Kommentar

Nytteaktivering skaber alt andet end nytte

Aktiveringen skaber passive borgere, der ikke bare snyder, men også fjerner sig yderligere fra arbejdsmarkedet. Det er der i sidste ende ingen, der får noget ud af
Henrik Hansen og Andreas Jensen i nytteaktivering i Aalborg Kommune.

Henrik Hansen og Andreas Jensen i nytteaktivering i Aalborg Kommune.

Michael Drost-Hansen

Debat
22. marts 2018

Klokken er otte om morgenen, og jeg sidder i en hvid bus med en masse borgere på vej mod Amager Fælled. I dag skal jeg i nytteaktivering. Som led i mit studie i dansk socialpolitik har jeg nemlig fået lov at tilbringe en dag sammen med borgere på kontanthjælp, der skal i ’nytten’.

Der er stigende krav til ledige i Danmark. Aktiv jobsøgning, nytteaktivering, arbejdsprøvning, jobsøgningskurser med mere. Alt sammen for at hjælpe borgere tilbage på arbejdsmarkedet ud fra den antagelse, at de ikke selv har evnerne til det.

Men virker det efter hensigten?

Mit besøg i virkeligheden tyder ikke på det.

Vi bliver sat af på en cykelsti, hvor adskillige cyklister passerer os på vej på arbejde. En af borgerne fortæller, hvordan han altid har solbriller og hættetrøje på, så ingen kan genkende ham: »Man føler sig lidt som en amerikansk straffefange langs vejen, som bare skal stå og grave huller,« siger han og tager en rive i hånden og går ud i marken.

Alle borgerne får udleveret skriggrønne arbejdsjakker og bukser, som de iklæder sig. Dagens opgave er at stable bunker af grene til kompost, hvilket er et udmærket arbejde, bortset fra, at et tidligere hold allerede har klaret opgaven.

»Om vinteren er der ikke noget at lave herude, så de dér bunker, som ligger fra sidste år, dem vil de nu have, at man nu skal flytte over og så lave større bunker af,« fortæller en af borgerne.

Som dagen forløber, går det langsomt op for mig, at dagens aktivering ikke har et arbejdsmæssigt formål. Der er ingen krav til arbejdet, og jeg møder flere personer undervejs, som ligger i trillebører, klipper grene af træer, der er sunde og raske, og får tiden til at gå, mens de venter på, at klokken slår 12, og arbejdsdagen er slut.

Man skulle ellers tro, at de to ’jobkonsulenter’, som er med ude på Fælleden, holder øje med borgerne og sørger for, at de når dagens gøremål. Men det er langt fra tilfældet. Jeg får fortalt, at der har været episoder, hvor en borger er mødt fuld op og har røget hash ude på marken, til trods for, at jobkonsulenterne har været fuldt ud opmærksomme på situationen.

Klokken 12 er besøget i virkeligheden slut. Det har været nyttigt for mit studie, men også skræmmende, fordi det tydeligvis har været alt andet end nyttigt for de borgere, der har skovlet blade.

Denne nytteløshed skyldes grundlæggende, at kontanthjælpen ikke er tilrettelagt efter at opkvalificere borgernes arbejdsmarkedskompetencer, men snarere som en skræmmekampagne, der skal forhindre borgere i overhovedet at ansøge om kontanthjælp.

Aktivering er ikke en hjælp, men en straf

Regeringen arbejder målrettet på at eliminere de såkaldte ’passive borgere’, hvis offentlige forsørgelse forhindrer dem i at påtage sig et arbejde. Det betyder, at borgerne skal aktiveres, og hvis de ikke retter sig efter systemet, så er der sanktioner i form af reduceret kontanthjælp mv.

Men mine interviews med udvalgte borgergrupper i socialpolitikken, heraf størstedelen med kontanthjælpsmodtagere, viser, at den form for aktivering ikke virker efter hensigten. Interviewene bekræfter, at de stadig flere krav til arbejdsløse snarere opfattes som en straf og ikke en hjælp til at komme tilbage på arbejdsmarkedet.

Det skyldes blandt andet, at borgerens opfattelse af egen arbejdsevne ligger milevidt fra den kategori som enten ’uddannelsesparat’ eller ’jobparat’, som de får påført den første dag på jobcentret. Det fører til en følelse af skam, frustration og ikke mindst en opgivende mentalitet blandt især de borgere, der ved, at de ikke kan opfylde de forventninger, som systemet har til dem.

Som en fortæller: »Det dér arbejdsmarked, det er kørt!«

Størstedelen af borgerne følte endvidere, at de var oppe imod et system, der var så domineret af trusler og sanktioner, at de frygtede at sige deres sagsbehandler imod.

For at undgå en konfrontation, tyede nogle borgere derfor til snyd for at klare sig igennem de mange krav. Da jeg eksempelvis spurgte en, hvad han ville stille op, hvis hans jobkonsulent krævede, at han skulle i virksomhedspraktik i Fakta, svarede han, at han ville gå til lægen og sige, at han var blevet deprimeret. Den slags strategier bliver taget i brug for netop at undgå at skulle konfrontere de mange krav fra systemet.

Situationen er paradoksal, for de seneste års reformer på socialområdet er netop indført med henblik på at sikre velfærdssamfundet imod såkaldt ’nyttemaksimerende’ borgere, som snyder og udnytter skatteborgernes penge.

Men meningsløsheden i aktiveringsprojekterne, den åbenlyse udstilling af dem, der ikke har et arbejde, og den manglende dialog med borgerne om deres konkrete situation, skaber netop det, man vil undgå. Og det er unyttigt.

Lasse Schmidt Hansen er ph.d.-studerende ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Lise Lotte Rahbek

Størstedelen af borgerne følte endvidere, at de var oppe imod et system, der var så domineret af trusler og sanktioner, at de frygtede at sige deres sagsbehandler imod.

Ja, det er en følsom balancegang.
Hvis systemet bestemmer sig for, at klienten er modvillig, kan de jo foretage et skøn og skære i kontanthjælpen. Hvis klienten har mod på at klage/anke afgørelsen, kan sagsbehandlingen vare fra 4 uger til 9 måneder.

Eva Schwanenflügel, Heidi Larsen, Kim Folke Knudsen, Anders Reinholdt, Katrine Damm, Werner Gass, Per Klüver, Marianne Stockmarr og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Kim Folke Knudsen

Aktiveringsmaskinen er fuldstændig håbløs. Skrot den og erstat den med rådgivning, vejledning og kompetenceudviklende foranstaltninger for borgerne. Der er brug for et helt nyt syn på borgerne, som opholder sig i kontanthjælpsystemet, et syn præget af anerkendelse og respekt. Udfra det kan der opstilles fælles mål for, hvordan jeg skal komme tilbage i et ordinært job.

Arbejdsløshedsforsikringen bør være obligatorisk for alle lønmodtagere. På den måde, så sies de personer fra som egentlig hører hjemme i dagpengesystemet.

Kommunerne bør have mulighed for at indgå partnerskaber med firmaer med henblik på at få borgerne tilbage i ordinært job. Firmaer der deltager i et sådant partnerskab kunne udstyres med en eller anden form for fradrag til omkostningerne for dem ved dette partnerskab.

For de borgere, som ikke er arbejdsmarkedsparate, skal der ske en hurtig og resolut henvisning til førtidspension. Hvis borgerne på et senere tidspunkt kan magte at arbejde i mindre omfang, så kan borgeren tilbydes et skånejob.

Der eksisterer ikke et samfund, hvor alle borgere til enhver tid er arbejdsparate.

Karsten Lundsby, Anders Reinholdt, Lillian Larsen, Katrine Damm, Werner Gass, Per Klüver, Marianne Stockmarr og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Kim Folke Knudsen

Aktiveringsmaskinen er fuldstændig håbløs. Skrot den og erstat den med rådgivning, vejledning og kompetenceudviklende foranstaltninger for borgerne. Der er brug for et helt nyt syn på borgerne, som opholder sig i kontanthjælpsystemet, et syn præget af anerkendelse og respekt. Udfra det kan der opstilles fælles mål for, hvordan jeg skal komme tilbage i et ordinært job.

Arbejdsløshedsforsikringen bør være obligatorisk for alle lønmodtagere. På den måde, så sies de personer fra som egentlig hører hjemme i dagpengesystemet.

Kommunerne bør have mulighed for at indgå partnerskaber med firmaer med henblik på at få borgerne tilbage i ordinært job. Firmaer der deltager i et sådant partnerskab kunne udstyres med en eller anden form for fradrag til omkostningerne for dem ved dette partnerskab.

For de borgere, som ikke er arbejdsmarkedsparate, skal der ske en hurtig og resolut henvisning til førtidspension. Hvis borgerne på et senere tidspunkt kan magte at arbejde i mindre omfang, så kan borgeren tilbydes et skånejob.

Der eksisterer ikke et samfund, hvor alle borgere til enhver tid er arbejdsparate.

Om så der bliver laver 100 forskningsrapporter med samme konklussion, vil Mette Frederiksen ( og mange andre politikere) afvise dem med, at det "tror" de ikke på og at "det strider imod deres menneskesyn". Fakta - det kan de sgu ikke bruge til noget.

Brian W. Andersen, Eva Schwanenflügel, Jens Falkenberg, Ulla Søgaard, Heidi Larsen, Helene Kristensen, Flemming Berger, Kim Folke Knudsen, Lillian Larsen, Katrine Damm, Werner Gass, Carsten Svendsen, Torben Skov, Per Klüver, Steffen Gliese, Marianne Stockmarr, Hans Larsen, Niels Duus Nielsen, Ebbe Overbye og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Tak for det referat af en dag på "nyttejob".
Måske skulle Folketingets medlemmer tvang udskrives til samme tur et pargange om året og med løn reduktion, hvis de ikke mødte op. Mon ikke det kunne give dem en bedre forståelse med følgerne af deres lovgivning.

Mht. dagpengesystemet blev en tvangsordning - så ingen ledig ryger ud i kontanthjælpssystemet fra dag 1. er måske meget god, da dagpengeforsikringen i dag ikke dækker ret meget, da dækningen for mange i dag er reduceret ca. 50 pct. af deres løn. Der er også mange fagforeninger der har lavet tillægsforsikringer så medlemmerne kan få dækket et højere beløb. Måske er det den vej "vi" skal kæmpe for dagpenge til alle i den nuværende dagpengeperiode - så folk ikke skal fratages næsten alt før de kan komme i kontanthjælpssystemet. Men det bliver dyre for samfundet - så bliver der færre penge til skattelettelser og bil forbindelser osv. som flertallet i Folketinget åbenbart sætter højere end den ledige og syges muligheder .

Eva Schwanenflügel, Heidi Larsen, Helene Kristensen, Kim Folke Knudsen, Karsten Lundsby, Lillian Larsen, Carsten Munk, Werner Gass og Marianne Stockmarr anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

"...han ville gå til lægen og sige, at han var blevet deprimeret. "

Det var faktisk sådan, min depression blev opdaget - jeg havde foretaget hvad jeg betragtede som en undvigemanøvre, men så fangede bordet, og kommunen forlangte dokumentation. Og efter et besøg hos psykiateren stod jeg så med en diagnose. Den havde jeg ikke set komme, men da jeg så spiste mine lykkepiller og fik det meget bedre, måtte jeg jo indrømme, at den var god nok.

Det er så også stort set det eneste gode, jeg har at sige om mine 13 år i kontanthjælpssystemet. Og spørgsmålet er, hvor godt, det er, da jeg faktisk har dette kontanthjælpssystem mistænkt for at være årsag til depressionen. En sund reaktion på et sygt samfund, som en psykolog på Kofoeds Skole engang sagde til mig.

Brian W. Andersen, Carsten Svendsen, Eva Schwanenflügel, Morten Hjerl-Hansen, Heidi Larsen, Flemming Berger, Kim Folke Knudsen, Karsten Lundsby, Anders Reinholdt, Lillian Larsen, Katrine Damm, Werner Gass, Per Klüver, Steffen Gliese, Anne Schøtt, Marianne Stockmarr og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Jobcenter = neoliberalistisk torturcenter
Vi vil så gerne have at du bliver 5 år længere
så er du nemlig ikke jobparat længere
men førtidspensionsparat
Alle rettigheder for torturmetoder
er reserveret jobcenter
Center for personskadelig virksomhed
nr. 1 i Danmark

Eva Schwanenflügel, Egon Stich, Werner Gass, Lillian Larsen, Steffen Gliese og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Der hersker uordnede forhold på det nu så liberaliserede danske arbejdsmarked. Lad os få det tilbage i faste, ordnede rammer, så alle ved, hvad der er gældende.
1) Antallet af kontanthjælpsmodtagere skal bringes ned igennem tilbud om ordinært, evt. tidsbegrænset, arbejde, man kan bestride og med pligt til at organisere sig for at undgå en gentagelse af situationen.
2) Arbejde er arbejde for løn, ellers skal der være tale om kompensation for manglende arbejde.
3) For såvidt muligt at forhindre folk i at ryge ud ad arbejdsmarkedet skal ledige i god tid inden tab af dagpengeret tilbydes et arbejde, vedkommende kan bestride i mindst så lang tid, som det tager at optjene ny dagpengeret.
4) Kontanthjælp er en midlertidig ydelse, men det er klart, at behovet kan trække ud for dem, der i dag ikke anses for at være arbejdsparate. For at afklare, hvad de evt. meningsfuldt vil kunne beskæftige sig med, tilbydes de afklaringssamtaler med arbejdsmarkedskonsulenter, som kan skaffe dem enten i job eller uddannelse - eller på pension, hvis der er tale om en ikke allerede diagnosticeret uarbejdsdygtighed.
5) Som hovedregel skal folk forsøges hjulpet til at opretholde deres erhverv, men hvis dette ikke er muligt eller måske ligefrem ikke ønskes af borgeren, må man finde på rammer for en revalidering.

Jeg er bange for, at vi ikke kan gøre det på en anden måde.

Eva Schwanenflügel, Katrine Damm, Heidi Larsen, Kim Folke Knudsen, Karsten Lundsby, Werner Gass og Anne Schøtt anbefalede denne kommentar

Vi røg også hash og gemte os for de vagthavende på vores vagter, eller lå og tog en lur, da jeg var i aktivering. Og så fuskede vi med arbejdsskemaerne over for kommunen, så vi kunne holde fri når der var behov for det, eks. demonstrationer. Jeg siger ikke hvor det var, da jeg godt kunne lide mine overordnede. Men jeg havde nøjagtig ingen overskud til at skrive ansøgninger, da jeg kom hjem efter en udmattende dag i marken, så i fremtiden pjækkede jeg fra skolen og skrev 10 gange så mange ansøgninger, da jeg igen skulle på arbejdsmarkedet. Det lykkedes - takket være et par måneders uberettiget SU og farvel til endnu en af utallige ikke-gennemførte uddannelser. Gad vide om dét nogensinde lykkes mig?

Lise Lotte Rahbek

...Var der så nogle udnyttejobbere , som ikke røg hash og ikke gemte sig, der udførte al arbejdet, Markus Lund?

Kim Folke Knudsen

Kære Niels Nielsen kl 09.47

Tak for din personlige beretning om systemets logik. Det er en bevidst strategi med sygeliggørelsen af borgerne, som har brug for hjælp. Sygeliggøres borgeren med en diagnose, så er samfundet fritaget for et ansvar. Der er rigtig mange private firmaer, som tjener styrtende med penge på at dele diagnoser ud i øst og vest til borgerne.

Dernæst dukker den næste grådige grib op i det her SYSTEM DANMARK til afvikling af borgernes selvværd - Medicinal industrien der kan tjene ligeså styrtende med penge på lykkepiller antidepressive stoffer, som fyldes i borgerne med henblik på " at de selv erkender egen situation ".

Tænk at vi alle betaler en brandskat på 16% uden fradrag eller 8% i Arbejdsmarkedsbidrag hver eneste måned over lønnen til at holde SYSTEM DANMARK flydende. Når borgerne møder op med forventningen om hjælp og rådgivning i en svær situation, så udsættes de for et mistænkeliggørelses regimente, som kan få mange raske borgere til at ende som syge borgere.

De Socialrådgivere der af et ærligt hjerte forsøger at ændre på mekanismerne i SYSTEM DANMARK, de betragtes som utilpassede medarbejdere. De tvinges til at tie, da protester er ilde hørt og pladsen til at ytre sin frie mening reelt er meget begrænset. Når de besværlige Socialrådgivere som insisterer på at vise deres faglige kompetence er forsvundet fra jobbet, så erstattes de af " Home made medarbejdere ", der så skal behandle din sag efter ovenstående skabelon. Din historie bekræfter alle negative forventninger om det her system. Du er ikke syg. Du er rask men reagerer på at være havnet i et sygt system længere er den ikke.

Skrot Aktiveringsmaskinen jo før jo bedre.

Behandl borgerne i Danmark med anstændighed og respekt.

Carsten Svendsen, Eva Schwanenflügel, Katrine Damm, Niels Duus Nielsen, Lillian Larsen, Heidi Larsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

@Lise Lotte - Det var vel både og. Når jeg siger "vi", så snakker jeg om helheden, altså alle i sjakket. Der var nogen som aldrig lavede noget og drev den rundt hele dagen med den samme kost, og så var der nogen som sætte en ære i at gøre en forskel for beplantningen og de grønne arealer. Det var personligt, og lederne gik ikke deciderede kontrolrunder. De kiggede bare forbi en gang imellem og kunne jo nemt konstatere, hvis flertallet ikke lavede noget. Men der herskede grundlæggende en stemning af fællesskab og fælles interesser - et "os" (pedellerne og pedelmedhjælperne) og et "dem" (kommunen). Men de var selvfølgelig ikke alle ens. Nogle af dem var mere røde end andre.

Brian W. Andersen

@ Steffen Gliese

Det er udmærkede forslag, men jeg vil foreslå at du indsætter et nyt punkt 1 på listen og rykker de øvrige en tak nedad. Kontanthjælpen (eller mere korrekt benævnt Aktivlovens ydelser) er samfundets blandede "skraldespand", der absolut ikke kun er for arbejdsløse, medmindre at man øver vold på definitionen "arbejdsløs". Over 70% af ydelsesmodtagerne er udfordret på helbredet i varierende grader, som både påvirker deres arbejdsevne og deres ønskværdighed hos arbejdsgiverne. Derfor vil jeg mene at det logiske punkt 1 er at få disse mennesker afklaret og så vidt muligt færdigbehandlet i sundhedsvæsenet, inden at man præsenterer dem for et arbejdstilbud.

Dette gælder især, hvis vi vil fastholde anvendelsen af gældende arbejdsevnemetode, fordi metoden direkte og meget fysisk afprøver ydelsesmodtagernes helbredsgrænse. Dette gøres i dag så konsekvent at kontanthjælpsmodtagere overgår selv de ældre i et rekordhøjt antal genindlæggelser og behandlinger i sundhedsvæsenet. Devisen overfor syge i dag er jo nærmest "få dig lige et job først og så skal du nok blive rask bagefter".

Brian W. Andersen

@ Niels Nielsen

Depression er desværre en ret normal "følgeskade" af en længere periode på en at Aktivlovens ydelser. Hvis man kigger på forekomsten hos dem, der har være 2 år eller mere i jobcentersystemet, så nærmer forekomsten sig 80%, så du er meget langt fra alene med din oplevelse.

Det har endda den uheldige bivirkning at man i jobcentrene i dag i høj grad psykiatriserer en række somatiske sygdomme, således at borgere der er i gang med en fysisk behandling på sygehusenes ambulatorier mere eller mindre tvinges i afklaring og behandling i psykiatrien, under den faste kæphest "alle behandlingsmuligheder er ikke udtømte". Dette er ofte meget uskønt, fordi det er meget svært for en patient af følge flere simultane behandlingsforløb + rådighedskravene fra jobcenteret. Her er helbredsforværring det typiske resultat og dermed endnu længere til arbejdsmarkedet eller bare et mere tåleligt liv.