Kronik

NEKROLOG: Miljøministeriet er afgået ved døden. Dødsårsag: Kvælning

Den seneste amputering af Miljøstyrelsen er kulminationen på mange års systematisk svækkelse af miljøministeriets faglighed. Den vogter af natur og miljø, som var den oprindelige tanke bag ministeriets oprettelse i 1971, findes ikke mere. Det må miljøbevægelsen tage bestik af
Det såkaldte ’systemskifte’ i 2001 var begyndelsen på enden for det ambitiøse og visionære miljøministerium, som var blevet opbygget under skiftende ministre fra Schlüters borgerlige regeringsperiode og frem. Det skriver John Holten-Andersen, der er tidligere bl.a. forskningschef i Danmarks Miljøundersøgelser og Sekretariatschef i Naturrådet.

Det såkaldte ’systemskifte’ i 2001 var begyndelsen på enden for det ambitiøse og visionære miljøministerium, som var blevet opbygget under skiftende ministre fra Schlüters borgerlige regeringsperiode og frem. Det skriver John Holten-Andersen, der er tidligere bl.a. forskningschef i Danmarks Miljøundersøgelser og Sekretariatschef i Naturrådet.

Thorkild Amdi

12. marts 2018

Som purung ingeniørstuderende deltog jeg en sensommerweekend i 1971 i et seminar arrangeret af den forholdsvis nystartede miljøorganisation NOAH. Jeg husker ikke ret meget fra selve seminaret, men jeg husker, at vi i en frokostpause hørte radioavis. Her blev det bekendtgjort, at den socialdemokratiske regering havde besluttet at oprette Ministeriet for Forureningsbekæmpelse.

Resten af den dag blev brugt til at diskutere perspektiverne i den beslutning. På den ene side blev beslutningen set som en klar sejr for NOAH og den øvrige miljøbevægelse. På den anden side var vi også opmærksomme på, at miljøindsatsen nu risikerede at blive pakket ind i et tungt bureaukrati.

Men hovedreaktionen var positiv: Det nye ministerium skulle bydes velkommen, og miljøbevægelsen skulle engagere sig kritisk og konstruktivt.

Der er nu gået mere end 45 år, hvoraf jeg nåede at være ansat i forskellige dele af ministeriet i cirka 15 år. Det var en periode med høj faglighed, stort engagement og mange visioner. Derfor smerter det mig i dag at se, hvordan denne tidligere markante statsinstitution over en længere årrække er blevet systematisk svækket.

Den seneste amputering af Miljøstyrelsen og koncentration af magten hos ministeren er blot seneste skud på stammen. Hvad det tog en generation at bygge op, ligger i dag i ruiner.

Et barn vokser op

Op igennem 1970’erne og især 1980’erne blev det nye ministerium udviklet administrativt og tankemæssigt. Ret hurtigt blev det omdøbt til Miljøministeriet, som foruden forureningsbekæmpelse også kom til at omfatte naturbeskyttelse samt den fysiske planlægning.

Ministeriet blev bemandet med en skare af unge ildsjæle, der var med til at formulere en ny økologisk tænkning som overordnet faglig ramme for miljøforvaltningen. Den kom til at præge en række nye lovgivningskomplekser inden for miljøbeskyttelse, naturbeskyttelse, kemikalieregulering og fysisk planlægning.

Nedsat offentlighed bliver formelt en følge af, at Miljøstyrelsens vigtigste opgaver flyttes til ministeren. Her er han på besøg i Odense.
Læs også

Ministeriets administrative særkende var fra begyndelsen et lille departement suppleret af stærke styrelser. Her var det især folk med indsigt i den faglige substans, der bemandede kontorerne. Disse blev flankeret af ’generalister’, der skulle bistå med at omsætte den faglige indsigt til politik.

Et udslag af denne vægt på faglighed var oprettelsen af en række laboratorier inden for for eksempel luftforurening, jordforurening, kemikalier, ferskvandsbiologi og havmiljø. Disse blev senere samlet i Danmarks Miljøundersøgelser, der som en selvstændig forskningsenhed blev set som ministeriets faglige garant.

Opbygningen og udviklingen af den centrale statslige miljøadministration blev i øvrigt fulgt op af en tilsvarende faglig oprustning i kommuner og amter.

Under skiftende regeringer voksede miljøadministrationen op igennem 1970’erne og især 1980’erne ret markant på såvel centralt som decentralt niveau. Det ved jeg, fordi jeg selv blev en del af systemet fra 1987 og frem til 2001, hvor jeg senest fungerede som sekretariatschef i Naturrådet.

Her blev jeg som mange andre fyret på gråt papir, da Anders Fogh Rasmussen (V) lancerede sit opgør med det, han kaldte for ’Aukens imperium’.

Et visionært ministerium

Men det var ret beset i Poul Schlüters borgerlige regeringsperiode fra begyndelsen af 1980’erne og ti år frem, at ’imperiebyggeriet’ fandt sted. Det skete i øvrigt under engagerede og kompetente ministre som Christian Christensen fra Kristeligt Folkeparti, Lone Dybkjær fra De Radikale og Per Stig Møller fra De Konservative.

I det hele taget var Miljøministeriet under skiftende ministre i perioden frem til og med Svend Auken præget af visionær tænkning. Vi, der arbejdede i systemet i denne periode, så os ikke som nidkære forvaltere af love og paragrafer, men snarere som pionerer i en helt nødvendig grøn omstilling af samfundet.

I den ånd engagerede vi os på kryds og tværs med folk fra de grønne organisationer, med forskere på landets universiteter, med amtslige og kommunale forvaltere og med fremsynede virksomheder.

Ida Auken (R), der selv var miljøminister fra 2011 til 2014, begræder rundbarberingen af Miljøstyrelsen. »Omorganiseringen er et klart signal til alle medarbejdere om, at Esben Lunde Larsen vil sætte politiske interesser over faglige hensyn. Det kan ikke tolkes anderledes,« siger hun.
Læs også

Der blev for eksempel lavet et stort anlagt udviklingsprogram for renere teknologi, hvor virksomheder kunne få økonomisk støtte og faglig rådgivning til at omlægge produktionen i en mere miljøvenlig retning.

Der blev iværksat ambitiøse miljøstrategiske forskningsprogrammer, og med oprettelsen af den Grønne Fond i 1990’erne fik de grønne organisationer mulighed for at få støtte til nyskabende projekter på græsrodsplan. Blot for at nævne nogle enkelte af den myriade af fremsynede initiativer, der voksede ud af ministeriet i denne periode.

Systemskiftet

Alt det var slut med det såkaldte ’systemskifte’ i 2001. Talmanipulatoren Bjørn Lomborg fik sit såkaldte Institut for Miljøvurdering, hvis opgave var at så tvivl ved hele det miljøfaglige grundlag for den hidtidige indsats til fordel for snævre økonomiske cost-benefit-betragtninger.

Bjørn Lomborg forduftede snart igen, og hans institut gik hurtigt i opløsning, men en ny retning var sat. Miljøpolitik skulle nu ikke længere anskues som et værn af natur og miljø mod snævre økonomiske interesser – nej, det skulle tværtimod ses som løftestang for en postuleret ’grøn’ økonomisk vækst.

Hele den natur- og miljøfaglige indsigt, som hidtil havde udgjort nerven i ministeriets forvaltning, blev herefter systematisk nedbrudt til fordel for en økonomisk logik, der blev udtænkt i finansministeriet.

Danmarks Miljøundersøgelser blev lagt under Aarhus Universitet, hvor det med tiden ophørte som en samlet enhed. Natur- og miljøovervågningen blev voldsomt beskåret, ligesom gentagne omstruktureringer af styrelserne svækkede fagligheden.

Den seneste opsplitning af Miljøstyrelsen i en politisk og faglig del og udflytning af den sidste til Odense er som tidligere beskrevet blot sidste skud på stammen i denne proces. Konsekvenserne af denne udvikling har vi blandt andet set med de senere års gentagne eksempler på misvisende tal og fagligt utroværdige konklusioner. Og tro mig: Den slags vil vælte ud af skabet i de kommende år.

Det afgørende kvælningstag kom dog umiddelbart efter sidste valg, hvor Lars Løkke Rasmussen (V) indlemmede Miljøministeriet i Fødevareministeriet. Hermed fordampede de sidste rester af identitet som naturens- og miljøets vogter op i den blå luft – som varm luft.

Miljøbevægelsen ved en korsvej

Efter knap 50 års virke må vi i dag konstatere, at Miljøministeriet er afgået ved døden – i hvert fald hvad hjerneaktivitet angår. Og dødsårsagen er mange års reduceret ilttilførsel bevidst doceret af et politisk flertal med dollartegn i øjnene.

Et flertal, der samtidig stadig mere skingert taler om forsvaret for danske værdier uden at have den mindste forståelse for vores mest grundlæggende værdi: et sundt miljø, et frodigt landskab og en mangfoldig natur.

Denne smertelige kendsgerning må miljøbevægelsen tage bestik af. Det giver ikke længere mening at indgå i den kritisk-konstruktive dialog med ministeriet, som vi har gjort siden 1971. I stedet må vi indtage positionen som kritisk opposition – som vi gjorde det før 1971.

Især må vi følge nøje med i de forsøg på politisk spin og talfordrejning, som der vil komme meget mere af fremover. Og så må vi give højere prioritet til det lokale arbejde, for her er der fortsat massevis af muligheder for konstruktive initiativer – ofte i et samarbejde med kommuner, der mange steder fortsat er åbne for grøn nytænkning.

På den lidt længere bane må vi arbejde for at genskabe et visionært statsligt engagement på det grønne område. Vi skal ikke forsøge at genoplive Miljøministeriet, som vi har kendt det.

Vi skal snarere arbejde for at skabe et kraftcenter, der har visioner, faglig indsigt og politiske muskler til for alvor at sætte gang i den grønne omstilling af alle sider af samfundslivet. Det er der mere end nogensinde brug for, og det skylder vi mere end noget andet vore efterkommere.

John Holten-Andersen er lektor emeritus ved Aalborg Universitet og medlem af NOAH’s bestyrelse. Tidligere blandt andet forskningschef i Danmarks Miljøundersøgelser og Sekretariatschef i Naturrådet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig – første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Peter Jessen
  • John Damm Sørensen
  • Bjarne Hejlskov Nielsen
  • Kurt Svennevig Christensen
  • Anne Schøtt
  • Mikael Velschow-Rasmussen
  • Claus Høeg
  • Niels Bent Johansen
  • Esben Lykke
  • Jes Thomsen
  • Pernille Hansen
  • Erik Boye
  • John Victor Lorck
  • Annemette Due
  • Michael Svennevig
  • Olav Bo Hessellund
  • Roselille Pedersen
  • Anne-Marie Krogsbøll
  • Jens Christensen
  • Bjarne Andersen
  • Morten Lind
  • Søren Veje
  • Christian Mondrup
  • Erik Karlsen
  • Niels Møller Jensen
  • Anette Bjørnstrup
  • Birthe Kruse
  • Peter Tagesen
  • Jakob Trägårdh
  • Flemming Berger
  • I. Pinnerup
  • Henrik Leffers
  • Marie Jensen
  • Jens Wolff
  • Bernd Åke Henriksen
  • Arne Lund
  • Espen Bøgh
  • Anne Eriksen
  • Torben K L Jensen
  • Palle Yndal-Olsen
  • Hanne Ribens
  • Olaf Tehrani
  • Randi Christiansen
  • Simon Lund Petersen
  • Palle Bendsen
  • Jes Enevoldsen
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Kristen Carsten Munk
  • Dorte Sørensen
  • Ole Falstoft
  • Niels Nielsen
  • Erik Nissen
  • Hans Larsen
  • Sebastian Sylvester Rosenberg
  • Lillian Larsen
  • Christian Skoubye
  • Steen Bahnsen
  • Dina Hald
  • Hanne Pedersen
  • Maja Louise Hvidt Larsen
  • Christian Estrup
  • Eva Schwanenflügel
  • Claus Høyer
  • Katrine Damm
  • Niels Johan Juhl-Nielsen
Peter Jessen, John Damm Sørensen, Bjarne Hejlskov Nielsen, Kurt Svennevig Christensen, Anne Schøtt, Mikael Velschow-Rasmussen, Claus Høeg, Niels Bent Johansen, Esben Lykke, Jes Thomsen, Pernille Hansen, Erik Boye, John Victor Lorck, Annemette Due, Michael Svennevig, Olav Bo Hessellund, Roselille Pedersen, Anne-Marie Krogsbøll, Jens Christensen, Bjarne Andersen, Morten Lind, Søren Veje, Christian Mondrup, Erik Karlsen, Niels Møller Jensen, Anette Bjørnstrup, Birthe Kruse, Peter Tagesen, Jakob Trägårdh, Flemming Berger, I. Pinnerup , Henrik Leffers, Marie Jensen, Jens Wolff, Bernd Åke Henriksen, Arne Lund, Espen Bøgh, Anne Eriksen, Torben K L Jensen, Palle Yndal-Olsen, Hanne Ribens, Olaf Tehrani, Randi Christiansen, Simon Lund Petersen, Palle Bendsen, Jes Enevoldsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Kristen Carsten Munk, Dorte Sørensen, Ole Falstoft, Niels Nielsen, Erik Nissen, Hans Larsen, Sebastian Sylvester Rosenberg, Lillian Larsen, Christian Skoubye, Steen Bahnsen, Dina Hald, Hanne Pedersen, Maja Louise Hvidt Larsen, Christian Estrup, Eva Schwanenflügel, Claus Høyer, Katrine Damm og Niels Johan Juhl-Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

"Efter knap 50 års virke må vi i dag konstatere, at Miljøministeriet er afgået ved døden – i hvert fald hvad hjerneaktivitet angår. Og dødsårsagen er mange års reduceret ilttilførsel bevidst doceret af et politisk flertal med dollartegn i øjnene.

Et flertal, der samtidig stadig mere skingert taler om forsvaret for danske værdier uden at have den mindste forståelse for vores mest grundlæggende værdi: et sundt miljø, et frodigt landskab og en mangfoldig natur."
John Holten-Andersen

Hvor er det rigtigt set.
Det er dybt forstemmende hvad der er hændt vort land på grund af magtbegær og grådighed.
Snart kvæles vi alle i Minimalstatens spind.

Lars Erik Sørensen, anne-marie sindrup rix, Ete Forchhammer , Jørgen Dahlgaard, Anne Lintrup, Henrik Johansen, Anne Schøtt, Rune Rasmussen, Claus Høeg, Karsten Aaen, jens christian jacobsen, Pernille Hansen, peter juhl petersen, Hans Houmøller, Erik Boye, Curt Sørensen, lone hansen, Michael Waterstradt, Toke Andersen, Tommy Andreasen, John Victor Lorck, Allan Scharff, Christina Balslev, Roselille Pedersen, Anne-Marie Krogsbøll, jørgen djørup, Jens Christensen, Bjarne Andersen, Kim Folke Knudsen, Werner Gass, Benny Larsen, Bruger 267827, Steen K Petersen, Rikke Nielsen, Jan Nielsen, Jakob Trägårdh, Torben Skov, Henrik Leffers, Jesper Sano Højdal, Holger Madsen, Marie Jensen, Bernd Åke Henriksen, Arne Lund, Michael Eriksen, Mogens Holme, Anne Eriksen, Frode Sørensen, Torben K L Jensen, John Poulsen, Hanne Ribens, Lilli Wendt, Anders Reinholdt, Karsten Lundsby, Palle Bendsen, Jes Enevoldsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Niels Bent Johansen, Dorte Sørensen, Tue Romanow, Kristen Carsten Munk, Erik Nissen, Hans Larsen, Christel Ebsen, Lillian Larsen, Christian Skoubye, Egon Stich, Marlene Bogs, Marianne Stockmarr, Runa Sand, Benta Victoria Gunnlögsson, Jan Weber Fritsbøger og Søren Fosberg anbefalede denne kommentar
Frode Sørensen

Og det samme sker på arbejdsmiljøområdet:

Det dårlige danske arbejdsmiljø

Pens. arbejdsmiljøforsker, civilingeniør Frode Sørensen

Forskning i substitution af farlige kemiske stoffer i arbejdsmiljøet med mindre farlige muligheder var i perioder fra 1976 til 1993 politisk muligt at gennemføre på Medicinsk-Kemisk Institut, KU og Institut for Kemiteknik, DTU (arbejdskemi.dk).
Artiklen herom på Wikipedia: Substitution of dangerous chemicals har det amerikanske arbejdsmiljøinstitut, NIOSH, redigeret i 2017, men kun tilføjet flere links, f.eks. til Green chemistry, hvorfra der så er link tilbage. NIOSH har også vedhæftet deres relaterede artikel: Hazard substitution, hvor det under chemicals fremhæver vores artikel som “main article “ med link tilbage, dvs en promovering af denne forskning.

Tidligere har der været international interesse:
Sverige benyttede en af vore videnskabelige artikler om metalaffedtning, da det ved dets indtræden i EU fik mulighed for at præsentere deres store indsats på området ved at redigere et officielt EU arbejdsmiljøtidskrift.
I Kina er oversigtsartiklen over vores samlede forskning oversat og trykt i et tidsskrift.
Universitet i Valencia udgav en bog på spansk om substitution baseret på vores forskning.

I Danmark blev vores rapporter om substitution inden for den grafiske branche og jern- og metalindustrien brugt af den nu nedlagte Bedriftssundhedstjeneste. Men ellers har det kun været en begrænset interesse. Selv kræftfremkaldende stoffer, som er forbudt i nabolande, er det umuligt også at få forbudt i Danmark, hvor arbejdsgiverorganisationerne reelt har kontrollen over arbejdsmiljøet, de regeringsbærende partier samt medier.

Det dårlige arbejdsmiljø gav anledning til, at der i 2016 blev anmeldt 42043 arbejdsulykker til Arbejdstilsynet og 21613 erhvervssygdomme i 2015, hvilket giver sundhedssystemet rigeligt med arbejde og samfundsudgifter på omkring 100 mia. kr. årligt.
Ifølge ILO dør der godt 2 tusinde årligt af dårligt arbejdsmiljø i Danmark. Kræftens Bekæmpelse har “1600 tilfælde årligt af arbejdsbetinget kræft, hvor ikke alle dør heraf”. Der dør mindre end 50 årligt ved arbejdsulykker. Det er de snigende former for død/mord på 2000 årligt, hvis årsager behandles i det følgende, hovedsaglig udfra det kemiske arbejdsmiljø.

En seriøs behandling af sundhedsfarlige kemiske stoffer er gennem substitution og forbud at fjerne disse og samtidig angive de mindre farlige muligheder, som kun må anvendes, så ikke andre farlige muligheder tages i anvendelse. Danmark og EU ligger langt fra denne målsætning. Substitution kan også være med til at eliminere farlige stoffer fra det øvrige miljø.

Danmark er et foregangsland i at afværge forbedringer i arbejdsmiljøet. Det er et eksempel på, hvad de danske, kristne, demokratiske værdier reelt betyder, og kapitalismens ligegyldighed over for arbejdende menneskers liv og helbred.

Det begyndte for mig med arbejder/akademikerrapporterne i 70-erne, som udstillede det dårlige danske arbejdsmiljø. Selv var jeg med i undersøgelsen på Berlingske Tidende. Medierne var dengang meget positive til at omtale rapporterne, så daværende arbejdsminister Svend Auken måtte gøre noget og gik i forhandlinger med arbejdsgiverorganisationerne. Det blev et lovforslag om arbejdsmiljø med mange flotte formuleringer, men uden reelt indhold. Jeg var med i en gruppe i VS, som indstillede at stemme imod. Hele venstrefløjen stemte imod.
Der kom lidt flere penge f. eks. kom forskningsudgifter op på en tiendedel af, hvad de var pr. indbygger i Sverige, og efter svensk forbillede blev der oprettet en Bedriftssundhedstjeneste (BST).

På Medicinsk-Kemisk Institut etablerede vi en gruppe til undersøgelse af det kemiske arbejdsmiljø i den grafiske branche med et forprojekt, et databladsprojekt og et procesteknisk projekt på Institut for Kemiteknik. Herved blev der udarbejdet datablade med en kvalitet til substitution og udviklet en procesteknisk metode til at finde teknisk anvendelige og mindre farlige muligheder.
Databladene gav en detaljeret redegørelse om den foreliggende viden om kemiske stoffers langtidsvirkninger som kræft, ændring af arveanlæg, hjerneskader, allergi, og hormonforstyrrende effekt, som det er vanskeligt at beskytte sig imod med de traditionelle sikkerhedsforanstaltninger. Detaljeringen er nødvendig for at undgå forkerte konklusioner, som også kan bringe substitution i vanry.

Hovedproblemet med substitution er at få den gennemført i sin fulde udstrækning i virksomhederne inden for en overskuelig fremtid, hvorfor et forbud er nødvendigt. Således kom forbudet mod asbest alt for sent, og ansvarlig herfor var formelt Arbejdstilsynets daværende overlæge og direktøren for Eternitfabrikken. Asbest blev også spredt ud i bygninger, hvor der ved renovering er en udsættelse, så der stadig dør ca.130 årligt i Danmark af den lungehindekræft, som asbest forårsager. Det er også et eksempel på, at de traditionelle sikkerhedsforanstaltninger i praksis er utilstrækkelige. Senest har arbejdsgiverne afvist en asbest-handlingsplan.
Asbests virkning er meget specifikt, som ikke gælder for andre kræftfremkaldende stoffer, hvor man vanskeligere kan kende omfanget, så her må man anvende forsigtighedsprincippet for et forbud, hvis man reelt vil gå ind for et sikkert og sundt arbejdsmiljø.

Henimod afslutningen af projektet blev der på DTU afholdt kritikmøder om de enkelte processer, hvor grafiske arbejdere og arbejdsgivere blev inviteret. Arbejdsgiverne udeblev, mens lærere fra Den grafiske Højskole deltog og derefter inddrog det i deres undervisning. Desuden holdt vi foredrag, skrev populære artikler og deltog i studiekredse i fagforeninger med udarbejdelse af pjecer.

På tilsvarende måde blev der på DTU gennemført projekter inden for jern- og metalindustrien, men med stigende politiske vanskeligheder. Således gik der 2 år mellem et forprojekt og et hovedprojekt. Problemerne var, at der kom brugbare resultater ud af vore projekter, og at arbejdsgiverne ikke havde den fulde kontrol. Således blev vores hovedprojekt om substitution af organiske opløsningsmidler forhindret.

Der var modsatte kræfter igang. Farvelakbranchen fik bevilget penge til et projekt for datablade, hvis udformning også skulle anvendes i andre brancher. Baggrunden kan være, at vi i den grafiske rapport havde et bilag om trykfarver, som ophidsede trykfarvefabrikanterne så meget, at de sendte en bandbulle til forskningsrådet.

LO satte mig ind i følgegruppen. Arbejdstilsynet blev repræsenteret af en fra det daværende Arbejdsmiljøinstitut, nu det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, som ikke har nogen procesteknisk viden og derfor ikke kan komme med tekniske løsninger. Han kaldte sig selv akut toxikolog, og her var han meget kvalificeret, men interesserede sig kun lidt for langtidsvirkninger, og slet ikke for, at databladene også skulle kunne bruges til noget.

Heroverfor krævede jeg, at de kemiske langtidsvirkninger skulle behandles grundigt, og at databladene fik en kvalitet, så de kunne bruges til substitution, således at branchen kunne vælge de mindst farlige råvarer, og brugerne de mindst farlige produkter. Det blev afvist af Arbejdstilsynets repræsentant med stor tilfredshed fra arbejdsgiverside. I en DR tv dokumentar: “ Vi alene vide”, som bl. a omhandlede dette forløb, bekræftede en kontorchef fra direktoratet Arbejdstilsynets holdning.

På samme tidspunkt godkendte Arbejdstilsynet projekter sammen med Miljøstyrelsen, hvor der ikke indgik substitution og renere teknologi, f. eks. for de kræftfremkaldende stoffer nikkel og chromat i et galvanisk projekt, hvor vi ellers havde lavet forarbejdet til dette. Medarbejdere i Arbejdstilsynet vidste godt i disse tilfælde, at det var noget bras, de skulle sige god for, og kaldte sig selv for gidsler.
Forsigtighedsprincippet og kravet om substitution blev ikke taget alvorligt. På den baggrund mener jeg, at arbejdsgiverorganisationerne/Arbejdstilsynet er grundlæggende garanter for det dårlige kemiske arbejdsmiljø, som vindmøllevirksomhedernes omgang med kemiske stoffer som epoxy er et udtryk for. Det kan her kun løses seriøst gennem substitution.

Et godt eksempel herpå er fra Danfoss, hvor man ved metalaffedtning gennemførte en substitution fra trichlorethylen til vandbaseret affedtning. Vi havde haft et projekt herom, og jeg forsøgte forgæves at overbevise Danfoss om fordelene herved. Men i 1986 indførte Vesttyskland et forbud mod trichlorethylen, og da Danfoss dengang var orienteret mod syd, realiserede de hurtigt denne substitution, som var billigere og gav renere emner, mindre forbrug af vand og energi, samt et bedre arbejdsmiljø og ydre miljø.
Men de socialdemokratiske ministre Jytte Andersen og Mette Frederiksen ville i svar til Folketinget ikke indføre et forbud som det tyske.

En beskrivelse af behandlingen i Danmark af en anden arbejdsproces kunne være sandblæsning med krystallinsk kvartssand, som kan give silikose og kræft. Derfor blev det forbudt i England i 1948 og i Tyskland og Sverige i 1970-erne. I 1980-erne havde vi det inde i et projekt og undrede os over, at noget tilsvarende ikke var sket i Danmark, idet der fandtes teknisk gode og mindre farlige muligheder. Det syntes Arbejdstilsynet også, som derefter forsøgte at komme igennem med forbud, men den konservative regering satte en jysk kvartssandsvirksomheds økonomiske interesser højere end arbejdernes liv og helbred.
Jytte Andersen og Mette Frederiksen ville i svar til Folketinget heller ikke indføre et forbud. Den nuværende beskæftigelsesminister, Troels Lund Poulsen, Venstre, har i et mailsvar til mig afvist et forbud. Men både Mette Frederiksen og Troels Lund Poulsen indleder deres svar med at bedyre, at de går ind for et sikkert og sundt arbejdsmiljø.
Dette er endnu et eksempel på Danmark som foregangsland i at afværge arbejdsmiljøforbedringer.

Omkring 1990 blev vi i Danmark som beskrevet i indledningen førende på substitutionsområdet. I Danmark trækkes produktionsteknologi ind fra mange lande, så det ville her have været muligt at etablere et centrum for undersøgelse af den kemiske belastning af arbejdsmiljøet ved arbejdsprocesser og foreslå og udvikle mindre farlige muligheder.

Men fra 1993 var det ikke mere muligt at få danske midler til denne forskning. Vi søgte penge til et projekt i EU, men fik aldrig noget svar. Senere blev også Institut for Arbejdsmiljø, DTU nedlagt. Dermed blev det også umuliggjort at etablere en sikkerhedsingeniøruddannelse, som den i Sverige med et 2-årigt forløb oven på en ingeniøruddannelse svarende til lægernes arbejdsmedicinuddannelse.

I 1995 svarede arbejdsminister Jytte Andersen Folketinget, at hun ikke ville forbyde 10 farlige stoffer, som vi i vores projekter havde fundet mindre farlige muligheder for (arbejdskemi.dk).

Med det nye århundrede begyndte minimeringen af forebyggelsen i arbejdsmiljøet. Under Fogh-regeringen nedlagde blå blok, Socialdemokratiet og de Radikale Bedriftssundhedstjenesten, som arbejdsgiverorganisationerne var imod, også fordi der var et lille element af demokrati i den. Det er foreløbig det største slag mod forebyggelsen med fyringen af 700 ansatte, som anvendte vores rapporter i deres arbejde. Herved sparede arbejdsgiverne også 400 mio. kr.
Det bør også bemærkes, at det er de samme partier, der går ind for dansk krigsførelse, og som åbenbart heller ikke har problemer med at ofre et par tusinde danske arbejderes liv årligt.

Den massive politiske opbakning viser, at der reelt var et stort flertal blandt vælgere og politikere for et dårligere arbejdsmiljø. Men jeg tror, det bliver svært at finde ret mange om nogen, som ikke siger, at de går ind for et sikkert og sundt arbejdsmiljø. De er ikke blevet konfronteret med f. eks. gennem medierne, hvad de reelt står for, og dette forhold er grundlæggende med til at sikre Danmark et fortsat dårligt arbejdsmiljø.

Terrorismens ofre i Danmark er kun få, men det er mere spektakulært, end når mange dør snigende af arbejdsbetinget kræft eller hjerte-kar sygdomme. Medierne svælger i terrorismen, men har næsten ingen omtale af konsekvenserne af det dårlige arbejdsmiljø, som de danske magthavere er ansvarlig for. Medierne bør roses for deres engagement i 1970-erne og kan dadles endnu mere for deres manglende interesse for arbejdsmiljøet i dette århundrede, og dermed passiv medvirken i minimeringen af forebyggelsen og dens følger.
Men tænk mediernes reaktion, hvis det omvendte skete, at lønmodtagere var ansvarlig for blot en arbejdsgiver(repræsentant)s død!

Det næste slag mod forebyggelsen er den igangværende massakre mod Arbejdstilsynet med en kraftig reduktion i antallet af tilsynsførende. De tilsynsførende repræsenterer den positive side af Arbejdstilsynet, idet de i et vist omfang kan sikre, at det ikke er arbejdsgiveren, der har den fulde kontrol over arbejdsmiljøet. Smiley-ordningen er arbejdsgivernes forsøg på at komme væk fra Arbejdstilsynets kontrol.
Der er yderligere besparelser ifølge finansloven på Arbejdstilsynet i 2018 på 15 mio. kr og i 2019 på 13 mio. kr.

I arbejdsmiljøhandlingsplanen 2020 indgår ikke det kemiske arbejdsmiljø, men 3 andre områder, hvoraf de 2, nemlig det psykiske og muskel/skelet området, viser en ca. 20 procent forringelse, hvor målsætningen var en tilsvarende forbedring. Det kan jo ikke undre med de gennemførte forringelser.
Et ekspertudvalg skal komme med forslag, som ikke må koste noget for stat og virksomheder, som ellers giver samfundet den årlige udgift på omkring 100 mia. kr. Regeringen har endog en fond på 1,2 mia. kr til forebyggelse i arbejdsmiljøet, som den ikke vil anvende til formålet.
Et første skridt ville ellers have været en tilbagerulning af forringelserne.

Den eneste større forbedring i arbejdsmiljøet i Danmark har været omkring organiske opløsningsmidler og hjerneskader. Den blev hovedsaglig gennemført af græsrodsbevægelser som Aktionsgruppen Arbejdere/Akademikere og Samarbejdet Arbejdere og Akademikere uden om det officielle arbejdsmiljøsystem.

Udover forringelserne i forebyggelsen er der sket en intensivering af lønarbejdet med New Public Management. Mest kendt er det i form af de regeringsbærende partiers 2 procents årlige besparelser i det offentlige, som er ved at nå bristepunktet, f. eks. på hospitalerne, og som må være medansvarlig i det forringede psykiske arbejdsmiljø.

De blå partier, Socialdemokratiet og de Radikale er ved deres handlinger garanter for et dårligt arbejdsmiljø og er i fuld overensstemmelse med arbejdsgiverorganisationernes interesser. Men verbalt er de umådelig positive over for et sikkert og sundt arbejdsmiljø.
For Socialdemokratiet burde det være et problem, at det historisk opfatter sig som skaber af “velfærdsstaten”, men ikke har arbejdet reelt for at få et godt arbejdsmiljø. Til gengæld er det min erfaring, at socialdemokrater har en livsløgn om det modsatte.

Fagbevægelsen har ved LO altid anbefalet vore forskningsprojekter over for forskningsråd. Og vi har gjort som tidligere beskrevet, hvad der var muligt for at formidle resultaterne i Det grafiske Forbund, SID og fagforeninger i Metal. Forbundet Dansk Metal har med dets særlige forhold til Jernets Arbejdsgiverforening, nu DI, været meget negativ, f. eks. med dets medvirken til at afværge hovedprojektet om substitution af organiske opløsningsmidler.
Det, der mangler, er en kamp for realiseringen af forskningsresultater og et godt arbejdsmiljø. Det kommer åbenbart ikke af sig selv, og her har Socialdemokratiet jo været meget negativ.
Senest har LO og FTF taget arbejdsmiljøet op i trepartsforhandlingerne uden noget positivt resultat.

Den europæisk fagbevægelse har en liste på 50 kræftfremkaldende stoffer og skønner, at 100000 årligt dør af arbejdsbetinget kræft i EU.

De arbejdsskadede har det meget hårdt. Sagsbehandlingstiden for erstatning er nu oppe på 30 måneder. Endvidere kan de i deres sag blive udsat for utilstrækkelig dokumentation, dvs manglende forskning, så der kun er nogen, men ikke tilstrækkelig viden til, at der ydes erstatning. Derfor burde der være omvendt bevisførelse, så myndigheden skulle kunne bevise, at skaden ikke kan skyldes arbejdsmiljøet.

Arbejdsmiljøet var dårligt i 1970-erne, og med den fortløbende minimering af forebyggelsen er vi nået tilbage dertil - under mantraet “et sikkert og sundt arbejdsmiljø”. De mange positive ord betyder reelt intet. Kun handling eller manglende handling kan tages seriøst.

På arbejdsmiljøområdet dræber man ved intet at foretage sig eller kun noget marginalt/symbolsk.
Med den systematiske forringelse af arbejdsmiljøet kan man ikke fortsætte med at bruge ordet død, men man må gå over til mord, massemord.
Dårligt arbejdsmiljø er også en form for økonomisk kriminalitet, hvor arbejdsgiverne har en økonomisk fordel, som lønarbejdere betaler for med liv og helbred, og hvor der ikke er nogen straffemæssig opfølgning af f. eks. arbejdsbetinget kræft.

Menneskerettigheder for liv og helbred gælder reelt ikke i arbejdsmiljøet.

Jens Muff Hansen, Peter Jessen, anne-marie sindrup rix, Anne Lintrup, John Damm Sørensen, Nils Stahlschmidt, Henrik Johansen, Anne Schøtt, Hans Ditlev Nissen, Claus Høeg, Karsten Aaen, Mogens Holme, Kim Houmøller, Esben Lykke, Nils Sørensen, Pernille Hansen, peter juhl petersen, Hans Houmøller, Niki Dan Berthelsen, lone hansen, Michael Waterstradt, Toke Andersen, John Victor Lorck, Allan Scharff, Josephine Kaldan, Stig Nørhald, Christina Balslev, Anne-Marie Krogsbøll, Michael Finn Jørgensen, jørgen djørup, Niels Vest-Hansen, Bjarne Andersen, Kim Folke Knudsen, Torben Wandall, Lillian Larsen, Werner Gass, Benny Larsen, Erik Karlsen, Steen K Petersen, Anette Bjørnstrup, Rikke Nielsen, Jan Nielsen, Flemming Berger, Thomas Kristensen, Jørgen Kærbro Jensen, Marie Jensen, Bent Gregersen, Hans Larsen, Allan Filtenborg, Bernd Åke Henriksen, Trine Askløf, Espen Bøgh, Anne Eriksen, Torben K L Jensen, Martin Madsen, John Poulsen, Hanne Ribens, Palle Jensen, Olaf Tehrani, Vibeke Hansen, Randi Christiansen, Anders Reinholdt, Eva Schwanenflügel, Palle Bendsen, Lars Bo Jensen, Niels Bent Johansen, Kristen Carsten Munk, Dorte Sørensen, Leif Høybye, Kirsten Bech Hansen, Ebbe Wagner Smitt, Erik Nissen og Niels Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels Nielsen

Til Frode Sørensen, du tager sgu prisen for lange indlæg.

Til alle andre: Læs Frode Sørensens indlæg, det er meget, meget interessant, og helt klart den tid værd, det tager at læse. Han fremstiller problemet i al dets kompleksitet uden at miste overblikket. Og han ved, hvad han taler om!

Indlægget burde bringes som kronik!

anne-marie sindrup rix, Claus Høeg, Karsten Aaen, Kim Houmøller, Pernille Hansen, peter juhl petersen, Hans Houmøller, lone hansen, Toke Andersen, John Victor Lorck, Josephine Kaldan, Christina Balslev, Anne-Marie Krogsbøll, Bjarne Andersen, Kim Folke Knudsen, Werner Gass, Niels Møller Jensen, Steen K Petersen, Flemming Berger, Torben Skov, Thomas Kristensen, Jørgen Kærbro Jensen, Hans Larsen, Lillian Larsen, Espen Bøgh, Anne Eriksen, Torben K L Jensen, Hanne Ribens, Vibeke Hansen, Randi Christiansen, Anders Reinholdt, Eva Schwanenflügel, Palle Bendsen, Niels Bent Johansen og Kirsten Bech Hansen anbefalede denne kommentar
Peter Sterling

Man kan tale om at den samlede Erhvervsliv-Politiker-magt også kaldet Christiansborg A/S, sammen har nedlagt eller forkrøblet en hel række sociale institutioner heriblandt Arbejdstilsynet, Miljøstyrelsen og Skat.

Det er bl.a. erhvervslivet som har interesse i ikke at blive reguleret, og overklassen som har flyttet skattebyrden over på middelklassen. Desuden er virksomhedernes politiske magt vokset eksponentielt med salg af statens institutioner som TDC, Dong m.fl, samt pga. privatiseringerne af alt lige fra ældrepleje til kontrol med de ledige. Staten svækkes og de private formuer investeres i politisk magt, korruptionen har store mørketal.

Hele det sociale område er blevet systematisk nedbrudt til fordel for private aktører, som nu er en storindustri for de penge, som de socialt udsatte skulle have levet for. Dette er det største problem i Danmark i øjeblikket, men hvornår har vi sidst haft en socialminister som virkede til fordel for de socialt udsatte?

Måske er det en god idé - udenom regeringen og erhvervslivet - at samle de mennesker som er imod svækkelserne og nedlæggelserne af institutionerne som er essentielle for samfundet. Der er netop en række gode kræfter som er fritstillet, og som i første omgang kan beskrive for befolkningen hvordan det står til, og forhåbentligt fremover starte forfra, når det politiske klima igen er normaliseret. Med klimaforandringerne er det vigtigere end nogensinde før at gøre en indsats. Opret en fælles tænketank, en forening eller hvad der end skal til, find et navn.

"Vi skal arbejde for at skabe et kraftcenter, der har visioner, faglig indsigt og politiske muskler til for alvor at sætte gang i omstillingen af alle sider af samfundslivet".

Ole Sandum, Mikael Velschow-Rasmussen, Karsten Aaen, Søren Fosberg, Pernille Hansen, peter juhl petersen, Michael Waterstradt, John Victor Lorck, Palle Bendsen, Christina Balslev, Anne-Marie Krogsbøll, Kim Folke Knudsen, Lillian Larsen, Werner Gass, Flemming Berger, Bent Gregersen, Henrik holm hansen, Eva Schwanenflügel, Anne Eriksen, Karsten Lundsby, Niels Bent Johansen og Kristen Carsten Munk anbefalede denne kommentar
Kirsten Bech Hansen

Tak for en sober, men ikke tandløs fremstilling af den danske miljøadministrations endeligt. John Holten-Andersen gør sig forestillinger om, hvad aktivisterne i miljøbevægelserne burde kan gøre for at modvirke den faglige forurening af arbejdet med beskyttelse af vores miljø til lands, til havs og i luften:
"Især må vi følge nøje med i de forsøg på politisk spin og talfordrejning, som der vil komme meget mere af fremover. Og så må vi give højere prioritet til det lokale arbejde, for her er der fortsat massevis af muligheder for konstruktive initiativer – ofte i et samarbejde med kommuner, der mange steder fortsat er åbne for grøn nytænkning." Jeg er meget enig. De kritiske folk med solid faglig indsigt findes stadig, men de mangler økonomiske muskler til for alvor at kunne matche de løgne, fortielser og fordrejninger, som vi bliver spist af med. Det burde være en opgave for de store og små veldædige fonde at være økonomisk fundament for et sådant modstandsarbejde. Det er fint med det lokale engagement, men en overordnet styring eller heller ikke at foragte. Hvordan får vi taget hul på dette organisatoriske arbejde.
Med venlig hilsen
Erik Bjørn Olsen

Jørgen Dahlgaard, Karsten Aaen, Søren Fosberg, Pernille Hansen, Christina Balslev, Kim Folke Knudsen, Lillian Larsen, Werner Gass, Henrik holm hansen, Mogens Holme, Eva Schwanenflügel, Anne Eriksen, Karsten Lundsby, Niels Bent Johansen og Niels Nielsen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Siddende regering fortsætter magtmisbruget og udstiller atter, at vort såkaldte demokrati er et skindemokrati. Det er grum undertrykkelse af folkets interesser.

Karsten Aaen, Kim Houmøller, Søren Fosberg, Pernille Hansen, John Victor Lorck, Christina Balslev, Lillian Larsen, Torben Skov, Mogens Holme, Eva Schwanenflügel, Anne Eriksen, Hanne Ribens og John Poulsen anbefalede denne kommentar
Martin Madsen

@Frode Sørensen
Tak for indlægget!

Karsten Aaen, Pernille Hansen, lone hansen, Kim Folke Knudsen, Lillian Larsen, Randi Christiansen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Martin Madsen

@Frode Sørensen
Indlæg som dine, gør Information, til Information, når det er bedst!
Også tak for artiklen forresten.

Karsten Aaen, Pernille Hansen, Christina Balslev, Kim Folke Knudsen, Lillian Larsen, Rikke Nielsen, Flemming Berger, Randi Christiansen, Eva Schwanenflügel og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Og magtmisbrugerne på borgen tier det ihjel, giver vildledende oplysninger og gør alt, hvad der i øvrigt kan gøres for at mørklægge og undertrykke borgernes interesser. I forhold til kendte svindelstater er man åbenbart bare bedre til i den danske forvaltning at camouflere sine svindelnumre. Min egen far er eet af ofrene for dårligt arbejdsmiljø, som tog livet af ham i en alder af 62.

Søren Fosberg, Pernille Hansen, John Victor Lorck, Olav Bo Hessellund, Anne-Marie Krogsbøll, Lillian Larsen, Torben Skov, Bent Gregersen, Eva Schwanenflügel og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Frode Sørensen

Jeg tilslutter mig de andre kommentatorer her i tråden, og takker for et yderst informativt, indsigtsfuldt og ret chokerende indlæg.
Og undrer mig lidt over, at det ikke er bragt som kronik så flere kunne læse med ?

Karsten Aaen, Pernille Hansen, Christina Balslev, Kim Folke Knudsen, Lillian Larsen, Benny Larsen, Rikke Nielsen, Torben K L Jensen og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Karsten Jakobsen

Jeg mangler egentlig den sidste pind i den ligkiste - socialdemokratiet, SF og de radikale sad med magten i 4 år. Det ændrede ikke en tøddel på den retning som det havde taget. Så der er meget langt for at der nogensinde bliver lavet om på det.

Søren Fosberg, Pernille Hansen, John Victor Lorck, Christina Balslev, Roselille Pedersen, Anne-Marie Krogsbøll, Torben Skov og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Frode Sørensen

Tak for kommentarer
Det har i de senere år været mig umuligt at få optaget noget om arbejdsmiljø i Information i modsætning til i 80-erne.
Derfor fandt jeg på denne måde at (mis)bruge denne oplagte anledning til også at inddrage arbejdsmiljøet.

Karsten Aaen, Rikke Emilie Christensen, Mogens Holme, Søren Fosberg, Pernille Hansen, lone hansen, Michael Waterstradt, Lars Bo Jensen, Toke Andersen, John Victor Lorck, Palle Bendsen, Anne-Marie Krogsbøll, jørgen djørup, Kim Folke Knudsen, Søren Veje, Lillian Larsen, Benny Larsen, Erik Karlsen, Flemming Berger, Torben Skov, Randi Christiansen, Niels Nielsen, Bent Gregersen, Hans Larsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Er der nogen her, der for alvor tror på, at en socialdemokratisk regering vil genrejse Miljøministeriet efter næste Folketingsvalg? Se hvordan det gik med Strukturdeformen da Thorning kom til i 2011. Man skulle lede med lup - en meget stor en - for at få øje på de minimale justeringer, der blev lavet. Fx overførtes de busser der kørte i mere end to kommuner til regionerne - kommunerne kunne ikke blive enige om noget som helst her. Og indenrigsminister Margrethe Vestager flyttede på nogle kommaer.
Derfor tror jeg ikke, at Mette Frederiksen, der jo skal hente sit flertal hos DF vil røre ved miljøet, men vil vælge at dalre videre med den blå-sorte politik hun for længst er slået ind på.

Jens Muff Hansen, Karsten Aaen, Kim Houmøller, Søren Fosberg, Pernille Hansen, John Victor Lorck, Jens Christensen, Randi Christiansen, Bent Gregersen, Henrik holm hansen, Hans Larsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Frode Sørensen

Det er virkelig både underligt og ærgerligt, for din kommentar er jo åbenlyst kvalificeret, og "den mindst ringe" bringer meget ofte artikler om miljø og klima..
Men lige arbejdsmiljøet har der ganske rigtigt ikke været meget om.

Karsten Aaen, Pernille Hansen, Palle Bendsen, Lillian Larsen og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar

Fint indlæg fra artiklens forfatter, John Holten-Andersen, men sandelig også til,
Frode Sørensen.12. marts, 2018 - 11:39 for den lange gennemgang af fortidens ændringer med dets negative forløb på hele området.

Ikke mindst afsnittet om "sandblæsning med krystallinsk kvartssand, som kan give silikose og kræft", og især afslutningsbemærkningen hertil; "Danmark som foregangsland i at afværge arbejdsmiljøforbedringer"!

Nærmest som et flashglimt fra en blitz fik jeg et tankeglimt fra bogen "Fagre nye verden", om den industrialisering af mennesket der var sket, og tænke på den politiske reduktion fra såvel S som K giver udtryk for i modsætning til "Fagre nye verden", når mennesker ikke fødes eller kan tilpasses til miljøpåvirkningerne, - "så må de egnede overleve og de uegnede må dø", som den politiske virkelighed fra begge partiers side.

Nu er det ikke kun miljøet vi i øjeblikket kan skrive en nekrolog om, - faktisk er det meget meget værre end mange går og forestiller sig.

Udflytningen af statsinstitutioner handler ikke om udkants-Danmark og heller ikke om fordeling og arbejdspladser udenfor hovedstaden, som landshelende for arbejdsmarkedet, men derimod noget helt andet og nyt politisk fra regeringens side.

Det vigtige her er at lægge mærke til hvilke dele der udflyttes, - nemlig de operationelle dele der udflyttes, og jeg skal da love for det er udkantsområder nogle flyttes ud til, - man kan næsten sige det populært således; "til Jens tyndskids pløjemark", hvor kontakten til andre institutioner besværliggøres af såvel afstand som beliggenhed, og sikkert på politisk beregning.

Det resterende bliver alene "ministerbetjening", som i øvrigt er underlagt "mørklægningsloven", og mangler der lidt her, så kommer de med "mørkelygten" for at binde en sammenhæng i lyset fra denne.

Det skaber rum for en indsnævring af den og de politiske oplysningsmuligheder for de folkevalgte overfor nye politiske tiltag fra regeringens side, - og som vi allerede har hørt og set udlagt fra Esben Lundes side, - "så er det alene ham der bestemmer hvad der skar fremlægges overfor de andre politiske partier".

Det omdanner folketinget fra et politisk åbent oplyst forum til i stedet at blive et rent politisk ideologisk forum, som styres af ministeriekejsere(ministre) alene på de betingelser som ideologisk er ønskelige og skal tilgodeses i deres ideologi.

Den tidligere politiske debat med kendskab til faglig dokumentation forsvinder for den eller de pålydende ideologisk opfundne påstande som skal give tilstrækkeligt med stemmer til at opnå lovgivningen bliver stemt hjem, som regeringen ønsker det.

Enden må blive en tilbageføring af den og de politiske erkendelser som vi så tilbage i 1970erne omkring vor stenalders forfædres tankegang om miljøet ikke tog skade af vor tilstedeværelse, og dengang var det såmænd rigtigt, for antallet var ikke større end naturen kunne bære det, - men i nutiden er vi ikke længere 20-000 der bebor Danmark og forbruger af naturen vi lever i, så enhver ideologisk sammenligning er derfor heller ikke mulig på miljøområdet, sådan som vi indså tilbage i 1970erne med vore miljøtiltag for udledning af spildevand, og produkter i arbejdsmiljøet.

Arbejdsgiverne har aldrig kunne lide restriktioner for deres produktion/er, og slet ikke vedrørende spildevand eller farlige miljøprodukter i produktionen ses tydeligt i dag, hvor meget produktion er flyttet til egne i verden hvor der ingen - eller næsten ingen miljølovgivning findes, for fortjenesten og overskuddet må ikke være begrænset af forhold som liv for medarbejderne eller hensyn til naturen.

Der er vist kun venstrefløjen tilbage der kæmper for den politiske erkendelsen af, at vi mennesker skal opføre os ansvarligt overfor den klode vi befinder os på, og politisk tage stilling hertil.

Nils Stahlschmidt, Mikael Velschow-Rasmussen, Karsten Aaen, Søren Fosberg, Pernille Hansen, Michael Waterstradt, Niels Nielsen, Anne-Marie Krogsbøll, Randi Christiansen, Lillian Larsen, Werner Gass og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Henrik holm hansen

Al Centralisering af magt betyder samtidig en udhulning af demokratiet så der skal vælges andre og mere demokratisk orienterede personer til at lede vores ellers så dejlige land så der er nok at tage fat på vi må ud og få overbevist nogle flere vælgere og samtidig forsat være kritiske over for de vindhatte der desværre er magthaverne i øjeblikket !

Karsten Aaen, Søren Fosberg, Pernille Hansen, Niels Nielsen, Lillian Larsen, Randi Christiansen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Henrik holm hansen

Al Centralisering af magt betyder samtidig en udhulning af demokratiet så der skal vælges andre og mere demokratisk orienterede personer til at lede vores ellers så dejlige land så der er nok at tage fat på vi må ud og få overbevist nogle flere vælgere og samtidig forsat være kritiske over for de vindhatte der desværre er magthaverne i øjeblikket !

Hvem er Information bange for når man ikke vil bringe Frode Sørensens kvalificerede indlæg i den trykte udgave?
Mener man at arbejdsmiljø er ligegyldigt?
Mener man ikke at folk i arbejde er Informations læsersegment?

Søren Fosberg, Pernille Hansen, Arne Lund, Niels Nielsen, Christina Balslev, Olav Bo Hessellund, Anne-Marie Krogsbøll og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Kim Folke Knudsen

Kære Frode Sørensen kl 11:39

Tak for et meget oplysende indlæg om arbejdsmiljøets historie.
Dit gode faglige indlæg om arbejdsmiljøets historie i Danmark. Det bør Information bringe i Weekend udgaven, så det kan komme ud til endnu flere læsere. Min fulde anbefaling af dit gode indlæg. Informations debattråd når den er aller bedst.

Karsten Aaen, Søren Fosberg, Pernille Hansen, lone hansen, Michael Waterstradt, Niels Nielsen, Kristen Carsten Munk, Christina Balslev, Randi Christiansen, Anne-Marie Krogsbøll og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
John Victor Lorck

Den sunde fornuft er sammen med medmenneskelighed forsvundet ud af vores såkaldte demokrati, så man må spørge sig selv, hvem der egentlig styrer regering og folketing ?

Eva Schwanenflügel, Søren Fosberg, Pernille Hansen, Christina Balslev, Lillian Larsen og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Ja mit bud john i disse mørklægningstider er pengemagten, den ene procent.

Karsten Aaen, Kim Houmøller, Eva Schwanenflügel, Søren Fosberg, Christina Balslev og Lillian Larsen anbefalede denne kommentar
Jørn Rasmussen

40-50 års hersen og bedrevidenhed fra centrale miljømyndigheder har været enormt skadeligt for landdistrikterne.
Så der er absolut også meget positivt i at de frelste miljømyndigheder (der har været enorm arrogant overfro ældre viden) er blevet stækket.

Da jeg læste den her kom jeg til at tænke på den meget, meget, meget og meget, meget lange artikel! som jeg fandt via New York Times, se her:

https://qz.com/1167671/the-100-year-capitalist-experiment-that-keeps-app...

Artiklens hovedkonklusion er ganske klar: Kapitalismen skaber nød, usikkerhed, angst, depressioner og bekymringer for fremtiden, der netop ført til usikkerhed, angst, nød, depressioner mm. Og det gør den fordi den holder folk i armod, fattigdom og håbløshed. Den kommer også ind på, at arbejdere der arbejder i f.eks. den amerikanske kulindstri (og jernindustri) har mange fysiske og psykiske problemer, netop på grund af de stoffer, der er blevet brugt til at udvinde kullet eller jernmalmen fra bjergene. Den kommer også ind på kroppens reaktioner på håbløshed og ingen udsigt til at det nogensinde bliver bedre, og på at de sociale muligheder for bedre økonomi heller ikke ser til bedres - nogensinde: her har vi så denne konklusion:

"Perhaps it’s not simply the unhealthy habits and pollution endemic to central Appalachia that are sickening residents and killing them prematurely. Rather, the wear and tear on the body from prolonged social and economic stress could be making people far more vulnerable to their harmful effects."

Kort sagt: folk ryger, drikker, tager stoffer mm. for at holde deres håbløse liv ud - når der intet er er at håbe for, eller når der intet er at glæde sig til, eller når der ingen bedre fremtidudsigter, ja så søger folk ind i rusens verden. Meget menneskeligt er dette...

Lad mig til sidst slutte dette indlæg med det her citat også fra den her fremragende artikel, jeg linkede til ovenfor:

"This may have something to do with the economic precariousness that is a fact of life in central Appalachia. A growing body of scientific evidence links “allostatic load”—basically, chronic wear and tear on the body caused by repeated triggering of stress hormones—with chronic disease and premature death. Many of the maladies strongly associated with allostatic load are problems in central Appalachia, such as diabetes, obesity, and heart disease. Allostatic load is also linked to depression and impaired mental functioning. Some scientists hypothesize that the system’s inability to balance its brain chemistry caused by chronic stress may also encourage addiction. Central Appalachia’s brutally low living standards certainly bring with them plenty of stress. And the economic realities of the region mean that a sense of community, which might alleviate the effects of stress, is hard to come by."
kilde:
https://qz.com/1167671/the-100-year-capitalist-experiment-that-keeps-app...

Kort sagt: Økonomisk desperation, ingen udsigt til et bedre liv nogensinde, håbløse udsigter til ja, hvad?, betyder, at kroppen konstant er i slags alarmtilstand, som igen betyder, at den slides ned, både fysisk og psykisk og at dette sætter sig spor i kroppen som sygdomme, bl.a. diabetes, hjerteproblemer, overvægt mm.

Dette mener jeg er et direkte slag i ansigtet på det jeg vil kalde det neoliberale sundhedsregime, som igennem 1990erne op til 2018 hele tiden har sagt, at sundhed er dit eget individuelle valg - og ja, det er det måske også, for middelklassen og og for overklassen, men den lavere middelklasse, arbejderklassen, eller folk som er udstødt helt fra arbejdsmarkedet er det ikke sikkert, at hele historien om folks sundhed er sådan. Det kan, nej, er! sikkert også sådan, at arbejdsmiljøet, eller det miljø, der er omkring dem, spiller en væsentlig rolle i at de overhovedet begynder at ryge, drikke, eller spise på den måde, som overklassen i det her land, vil beskrive som værende ganske usundt.

Eva Schwanenflügel og Mikael Velschow-Rasmussen anbefalede denne kommentar

ps: mange tak for artiklen vil jeg også gerne sige :) Den satte virkelig nogle tanker i gang hos mig :)

John Damm Sørensen

Med alle de anbefalinger skulle der jo allerede være basis for dannelsen af en meget magtfuld græsrodsbevægelse. Eksisterende foreninger er for længst blæst af banen af politisk infiltration og spin.