Kommentar

Vi ødelægger det skrevne sprog, når vores kommunikation bliver domineret af billeder og video

Vores civilisation, demokratiet og individet bygger på en vidt udbredt skriftkultur, men nye og mere billedbårne medier har sat skriftkulturen under et foruroligende pres
Med det trykte ord udvikledes den menneskelige evne til abstrakt tænkning i flere led. Det samme gjorde vores evne til at formulere og forstå komplekse betydninger indlejret i sætninger med flere bisætninger. Hvad vi nu gennemlever, er i stedet en eksplosiv udvikling i vores evne til at kommunikere i realtid i lyd og animerede billeder, skriver Göran Rosenberg. Arkivfoto

Med det trykte ord udvikledes den menneskelige evne til abstrakt tænkning i flere led. Det samme gjorde vores evne til at formulere og forstå komplekse betydninger indlejret i sætninger med flere bisætninger. Hvad vi nu gennemlever, er i stedet en eksplosiv udvikling i vores evne til at kommunikere i realtid i lyd og animerede billeder, skriver Göran Rosenberg. Arkivfoto

Mads Joakim Rimer Rasmussen

6. marts 2018

Hashtag er, som de fleste i dag ved, den engelske betegnelse for firkant-symbolet # på vores tastaturer. Men hashtag er også symbolet på en revolution.

Her tænker jeg i første række ikke på #MeToo eller på nogle af de utallige andre hashtags, der viralt har bredt sig verden over som memer eller mentale vira, fæstnet sig i vores bevidsthed og mobiliseret millioner af menneskers opbakning til en sag eller et krav.

Ganske vist er nogle af disse også blevet kaldt revolutioner, #MeToo-revolutionen eksempelvis, men hvor omfattende og gennemgribende den hashtagrevolution, jeg sigter til, vil blive, har vi endnu til gode at se. Trods alt er det kun få år siden, at hashtagget kom til verden – og i en verden af tusinder og atter tusinder af hashtags, giffer, tweets og mentale vira, som hvert øjeblik kappes om vores opmærksomhed, kan dagens hashtagrevolution meget snart gå hen og blive gårsdagens.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • odd bjertnes
odd bjertnes anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jørgen M. Mollerup

Ordet kommunikation er et af de mest indholdsløse fremmedord, vi bruger i det danske sprog. Ordet kommunikation dækker tit over en halvkvædet vise, over at videregive noget hvis troværdighed er tvivlsom. Trump er en mester i kommunikation.

Maj-Britt Kent Hansen

Enhver form for kommunikation indeholder et budskab, men afsender og modtager afkoder det ikke nødvendigvis ens.

John Christensen

Et ord er et ord - en mand er en mand.
Muligvis en mand af få ord, men dog en mand.
Billedligt talt, måske endda en mand, med ordet i sin magt,
sådan sagt i al sin ordknaphed.

Så er det ikk´engang løwn
Mere vin, mere pot - så glider ordene let.

Hvad var i grunden Göran Rosenbergs ærinde?
(Ud over at overholde deadline)

Torben K L Jensen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Da skrift blev opfundet, kom hukommelsen under pres, for nu kunne man skrive en huskeliste i stedet for at have det hele i hovedet. Da trykpressen blev opfundet var det vidensmonopolerne, der kom under pres, for nu kunne enhver flæse, hvad der stod i Bibelen, hvilket over et par hundrede år kom til at betyde, at den hellige bog blev afmystificeret og mistede først sin katolske magi, siden sin status som facitliste til livets store spørgsmål.

Og nu er det så billedmediet, som for alvor er trådt ind i den tekniske reproduktions tidsalder. Noget vil utvivlsomt komme under pres, men hvad? Er det nødvendigvis et onde, at den besværlige skrift og alle dens tærskelvogtere ikke længere har førertrøjen på, når det kommer til formidling af information?

Lige som der findes en disciplin, der kaldes "tekstanalyse", findes der en disciplin, der kaldes "billedanalyse". Hvad skulle forhindre os i at lære ungerne - og deres forældre - at blive dygtige billedanalytikere; ligesom de fleste mennesker har en grundlæggende forståelse for tekstanalyse, fordi det er obligatorisk pensum i Folkeskolen, kunne man sætte billedanalyse på pensum.

Det er snart halvtreds år siden, at jeg selv blev indført i billedanalysens mysterier, ganske vist ikke i Folkeskolen, men først da jeg kom på universitetet, men allerede dengang var billedanalyse en ting. I mellemtiden er der løbet meget vand i stranden, så jeg er ret sikker på, at det i vore dage skulle være en smal sag at lære ungerne at afkode et billede og/eller en video.

Her er der tale om en af de problemstillinger, hvor man med fordel kan få et pseudoproblem til at gå væk ved at definere det anderledes: Billeder er ikke et problem; billeder er en udfordring.

John Christensen, Karsten Aaen, Torben K L Jensen, Lillian Larsen, Sune Bach, Martin Madsen, Steffen Gliese, Maj-Britt Kent Hansen og Peter Knap anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Til en vis grad opløser brugen af billeder måske ligefrem Wittgensteins 7. tese.

Niels Duus Nielsen og Maj-Britt Kent Hansen anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Billedanalysen stod stærkt i begyndelsen af 80'erne. Det hørte med til pensum i folkeskolen og var virkeligt et scoop, som ungerne ælskede. Så kom der der en ny læseplan i 84 tror jeg det var og så var det udvidede tekstbegreb en død sild. Torben Brostrøm var med til at "normalisere" dansk, så det hele næsten lignede sig selv igen.

Lillian Larsen

Det ene behøver ikke udelukke det andet. Man kan læse ord for ord eller hurtiglæsning. Man kan fx tænke i ord, billeder, mønstre.
Måske vil de nye muligheder øge bevidstheden, måske forstyrre den. Både spændende og skræmmende.

Ja i 1984 kom der en ny læseplan! i faget dansk! Ganske enkelt forfattet af den store mester, og den store Bastian, himself: nelig selveste Undervisningsministeren; Bertel Haarder! Han mente nemlig, at dansk kun og udelukkende skulle handle om en ting: læse skønlitteratur, noveller, romaner og digte mm. og mv. Og hvad førte dette til - denne indsnævring af det udvidede tekstbegreb; det førte til en ting og kun en eneste ting:

Eleverne, hverken i folkeskolen eller i gymnasiet, lærte at læse og forstå og afkode andre genrer end de skønlitterære som f.eks. forskellige artikler i en avis, læse billeder af enhver art, altså billed-analyse og fortolkning af billeder. Og derfor vil jeg hævde klarede danske elever sig så dårligt i de første PISA-undersøgelser, fordi alle andre lande i verden sådan cirka lærte deres elever at læse andet end genrer ud skønlitteraturen....

jens peter hansen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Steffen Gliese, "til en vis grad" skriver du, og jeg kan helt følge dig, men på den anden side kan billeder også indskrænke den åndelige horisont, for så vidt billeder kun kan gengive, hvad man kan se med øjnene. Så ligesom vi må tie om det, hvorom, der ikke kan tales, må vi afholde os fra at vise det, der ikke kan ses. Tænk på alle de terrorangreb i Mellemøsten, som vi ikke kender til, og som derfor knap har fundet sted, fordi der ikke var billeder, der kunne vises i prime time, sammenlignet med de relativt få spektakulære katastrofer, som vi præsenteres for, når man på TV kan vise blodet, volden og flammerne.

Dette er en af de udfordringer, billedanalysen må beskæftige sig med, for der er masser af ting, der ikke kan gengives på et billede. Hvordan ser fx staten ud, det er ikke nok at vise et billede af Christiansborg eller en politistation, da der blot er tale om symboler på noget uhåndgribeligt, som ikke desto mindre har en eksistens, som kan mærkes i hverdagen.

Ethvert billed kan fortolkes på tusind måder, og bør derfor altid ledsages af en billedtekst, med mindre det netop er fortolkningsfriheden, der tilstræbes med at fremvise netop dette billede - på et kunstmuseum fx. Skal et billede indgå i en diskurs, må det nødvendigvis oversættes til ord, talte eller skrevne. Og det er netop her, at billedanalysen kommer ind: Ved at fokusere på både hvad der ses på billedet, og hvad der ikke ses, og så tale om det, indlejres det konkrete billede i en overordnet abstrakt forståelse af sammenhængene i tilværelsen.

Göran Rosenberg har da helt ret i, at ukritisk forbrug af billeder kan føre til et væld af fejltagelser, men han overser, at ukritisk brug af tekster er lige så fejlbefængt. At udnævne billeder til et problem er derfor problematisk, da det er kommunikationen som sådan, der udgør problemet.

Men da vi ingen vegne kommer med hinanden uden at kommunikere, foretrækker jeg at kalde det en udfordring. For det ligger i definitionen af et "problem", at det kan fås til at gå væk, men kommunikationens problem går aldrig væk, så længe det er muligt at lyve. Derfor foretrækker jeg at kalde det en udfordring.

Niels Duus Nielsen

tldr: Man siger, at "billeder kan ikke lyve", men det er lodret forkert. Billeder viser altid kun et udsnit af tilværelsen.

Maj-Britt Kent Hansen

Billeder kan som ord lyve.

Malerier er billeder. Også de abstrakte. Og de kan gengive mere og andet, end det der umiddelbart kan ses med øjnene. De kan som alt andet analyseres og fortolkes.

Truth/meaning/beauty is in the eye of the beholder.

jens peter hansen

Fra læseplanen faget dansk for folkeskolen.

I dansk arbejdes med begrebet
tekst. Tekst omfatter i denne
sammenhæng både mono- og multimodale
tekster, der er produceret
både i skrift, tale, billede og lyd, fx
film, hjemmesider, artikler, taler,
fotos osv.
Der arbejdes med gensidigt
supplerende måder at undersøge,
forstå og anvende sproget på ved at
læse, skrive, tale, lytte, producere
multimodale tekster, undersøge
og fortolke litteratur og andre
æstetiske tekster samt ved at
kommunikere med krop, stemme, sprog.

Så helt håbløst er det jo ikke nu !