legendariske nattog til Lapland.

Udstyret leases til en operatør, og det er langtfra givet, at skattekroner er nødvendige for driften, men de ville give sikkerhed for at komme i gang. Hvad angår det andet tog fra København, kræver det, at DSB samarbejder med den østrigske operatør ÖBB, så en ny gren af de østrigske NightJet finder skinnerne til København i 2021.

Nattog hjælper os med at opfylde vores klimamål på transportområdet og knytte Europa sammen – begge meget aktuelle spørgsmål. Det store spørgsmål er nu blot, om vi vil være i stand til at tage toget til kontinentet allerede i 2021?

Per Eric Rosén fra Uppsala, Ellie Cijvat fra Malmø og Poul Kattler fra København er alle tre aktive i det europæiske netværk for internationale nattog, Back-on-Track.eu.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Erik Karlsen
  • Jørgen Wassmann
  • Poul Anker Sørensen
  • Palle Yndal-Olsen
  • Flemming Berger
  • ingemaje lange
  • Jesper Eskelund
  • Randi Christiansen
  • Thomas Tanghus
  • Benjamin Bach
  • Eva Schwanenflügel
  • Hanne Kock
  • Katrine Damm
  • Carsten Munk
  • Niels Duus Nielsen
  • Dorte Sørensen
  • Werner Gass
  • Maj-Britt Kent Hansen
Erik Karlsen, Jørgen Wassmann, Poul Anker Sørensen, Palle Yndal-Olsen, Flemming Berger, ingemaje lange, Jesper Eskelund, Randi Christiansen, Thomas Tanghus, Benjamin Bach, Eva Schwanenflügel, Hanne Kock, Katrine Damm, Carsten Munk, Niels Duus Nielsen, Dorte Sørensen, Werner Gass og Maj-Britt Kent Hansen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Stig Bang-Mortensen

For at nattog skla have en reel værdi som sovekammer kræver det en optimering af både trafikstyringen og lokomotivføreruddannelsen. I en del år benyttede jeg jævnligt forbindelsen Padborg - Mannheim. Af og til blev toget betjent så uhensigtsmæssigt at jeg havde været bedre stillet med at stå tidligt op og flyve.
Bortset fra det, så vil jeg hilse en genopstandelse velkommen af alle de ovennævnte grunde.

kjeld jensen, Jes Kiil, Eva Schwanenflügel og Kim Folke Knudsen anbefalede denne kommentar
Peter Andreas Ebbesen

Hvad med selve Danmark? eller Århus-Kbh.

kjeld jensen, Kjeld Hansen, Benjamin Bach, Eva Schwanenflügel og Kim Folke Knudsen anbefalede denne kommentar
Jørgen Wind-Willassen

Tja.
Nattog er da en speciel oplevelse, men holder argumentationen ?
Energiregnskabet.
Det er da korrekt at et fyldt tog med siddende passagerer er en del mere energiøkonomisk end et fly.
Mange beregninger er foretaget om dette bl.a her:
https://www.theicct.org/blogs/staff/planes-trains-and-automobiles-counti...
Man kommer ca. dobbelt så langt med tog i forhold til fly med samme mængde brændstof, varierende efter rejselængde og meget andet.

Men hvad med nattog?
Antal passagerer falder jo drastigt når der er tale om nattog, med plads til brusebad og restaurant faciliteter mv.
Hvis der endvidere er lidt halvtomt går det helt galt og det nemt ske da fleksibiliteten er noget lavere end ved fly.
Men det er da en fin drøm at genindføre nattog, men det forbliver nok en drøm.

Der må først gøres noget ved prisen for at køre i tog gennem Europa. I januar kørte jeg
med tog fra Skanderborg, via Paris til den spanske grænse ved San Sebastian. Det kostede 3355 kr.
Det var ikke nattog, og jeg købte bare billeter undervejs.

Benta Victoria Gunnlögsson, Poul Erik Riis, kjeld jensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Bruger 221630, Steffen Gliese, Flemming Berger, Randi Christiansen, Thomas Tanghus, Christian De Thurah, Eva Schwanenflügel, Carsten Munk og Kim Folke Knudsen anbefalede denne kommentar
Kim Folke Knudsen

Gode transportvisioner. Men lige et forbehold. Det nuværende VLAK Marionet Teater og dets Chef instruktør DF ønsker Jernbanedriften hen vor peberet gror. For dem er tog til tiden lig med at buldre rundt i en overfyldt togbus i timevis og komme frem mange timer efter andre transportmidler.

Prisen for at køre rundt i det af Regeringen selvbestaltede transportkaos i DSB, den er ikke billig.

DF og VLAK Marionetteateret har den ene dag råd til at spendere mindst 60 mia. DKK på en Kattegatbro uden plads til tog og cyklister.

Men at opretholde en togdrift uden konstante nedbrud og sporarbejder. Det er der ikke råd til. Spørg I togpendlerne mellem Nykøbing Falster, Næstved og København om det. De ankommer ikke til København udhvilet og drømmende i en 1. klasses togstamme med restaurant, sovepladser og lignende.

Transportvisionen her er god, men det bliver i udlandet. Den bliver indført ikke i Danmark.

Med mindre vi får en anden Regering i Juni måned 2019.

Erik Karlsen, Kim Øverup, Poul Erik Riis, kjeld jensen, Mikkel Kristensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Bruger 221630, Flemming Berger, ingemaje lange, Kjeld Hansen, Thomas Tanghus, Carsten Munk, Kim Houmøller, Benjamin Bach, Eva Schwanenflügel og Finn Egelund anbefalede denne kommentar

Det var godt nok dyrt Tomas. En interrail standard koster 200 Euro (5 dage indenfor 15 dage) eller f.eks. 300 Euro (10 dage indenfor en måned). Hvis du vil køre med franske TGV og nogen af de andre højhastighedstog er der så godt nok forskellige tillæg.
Folk har vænnet sig til at søge på flybilletter for at få nogen billige billetter. Sådan er det også med tog, nogen gange kan man få en billet til Berlin for bare 40 Euro.

Benta Victoria Gunnlögsson, Ete Forchhammer , Annemette Due, Poul Erik Riis, Bjarne Bisgaard Jensen, Steffen Gliese og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Strøm fra vindmøller i nattens lavbelastning af el-nettet til el-drevne nattog lyder til at være en fornuftig ide.

Benta Victoria Gunnlögsson, Poul Erik Riis, kjeld jensen, Steffen Gliese, Randi Christiansen, Thomas Tanghus, Marianne Stockmarr og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Held og lykke! Hamburg er europas største flaskehals for al transport og man bliver konstant forsinket når man skal herigennem med bil eller tog.

olivier goulin

Nattog er på vej til en renæssance på grund af deres klimavenlighed.

Der er sandelig rigelig med andre gode grunde til at tage nattoget.
Det er den uden sammenligning mest komfortable måde at rejse på - måske lige pånær at sejle - nat eller dag. Det er et kollosalt tab, at så mange af de gamle nattogsruter er forsvundet.
De er blevet erstattet af flyruter i stedet - formentlig den mest ubehagelige og irriterende måde at rejse på.

Men man skal naturligvis have tid til det.

/O

Benta Victoria Gunnlögsson, Ete Forchhammer , Poul Erik Riis, kjeld jensen, Mikkel Kristensen, Steffen Gliese, Flemming Berger, Thorkil Søe, Kjeld Hansen, Randi Christiansen og Thomas Tanghus anbefalede denne kommentar
Christian De Thurah

Artiklens vision er meget tiltalende. EU har et direktiv for human transport af husdyr, men desværre ikke et for human transport af mennesker, hvis man skal dømme efter de oplevelser, man har med diverse lufthavne og fly. Man kan dog frygte, at visionen aldrig bliver realiseret - eller bliver en meget dyr fornøjelse.

Alf Bjørnar Luneborg

Nå kjenner jeg ikke så vel til antall togselskaper mellom Stockholm og Paris. Men har lest en artikkel om at det er blitt ganske mange private togselskap gjennom der staten før sto alene for driften. Resultatet er at rutene/togskiftene nedover er blitt usynkroniserte. Med natt tog før den tid tok det en natt til Paris. I dag kan man risikere å bruke tre dager dersom innholdet i artikkelen jeg leste for en del tid siden var korrekt?.

Ja, det var stinkende dyrt, Jørn. Især det tyske ICE tog. Skanderborg - Mannheim 1565 kr. Bumletog til Hamborg, saa ICE Mannheim - Paris med ICE 880 kr . Plus 210kr. pladsreservation. TGV Paris - Hendays (grænsen Frankrig/Spanien) 750kr. TGV faktisk rørende billig for 800 km. Jeg er nok for gammel til Interrail.. Aargang 62. God paaske.

Jeg syntes, det er en interessant debat, men jeg syntes også, at den stort set går udenom det vigtigste.

Sagen er, at der gives enorme tilskud til brændstof til fly, der også er massive klima-ødelæggere. Og selv der i visse fremsynede lande er lagt afgift på flybilleter for at begrænse brugen, så skal man til helt at begrænse unødvendige flyrejser for at nå klimamålene.

Derfor har højhastigheds-jernbanedrift været det hede emne i Europa i de senere år. For det kan i høj grad være et klimavenligt alternativ til fly. Og det forventes, at man kan nå f.eks. Bryssel fra de fleste landes hovedsteder på stort set samme tid, som med fly, når man medregner med check-in, samt at fly starter og lander langt udenfor byerne.

Disse tog er jo ingen uprøvet nyt, for jeg begyndte allerede for 35 år siden at køre mellem Nancy og Paris med 320 km/h. Og Europa uden for Danmark er ganske godt i gang med at etablere disse jernbaner til rigtigt høje hastigheder. Om disse tog skal køre nat eller dag eller hele døgnet, er ret underordnet.

Erik Karlsen, Benta Victoria Gunnlögsson, Torben K L Jensen, kjeld jensen og Thorkil Søe anbefalede denne kommentar

Nej Tomas, du er sørme ikke for gammel til interrail, det er for alle. Men det er billigere, hvis man er gammel eller ung. Jeg plejer at bruge DB til at planlægge og søge med. Det virker som om DSB har givet op overfor internationale rejser.

Benta Victoria Gunnlögsson, Ete Forchhammer , Bjarne Bisgaard Jensen, Steffen Gliese, Flemming Berger og ingemaje lange anbefalede denne kommentar
Benjamin Bach

Deutsche Bahn fjernede så vidt jeg ved nattogene for at skabe bedre vilkår for at kunne køre med ICE, højhastighedstoge i dagtimerne? Dette var naturligvis ikke til passagerernes fordel, da mange foretrak at sove undervejs og betale langt mindre for billetten. Derfor var det under store protester, bl.a. parolen "Kauptt Rechneng gilt nicht" (undskyld, hvis forkert tysk). Altså man fjernede simpelthen nattogene på et falsk grundlag.

I artiklen gengives nogle forslag som er meget, meget troværdige... det var nemlig sådan, det plejede at være!

Nattogene giver perfekt mening, fordi man kan køre med gamle togsæt kombineret på tværs af europæiske togselskaber. Banerne betjenes, mens de ellers er tomme. Det er økonomisk set en gevinst.

Efter lukningen af nattogene, lukkede DSB også DSB Udland. Det er en skandale, at man i 2018 med grøn omstilling og det hele, har lukket for ambitionerne for at fragte folk med tog til udlandet. Det er overladt til DB, der har valgt at fokusere på nye dyre ICE-tog i stedet for at understøtte det oplagte.

Jeg vil anbefale de gode forfatteres glimrende hjemmeside fuld af information om de seneste års kamp:

https://www.nachtzug-bleibt.eu/english/
https://back-on-track.eu/

Back on track!

Ete Forchhammer , kjeld jensen, Flemming Berger og ingemaje lange anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Når man bor blot to timer fra København, nær grænsen, giver tog altid mening sydpå - fordi der er fire timers rejsetid oveni, hvis man vil flyve fra Kastrup.
Det er dog en dårlig idé at køre togene den længere vej over Fyn og Sønderjylland, selvom det lyder smart! Det er stadig reelt hurtigere at tage over Rødby-Puttgarden, selvom det indebærer 45 minutters færge.
Men prisen skal ned: det er alt for dyrt i Nordeuropa, hvor man med for stor kærlighed har accepteret, at 'det skal koste, hvad det koster', hvor man mere politisk sydpå favoriserer den offentlige jernbane med massive, fornuftige tilskud. Det er således ekstremt billigt, stadigvæk, at kære med tog i Italien, selv højhastighedstog, svarende til Tomas Hochs TGV-erfaring.
Jørn Vilvig har jo helt ret i, at det er indlysende billigere til så lang en tur at købe interrail, som man jo på samme vis kan benytte som de her købte billetter - og med et rigtigt interrailpas til 14 dage eller en måned kan det også svare sig i forhold til hjemtur.
Jeg fandt dette søgeværktøj til internationale tog - og tog som et forsøg turen Puttgarden-Bayonne. https://www.trainline.dk/search/puttgarden/bayonne

Benta Victoria Gunnlögsson og Ete Forchhammer anbefalede denne kommentar
Jørgen Wind-Willassen

Lige en mere til energiforbruget for tog.
Nattog og tog generelt kører på strøm, selvfølgelig -bortset fra i Danmark og få andre steder.
Desværre er elforsyningen IKKE CO-2 fri og bliver det heller ikke i den nærmeste fremtid, med Danmark som en mulig undtagelse.
Kun Frankrig kan bryste sig over at deres kernekraftværker (suppleret med lidt vandkraft) kan levere næsten 100% CO-2 fri strøm, i centraleuropa.
Så nattoge i Europa, samt alle andre toge i centraleuropa bliver hovedsageligt drevet af fossile brændstoffer i en rum tid fremover.
Det samme gælder for elbiler.
Men forhåbentlig ser det anderledes ud om 20-30 år, så tager vi den derfra.

Kenneth Nielsen

Hahhahahah, uholdbart at flyve? Hvis man rent faktisk indregner CO2 udledningen i anlægning og vedligehold af togbanerne er det en anden historie. Just saying.

Børge Rahbech Jensen

@Tomas Hoch: "Især det tyske ICE tog. Skanderborg - Mannheim 1565 kr. Bumletog til Hamborg, saa ICE Mannheim - Paris med ICE 880 kr . Plus 210kr. pladsreservation. "

Blev billetten købt kort tid før afrejse?
I sidste uge betalte jeg kr. 1.284 for en returbillet Randers - Køln med afrejse d. 22/5 og hjemrejse d. 24/5 på 1. klasse med pladsreservation Hamburg - Køln og Køln - Aarhus. Det var dog med IC begge veje.

I 2016 betalte jeg kr. 2.207 den ene vej og kr. 1.782 den anden vej for Randers - London på 1. klasse el. Standard Premium. Dertil kom dog en overnatning på 4* hotel hver vej. Jeg husker ikke, om tyske ICE-tog blev brugt. Nu er prisen ofte ens for IC og ICE.

Benjamin Bach

@Steffen Gliese
Når man tager nattoget, er det for at sove. I toget. Man får simpelthen en seng, tæppe, gerne også morgenmad på sengen. Rejsetiden er ikke vigtig. Derfor kører nattogene fra København over Storebælt. Du kan stadig nå at være i Basel kl 10 næste morgen.

Benjamin Bach

@Kenneth Nielsen
Argumentet er ikke dårligt, har hørt det før; men så skal man inddrage togsættenes og jernbanernes levetid, samt at toge kan køre på vedvarende energi. Jeg gad godt se nogle beregninger, så det ville være fedt, hvis du kunne finde noget materiale på det. Jeg har hørt påstået, at nye flys kulfiber opbygning og øgede brændstofvenlighed kan gøre dem konkurrencedygtige med tog på endeligt miljø-aftryk.. men har aldrig set en reel kilde på det.

En anden ting, der er ved toge er, at de alt andet end lige vil være en kombination af kort- og langdistance behov. Dvs. at det uundgåelige behov for kortdistance tog (som klart mere miljøvenligt alternativ til biler), skaber både skinner, kabler og togsæt til længere rejser på samme skinne-netværk. For nattogenes vedkommende, handler det om at udnytte ellers tomme jernbaner med ledige togsæt.

Erik Karlsen

Lidt sent med denne kommentar, men jeg har først læst artiklen for lidt siden:

Österreichischer Bundesbahn kører med nattog i store dele af Europa. Se her:
https://www.nightjet.com/

Kenneth,
apropos din kommentar om anlæggelse og vedligeholdelse af jernbaner, har du så tænkt på, at det slet ikke er gratis - heller ikke energimæssigt - at anlægge, udbygge og vedligeholde lufthavne plus den nødvendige infrastruktur (f.eks. tilkørselsveje) i forbindelse hermed? ;-)