Kronik

Jeg er nok ikke den eneste med veganerdepression, som har fået tilbudt lykkepiller mod min lidelse

Vystopi er en nyligt formuleret lidelse, der sætter ord på mine og mange andre dyrevenners følelse af at miste livsglæden ved at se dyr blive behandlet dårligt i vores samfund. Men kan det virkelig være rigtigt, at man skal medicineres mod empati?
Over det ganske land skinner solen på svinefarmenes sortglaserede tegltage og de endeløse og ensformige bygmarker. Solstråler som millioner af grise aldrig mærker, og endeløse marker de aldrig betræder

Over det ganske land skinner solen på svinefarmenes sortglaserede tegltage og de endeløse og ensformige bygmarker. Solstråler som millioner af grise aldrig mærker, og endeløse marker de aldrig betræder

Claus Fisker

23. marts 2018

Jeg har i mange år lidt af det, jeg i mangel på bedre har kaldt ’emotionel forurening’ – en følelse af at blive inficeret med sorg og nedtrykthed, når jeg bliver konfronteret med et samfund, hvor levende væsener er reduceret til produktionsenheder.

2017 blev året, hvor lidelsen fik et officielt navn, formuleret af den australske psykolog og veganer Clare Mann. Hun har med ordet vystopia sat navn på den tilstand, som følelsen af samhørighed og empati med dyrene medfører i et samfund, hvor dyrene står ubeskyttede over for overgreb.

I flere år har Clare Mann været psykolog og sjælesørger for vegetarer og veganere. Fælles for dem er den udfordring, de har med at eksistere i et samfund, som vender det døve øre og det blinde øje til det industrielle landbrugs instrumentelle dyre- og natursyn.

Clare Mann forklarer selv sit begreb som dels »en eksistentiel krise, der opleves af vegetarer og veganere, som er udsprunget af at leve i en samfundsordning, som tillader og legitimerer dystopien« og dels som en »bevidsthed om den grådighed, som omfattende udnyttelse og speciesicme medfører, og som fører til den moderne dystopi«.

I langt de fleste tilfælde bliver jeg mødt af accept, men jeg har også oplevet situationer, hvor jeg bliver mødt med en holdning om, hvad jeg bilder mig ind at sidde der og være selvretfærdig, når jeg takker nej til flæskestegen.

Men det handler for mig ikke om at være moralsk hævet eller blot med på tidens sidste spisetrend. Det stikker langt dybere og har stor og negativ daglig indflydelse på min livskvalitet at se dyr blive behandlet dårligt.

Dobbelt forfærdelse

I det daglige er der mange hændelser, som kan aktivere vystopien. For mig, som bor på landet, sker det, hver gang jeg kører forbi et staldanlæg. I disse dage er de let genkendelige på de mange nyopførte svinebaronier. Gigantiske hvidpudsede hovedhuse, som er trukket bekvemt væk fra lugten og svineriet, og som vidner om, at det er og længe har været en god forretning at ’producere’ grise.

Over det ganske land skinner solen på de sortglaserede tegltag og de endeløse og ensformige bygmarker. Solstråler som millioner af grise aldrig mærker, og endeløse marker de aldrig betræder.

Nok forsøger man og har haft held med at vildlede befolkningen med hermetisk lukkede anlæg, men disse barrierer virker ikke på den vystopiramte. Vi både ser og hører instinktivt, hvad der foregår, og er med rette forfærdede over det, men i lige så høj grad forfærdede over at det er tilladt.

Bevidstheden, som den vystopiramte har om dyrs uretfærdige lidelser, fører til både stor forvirring og stor afmagt. Forvirring, fordi det man oplever på indersiden i form af sorg, afmagt, vrede og medlidenhed med dyrene, fra det omkringliggende samfund besvares med noget, som ligner spontan ondskab og vanemæssig ligegyldighed over for dyrenes lidelser.

Det er jo ’bare’ dyr.

Vi forfærdes og forarges, når pæne nyhedsværter uberørte fortæller om tal fra landbruget, mens der samtidigt vises billeder bag dem af grise eller køer, som er i tydelig mistrivsel.

Sophia Nox er medlem af aktivistiske Vegan Changes, som kæmper for at få flere til at tænke over, hvordan man kan afstå fra at udnytte og mishandle dyr: »Jeg kan godt acceptere, at folk spiser kød. Men jeg kan ikke respektere det. Det er et valg, de har truffet bevidst eller ubevidst, at de vil bidrage til mishandling af dyr. Det ville være det samme som at bede mig respektere en pædofil, der forgriber sig på børn,« siger hun.
Læs også

For nogle uger siden florerede et billede af ’superso’ nummer 5.186 fra svinebedriften Moutrup på Mors. Hun har med 33 levende smågrise skabt ny rekord. Ikke en eneste dødfødt. Billedet af supersoen og hendes smågrise blev med stolthed delt i Landbrugsavisen og på de sociale medier.

Her kunne man se en stor so ligge fastspændt i noget, som både ligner og er et torturinstrument. På det dyrefjendske tremmegulv flokkedes de 33 smågrise omkring hende. Man kan kun håbe på, de indtil videre lever i uvidenhed om de mange lidelser, som vores ’krav’ om forbrugerfrihed, frikadeller og flæskesteg har forberedt dem.

Uddannelse i forhærdethed

Det er ikke kun i stuerne, at synet på dyr er sørgeligt. Landmandselever trænes gennem hele uddannelsen til at omtale dyr som produktionsenheder, og uddannelsen er gennemsyret af et fremmedgørende syn på dyr. De, som ikke kan slukke for deres empati, sorteres hurtigt fra.

End ikke dyrlægerne kommer dyrene til undsætning. Den eneste generøsitet, dyrlægerne udviser, er rundhåndetheden med antibiotika. Et forhold, som ikke alene sætter dyrenes velbefindende over styr, men som også forårsager omfattende bakterieresistens og MRSA hos mennesket. Lidt retfærdighed er der måske til, kunne man tænke.

Til slut møder dyrene vognmanden og slagteriarbejderen. Hvad der foregår i disse stunder af dyrenes liv, bør være enhvers skam og understreger følelsen af at leve i et dystopisk samfund.

En tur på motorvejen ender for mange af os vystopiramte i gråd og afmagt, når den ene grisetransport efter den anden passeres. Alene her konfronteres civilsamfundet med frikadellens bagside. Her får både hr. og fru Hansen chancen for at høre og se de levende dyr, som er på deres livs første og sidste rejse. Sammenstuvede, tørstige, indespærrede, forvirrede og bange.

Enhver med et minimum af empati både ser og føler disse dyrs lidelser. Al følelse af retfærdighed og fornuft byder én at hjælpe disse sagesløse og lidende dyr, men loven og samfundet har i disse tilfælde rottet sig sammen. Den skyldige kendt uskyldig og den uskyldige latterliggjort.

Jeg kommer jævnligt stortudende hjem, når jeg har set, hvorledes de ’økologiske’ kyllinger stakkes i bure fra den lokale kyllingefarm. En stille aften udenfor forvandles lige så ofte til sorg og afmagt, hvis jeg hører en ko brøle særligt højt. Instinktivt sætter jeg det i forbindelse med de tusindvis af tvangsfjernede kalve, som brutalt skilles fra deres mødre.

Mennesket har tilbedt koen gennem århundreder for hendes imponerende og beundringsværdige moderinstinkt, og generøst har koen givet mælk både til sit afkom og til mennesket. Ikke engang den allerdybeste relation, relationen mellem mor og barn, kan man respektere. Naturligvis både bør og gør det indtryk. Det synes som om, det syge er blevet normalt og det sunde illegalt.

Foragt for det levende og respekt for det døde

For den vystopiramte findes der ikke noget, som ’bare’ er et dyr, lige så lidt som der engang var noget, som ’bare’ var en slave, en kvinde og så videre.

På sørgeligste vis har menneskets foragt for det levende forløbet samtidigt med, at vores produktion og tilbedelse af døde ting er steget. Et forhold, som har sat mere end halvdelen af jordens arter over styr på mindre end et halvt århundrede.

I denne periode har vi vekslet enestående økosystemer og en artsrigdom til materiel rigdom. En rigdom, som primært består af meningsløse forbrugsgoder. I takt med vi fylder børneværelserne med døde tøjdyr, forsvinder de levende.

Man kan for fornøjelsens (eller forargelsens) skyld se på, hvilket lovkompleks og med hvilken ildhu vi i samfundet beskytter vores materielle ting og sager. Et forhold, som står i skærende kontrast til naturens og dyrenes mangelfulde beskyttelse.

Om få år vågner verden, og vi kommer til at erkende, at ingen ting er bedre end ingenting.

Jeg er nok ikke den eneste vystopiramte, som har fået tilbudt lykkepiller mod min lidelse. Men kan det virkelig have sin rigtighed, at man skal medicineres mod empati? Eller skulle vi som samfund ikke hellere se på afstumpetheden, på brutaliteten?

Skulle både læger og dyrlæger ikke for år tilbage have råbt vagt i gevær? Giver lægernes omhu med at udskrive penicillin mening, når dyrlægerne udskriver i tonsvis? Recepter som alene handler om at spare kroner ved at fravænne smågrisene for tidligt.

Det er på høje tid, vi sætter fokus på vores egen arts skyggesider.

Ethvert anstændigt tænkende og følende menneske kan alene sige fra over for det, som foregår mod vores medskabninger. Konklusionen er indlysende: alle dyr har ret til frihed. Ret til luft under vingerne og jord under klovene, kløerne og hovene.

Nina Bjarup Vetter er formand for den lokale miljøforening BLAK og studerer teologi.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Egon Clausen
  • johnny lang
  • Dina Hald
  • Estermarie Mandelquist
  • Ole Frank
  • Jens Wolff
  • Niels Duus Nielsen
  • Mau Lindow
  • Eva Schwanenflügel
  • Flemming Berger
  • Maiken Guttorm
  • Anne Eriksen
  • Palle Yndal-Olsen
  • Jørn Andersen
  • Britta Hansen
  • Susanne Brimer
  • Ruth Gjesing
  • Randi Christiansen
  • Katrine Damm
  • Torben Lindegaard
Egon Clausen, johnny lang, Dina Hald, Estermarie Mandelquist, Ole Frank, Jens Wolff, Niels Duus Nielsen, Mau Lindow, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, Maiken Guttorm, Anne Eriksen, Palle Yndal-Olsen, Jørn Andersen, Britta Hansen, Susanne Brimer, Ruth Gjesing, Randi Christiansen, Katrine Damm og Torben Lindegaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Vi mener verden er som vore sanser fortæller os.
Den skønne lugt af nyslået hø, duften af frisk opgravede gulerødder.
Jeg kan i dag med de seneste studier om plantekommunikation ikke lad være med at spekulere på, om den skønhed er af samme art, som kattens nydelse af den fangede mus angstskrig.
Også jeg kan blive deprimeret over menneskets adfærd i omgang med andre livsformer. Livet er en grum proces, hvor 99 % af alt nyskabt liv omgående bliver ædt af andre. Livet er nogle års kamp for at få afkom og så dø under ĺidelsesfyldte vilkår.
Min i disse ufattelige hårde betingelser udspringer samtidig en enorm skønhed.
I vores udgave af naturprocesser: skovbrug, landbrug, fiskeri og fremfærd på kloden i øvrigt, er der ødelæggelser nok, men den enorme skønhed mangler.
Det gør mig deprimeret, ikke om du spiser planter eller kød. Vi skal alle spises, planter som dyr og svampe. Det kaldes genbrug og er betingelsen for livets fortsatte eksistens.

Bettina Jensen, Gustav Alexander, Thomas Petersen, Kenneth Krabat, Karsten Lundsby og Dana Hansen anbefalede denne kommentar
Cassandra Hemmingsen

Det er altså noget sludder, Peter.
Livet kan sagtens fortsætte, såfremt mennesket en dag helt holder op med at spise dyr. Det er også noget være sludder at kalde slagterdyrs skæbne og behandling for skønhed. Men vi er alle i erkendelsesproces. Nogle er længere fremme end andre, og det er helt i orden.
Desuden lyder udsagnet om, at 99% af al nyskabt liv bliver til måltid for andre, også som noget sludder - har du en kilde på det? :-)

Estermarie Mandelquist, Birte Lambjerggaard, Jørn Andersen og Eigil Thomassen anbefalede denne kommentar
Eigil Thomassen

Heldigvis er det et spørgsmål om tid før vi alle er veganere. Allerede om 100 år tror jeg, at vi vil se med undren på, at menneskene nogensinde har spist kød. Andre lande er godt på vej: 1/3 af indere er veganere, 10 % af tyskere vegetarer osv. Men i Danmark er vi opdraget til at tro at flæskesteg er så sundt...
Forøvrigt vil kloden let kunne brødføde en befolkning som er 10 gange så stor som i dag, når man dropper de animalske fødevarer og med fare for at blive sammenlignet med Damascus i Idealister tror jeg også, at verden bliver et fredeligere sted.

johnny lang, Dina Hald, Estermarie Mandelquist, Søs Dalgaard Jensen, Birte Lambjerggaard, Ole Frank, Dorte Haun Nielsen, Anna Juul, Anne Eriksen, Karsten Lundsby, Gert Romme, Britta Hansen og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Hvis vi ligesom naturfolk kunne møde dyret med respekt og taknemmelighed for at give os næring, kunne man føle sig som en meningsfuld del af livets cyklus.

Nuværende kz produktion er perverteret og uden kontakt til den cirkulære bevægelse, som er i alt liv. Vi er derfor fremmedgjorte - for os selv, hinanden og vore omgivelser. Det er indlysende for stadig flere, men omstillingen tilbage til at forstå og genoprette forbundetheden med den helhed, som flertallet åbenbarg er forført til helt at have mistet fornemmelsen for, at vi er en uadskillelig del af, synes langt mere stenet og farefuld, end den behøvede at være.

De ansvarlige har skyklapper på - vil ikke se, høre, smage eller lytte. Det er historien om kong midas, og ham ved vi jo, hvordan det gik. Esben lunde, eva kjer og co - med alt det jord I har i hovedet, skulle I have et matrikelnummer i stedet for et personnummer. Er det virkelig sandt, at vi taler for døve øren? Fat dog at I snart er fortid. Det ville være rigtig rigtig godt, hvis I ikke gjorde livet så besværligt for os andre og jeres egne børn. Vågn dog op !!!

Egon Clausen, Anders Graae, Niels Duus Nielsen, Jørn Stjerneklar, Dina Hald, Estermarie Mandelquist, Søs Dalgaard Jensen, Ole Frank, Torben K L Jensen, Eva Schwanenflügel, Helene Kristensen, Jørn Andersen, Anne Eriksen, Bjarne Bisgaard Jensen, Carsten Munk, Gert Romme og Britta Hansen anbefalede denne kommentar

Som veganer er jeg selv glad for, at jeg som en dydig skandinav er ret god til at slukke for mine følelser, når det bliver for meget. Jeg kan kun gyse ved tanken om, hvordan det må være at leve i verden i dag uden denne evne.

Og Peter Knap, bare fordi 'naturen' er brutal, behøver vi jo ikke være det.

Torben Arendal, Birte Lambjerggaard, Ole Frank, Niels Duus Nielsen, Randi Christiansen, Jørn Andersen og Britta Hansen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Jeg ved godt jeg med det følgende spørgsmål får en hel hær af vegetarer og veganere på nakken, men så er det sådan.

Når nu I får afviklet alle dyrehold - også dem som behandler dyrene anstændigt - hvorfra vil I så skaffe gødning til at dyrke jeres mad?

lars søgaard-jensen, Per Torbensen, Henning Kjær, Henriette Bøhne, Jens Winther, Flemming Berger, Jeppe Lykke Møller, Søren Bro, Henrik Leffers og Bjarne Bisgaard Jensen anbefalede denne kommentar
Britta Hansen

Du har underskrevet dit indlæg som bl.a. teologistuderende. Mine tanker gik straks til skabelsesberetningen, og for at kunne citere det korrekt søgte jeg lidt på nettet. Det jeg fandt, dækker komplet det, jeg havde ønske om at udtrykke:

"I 1637 kunne filosoffen René Descartes (1596-1650) proklamere, at med objektiverende videnskab ville vi mennesker »kunne gøre os til ejere af og herrer over naturen.«
Ja, dette er med Descartes ligefrem menneskets gudgivne opgave og pligt. Ordene er en parafrase af skabelsesberetningens ord om, at Gud bød mennesket, skabt i hans billede, at 'gøre sig jorden underdanig' og 'herske over' de øvrige skabninger. Mennesket har fået et herredømmemandat af Skaberen selv.
Denne fortolkning er endt som en regulær 'license to kill'. Tænk på den løbske vækst, som har skabt varmestigningen i atmosfæren, skamhugsten på urskovene og massakren på arterne, og som truer med at gøre kloden ubeboelig for mennesker." (Hertil var det det, jeg har villet udtrykke).

Artiklen slutter med dette statement: "En genvunden skabelsestanke, filosofisk eller religiøst, med begge dens halvdele intakt, er det håb, vi alene for alvor kan nære."

De mellemliggende afsnit kan varmt anbefales, jeg tænker, de - om ikke andet - kan hjælpe med at forstå, hvordan det har kunnet gå så galt, som det gik!
https://videnskab.dk/kultur-samfund/skabelse-er-du-har-du-vaeret-eller-b...

Om religiøs eller ej, så bliver menneskene nødt til at erkende, at de er gået for vidt. Alt, alt for vidt. Og det forekommer også mig fuldkommen uforståeligt, at der ikke er flere, der siger fra, gør modstand, stopper med at deltage i dyre- og miljømishandling ved at gøre det første og mest nærliggende: at stoppe at konsumere udkommet - animalske produkter.

Men der er så meget, jeg ikke forstår. Jeg forstår fx heller ikke, hvorfor der ikke var flere, der sagde fra over for menneskemishandlinger, mord og tortur under ham, de kaldte føreren. (Her spiller naturligvis angst og frygt en stor rolle - men med alt det, befolkningen bagefter påstod, den ikke havde vist må de jo enten lyve eller have udvist enorm ligegyldighed)!

Jeg frygter, det også i dag er lidt i den retning: Går den, så går den. Jeg skal hytte mit eget skind, resten kan rende mig.

Der er ikke én enkeltperson, der til dato har været i stand til at ændre verden (og det er til at fortvivle over, jeg kender alt til afmagtsfølelsen men også forargelsen over, at de andre ikke kan 'se' og ikke vil se og/eller handle på det de ved). Kun sammen kan vi ændre verden, men derfor må den enkelte ikke give op. Der kommer flere til hver dag.

Din artikel blev trykt i en avis i Danmark. Den er med til at meningsdanne. Tak til avisen og til dig!

Steffen Kahr Pedersen, lars søgaard-jensen, Niels Duus Nielsen, Estermarie Mandelquist, charlotte keck, Birte Lambjerggaard, nina vetter, Eva Schwanenflügel, ingemaje lange, Jørn Andersen, Anne Eriksen og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar
Rune Rasmussen

Veganisme er sund fornuft, der venter på at blive mere udbredt.

Torben Arendal, Dina Hald, Estermarie Mandelquist, Birte Lambjerggaard, Dorte Haun Nielsen, Anna Juul, Anne Eriksen og Britta Hansen anbefalede denne kommentar

Det kræver 15tons korn, til producere 1tons kød!

Torben Arendal, Estermarie Mandelquist, Ole Frank, Birte Lambjerggaard og Britta Hansen anbefalede denne kommentar

Vi mennesker, kan nok ikke helt undvære kød.
Men behøver vi udpine vor jord, for producere kød til andre lande?
Og dyrene, vi har i varetægt, bør som minimum, behandles på en måde, vi ville være trygge ved,
hvis det var fido der skulle passes.

lars søgaard-jensen, Per Torbensen, Niels Duus Nielsen, Randi Christiansen, Anne Eriksen og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar
Rune Rasmussen

@Lise Lotte Rahbek

Der findes en del veganske landbrug i verden, og flere er på vej. Gødningen er her planter. Det er en myte, at der er brug for gødning af animalsk oprindelse. En af mange myter om den slags. https://www.viva.org.uk/what-we-do/vegan-farming

Dina Hald, Estermarie Mandelquist, Ole Frank, Birte Lambjerggaard, Flemming Berger, Anna Juul, Anne Eriksen og Gert Romme anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Tor Brandt
Tak. Altså kompostering burde være tilstrækkeligt og der behøves ikke husdyrgødning, så vidt jeg kan læse.

Hm. Tjah. Jeg ville nok ikke undvære hønsegødningen. Men afvise, at det kan lade sig gøre at dyrke grønt og korn uden de næringsstoffer, der kommer fra gødning, kan jeg ikke. Dog har jeg svært ved at tro, at jorden ikke bliver mangel-præget på længere sigt.

Rune Rasmussen

@nils valla

Mennesker kan sagtens undvære kød. I modsat fald ville jeg jo for eksempel være død nu efter ti år uden kød og over seks år som veganer. Det er tværtimod sundt at "undvære" kød, så hold nu venligst op med at forsøge at sprede flere myter om den slags og opsøg lidt viden om det i stedet for.

Estermarie Mandelquist, Birte Lambjerggaard, nils valla og Britta Hansen anbefalede denne kommentar

Jeg synes alle enlige fortjener empati. Men det er heller ikke en politisk dagsorden. Hvis alle blev veganere fra den ene dag til den anden, ville økosystemet bryde sammen. Der er et uoverstigeligt faktum, at mennesler vil dø for dyrenes emancipation, og de fattigste og mest forarmede vil betale prisen. Og faktaresistens er en kendt ting på den dyreetiske højrefløj. Den politiske virkelighed lukker veganerne altid øjnene for. Forbud mod slagtning vil gøre det meget dyrere at drive landbrug, da man ikke har en nem måde at komme af med sit foderaffald på, så dyreopdræt ville give mening. Selvfølgelig skal vi skære ned på vores CO2-udslip, så det giver helt mening at spise mindre kød, køre elbil og forbruge færre flyrejser. Men med et for vidtgående empati-begreb risikerer vi et samfund, hvor folk bliver bange for at gå en tur i skoven eller køre på arbejde, fordi det er nærmest umuligt uden at dræbe jordbundne insekter og mindre dyr. Verden er et hårdt sted, fordi naturens orden er bundet op på en form for ultraliberalisme, såkaldt socialdarwinisme. Vi bør først og fremmest eliminere menneskelig udbytning og skabe kommunisme og universel lighed før vi går så radikalt til værks som at frede dyrene totalt og indføre dødsstraf for fiskeri etc. Tvangsveganisme uden social sikring for de erhvervsdrivende inden for dyrhold og eksistentiel fangst giver ingen mening uden etnisk fordrivelse, og i øvrigt så forudsætter håndhævelsen af dyrebeskyttelsen et autoritært eller fascistisk samfund, som er villig til at bruge våbenmagt til at holde dyredræberne i ave. PS: Jeg er flexitar.

Lise Lotte Rahbek

Britta B
Ok, tak.
Selv er jeg mest til permakulturer, stabelbede og.. naturgødning direkte fra kilden. :-)
Men det kommer nok til at vare et par år endnu, inden veganerne har skilt sig af med kødspiserne. Eller ligæderne, som nogen foretrækker at kalde andre mennesker.

Britta Hansen

Der foregår vist også projekter med vegansk permakultur, Lise Lotte. Og også menneskegødning er på tale. Men du har ret i, at det nok ikke kommer fra den ene dag til den anden. Nysgærrighed er forudsætning nr. 1 for at skabe udvikling.

Angående terminologien, så kan jeg godt se, at den er lidt uskøn. Ligspisere ville være mere korrekt.

Niels Duus Nielsen og Birte Lambjerggaard anbefalede denne kommentar

Skal det være enten - eller?
Problemet er ikke produktionen - produktionen? - det er menneskers adfærd, som jeg ser det, det hele strander på.
Ja, dyr i naturen æder hinanden, går til når føden er knap og det hele er både smukt og hæsligt på én gang. Problemet er, at menneskedyret ikke kan holde måde - har formeret sig indtil grænsen - allerede? Hvorfor krige, udnyttelse, begærlighed og denne maltraktering af dyr, der åbenlyst lider?

Eksporten, hvordan vi sparer på off. udgifter og "sundhedsbehandling" - Laver totalt umulige tiltag med broer og Formel 1, fordi nogle politikere synes, det er morsomt og smitter af på dem selv.
Der er nok at blive deprimeret af, at være medlem af et sådant samfund.

lars søgaard-jensen, Niels Duus Nielsen, Jens Wolff, Katrine Damm, Eva Schwanenflügel, Lise Lotte Rahbek, Randi Christiansen og Britta Hansen anbefalede denne kommentar

Rune Rasmussen.

Er som så, ikke uenig med dig.
Vi mennesker er vel oprindeligt skabt som vegetarer.
Men mange generationers "misbrug", har sikkert sat sine spor i generne.
Jeg havde selv en søster, som blev vegetar.
Det resulterede, i første omgang, i tænder der faldt ud.
Mon ikke det ville kræve noget tilvænning, for mange af os, vende tilbage til kun vegetabilsk føde?
Personligt vil jeg sige, havde jeg råd, stod den på grøntsager og fisk.

jens peter hansen

Er enhver dyrkning ikke et indgreb i naturen. I jægerstenalderen var der vist 5000 mennedker i det der er DK. De levede vist af og i naturen og ikke kun vegetarisk.

Lone Lyngholm

Jeg så på tv en løve fortære en gazelle. Jeg fik omgående lyst til at udskamme den for dens frådseri. Den spiste heller ikke hele dyret. Jeg var så forarget.

Sådan kunne jeg have tænkt men det var nu engang en del af naturen jeg var vidne til. Det moderne vestlige menneske er så hurtig til at tilegne sig totalitære synspunkter og frasige sig sin egen natur.

Britta Hansen

Den med løven og gazellen er så kær, Lone Lyngholm.

Ja, den natur! Og fordi det er natur, har ingen løve mig bekendt indrettet fængsler til tusindvis af gazeller for frit at slå dem ihjel efter forgodtbefindende. Og tro mig, det løven ikke åd, det kommer der andre til at æde. Aftalt spil. Sådan helt naturligt.

Per Torbensen, Niels Duus Nielsen, Dina Hald, Ole Frank, Birte Lambjerggaard, charlotte keck, Katrine Damm, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Randi Christiansen og ingemaje lange anbefalede denne kommentar
Britta Hansen

Nye argumenter mod en plantebaseret ernæring efterlyses! De gamle (løve/gazelle og mennesket i jernstenalderen, der i øvrigt fulgte dyrene for at jagte dem, og ikke gik søgende rundt mellem dybfrostmontrene i et supermarked for at 'fiske' noget billigt kød) er en smule opbrugt.

Niels Duus Nielsen, Birte Lambjerggaard, charlotte keck, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Jakob Venning

Mennesket er et altædende dyr og har altid været det - ligesom de andre aber.
En del af vores føde har altid været animalsk, da aber ikke selv kan syntetisere flere af de aminosyrer og vitaminer, som vi er afhængige af, men som ikke findes 'naturligt' (ugæret) i vegetabilsk kost.
Vi er altså bygget til at spise en kombination af planter, svampe og dyr.

Moderne industriel kødproduktion er en skændsel og betyder grov systematisk dyremishandling for langt de fleste produktionsdyr.
Men det er et politisk regulatorisk svigt, ikke en nødvendighed.
Det er selvfølgelig muligt at producere, slagte og spise dyr uden etiske eller andre kvababbelser.

Mogens Holme, lars søgaard-jensen, Egon Clausen, Kjeld Jensen, Niels Duus Nielsen, Pia Larsen, Katrine Damm, Marie Jensen og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Lone Lyngholm

Men hvis løven havde tankekraft og indadrettede tommelfingre ville den gøre det. Ligesom når delfiner samarbejder med rovfugle om at dele stimmer af fisk ved at drive dem op til overfladen for så at udføre en totalmassakre.

Du glemmer at mennesker også er dyr. En del af naturen.

Billede nummer to siger meget. https://www.amazon.ca/Far-Side-Trouble-Brewing-Calendar/dp/0740743872

Morten Balling

Bare omstilling til økologisk landbrug, med husdyr og møg i stdet for kunstgødning, vil betyde en drastisk reduktion i produktiviteten, ift. kunstgødet jord. Derudover er vi seriøst på skideren mht. fosfor, så vidt jeg kan tyde ud fra USGS tal, videnskabelige artikler og IFDC rapporter. Fosfor er iøvrigt bare et af mange grundstoffer vi løber tør for. Vi har heller ikke ret mange nye muligheder når det kommer til opdyrkelig jord, med mindre vi fælder skovene. Havene kunne være en del af vores redning, men dem fylder vi med plastik mm. Derudover løber vi tør for fossile brændstoffer, og biobrændsel kræver både jord og gødning.

Samtidig har vi indrettet os med en global økonomi, som kollapser uden eksponentiel vækst. I hvert fald hvis vi tror at vækst betyder mere og ikke bedre.

Vi er for mange mennesker til at kloden kan brødføde os alle bæredygtigt med den teknologi vi har til rådighed her og nu. Hvis vi, i stedet for husdyr, spiser hinanden, falder befolkningstallet hurtigt, og så bliver det meget nemmere at få regnskabet til at gå op. En gris har en bevidsthed og følelser ca. som et treårigt barn, så den vil med sikkerhed mene, at det er bedre at vi mennesker æder hinanden, end at vi æder den.

Velbekomme! ;)

Per Torbensen, Niels Duus Nielsen, Ole Frank, ingemaje lange, Britta Hansen og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar

Derfor kunne vi godt behandle grisen ordentligt!
Der er andre måder at æde hinanden på, men der kommer nok en god løsning - i morgen.

Morten Balling

@Anne

Et af de problemer vi har, og det er virkelig et problem og ikke det nogen kalder en udfordring, er at den teknologiske/videnskabelige udvikling ikke kan følge med væksten. Vækst er i den sammenhæng både øget forbrug af ressourcer (reserver), men også befolkningstilvækst. Nogle forskere kommer med helt absurde tal og siger at kloden kan brødføde 100 milliarder mennesker. Jeg aner ikke, hvor de får de tal fra. Et mere realistisk bud at at vi gerne (hurtigt) skal ned på måske 1-2 milliarder.

Runa Lystlund

Runa skriver ikke Søren
Mit råd ved lidelsen, er at holde sig væk fra al indtagelse af dyr og insekter. Gå ind i medicinalindustrien og vær med til at udvikle fødevarer uden dyr og planter. For specialister i planteavl mener, at planter og træer har en slags følelser og indgår i fællesskaber. Hvad gør vi så? Det eneste, der står tilbage er ren og rå kemi, vitaminer og mineraler. Det bliver det næste.
Nyeste forsøg viser, at smågrise/grise, der bliver sat ud i solen i en måneds tid, eller 1.5 kan de blive MRSA frie. Alt hænger sammen med at ville og med økonomien. Staldene skal selvfølgelig steriliseres imens. Norge har reduceret deres MRSA smitte væsentligt.
Jeg har været vegetar i perioder. Vegetarer siges at leve længere end kødspisere. Det tror jeg ikke på. I min barndom spiste vi fisk i 4-5 måltider, grød/suppe en gang om ugen og kød 1-2 gange oftest lam. Veganer bliver jeg aldrig. Alle veganer, som jeg kender har diagnoser og jeg laver ikke engang grin. De fleste er dog givetvis helt normale. Det kræver stor styring af kosten, hvis mand vi være veganer. Mange veganere har brug for ekstra indsprøjtning af B12. Børn burde ikke være veganer, de har brug for fedt til hjernen. Forældrene skal i hvert fald være særlig opmærksomme på dette og selvfølgelig findes der vegetabilske olier. Veganere burde også lade være med at køre i bil, i tog, slet ikke tage ud at rejse med fly, tog eller båd/skibe. Jeg har et familiemedlem, der flyver blomster og grønt fra lande i Afrika. Tulipanerne, som vi køber til 30 kr. i Rema er fløjet hele vejen fra Kenya mm. Derfra kommer der også et hav af grøntsager. Veganere bør slet ikke spise andet end det de selv dyrker og slet ikke grøntsager transporterede langvejs fra, hvis de vil leve op til egen moral. Grøntsagerne burde også være økologiske. Veganske erstatningsprodukter er i øvrigt fulde af usunde fyldstoffer og kokosfedt. Dyrkning af kokospalmer til kokosolieproduktion er også med til at fælde regnskoven mange steder. Palmer vokser hurtigt og landmændene tjener godt på veganere og vesterlændinge, der køber kokosolie. Det er ligeledes dyrt at bruge solceller på sit hus. Det koster utrolig megen energi at fremstille solceller. Det er i det hele taget svært at være menneske. Jeg har arbejdet med bæredygtighed i byggeriet i 30 år, der er meget, der skal tænkes på. Må I have en god aften hvad end I spiser.

lars søgaard-jensen, Henrik Günther, Klaus Ipsen, Birgitte Mulvad og Flemming Berger anbefalede denne kommentar

Hvad vil det sige at være human eller humanist. Har dyrene en plads og ret i den verden ? Vi bringer millioner af grisebasser til live her i landet. Grisebasser som aldrig ville leve uden os. Grisebasser som er arkitekttegnede til at køre direkte gennem pølsemaskinen. Vi slår millioner af grisebasser ihjel og æder dem med rødkål og god samvittighed, så længe vi ikke tænker alt for dybt over det faktum, at vi tygger lig. Heldigt at de også gror omme i supermarkedet for os hypersensitive pattedyr.

Planter reagerer negativt på giiftstoffer, vandmangel, manglende næringsstoffer i jorden, mangel på sol o s v.

Så de af veganere anførte argumenter om dyrs lidelser gælder vel ligefuldt for planters lidelser - planter kan bare ikke råbe op og græde synlige tårer o s v -de vantrives bare og dør når vi plukker/høster dem.

Veganere har et lidt skævt forhold til tilværelsen , og hvis de var konsekvente , så ville de heller ikke spise planter ( - og så ville de vel dø ud.)

Veganere bør have gratis psykologhjælp, lykkepiller , fri hash o s v - vi kødspisere er nemlig humane.

Bettina Jensen, Morten Simonsen, Jørn Andersen og Marie Jensen anbefalede denne kommentar
Britta Hansen

Robert Kroll,

Jeg håber virkelig, din kommentar vil opbevares til fremtidige generationer. Kødspisere er nemlig humane! Hvornår har du sidst opholdt dit - eller blot set billeder af en 'svinestald', af dyretransporter og slagtningsproceduren?

Jeg tror, du har brug for lidt opdatering!

Britta Hansen

Runa skriver ikke Søren

Det er svært for mig, at forstå, hvordan du kan tillade dig, at dømme over 'veganernes' valg?
(Veganere bør slet ikke spise andet end det de selv dyrker og slet ikke grøntsager transporterede langvejs fra, hvis de vil leve op til egen moral.)

Mennesker, der spiser plantebaseret, er ikke en homogen gruppe (lige så lidt, som alle mulige andre folk, der tager valg i deres liv).

Respekter så de menneskers valg, der er, ikke at konsumere animalske produkter og biprodukter!

"Veganerdepression" og min bare..

Det er sgu topmålet af 1st world problems!

lars søgaard-jensen, Bettina Jensen, Kjeld Jensen og Morten Simonsen anbefalede denne kommentar
Rune Rasmussen

Jeg må konstatere, at veganere er vor tids perkere for nogen mennesker, men dæmoniseringen, latterliggørelsen og aggressionen bliver mere og mere udhulet, fordi veganisme er en god ting, et valg der giver mening på et antivoldeligt, klima- og miljømæssigt plan. At behandle andre levende væsener som ting, man ejer, udnytter, udsætter for vold og dræber for pengenes skyld er nu engang en barbarisk praksis. Og det ved enhver, der ved noget om det.

Birte Lambjerggaard, Anne Eriksen, Britta Hansen, Niels Duus Nielsen, Tor Brandt, Ole Frank, Kenneth Krabat, Peder Bahne og Jørn Andersen anbefalede denne kommentar
Rune Rasmussen

@Jens Winther

Manglende respekt for andre menneskers følelser er et stort problem. Verden har ikke brug for mere ironisk distance. Tværtimod.

Birte Lambjerggaard, Anne Eriksen, Britta Hansen og Ole Frank anbefalede denne kommentar
Lone Lyngholm

Folk skal lade være med at være så følsomme. Andre folk har lov til deres holdninger. Hvis man ikke kan tåle at høre dem er det altså ikke samfundets skyld.

Brian W. Andersen

@ Eigil Thomassen

"Heldigvis er det et spørgsmål om tid før vi alle er veganere."

Nej, sådan som menneskehjernen er indrettet, så vil der altid være nogle, der hellere går Soylent Green end vegansk, og der vil løbende komme nye til.

Johnny Hedegaard

Hvis man har en passion for det religiøse, kan man finde belæg i Bibelen for at mennesket først i kærlighed på lægges, siden i vrede dømmes til at være veganer:
1. Mosebog, kap.1, vers 29: "Gud sagde fremdeles: Jeg giver eder alle urter på hele jorden, som bærer frø, og alle træer som bærer frugt med kerne; de skal være eder til føde".

Men siden svigter Adam og Eva Guds tillid hvorefter de smides på porten bl.a. med ordene fra 1. Mosebog, kap. 3, vers 17/18 hvor Gud siger til Adam: ".......jorden skal være forbandet for din skyld..........torn og tidsel skal den bære dig, og markens urter skal være din føde".

Hvis man påtager sig ansvaret for dyrehold, burde man i det mindste respektere, at man har med levende, følende væsener at gøre og behandle dem derefter. Fordi man evt. spiser dem efterfølgende legaliserer ikke på nogen måde, at man f.eks. lægger en so i spændetrøje. Eller halekuperer og kastrerer uden bedøvelse. Hvilket iøvrigt er ulovligt. Men af forskellige årsager, "ser man gennem fingre" med det.

Det fuldstændig groteske lige nu er, at man præcis i dag har vedtaget, at det fremover er forbudt at fremvise vilde dyr i cirkus. Af dyre-etiske og dyre-velfærdsmæssige årsager.
Det synes jeg er rigtig, rigtig fint.
Det paradoksale er imidlertid, at mange cirkusdyr har det markant bedre end de fleste landbrugsdyr. Især i "svineproduktionen".

lars søgaard-jensen, Flemming Berger, Carsten Munk, Anne Eriksen, Britta Hansen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Kenneth Krabat

jeg er en af dem, som har drillet vegetarer. Det er dumt, og jeg kan kun bede om forladelse ved at indse, at det er dumt - fordi det svarer til at drille pga. en andens sande virkelighed. Men på spørgsmålet, om jeg selv - i fald det var nødvendigt hurtigt at få protein nok til at komme igennem en krise - ville dræbe et dyr med formålet at spise det, ville jeg svare ja. Mit liv er vigtigere end dyrets.

Men dét sagt har jeg mindre og mindre lyst til kød, og spiser efter bedste formåen mindre og bedre kvalitet, når det sker. Problemet er, at det i Danmark er svært at få både animalske råvarer og halv- og helfabrikata med indholdt kød, som mætter psykisk. Det kan man f.eks. nemt få i italien, hvor jeg lige har tilbragt 2 måneder. Hvad der præcis gør forskellen er svær at dokumentere, men jeg har besluttet mig for, at MIN forklaring er, at Danske produkter i meget høj grad både savner kærlighed til og respekt for råvarerne, dvs. dyrene FØR de bliver slået ihjel og gjort til mad, og i forhandler- og produktionsleddene efterfølgende.

Kød i Danmark er en gammel vane, ikke et privilegium. Men alle kan vågne af sine vaner, og ændre sine vaner.

Jørn Andersen, lars søgaard-jensen, Egon Clausen, Per Torbensen, Anne Eriksen, Britta Hansen, Niels Duus Nielsen og Ole Frank anbefalede denne kommentar
Birte Lambjerggaard

@Jakob Venning

Eksperterne er så ikke enige, hvorvidt mennesket er et altædende dyr eller planteæder, det kommer an på de kriterier, man opstiller. Dr. Milton har en meget detaljeret redegørelse, som viser, at mennesket er plantespiser, se link.

Det er så egentlig lige meget, om vi er altædende eller planteædere, forskningen viser, at vi intet behov har for at spise animalske produkter, og kød kan være sygdomsfremkaldende for mennesket.
WHO har indføjet kød fra firbenede dyr og forarbejdet kød på listen over kræftfremkaldende stoffer i 2015 på baggrund af flere hundrede videnskabelige undersøgelser. WHO linker også det nævnte kød til hjertesygdomme, diabetes og andre sygdomme.
Forskning viser også, at en vegetarisk og vegansk kost er sund, næringsrig og kan forebygge/ behandle sygdomme på alle alderstrin herunder spædbørn. Forskning viser, at en vegansk kost er den sundeste kost, når man sammenligner med en vegetarisk – og en kødbaseret kost.
Ja, industriel kødproduktion er den mest grusomme, hvilket folk åbenbart er helt ligeglade med – eller uvidende om, det er i hvert fald den mest solgte. Men også frilands/ økologisk produktion indebærer dyremishandling omend i lidt mindre grad, desuden slagtes dyrene på de samme slagterier, hvor de udsættes for stor stress, angst og smerte – det sidste kan man læse sig til.

Og nej selvfølgelig vil man aldrig kunne producere, slagte og spise dyr på en etisk forsvarlig måde, lige meget hvor godt dyrene har det, vil man altid fratage det livet mod dets vilje.
Havde man gjort det samme mod menneskedyret, havde det været en meget grov forbrydelse, der ville kræve lang fængselsstraf.
https://www.scribd.com/doc/94656/The-Comparative-Anatomy-of-Eating

Jørn Andersen, Anne Eriksen og Britta Hansen anbefalede denne kommentar
Birte Lambjerggaard

@ Lone Lyngholm
Nu er mennesket jo så ikke et rovdyr som løven, så ingen grund til at lave en sammenligning der. Løven er et rovdyr, der ikke kan overleve uden kød, hvor mennesket overlever bedre uden kød.
Mennesket tilhører gruppen af primater, der intet kød spiser eller kun ganske lidt kød. Primater og rovdyr er to forskellige undergrupper til pattedyr.

Flemming Berger, Britta Hansen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Birte Lambjerggaard

@ Morten Balling
Du skriver, at vi er for mange mennesker til, at kloden kan brødføde os alle og foreslår, at vi spiser hinanden. (nogle vil åbenbart gå langt for at få kød)
Ja, mennesker burde prøve at være i dyrenes sted, så ville de sikkert stoppe med at mene, at det er helt i orden at tage andres liv, blot det bliver gjort humant, og de har haft et godt liv.
Men der er nu også andre muligheder som er meget nemmere og bedre for dyr, mennesker og klima/ klode.
Som det er nu bruges ca. 80 % af landbrugsarealet til dyrefoder, hvis man spiste planterne direkte, ville der blive mad til mange flere, idet man ikke skulle bruge al den foder til at fede dyrene op med, og ingen ville sulte heller ikke en voksende verdensbefolkning.

Randi Christiansen, Britta Hansen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Birte Lambjerggaard

@ Morten Balling
De forskere der siger, at kloden kan brødføde mange flere også meget nemt en voksende verdensbefolkning er netop dem, der henviser til, at kødforbruget skal nedsættes kraftigt eller stoppes, idet der jo selvfølgelig vil være mad til mange flere, når vi spiser planterne direkte og ikke skal bruge dem til at fede dyr op med - som også tidligere nævnt

Sider