Kronik

Alt, hvad der er ondt, kalder venstrefløjen for neoliberalt

New public management, der er designet til at beskytte velfærdsstaten. Stråmænd, der vil stjæle til den rigeste procent. Og liberale, der bare vil have deres frihed. På venstrefløjen kaldes alt, hvad der anses for at være ondt, neoliberalt
»Jeg køber aldrig ’Få 3 – betal for 2’, hvis jeg har lyst til chokolade. For så spiser jeg tre, når jeg kommer hjem,« skriver dagens kronikør.

»Jeg køber aldrig ’Få 3 – betal for 2’, hvis jeg har lyst til chokolade. For så spiser jeg tre, når jeg kommer hjem,« skriver dagens kronikør.

Ty Stange

20. marts 2018

Onsdag den 7. marts bragte Information på forsiden en historie under overskriften »Neoliberalismen er ’dead man walking’«.

Her kunne man læse et interview med ph.d. i statskundskab Rune Møller Stahl (RMS), som gav udtryk for sine holdninger til det, han beskriver som neoliberal og neoklassisk økonomisk teori. Man får et klart indtryk af, at alt, hvad RMS synes er ondt, også er ’neoliberalt’.

Begrebet neoliberalisme er skabt af dets kritikere. Et sammensurium af ideer og doktriner, de ikke bryder sig om. Derfor er det vanskeligt at svare på RMS’ kritik, selv om jeg er sikker på, at jeg er en af dem, han tænker på som neoliberal. For hvad betyder neoliberal?

At både Bjarne Corydon og Milton Friedman i én og samme artikel kaldes neoliberale siger en del.

New public management og konkurrencestaten tilskrives også ofte de neoliberale, selv om new public management egentlig er et redskab til at styre en kæmpestat, som ingen liberale vist har bedt om.

Tilbage står jeg som Ludvig Holbergs Erasmus Montanus, da degnen remser:

»Det angår også dig, når naboens væg brænder.«

Jeg kan ikke forsvare mig mod RMS’ kritik, for det er ikke klart, hvem og hvad han præcis kritiserer.

Men i stedet kan jeg måske skabe lidt klarhed over, hvad det egentlig betyder at være liberal, neoklassisk økonom som mig. Det vil sige en person med liberale holdninger, der – som de fleste økonomer – anvender neoklassisk økonomisk teori til at forstå incitamenter og handlinger.

Ikke enten-eller

Den neoklassiske økonomiske teori er det værktøj, jeg som (mikro)økonom bruger til at forstå individers valg.

De første mikroøkonomiske modeller, jeg mødte i min studietid, byggede på simple antagelser. Men de kunne det, de var lavet til: forklare mange af de ting, vi studerende kunne observere i hverdagen.

Senere fik vi bygget på, så modellerne kunne bruges til at analysere mere og mere komplekse problemstillinger. Jeg har altid forestillet mig, at det er det samme på andre studier. At fysikerne lærer den generelle fysik, før de lærer om kvanter og så videre. Og at fysikerne forstår, at der er tale om modeller bygget til at forklare bestemte observationer. Sådan var det i hvert fald hos os.

Det var først senere, at vi unge økonomer blev introduceret til den nyeste forskning inden for adfærdsøkonomi og nudging.

For som RMS sikkert ved, så er der masser af evidens for, at individer ikke altid træffer optimale og rationelle valg. Derfor har adfærdsøkonomer, adfærdspsykologer med videre de seneste årtier undersøgt de hjørner af den økonomiske teori, hvor folk beviseligt handler irrationelt. Jeg er dog aldrig stødt på en adfærdsøkonom, som ser det som afløseren for den neoklassiske økonomi. Det er ikke enten-eller.

Dét, adfærdsøkonomer ønsker, er at forbedre den neoklassiske økonomiske teori. For lige som den klassiske fysik havde problemer med at forene fysikkens love med de observationer, fysikerne gjorde, ser økonomer adfærd, vi ikke kan forklare med de oprindelige neoklassiske modeller.

Læs også

Adfærdsøkonomerne arbejder altså på at forbedre den neoklassiske økonomi, så vores værktøj (som bruges af både røde og blå økonomer vel at mærke) bedre kan hjælpe os til at forstå, hvordan og hvorfor mennesker træffer de beslutninger, de gør. Det betyder ikke, at adfærdsøkonomerne generelt mener, at markedet tager fejl. For som Vernon Smith viste allerede i 1962, så behøver den enkeltes irrationalitet ikke føre til, at markedet er irrationelt som sådan.

Vi kan sagtens have rationelle og efficiente markeder, selv om store grupper af markedsdeltagerne løber rundt som hovedløse høns. Vores forståelse af økonomien og menneskers valg er — takket være adfærdsøkonomien — væsentligt bedre i dag end for 20 år siden og vil være endnu bedre om 50 år. Den vil dog stadig tage udgangspunkt i rationalitet og derfor stadig være neoklassisk i RMS’ forstand.

Nogle gange er vi ikke rationelle

Udgangspunktet for adfærdsøkonomien er også en af grundene til, at jeg er liberal og ønsker en begrænset stat. For når individer af og til handler irrationelt, har man ikke lyst til, at ét individ skal bestemme over andre individer.

Derfor ønsker jeg, at vi overlader så mange valg som muligt til individet selv. Vil du ikke hellere selv træffe irrationelle valg end have andre til at træffe irrationelle valg for dig?

Hvis du selv får lov til at træffe irrationelle valg (for eksempel ved at spise for meget chokolade), så kan du også nemmere selv eksperimentere med mekanismer, der kan dæmpe konsekvensen af dine valg. Jeg køber for eksempel aldrig ’få 3 – betal for 2’, hvis jeg har lyst til chokolade. For så spiser jeg tre, når jeg kommer hjem. Det er min mekanisme, som beskytter rationelle Jonas mod fremtidige, irrationelle Jonas.

Og hvad med samfundet som helhed?

For det første betyder menneskers irrationalitet, at hvis få mennesker kan træffe valg på vegne af hele samfundet, så er risikoen for, at hele samfundet går i en irrationel retning på én gang, temmelig stor.

Vi kan slås længe om, hvem der var skyld i finanskrisen, men det er i hvert fald et faktum, at politikerne i USA (og mange andre steder) var meget opsatte på at give folk mulighed for at eje deres eget hjem. Derfor satte man fra politisk side initiativer i søen, som skulle give folk, der havde svært ved at få et lån, mulighed for at låne til deres eget hjem. Lån, som nogle af dem ikke kunne betale tilbage.

Det er ikke ment som mudderkastning. Hverken liberale eller socialistiske neoklassiske økonomer vil påstå, at markedet ikke skaber bobler og kriser. Styrken ved markedet er, at folk, der tror på en idé, kan udleve den. Markedet sikrer — gennem den frie konkurrence — at de dårligste ideer dør i konkurrencen, mens de bedste lever videre.

Svagheden ved markedet er, at der så desværre af og til er for mange, der tror på samme idé på samme tid, og så opstår boblerne. Det ligger i menneskets natur at ville beskytte sig mod farer. Men hvis vi lader irrationelle politikere bestemme, hvordan vi skal beskytte os mod bobler, kan vi risikere at forværre problemerne.

Hvilken ret?

Lad mig til sidst korrigere en eklatant misforståelse i begyndelsen af artiklen med RMS. Nemlig at en af de neoliberalistiske grundtanker skulle være, at man skal skabe vækst ved hjælp af skattelettelser.

Vi liberale bliver tit fanget i en socialdemokratisk argumentation. Vi kommer til at argumentere, så det lyder, som om formålet med reformer er at sikre effektiviteten, så vi kan opretholde velfærdsstaten. Sådan er det ikke. Liberale har ikke høj beskæftigelse eller højt BNP som et mål. Eller en effektiv transportsektor med Uber og private busser. Vi har generelt ikke mål på andres vegne. Til gengæld tror jeg, vi kan samles om spørgsmålet: Hvilken ret?

Hvilken ret har du og jeg til at forhindre andre i at køre for hinanden mod betaling? Hvilken ret har du og jeg til at tvinge andre til at aflevere størstedelen af deres løn til os? Hvilken ret har du og jeg til at bestemme, hvordan andre må og ikke må gå klædt? Hvilken ret har du og jeg til at bestemme over andre? Og spørgsmålet gælder selvfølgelig begge veje: Hvilken ret har du og jeg til at forurene andres vandløb?

Vi liberale kommer let til at bruge argumenter om beskæftigelse og effektivitet, fordi frihed historisk set har ført til mere vækst, mindre fattigdom, renere miljø og så videre. Men i virkeligheden vil vi bare gerne beskytte os imod, at irrationelle mennesker skal bestemme for meget over os.

Jonas Herby er specialkonsulent i den liberale tænketank CEPOS.

Serie

Polemikken om neoliberalismen

Neoliberalisme som økonomisk paradigme har mistet sin forklaringskraft, udtalte forskeren Rune Møller Stahl for nylig i Information i forbindelse med sin ph.d.-afhandling. Men neoliberalisme er blot en betegnelse, som venstrefløjen bruger om alt det, den ikke bryder sig om, svarede Jonas Herby fra CEPOS. Siden har flere stemmer blandet sig i debatten, og der er opstået en veritabel polemik om neoliberalismen.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig – første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Troels Holm
  • Leo Nygaard
  • Jeppe Larsen
Troels Holm, Leo Nygaard og Jeppe Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Johnny Werngreen

Det her er simpelthen noget af det mest tåbeligt ensporede, jeg har læst i denne avis. Neoliberal, nej mere neoanimistisk. Her får markedet en sjæl og en vilje og kan sågar tage fejl. Hvad hedder markedet til fornavn, og hvor bor det – laver Disney snart en tegnefilm a la Biler? Men at insistere på individuelle rettigheder frem for gensidig og fælles ansvar vidner om en så grundlæggende uvidenhed om mennesker og menneskers og menneskehedens udvikling, at tænkning ikke synes mulig. For at bringe kronikøren ind på tosporet eller flersporet vej, så refleksion og perspektivering bliver mulig, vil jeg foreslå ham at læse Diamonds The World Until Yesterday og Kahnemans At tænke hurtigt og langsomt. (Og du har formodentlig et godt job, som du er glad for, men for din egen skyld: Se at komme videre, for at sidde fast i en tænketank, der kun kan tænke liberalistisk, er lige så slemt som at sidde fast i en, der kun kan tænke socialistisk – og man bliver ikke klog af nogen af klemmerne.)

Lisbeth Larsen, Kristian Knudsen, Colin Bradley, Lillian Larsen, Carsten Svendsen, Lau Dam Mortensen, Erik Jensen, Dana Hansen, Vivi Rindom, Steffen Gliese, kjeld jensen, Bo Klindt Poulsen , Kim Folke Knudsen, Karsten Lundsby, Elisabeth Andersen, Karsten Aaen, Poul Erik Pedersen, Michael Finn Jørgensen, Henrik Rasmussen, Michael Christensen, David Zennaro, Erik Nissen, Alvin Jensen, Ole Frank, Mogens Holme, Helene Kristensen, Niels Bent Johansen, Eva Schwanenflügel, Ervin Lazar, Jens Wolff, Niels Nielsen, Kenneth Graakjær, Curt Sørensen, Torben Bruhn Andersen, Henrik Leffers, Jens Thaarup Nyberg, Børge Neiiendam, Gitte Runge, Bjarne Andersen, Anders Funch Lerche, Jørgen Wassmann, Jack Køhler, Tue Romanow, Michael Waterstradt, Thomas Olsen, Allan Filtenborg, Bjarne Bisgaard Jensen, Britta B. Hansen, Hans Larsen, Jan Weber Fritsbøger, Torben K L Jensen, Inge ambrosius, Christian Skoubye, Thomas Frisendal, Lise Lotte Rahbek og Peter Knap anbefalede denne kommentar

Johnny Werngreen. Du har simpelt hen sagt det.
Jeg er blot nødt til at udtrykke: "Guddommeligt vås af værste skuffe", for ikke at få et overophedet nerveimpuls kollaps.
Skal man være intelligent ignorant for at få et job i CEPOS?

Lau Dam Mortensen, Dana Hansen, kjeld jensen, Karsten Lundsby, Karsten Aaen, Poul Erik Pedersen, Henrik Rasmussen, Flemming Berger, Michael Christensen, Alvin Jensen, Mogens Holme, Helene Kristensen, Niels Bent Johansen, Eva Schwanenflügel, Niels Nielsen, Børge Neiiendam, Anders Funch Lerche, Jørgen Wassmann, Jack Køhler, Thomas Olsen, Torben K L Jensen og Jan Weber Fritsbøger anbefalede denne kommentar
Ib Gram-Jensen

Nu har vi så Jonas Herbys ord for, at liberale er ligeglade med velfærdsstat, beskæftigelse, BNP, transportsektor og i det hele taget alt andet, end at irrationelle mennesker ikke bestemmer for meget over os - er disse irrationelle mennesker mon så for eksempel ejere og ledere af de store monopoler, og vore arbejdsgivere generelt?

Anna Regine Irgens Bromann, Kristian Knudsen, Lillian Larsen, Dana Hansen, kjeld jensen, Kim Folke Knudsen, Karsten Lundsby, Elisabeth Andersen, Karsten Aaen, Hanna Grarversen, Michael Finn Jørgensen, Henrik Rasmussen, Alvin Jensen, Mogens Holme, Palle Yndal-Olsen, Niels Bent Johansen, Eva Schwanenflügel, Niels Nielsen, Børge Neiiendam, Bjarne Andersen, Anders Funch Lerche, Jørgen Wassmann, Thomas Olsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Henrik Leffers, Britta B. Hansen, Torben K L Jensen, Jan Weber Fritsbøger, Gert Romme og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

"Begrebet neoliberalisme er skabt af dets kritikere."

Det er ikke rigtigt, selv om "neoliberalisme" nu til dags oftest bruges nærmest modsat det, det oprindeligt betød:
Begrebet blev skabt i 1939 og betegnede en ide, hvor man ønskede en stærk stat, som kunne modarbejde monopoler og hjælpe samfundets svageste.

Kilder:
https://de.wikipedia.org/wiki/Neoliberalismus
http://denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Samfund/Statsl%C3%A6re...

Colin Bradley, kjeld jensen, Kim Folke Knudsen, Karsten Aaen, Poul Erik Pedersen, Flemming Berger, Michael Christensen, Alvin Jensen, Niels Bent Johansen, Eva Schwanenflügel, Niels Nielsen, Jonas Herby, René Skov, Jens Thaarup Nyberg, Bjarne Andersen, Torben K L Jensen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Jan Weber Fritsbøger

man støder ofte på økonomer eller business uddannede, som tror at økonomi er en slags videnskab, at der findes økonomiske naturlove, men økonomi er jo blot viden, som kan bruges til at udnytte de regler som mennesker har skabt for handel maximalt, faktisk uddannes man til overtro, idet man lærer at markedet er godt, og gør det rette hvis det får frihed til det, men det markedet kan er at skabe indkomst til dem som har kapital, og dermed skabe en accellererende ulighed, og derfor konkluderer visse økonomer at ulighed er godt !!!
i modsætning til fysik kemi og alle andre videnskaber hvor der findes entydige matematiske sammenhænge, så findes de ikke i økonomi, og det værste ved økonomiske teorier er at de alle handler om at øge indtjeningen, kun teorier som medfører vækst giver mening for en økonom, dette medfører logisk nok at i situationer hvor væksten er problemet, vil økonomer være ude af stand til at sige noget meningsfuldt om løsninger, økonomernes forslag vil gøre problemerne større som det ses for tiden.

Gunilla Funder Brockdorff, Anna Regine Irgens Bromann, Helle Winum, Colin Bradley, Jørgen Mathiasen, Lillian Larsen, Curt Sørensen, Carsten Svendsen, Lau Dam Mortensen, Simon Lund Petersen, Dana Hansen, Jes Balle Hansen , kjeld jensen, Kim Folke Knudsen, Karsten Lundsby, Elisabeth Andersen, Karsten Aaen, Troels Holm, Dennis Jensen, Poul Erik Pedersen, Hanna Grarversen, Henrik Rasmussen, Ole Henriksen, David Zennaro, Erik Nissen, Alvin Jensen, Mogens Holme, Sebastian Dorset, Niels Bent Johansen, Eva Schwanenflügel, Niels Nielsen, Palle Yndal-Olsen, Børge Neiiendam, Bent Gregersen, Anders Funch Lerche, René Arestrup, Per Torbensen, Thomas Barfod, Henrik Leffers, Torben Skov, Anders Barfod og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

At drage paralleller til til naturvidenskabelige metoder i forståelsen af naturens lovmæssigheder til de økonomiske modellers kaos-teorier om menneskers irrationelle valg er noget der dukker op hos CEPOS med et schweizer-urs præcision - at blande pærer,med æbler,bananer,kiwifrugter,grøn/rød peber,ris,hvede for så at kalde det sund økologisk mad - er hvad idioterne i CEPOS gør igen-igen,uden afbrydelser med en monotomi der gør mig sindsygt træt af de redaktioner der med ligevægtens trivielle ret bliver ved med at give spalteplads til CEPOS og andre.
De kunne feks. oprette en spalte med overskriften : "Gentagelser" i det mindste når det gælder de falske profeter fra Danmarks liberale "Fake Viuws" -forum.

Curt Sørensen, Dana Hansen, kjeld jensen, Kim Folke Knudsen, Karsten Lundsby, Karsten Aaen, Poul Erik Pedersen, Henrik Rasmussen, Ole Henriksen, Alvin Jensen, Mogens Holme, Niels Bent Johansen, Eva Schwanenflügel, Niels Nielsen, Torben Bruhn Andersen, Børge Neiiendam, René Skov, Anders Funch Lerche, Bjarne Bisgaard Jensen, Torben Skov og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Men er den monopoldannelse vi ser, overhovedet et udtryk for liberalisme, gammel som ny?

Monsanto/Bayers-sammenslutningen, f.eks. - er det udtryk for at markedet rationelle logik?
Er arveretten til både penge og virksomheder et udtryk for markedets ligevægtsdannelse og frie konkurrence?
Jeg farer vild i disse -ismer, som dybest set fodrer den udvikling, som de ikke ønsker.

Lillian Larsen, Dana Hansen, Kim Folke Knudsen, Troels Holm, Henrik Rasmussen, Alvin Jensen, Peter Knap, Mogens Holme, Eva Schwanenflügel, Niels Nielsen, Ivan Breinholt Leth, Rolf Andersen, Børge Neiiendam, Bent Gregersen, Per Torbensen, Torben Skov og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Martin Madsen

"Hvilken ret har du og jeg til at tvinge andre til at aflevere størstedelen af deres løn til os? "
Skribenten har ikke forstået at et samfund bygger på tillid og gensidighed. Men her er så en anden model, han kan drømme om: afskaf skat på arbejde og læg det på arbejdsudbyderen i stedet. Not?
Han er desuden nok også glad for at vi stadig har offentlige hospitaler, som er tvunget til at tage alle de sager der ikke kan tjenes penge på i det private, samt rydde op når de samme private laver fejl.
Veje?
Skoler?
Infrastruktur?
Idiot!

Lillian Larsen, Lau Dam Mortensen, Dana Hansen, Diego Krogstrup, kjeld jensen, Karsten Lundsby, Elisabeth Andersen, Poul Erik Pedersen, Hanna Grarversen, Henrik Rasmussen, Michael Christensen, Curt Sørensen, Alvin Jensen, Mogens Holme, Helene Kristensen, Niels Bent Johansen, Eva Schwanenflügel, Niels Nielsen, Randi Overgård, Rolf Andersen, Børge Neiiendam, Bent Gregersen, Jens Erik Starup, Anders Funch Lerche, Thomas Olsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Lise Lotte Rahbek og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Alle former for liberalisme i den globaliserede verden, har et fælles problem, deres økonomer kan ikke regne.

Hovedtanken i det individualistiske menneskesyn er, at det enkelte menneske har en række naturlige rettigheder, f.eks. retten til liv, frihed og ejendom, som de er fællesskabets, konkret statens, opgave at respektere og beskytte.

Dette betyder, at de rige ikke skal betale skat, solidaritet en begrænsning af det enkelte individs frihed, enhver er sin egen lykkes smed, det er nødvendighedens politik, sådan fungere det internationale marked.

Liberalisme anno 2018 er ikke bæredygtig forbrugsdrevet økonomisk vækst på olie, gas og kul afbrænding.

“Vedvarende energi som biomasse, vind og sol udgør mindre end ‘tre procent’ af det samlede energi forbrug i 2015.”
Link: http://www.eof.dk/Viden/Statistik/Globalt%20forbrug%20af%20energi/global...

“New York City sues Shell, ExxonMobil and other oil companies over climate change.”

Link: https://www.washingtonpost.com/news/energy-environment/wp/2018/01/10/new...

Paradoks:

Det ‘ikke våben’ der er farlige, det er farlige mennesker med våben, der er farlige.
Det er olie der er farligt, der er ‘ikke’ farlige mennesker, der afbrænder olie, der er farlige.

“Carbon pricing solves the economic problem that CO2, a known greenhouse gas, is what economics calls a negative externality a detrimental product that is not priced (charged for) by any market.

As a consequence of not being priced, there is no market mechanism responsive to the costs of CO2 emitted.

The standard economic solution to problems of this type, first proposed by Arthur Pigou in 1920 is for the product in this case, CO2 emissions to be charged at a price equal to the monetary value of the damage caused by the emissions.”

Link: https://en.m.wikipedia.org/wiki/Carbon_price

Konklusionen:
Liberale traditionelle økonomisk vækst økonomer, de superrige og deres politikere skabende ‘ikke bæredygtig vækst’ på kul, olie og gasafbrænding, bliver nødsaget til, at lærer at regne.

Dana Hansen, kjeld jensen, Karsten Lundsby, Kim Folke Knudsen, Elisabeth Andersen, Karsten Aaen, Michael Finn Jørgensen, Henrik Rasmussen, Michael Christensen, Alvin Jensen, Peter Knap, Mogens Holme, Eva Schwanenflügel, Niels Nielsen, Børge Neiiendam, Bent Gregersen og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
jan henrik wegener

Er det mon ikke sådan at selve modstillingen "højrefløjen" mod "venstrefløjen" inviterer til misforståelser? Som bygger på hvad man tror, er overbevist om eller "ved" at modstanderen mener af "forfærdelige" ting? Men det kan måske kun rettes på hvis så denne modpart (her "venstrefløjen") svarer på konkrete punkter (ja, jeg mener..., nej jeg/vi mener slet ikke det du hævder). Dermed risikerer man nok at vise uenighed med dem man troede man var på samme hold med, men er det ikke bedre end at andre står tilbage som store spørgsmålstegn?

Kim Folke Knudsen, Poul Erik Pedersen, Nis Jørgensen, Eva Schwanenflügel, Jonas Herby, Rolf Andersen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Britta B. Hansen

Jonas Herby har lavet en liste med 'hvilken ret'-spørgsmål.

Bortset fra, at jeg decideret tilslutter mig spørgsmålet om forurening af vandløb - om end i lidt anden form: Hvilken ret har nogen eller noget, at forurene vores vandløb i stor stil? Og hvem er det, der kan stoppe disse miljømonstre? Hvem, hvis ikke en stærk stat, der samtidigt kører oplysningskampagner hvorfor den industrielle kødproduktion er et miljøsvineri uden lige (og det samme gælder store dele af pesticiderne og andre miljøgifte), så 'du og jeg' forstår, hvilke fejl vi selv begår (eller har begået)?

Jeg vil også give dig et spørgsmål tilbage: Hvilken pligt har en stat, der oven i købet helst skal holdes nede og gøres langt fattigere i dine øjne, da den jo ikke skal have de store skatteindtægter, til at redde banker med milliarder og atter milliarder, fordi de har spekuleret på uansvarlig, brutal, irrationel og hensynsløs vis?

Og hvilken ret har de reddede banker, til at udbetale store bonusser til de tydeligvis tit inkompetente ledelser igen få år efter redningsaktionerne, samtidigt med, at de indfører høje gebyrer for deres kunder (altså de mennesker, hvis penge, de havde givet til staten, blev brugt til at redde dem først)?

Der er vist mange ubesvarede spørgsmål her.

Lillian Larsen, Dana Hansen, Karsten Lundsby, Kim Folke Knudsen, Elisabeth Andersen, Karsten Aaen, Poul Erik Pedersen, Hanna Grarversen, Michael Finn Jørgensen, Henrik Rasmussen, Flemming Berger, Erik Nissen, Alvin Jensen, Jacob Rähr, Mogens Holme, Eva Schwanenflügel, morten rosendahl larsen, Niels Nielsen, Rolf Andersen, Børge Neiiendam, Bent Gregersen, Anders Funch Lerche, René Arestrup og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Henrik Leffers

Jeg er i en anden situation, end de fleste (alle?) af jer: Jeg lever af kapitalindkomst! Det betyder, at jeg har en anden oplevelse af det, der sker i verden, fordi jeg dagligt ser hvor uretfærdig verden er blevet! Det skyldes, at man i dag kan leve fint af at eje (meget) lidt penge! Jeg har ligget i top-5% af indkomsterne i DK gennem mange år, og jeg har ikke sat min levestandard ned, efter jeg for snart 7 år siden blev nødt til, at leve af "mine egne penge", men jeg ejer mere nu, end da jeg startede på det! Danskerene bliver konsekvent misinformeret af folk som Per Stig Møller, og de ejer eller kontrollerer stort set hele pressen (Ritzau pressen), og det er deres synspunkter i får præsenteret. Det gælder også Information, som er en del af Ritzau pressen, men i Information bliver vi dog også præsenteret for andre synspunkter en gang i mellem. Men jeg har også børn og børnebørn, og jeg er har meget svært ved at acceptere, at ejerskab af kapital efterhånden er den eneste måde, man kan opretholde en acceptabel levestandard. I DK har vi stadig et system, som sikrer de fleste, men det er konstant under pres, og bliver hele tiden ringere, fordi dem, der ejer DK, ikke vil betale til andre, ikke engang til deres uddannelse! Hvis ikke danskerne snart vågner op, så mister i også det i har nu!

Henrik Roed, Lau Dam Mortensen, Dana Hansen, Jes Balle Hansen , Steffen Gliese, kjeld jensen, Karsten Lundsby, Kim Folke Knudsen, Karsten Aaen, Viggo Okholm, Henrik Rasmussen, Torben K L Jensen, Alvin Jensen, Torben Skov, Werner Gass, Ole Frank, Jacob Rähr, Mogens Holme, Søren Ferling, Eva Schwanenflügel, Niels Nielsen, Curt Sørensen, Rolf Andersen, Michael Waterstradt, Børge Neiiendam, Bent Gregersen, Jens Thaarup Nyberg, Anders Funch Lerche og Britta B. Hansen anbefalede denne kommentar
Morten Nissen

Argumentationen minder om alkoholikeren der ønsker at overbevise sig selv og andre om at der ikke er et problem ved at sandsynligøre at dem der påpeger problemets eksistens tager fejl! Artiklen siger intet om, hvad det vil sige at være liberal? Den er blot en modartikkel til Rune Møller Stahl. Den ville nok have gjort sig bedre som kommentar til »Neoliberalismen er ’dead man walking’« end som en selvstændig kronik. Jeg forstår godt at man som liberal kan blive stødt af at få tildelt et øgenavn i form af neoliberal ligesom man som socialist kan blive stødt over betonkommunist eller stalinist, men så er det jo heller ikke værre.

Lillian Larsen, kjeld jensen, Karsten Aaen, Poul Erik Pedersen, Henrik Rasmussen, Eva Schwanenflügel, Kenneth Graakjær, Michael Waterstradt, Børge Neiiendam og Britta B. Hansen anbefalede denne kommentar

Hele folketinget går ind for den store, magtfulde stat, som via sit enorme regelsæt, vil styre befolkningen fra top til bund.
Forkert, vil nogen sige - vi har jo Liberal Alliance. Ja, men de er i regering og har tilsyneladende glemt deres liberale mærkesager. Hvis de havde flertal, hvordan ville landet så se ud.
Eksempler :
Ville vi få styr på spekulanternes dominans overfor befolkningen ?
Ville borgernes moralske ret til at nyde frugten af egen indsats blive støttet ?
Ville vi få Basisindkomst som et frihedsprojekt for samfundets modtagere ?
Ville den af alle værste dominans ved at ødelægge naturen - vores fælles planet - afspejles i vore love ?
Nej, det ville ikke ske, hvis LA fik flertallet af befolkningen på sin side.

Jydske Lov begynder med :
" Med lov skal land bygges, men ville enhver nøjes med sit eget og lad andre nyde samme ret, da behøvede man ingen lov."

Vores land er befolket af en elite, der ved bedre, hvad der tjener borgerne bedst.
Der er bred enighed om dette langt fra liberale samfund - ud fra hver deres politiske ståsted.
Big Brother bestemmer. Dertil behøver man så mange love, som muligt.

Niels K. Nielsen, Kim Folke Knudsen og Jonas Herby anbefalede denne kommentar

Rettelse : Der er bred enighed om dette i det langt fra liberale samfund - ud fra hver deres politiske ståsted.

Martin Thomsen

Cepos er ofte bekymret over arbejdsudbuddet. Det burde de gøre noget ved - f.eks kunne de begynde at arbejde i virkeligheden, i stedet for at forholde sig til den som en teori. Cepos er i virkeligheden den åndelige arvetagere fra Hausgaards bevidst arbejdssky elementer - her blot ikke ved at vægre sig mod rigtigt arbejde, men også argumentere for at alle andre burde arbejde mere.

Lillian Larsen, kjeld jensen, Karsten Lundsby, Henrik Rasmussen, Alvin Jensen, Eva Schwanenflügel, Niels Bent Johansen, Anders Graae, Niels Nielsen, Børge Neiiendam, Jens Erik Starup og Anders Funch Lerche anbefalede denne kommentar
Søren Kramer

Jammen det er da ganske givet at rigtigt mange har svært ved at se at overførsels indkomster dræber alt initiativ til arbejde og virkelyst i særligt ghettoerne og fastholder folk i en elendig kultur.

Men det burde være lige så indlysende, for andre der har svært ved at se, at den stigende kapital koncentration har nået et punkt hvor det lammetæver arbejde, kompetence og initiativ i en grad så ikke blot sammenhængskraften er udfordret, men selve det liberale i livet er ved at forsvinde for de kommende generationer.

Folk ser det, deres -isme kan se.

Lillian Larsen, Anders Graae og Niels Nielsen anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Begrebet neoliberalisme har ikke nogen som helst anden konnotation end at den klassiske liberalisme helt tilbage fra Jean Baptiste Say og Adam Smith har fået en renæssance. At Jonas Herby, føler sig stødt over, at der er nogen som ikke kan li' denne teori, bl.a. fordi den faktisk på en lang række punkter er ulogisk, er Jonas Herbys eget problem, som han nu har fået lov til at lufte offentligt. Jonas Herby foretrækker åbenbart begrebet 'neoklassisk økonomi'. Mens neoliberalisme er et ”sammensurium af ideer og doktriner”, som kritikerne ikke bryder sig om, så er 'neoklassisk økonomisk teori' åbenbart en stringent og sammenhængende teori. Jonas Herby ”kan ikke forsvare sig mod RMS’ kritik, for det er ikke klart, hvem og hvad han præcis kritiserer.” Jamen, jeg hjælper gerne Jonas Herby lidt på vej: Det, som Rune Møller Stahl kritiserer, er neoklassisk økonomisk teori. Neoliberalisme og neoklassisk økonomisk teori er nøjagtigt det samme, men Jonas Herby mener åbenbart, at førstnævnte er et skældsord. Men lad os dog alle sammen klappe i hænderne over, at det tog adfærdsøkonomer og adfærdspsykologer 30 år at opdage, at mennesker ikke altid opfører sig så rationelt, som Efficient Market Hypothesis antager. Det er dog trods alt et lille fremskridt. Jeg er nødt til at spørge: Har adfærdspsykologer aldrig hørt om Sigmund Freud?

Torben Skov, Kim Folke Knudsen, Troels Holm, Karsten Aaen, Eva Schwanenflügel og Jens Thaarup Nyberg anbefalede denne kommentar
Jens Thaarup Nyberg

"Hvilken ret har du og jeg til at forhindre andre i at køre for hinanden mod betaling? Hvilken ret har du og jeg til at tvinge andre til at aflevere størstedelen af deres løn til os? Hvilken ret har du og jeg til at bestemme, hvordan andre må og ikke må gå klædt? Hvilken ret har du og jeg til at bestemme over andre? Og spørgsmålet gælder selvfølgelig begge veje: Hvilken ret har du og jeg til at forurene andres vandløb?"
»Det angår også dig, når naboens væg brænder.«
Når nogen sætter ild til min væg har jeg ret.

Børge Neiiendam

Historisk har ordet Neo-et-eller- andet tydeligvis foretaget en udvikling siden 1932, som så mange andre ismer i sproget.

Jeg er en af dem kronikøren er efter, idet jeg idag sætter lighedstegn mellem 'Neo-et-eller-andet' og den omsiggribende egoisme.

At der så også sker en kobling til Cepos, konfirmeret blot min holdning.

Lillian Larsen, Dana Hansen, Kim Folke Knudsen, Karsten Aaen, Poul Erik Pedersen, Hanna Grarversen, Alvin Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Jens Thaarup Nyberg

"Vi kan sagtens have rationelle og efficiente markeder, selv om store grupper af markedsdeltagerne løber rundt som hovedløse høns. ...
Vi liberale kommer let til at bruge argumenter om beskæftigelse og effektivitet, fordi frihed historisk set har ført til mere vækst, mindre fattigdom, renere miljø og så videre. Men i virkeligheden vil vi bare gerne beskytte os imod, at irrationelle mennesker skal bestemme for meget over os."

Så, de liberale vil have magt over de hovedløse høns.

Vi må se nærmere på forholdet mellem frihed og vækst; kapitalvækst binder ressourser, f.eks. i lønarbejde. Hvor er friheden der.

Lillian Larsen, Dana Hansen, kjeld jensen, Karsten Aaen, Alvin Jensen, Lise Lotte Rahbek, Ole Frank og Michael Waterstradt anbefalede denne kommentar
Bjørn Pedersen

"Hvilken ret har du og jeg til at tvinge andre til at aflevere størstedelen af deres løn til os? "

Det kaldes retten til frit at vælge hvilket samfund man vil leve i. Liberale har det med kun at klage over tab af frihed når tabet er ubelejeligt for dem selv. Stalinisten, nazisten eller islamisten der, som medborger lever side om side med Jonas Herby, bliver da også "påtvunget" at leve under, og se deres penge gå til, projekter der støtter værdier milevidt fra deres egne. De er alle "tvunget" til at finansiere demokrati, liberalisme, og menneskerettigheder. Går hr. Jonas Herby måske ind for at fritage dem alle for skat?

Vi betaler vores skatter til hinanden, fordi der (heldigvis) stadigvæk er mennesker her i landet, der tror på at vi har et samfund til fælles. Der er intet til hinder for at vi kan have et land med stærke og vidtfattende friheder, endnu mere vidtfattende end i dag, samtidig med at vi har en velfærdsstat, hvor alles muligheder gøres lige. Frihed er lig med valg. Valg er lig muligheder. Et samfund, hvor vi i videst mulig grad giver alle de samme muligheder, samtidig med at de nyder alle de individuelle friheder (ytringsfrihed, tros- og tankefrihed, forsamlingsfrihed, og privat ejendomsret) som de liberale går ind for, burde være i de liberales interesse.

At det ikke er, forklares vel ved at historisk set har liberalister haft utroligt svært ved at gå helhjertet ind for deres egen filosofi. Man har gået ind for frihed - så længe det ikke gik imod ens egeninteresse. Slaveri, kvindeundertrykkelse, imperalisme og "white man's burden" tænkning levede fint side om side med liberalismen. På papiret er liberalisme en charmerende og sympatisk ide. De facto har liberalister dog igen og igen vist sig som ingen andre end misundelige gniere over at andre kunne blive lige så velstående, få lige så mange muligheder, og blive lige så frie som dem selv.

Lillian Larsen, Dana Hansen, Torben K L Jensen, Elisabeth Andersen, Kim Folke Knudsen, Troels Holm, Marie Jensen, Karsten Aaen, Poul Erik Pedersen, Michael Christensen, Alvin Jensen, Ole Frank, Michael Waterstradt og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

”New public management og konkurrencestaten tilskrives også ofte de neoliberale, selv om new public management egentlig er et redskab til at styre en kæmpestat, som ingen liberale vist har bedt om.”

Nå da! I denne artikel i Berlingske beklager Cepos sig over ”at udgifterne til den offentlige sektor voksede med 70 milliarder kroner under Fogh, som ifølge cheføkonomen fra Cepos var hele 40 milliarder mere end budgetteret.” Men Anders Fogh Rasmussen falder måske udenfor Jona Herbys neoklassiske kategori?
https://www.b.dk/danmark/cepos-hvis-bare-fogh-havde-gjort-som-nyrup
Berlingske har det ligesom så mange andre. Vi kan ikke finde ud af hvem der er neoliberale og hvem der er socialdemokrater, fordi praktisk økonomisk politik baseret på neoklassiske økonomiske teorier et ”sammensurium af ideer og doktriner”.

Lad mig i samme ombæring benytte mig af lejligheden til at rette en misforståelse, som Jonas Herby og mange andre synes at være ramt af: For det første er neoliberalisme ikke et amerikansk fænomen, som højreorienterede europæiske økonomer og politikere fik importeret til Europa, hvorefter de nærmest kuppede den offentlige mening og staternes økonomiske politik. Neoliberalisme er primært et europæisk fænomen, som udspringer af europæiske centrum- venstreregeringer i Europa. Primus motor i den neoliberale omvæltning i Europa var politikere, som betegnede sig selv som socialister. Dvs. Mitterands Socialistparti og det britiske Labour. I Danmark var det Socialdemokratiet under Poul Nyrup Rasmussen og Mogens Lykketoft, som introducerede de nye liberale tanker i dansk politik.

Begrebet 'financialization' og lempelserne af de mange restriktioner, som den finansielle sektor var underlagt siden 30erne havde sit udspring i Europa, ligesom de mange nye derivater, som ikke har realøkonomiske værdier som underlag, også har sit udgangspunkt i Europa. Fra omkring slutningen af 70erne var amerikanske banker så trængt af konkurrencen fra europæiske banker, at de påbegyndte en kraftig lobby-politik overfor den amerikanske kongres, for at få ophævet restriktioner overfor den amerikanske finanssektor, således at Wall St. ville blive i stand til at tage konkurrencen op fra Europa.

Torben Skov, Kim Folke Knudsen, Troels Holm, Karsten Aaen, Alvin Jensen, Torben K L Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Der er en gennemgående misforståelse i flertallet af kommentarerne samt i artiklen.

Kritik af styrefom i et demokrati, der har en folkevalgt regering, må altid bygge på et demokratisk fundament, hvor befolkningen kan stole på, at de fakta der ligget til grund for den økonomiske førte politik, skal være redeligt, ærligt og oprigtigligt fremlagt, at de folkevalgte politikere er demokratiske og dermed alle vælgernes tjenere.

Men vores politikere regere på en økonomiskløgn om forbrugsdrevet økonomisk vækst på olie, gas og kul afbrænding er rentabelt.

Lillian Larsen, Dana Hansen, Jan Weber Fritsbøger, Steffen Gliese, Troels Holm, Karsten Aaen, Kim Folke Knudsen, Alvin Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Tak til Erik Karlsen for denne forklaring:
"Neoliberalisme" nu til dags bruges oftest nærmest modsat det, det oprindeligt betød:
Begrebet blev skabt i 1939 og betegnede en ide, hvor man ønskede en stærk stat, som kunne modarbejde monopoler og hjælpe samfundets svageste.

Jeg synes den rigtige forklaring, som Erik karlsen henviser til, bør fremgå af tråden:

"Neoliberalisme" blev "benyttet første gang på et møde i Genève i 1939 mellem ledende liberale økonomer fra den tysktalende verden, bl.a. Wilhelm Röpke (1899-1966), Alexander Rüstow (1885-1963) og Friedrich von Hayek. De ønskede i modsætning til den klassiske laissez faire-liberalisme en stærk stat for bedre at kunne forsvare markedet mod konkurrenceforvridning, monopoler o.l. De ville også undgå en gentagelse af 1920'ernes og 1930'ernes økonomiske kaos og håbede tillige, at den stærke stat skulle komme til at hjælpe de svage i samfundet. Disse idéer lå til grund for den såkaldte sociale markedsøkonomi, som under Ludwig Erhards ledelse kendetegnede det tyske Wirtschaftswunder efter 2. Verdenskrig".

Jeg har hidtil troet, at "neoliberalisme" var den trosretning, hvor "det frie marked" - hvor enhver er sig selv nærmest - på det nærmeste kan erstatte den gode, retfærdige Gud, som til sidst vil erstatte denne verdens jammerdal med et paradis på jord.

Den "gud" tror jeg ikke på. Derfor er jeg - til min egen overraskelse - en "neoliberalist", der tror på, at vi har brug for en stærk stat. Og som jyde sympatiserer jeg også med Jydske Lov, der begynder med:
" Med lov skal land bygges, men ville enhver nøjes med sit eget og lad andre nyde samme ret, da behøvede man ingen lov."

Dertil er vi desværre langt fra kommet til endnu i menneskets udvikling.

Dana Hansen, Britta B. Hansen, Kim Folke Knudsen, Troels Holm, Alvin Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Jeg noterer...
... at økonomi er en naturvidenskab, ikke en socialvidenskab.
... at rationelle og efficiente markeder består, uagtet at "store grupper af markedsdeltagerne løber rundt som hovedløse høns.".
... hvorimod demokratiske samfund henfalder til totalitarisme, så snart irrationaliteten luftes.

Så meget for de seneste 2.500 års idéer og institutioner...

Jens Thaarup Nyberg, Steffen Gliese, Kim Folke Knudsen, Marie Jensen, Poul Erik Pedersen, Flemming Berger og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Jørgen Wind-Willassen

Fint at Information bringer artikler som denne.
Så finder de fleste nok ud af de IKKE er neoliberale.
Gammeldags snusfornuftighed er ihvertfald ikke det samme som at være neoliberal.

Læg bort ismerne. Det samfund, der tillader borgeren tiltage sig friheder, der berøver andres tilsvarende friheder, er uretfærdigt og inhumant. Denne enkelte borger er en forbryder mod sine medborgere og dette samfund, vores nuværende, er umenneskeligt.
Hvilken konsekvens, vi hver især må drage heraf, er politisk dagsordenspunkt nr 1.
Læg bort flosklerne.

Jan Weber Fritsbøger, Kim Folke Knudsen og Nis Jørgensen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

René Skov
LOL.

"You can fool all the people some of the time, and some of the people all the time, but you cannot fool all the people all the time."
Abraham Lincoln

René Skov, Kim Folke Knudsen, Alvin Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Troels Larsen

Der er naturligvis behov for en stærk stat til at regulere arbejdsmarkedet og stille krav til virksomheder.

Hvem skal sikre, at jeg ikke:
- Maler med bly?
- Bruger asbest i mine byggerier?
- Skjult sælger/køber aktier i virksomheder, hvor jeg har adgang til fortroligt information?
- Snyder med datomærkningen på de fødevarer jeg sælger
- Skriver oksekød, når det i virkeligheden er hest
- Ikke sprøjter med alverdens kræftfremkaldende på mine økologiske eller ikke-økologiske marker

Og jovist, man kunne nok få private alternativer op at stå. Et certificeringsfirma, der stempler, at din bygning er uden blymaling og asbest - men hvad så når de bliver presset på konkurrencen og ikke lige vil miste den store ordre fra Bjarne Ygning - er stemplet så lidt lettere at trykke på?

Skal vi droppe en stærk stat og i stedet lade de kapitalstærke sætte sig 100% på dagsordenen? Skal vi tro på den enkeltes frihed til at fravælge pesticider, når ingen kontroller om mærkaterne er korrekte?
Skal vi tro på, at næste finanskrise bare løser sig selv, når staten ikke er der til at træde til? Eller at en finanskrise ikke kommer igen, så længe vi bare dropper al den regulering af markederne?

Og hvad angår visse økonomers brændende ønske om, at være naturvidenskabsmænd... Der er meget få steder i naturvidenskaben, hvor objektet man undersøger ændrer natur, når det bliver klar over ens metoder og modeller. Når mennesker bliver klar over markedets manipulationer (eksempelvis via nudging), så kommer der en naturlig modreaktion - held og lykke med at forudse og modsvare den.

Helle Winum, Lillian Larsen, Dana Hansen, Steffen Gliese, Kim Folke Knudsen, Elisabeth Andersen, Britta B. Hansen, Troels Holm, Karsten Aaen, Poul Erik Pedersen, Hanna Grarversen, Flemming Berger, Torben Skov, Henrik Leffers, Tue Romanow, Alvin Jensen, Lise Lotte Rahbek, Michael Waterstradt, Eva Schwanenflügel og Ivan Breinholt Leth anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

”Hvilken ret har du og jeg til at tvinge andre til at aflevere størstedelen af deres løn til os?” Ren retorik. Nøjagtig ligesom Thatcher's ”there's no such thing as society. There are individual men and women and there are families.” Du og jeg har jo ikke denne ret. Den har vi uddelegeret til en stat, som vi betragter som repræsentant for den fælles vilje. Det er derfor, at vi accepterer en leder som Donald Trump.

Lise Lotte Rahbek skriver, at de ”fodrer den udvikling, som de ikke ønsker.” Ja, i det mindste i teorien, for man kan ofte komme i tvivl om neoklassiske økonomer virkelig er så meget for frie markeder, som de påstår. Når man f.eks. støtter Monsanto's og Bayer's frie ret til sammenlægning, støtter man samtidig en privat mastodonts kontrol med mere end 75% af verdens fødevareproduktion og i praksis støtter man afvikling af frie markeder. I Indien er det lykkedes for Monsanto vha. patenter, at forhindre farmere i selv at udvikle deres såsæd. Vandana Shiva skriver: ”Corporations prevent seed savings through patents and by engineering seeds with non-renewable traits. As a result, poor peasants have to buy new seeds for every planting season and what was traditionally a free resource, available by putting aside a small portion of the crop, becomes a commodity. This new expense increases poverty and leads to indebtedness.” https://www.huffingtonpost.com/vandana-shiva/from-seeds-of-suicide-to_b_...

Den indiske regering er i færd med at undersøge om den høje selvmordsrate blandt indiske bønder i netop de områder, hvor Monsanto styrer markedet, har nogen forbindelse til disse bønders gældsættelse.

Amerikanske Foodtank skriver om samme monopolagtige forhold i USA :
Time and time again, studies have shown that monopolies result in less innovation, fewer choices, and higher prices for farmers and consumers.
https://foodtank.com/news/2018/01/family-farms-monsanto-bayer-merger-aus...

Mit svar på retorikken er, at jeg foretrækker Donald Trump frem for frie markeder og minimalstat. Trump kan man slippe af med, men når først de frie markeder har resulteret i overnationale monopoldannelser, som hverken stater eller 'frie individer' kan kontrollere, så nærmer vi os for alvor totalitarisme. Historisk set er der alt for mange eksempler på, at vi kun kan slippe af med totalitarisme vha. vold.

Lillian Larsen, Dana Hansen, Bjørn Pedersen, Troels Holm, Karsten Aaen, Flemming Berger, Torben Skov, Alvin Jensen, Lise Lotte Rahbek, Eva Schwanenflügel, Philip B. Johnsen og Anders Reinholdt anbefalede denne kommentar

Troels Larsen - Naturligvis må samfundet sikre den slags tekniske forhold, som den enkelte ikke kan vide og gennemskue - og som bringer nødvendig orden, så nogen ikke skader andre.
Samfundet har også bestemt., at vi skal køre i højre side af vejen.

Samfundet kunne bestemme, at skadelig finans- og jordspekulation forhindres, så udøverne ikke skader andre.
Men ikke forbyde boksesporten.

Alt sammen ordentlig liberal tankegang.

Philip B. Johnsen

Det er ikke stål og aluminium arbejderen i USA og Storbritannien, der tager fejl, det er de superrige og deres folkevalgte politikere, der lyver om deres gode intentioner for os alle og det er politikkerenes syndebuk politik, frem for handling på de akutte handlingskrævende opgaver i den globale bæredygtige omstilling, der er hele problemet og forklaringen på Italien siger stop for traditionelle politikere, Brexit Storbritannien og et USA med såkalt ‘rent kul’ og Trump.

‘Panik før lukketid’.

Forklaringen.
Alle vores demokratisk folkevalgte politikere globalt, må forholde sig til fakta, men vælger istedet, at pisker nu den ene syndebuk efter den anden for, at skjule deres manglende vilje til den bæredygtige omstilling og medfølgende samhandels forandringer.

Politisk er der ingen udsigt til en bæredygtig omstilling, der kan skabe global samlet set økonomisk forbrugsdrevet vækst, de menneskeskabte klimaforandringer accelerere nu ude af kontrol og er nu en eksistentiel trussel for magthaverne og deres befolkninger, derfor er der politisk panik før lukketid og den om sig bredende syndebuk politik.

Frihandel og bl.a. shipping er beskyttelse af skattespekulation, skattesvindel og skatteunddragelse, frihandel skaber de ekstreme menneskeskabte klimaforandringer der skaber eksistentielle udfordringer for os alle.

Skattespekulation, skattesvindel eller skatteunddragelse, lovligt eller ulovligt, uanset hvilken type der er tale om, er lig med stigende globale økonomiske ulighed, manglende investeringer i globale og lokale udfordringer, som de menneskeskabte klimaforandringer, bekæmpe fattigdom, sikring af vital infrastruktur for alle, sygehuse, strøm, vand, sanitet og undervisning mm.

Traditionelle økonomisk vækst økonomer, de superrige og deres politikere skabende ‘ikke bæredygtig vækst’ på kul, olie og gasafbrænding, bliver nødsaget til at lærer at regne.

Der har været advaret i mere end ethundrede år om denne nuværende situation.
“Carbon pricing solves the economic problem that CO2, a known greenhouse gas, is what economics calls a negative externality a detrimental product that is not priced (charged for) by any market.

Hvad skal der ske med den kommende bæredygtige handel:
Der skal etableres rimelig og nyttig samhandel mellem Afrika er Europa og Nordamerika og Sydamerika, det er naboer og naturlige bæredygtige handelspartner, de menneskeskabte klimaforandringer indbyder til dette samarbejde, handel er frugtbart på længdekredsen af jorden, men i langt mindre grad rentabelt på breddekredsen af jorden.

CO2 udledning fra shipping og luftfart, svare årligt globalt til hele CO2 udledningen for storbritanien og Tyskland og er ‘ikke’ medregnet i klimaregnskabet i COP21 Paris aftalen.

Se selv uddybende forklaring, hvis der fortsat er problemer med forståelsen, programmer fra DR om shipping og skatteunddragelse, hvor programmet kratter lidt i overfladen på den samlede bæredygtig omstilling udfordring, men belyser fint problematikken med vores fakta resistente politikere og traditionelle økonomisk vækst økonomer, der ikke kan regne.

Prisen (den skjulte pris) for shipping DR2 28. februar 2018

“Vedvarende energi som biomasse, vind og sol udgør mindre end ‘tre procent’ af det samlede energi forbrug i 2015.”
Link: http://www.eof.dk/Viden/Statistik/Globalt%20forbrug%20af%20energi/global...

Lillian Larsen, Dana Hansen, Kim Folke Knudsen, Karsten Aaen, Torben Skov, Alvin Jensen, Morten Nissen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Ib Christensen

Kunne godt tænke mig noget uddybende om hvori det rationelle i at modarbejde demokratiet ligger?

Hvis nogen ikke forstår mit spørgsmål, så lad mig spørge.
Hvem afgør hvem er rationelle mennesker?
Hvem afgør hvilke ideer og adfærd er rationelle udfra kriterier fastsat af hvem?

Lillian Larsen, Britta B. Hansen, Dana Hansen, Bjørn Pedersen, Steffen Gliese, Karsten Aaen, Ivan Breinholt Leth, Poul Erik Pedersen, Flemming Berger, Henrik Leffers og Tue Romanow anbefalede denne kommentar
Henriette Bøhne

https://da.m.wikipedia.org/wiki/Ordoliberalisme

Hvis man nu skal være et Pernittengryn, plejer man at kalde den økonomiske retning, som Ludwig Erhard o.a valgte at bygge det moderne Tyskland op omkring, for ordoliberalisme og ikke neoliberalisme og retningen er udviklet ved universitetet i Freiburg i 1930 - 50’erne og forudsætter ganske rigtigt en stærk stat, som slår hårdt ned på monopoler, så markedet kan virke efter hensigten, men som også beskytter individdet der, hvor markedet skaber uretfærdighed.
Det er den samfundsmodel som Merkel med sine mange liberaliseringer har forbrudt sig imod og som - bizart som det lyder - på et tidspunkt fik økonomen Sahra Wagenknecht fra die Linke til at kræve “Erhard reloaded”.

Dana Hansen, Steffen Gliese, Britta B. Hansen, Kim Folke Knudsen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Kim Folke Knudsen

Økonomisk videnskab er nødvendig for, at vi kan forstå og diskutere økonomiens begreber.

Men den er ikke en entydig sandhed eller en religion.

I den forrige S-RV-SF Regering fik vi ofte at vide, at måtte acceptere " Nødvendighedens politik ". Det blev som regel fremført med autoritet og tillagt en tilstrækkelig mængde regneark og økonomiske modeller, så ingen rigtig orkede at protestere. En protest kunne hurtigt få karakter af den glade amatørs forsøg på at hamle op med fagkundskaben. Resultatet var ligesom givet på forhånd.

I den kontekst kunne jeg være tilbøjelig til at lade mig smitte med Corydonitis.

Jeg hører faktisk til dem, som værdsætter Finansministeriets arbejde og viden. Jeg sætter stor pris på de økonomiske analyser, som udgives af Vismændene og af Det Økonomiske Råd. Så er der oveni alle tænketankene med deres liberale eller lidt mere socialdemokratiske tilgang til tidens store økonomiske spørgsmål. Fint for mig viden er adgangen til indflydelse. AE og CEPOS udgiver glimrende analyser på tiden store økonomiske spørgsmål.

Men der er ikke nogen objektiv entydig sandhed i økonomiens verden. Der er forskellige måder at beskrive denne på, hvad enten vi taler om John Maynard Keynes, Neoklassikerne, Monetaristerne, eller de klassiske marxistiske økonomer: Karl Marx.

Men der falder guldkorn af med tiden. I 1919 advarede den engelske økonom John Maynard Keynes insisterende på, at krigsskadeerstatningerne mod Tyskland oven på den 1. Verdenskrig var ubetalelige og kunne føre til ny økonomisk ustabilitet. Ti år senere indtraf den økonomiske Verdenskrise i 1929 oven på et børskrak i New York. Tysklands økonomi brasede sammen og den politisk skrøbelige Weimar Republik gik sin undergang i møde.

Partiernes opgave må være at sætte denne viden sammen med deres politiske visioner og standpunkter. En økonomisk teori kan ikke give noget svar på, om det er fællesskabet eller individet som skal fylde. En økonomisk teori kan heller ikke give noget svar på, om et samfund med meget lighed eller meget ulighed giver mest velstand i det lange løb.

Det er og bliver et politisk spørgsmål, som alene vælgerne og deres partier kan give et bud på.

Dana Hansen, Karsten Aaen og Britta B. Hansen anbefalede denne kommentar
Kim Folke Knudsen

Kære Henrik Leffers Kl. 12.03

En fremragende kommentar med et personligt anstrøg fra Dig.

Mange tak for det.

Hvorfor er skatten på reelt arbejde så høj ?. De arbejdsløse, der havner i AF systemets kødfars maskine har forinden betalt Arbejdsmarkedsbidrag til at holde det formynderiske system kørende, som de selv behandles dårligt af. Hunden fodres med sin egen hale og skal huske at logre tilfreds bagefter.

Hvis du har tilstrækkelig med kapital og kan opkøbe projektlejligheder på rette tidspunkt under konjunkturen, så vanker en fortjeneste med meget lav beskatning hvis overhovedet nogen beskatning.

Nedsmeltningen i SKAT er symbolet på, at hele fordelingssystemet i Danmark er ved at erodere.

Politisk lederskab efterlyses. Liberalisme som omhandler alle borgeres personlige frihed efterlyses og ikke en Liberalisme, som kun handler om de store multinationale firmaers frihed til at disponere.

Et samfund helt uden liberalisme er et samfund, hvor et lederskab skal definere vejen for borgenes lykke ? Historiens erfaring med dette er ikke opløftende.

Absolut og total økonomisk liberalisme er vejen til, at den stærke kan udnytte den svage, at kortsigtede interesser står over langsigtede interesser og at Jordklodens økologiske bæredygtighed trues af vor egen profitjagt.

Om Jordklodens bæredygtighed og vores produktions mangel på samme se Philip B. Johnsens kommentarer

Balance mellem liberalisme og fælleskab med den store opgave, at sikre en bæredygtig produktion på Jordkloden fremover.

Lillian Larsen, Karsten Aaen og Leo Nygaard anbefalede denne kommentar
Kim Folke Knudsen

Jonas Herby citat om den neoklassiske økonoms forståelse.

"De første mikroøkonomiske modeller, jeg mødte i min studietid, byggede på simple antagelser. Men de kunne det, de var lavet til: forklare mange af de ting, vi studerende kunne observere i hverdagen.

Senere fik vi bygget på, så modellerne kunne bruges til at analysere mere og mere komplekse problemstillinger. Jeg har altid forestillet mig, at det er det samme på andre studier. At fysikerne lærer den generelle fysik, før de lærer om kvanter og så videre. Og at fysikerne forstår, at der er tale om modeller bygget til at forklare bestemte observationer. Sådan var det i hvert fald hos os.

Det var først senere, at vi unge økonomer blev introduceret til den nyeste forskning inden for adfærdsøkonomi og nudging ". ( Citat slut Jonas Herby )

Jeg tænker uden at være særlig godt klædt på udi neoklassikernes fortælling. En simpel matematisk ligning giver et simpelt resultat enig. Men kan et simpelt resultat ukritisk overføres til nye og nye mere komplekse problemstillinger. Hvis dampmaskinen kan drive en mølle, kan dampmaskinen så føre mig til Månen ?.

Jeg fornemmer en ærlig begejstring for modellerne, hvor jeg tænker hov stop op, hvor meget kan vores neoklassisike model egentlig beskrive om økonomiens drivkræfter i vores kompliceret samfund ?

Dana Hansen, Steffen Gliese og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

De mange kommentatorer, der afviserJonas Herby som tåbelig, hjernedød og idiotisk, ender nemt med at stå svagt i den ideologiske kamp, fordi de ikke forstår, hvad han mener. Man kan kun forsvare sig mod hans argiumenter, hvis man prøver at forstå, hvad det egentlig er, han mener.

Herby kredser hele tiden om det "rationelle" som en egenskab ved mennesker, ideer, adfærd og økonomi. Hvad forstår han ved det?
Det fremgår, at det eneste, han finder virkelig rationelt er den liberale økonomi. Alt andet, som mennesker foretager sig: kultur, spontane indkøb, filosofi og politik, er irrationelt og tåbeligt.
Hvor den almindelig Informations-læser forsøger at forstå den liberale økonomi ud fra nogle psykologiske, filosofiske, historiske eller sociologiske betragtninger, så vender Herby det på hovedet og forstår mennesket og samfundet ud fra et liberal-økonomisk udgangspunkt.

Hans grundværdi er simpelthen den perfekte økonomi, som alle andre værdier har at indordne sig under. Lyder det for usandsynligt og tåbeligt? Måske, men prøv så at læse Ayn Rands bog "The Virtue of Sefishness". Ayn Rand har ydet væsentlig inspiration til ultraliberale personer som den unge Anders Fog Rasmussen, Lars Sejr Christensen, Margaret Thatcher og Allan Greenspan.

Ayn Rand erklærer uden at blinke, at al moral og etik er noget nonsens, at forestillinger om socialt fællesskab og ansvarlighed kun er noget, der er opfundet for at få magt over vores sjæle. Det eneste, der har sandhedsværdi er vores individuelle overlevelse og vores private ejendomret.
Hun kalder det "objectivism" og påstår, at det er den eneste sande videnskab om mennesket.

Og individuel overlevelse betyder, at vi skaber, producer og handler med hinanden, helt frit og frivilligt, uden at skade hinanden, og at staten kun blander sig i vores aktiviteter, hvis vi begynder at blive voldelige, at stjæle eller snyde. Kort sagt: I den liberale idealstat er moralen reduceret til økonomien.

Det er den rationalitet, som Herby skriver om. Den er ikke stupid eller tåbelig. Den er yderst konsekvent, yderst tiltalende for en stenrig spekulant eller kapitalist, og yderst frastødende og usympatisk for os, der hylder andre værdier og andre former for rationalitet. Og det kan være farligt ikke at forstå, hvad uenigheden handler om.

Helle Winum, Lillian Larsen, Britta B. Hansen, Jørgen Vogelius, Lise Lotte Rahbek, Dana Hansen, Henriette Bøhne, Michael Waterstradt, Bjørn Pedersen, Morten Hjerl-Hansen, Steffen Gliese og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Den der med at markedet altid (hvorfor) opfører sig rationelt? (hvorfor?) og finder sin ligevægt - som hævder blandt de neoklassiske økonomer fører os jo lige lukt tilbage til Adam Smith som i 1770erne vist mente, at det Guds usynlige hånd (den ubevægede bevæger) der sørgede for ligevægten i markedet - netop gennem den frie konkurrence mellem folk, der f.eks. afsatte deres varer på markedet. En af mine mentorer, da jeg tog et mindre pædagogik i samfundsfag forklarede mig ganske pædagogisk, at det hedder markedsøkonomi, fordi man sælger sine varer på markedet.

Et eksempel: en mand sælger sine æbler for 10 kr. pr. stk. - han sælger 100 af dem. Naturligvis får det 2-3 andre til at dyrke æbler; næste år dukker der 2 æblesælgere op nu kan æblerne sælges for fem kr. pr. stk. - billigt for forbrugerne ikke sandt. Men dette presser prisen for at producere æblerne, (måske 2,50 kr. pr. stk); dette tvinger æbleproducenterne til at investere i nyt udstyr og ny teknolog mm. - indtil den dag æblerne ikke længere kan produceres til 2,50 kr. men kun til 2,00 kr. pr. stk. Hvad sker der så? Jo, den ene æbleproducent sælger sin æblefabrik til den anden, som pludseligt og uden varsel sætter prisen op til 6 kr. eller 10 kr. pr. stk. Og det er sådan set, det som er sket i verden siden 1770erne, hvor Adam Smith skrev sin bog om Nationernes Velstand, at verden har fået store globale producenter af fødevarer, bl.a. Unilever mm. og mv. Og desuden advarer Adam Smith i sin bog, fra 1776?, om hvor farligt det er at give købmænd (altså handelsfolk) alt for stor indflydelse på politik, thi da vil der kun blive taget økonomiske hensyn....(sådan cirka mener jeg, at der står...)

Og hvis vi endelig skal derhen, og det skal vi! Hvor er friheden for de indiske og de afrikanske bønder, hvad enten de er storbønder, eller småbønder, når de her globale korporationer bestemmer, at de ikke længere må tage såsæd fra år 2017 og gemme det til år 2018, hvilket for mange indere og afrikanere betyder misvækst og dårlig økonomi mm. - fordi de skal købe deres såsæd fra f.eks. Bayer, Monsanto, eller andre store globale korporationer.

Hvor var friheden henne for den danske tekstilindustri, da den i 1980erne blev smadret, fordi bl.a. jugoslaviske, polske og kinesiske tekstilarbejdere, med stats-støtte i hånden, underbød de danske priser og lønninger! Ingen steder.

Frihed er kun frihed, hvis den kommer alle mennesker til gode, ud fra devisen 'hvis jeg har det godt, skal min nabo også have det godt', ellers ender friheden i det rene anarki og lovløshed, hvor det er den stærkeste, der ret, og får ret, og netop derfor skal vi have en stat, der bl.a. kan omfordele noget af den velstand, som firmaerne tjener på deres handel til de fattigste, og til middelklassen her i landet. Ellers ender det i oprør mod staten og kapitalen på et tidspunkt - det så Bismack, kansleren i 1870erne, i Tyskland, ganske klart, da han i 1871, eller 1872, indførte socialhjælp i Tyskland - netop for at undgå oprør, ustabilitet og revolution mod staten og kapitalen/kapitalismen.

Kim Folke Knudsen, Lillian Larsen, Søren Lystlund, Lise Lotte Rahbek, Dana Hansen, Michael Waterstradt og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Kapitalisternes påstår altid, at det er dem, der betaler samfundet - og de har ret. De er samtidig dem, der tjener på samfundet, og derfor er det helt rimeligt, at de betaler.
For tiden opkræver vi mest deres betaling ved at have et højt lønniveau, hvor virksomhedernes skat er smækket ovenpå nettoindkomsten. Derfor kæmper kapitalister også for skattenedsættelser: fordi de reelt vil føre til lønsænkning.
At benytte samfundets institutioner, arbejdskraft, kapital, uddannelser, retsvæsen, forsvar, infrastruktur til at berige sig elv er et privilegium, som det er rimeligt, at man beholder mindre end halvdelen af sin indtægt for at kunne profitere på. Men derfor er skat helt retfærdig: den er, hvad kapitalister skal betale for at få alle fordele og ingen omkostninger i forhold til samfundet - og modsat stort set alle andre lande udenfor Norden, hvor arbejdsgivere har et ret stort økonomisk og socialt ansvar for deres ansatte.

Jeg forstår skam udmærket godt, Jonas Herby og det han siger her; han siger sådan set, at det samfund han helst ser et samfund af frie producenter (arbejdstagere), der udenom organisering (fagforeninger mm) tilbyder deres arbejdskraft til de personer, der vil have den (arbejdsgiverne). Og så må de individuelt forhandle lønnen - direkte med arbejdsgiveren. Dette er så liberalismen i en nøddeskal, uanset om man kalder den for gammel eller neoliberalisme eller den finder sit udtryk i en form for neoklassisk ligevægts-økonomi, som hævder, at markedet altid ved bedst! hvad den rette pris er. Og ja, måske gør den det, hvis alle altid har adgang til præcist de samme informationer, og hvis alle altid konkurrerer med hinanden på præcist de samme vilkår - men det har alle jo ikke, vel! Heller ikke lande, som nu påstås at konkurrere med hinanden har adgang til alle vigtige og reelle og præcise informationer om dette eller hint - men det er jo det som den neoklassiske økonomi hævder: at markedet altid finder sin ligevægt.

Ift. den der med skattelettelser, så er det da vigtigt for dele af Cepos i hvert fald, fordi man netop tror, at lægen, der arbejder på hospitalet, vil bruge de 2000-3000 kr. ekstra han får om måneden til at betale en håndværker for at få malet sit hus, eller sit sommerhus mm. og mv. Øget arbejdsudbud hedder dette i neoklassisk økonomi, fordi det, dels, mener man, vil få lægen til at gøre ovennævnte, dels vil sænke lønnen, så flere kan komme i arbejde. Erfaringen, altså det man man observere siger bare, at i hvert fald i DK, og i andre vestlige lande, hvor middelklassen tjener godt, sker dette ikke. (Måske sker det i nogle udviklingslande?)

I et land som DK vil lægen hellere en tur i sommerhus med sin familie i påsken i stedet for at arbejde, han vil hellere hygge sig med at gå og male sit eget sommerhus, dels fordi han kan være sammen med familien :) , dels fordi, det for ham, er afslapning, inden han, efter påske, skal tilbage
på arbejde igen.

Lillian Larsen, Colin Bradley og Dana Hansen anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Troels Holm
20. marts, 2018 - 23:12
Dit indledende argument er sådan set korrekt, sådan som jeg ser det. Problemet er bare, at det rammer dig selv. Når du henviser til en ligegyldig filosof som Ayn Rand, springer du ligesom de fleste andre over, hvor gærdet er lavest. Det er meget forståeligt, at du gør det, for økonomisk teori er ikke godnatlæsning. Men Jonas Herby er altså ikke moralfilosof eller skønlitterær forfatter. Han er konsulent i den økonomiske tænketank Cepos. Ayn Rands tanker kan måske vise en flig af det neoliberale menneskesyn, men hvis du vil forstå den fulde baggrund for Jonas Herbys rationalitetsbegreb, og hvis du vil forstå, hvorfor det langt hen ad vejen kan afvises som irrationelt – det vil sige ikke-logisk stringent – er du nødt til at sætte dig ind i de økonomiske modeller, som Jonas Herby baserer sine argumenter på. I stedet for en ligegyldig crackpot som Ayan Rand burde du have henvist til neoliberale økonomiske tænkere, som faktisk kan argumentere for deres modeller, indenfor rammerne af deres egen logik. Det drejer sig om tænkere som Friedrich Hayek, Milton Friedman, Ludwig von Mises o.a.
Et enkelt aspekt af den manglende logiske stringens i The Efficient Market Hypothesis har jeg påpeget i forb. m. interviewet med Rune Møller Stahl. Jeg citerer mig selv: ”Logik har aldrig været neoliberalismens stærke side. EMH hævder, at markedet på ethvert tidspunkt i kraft af varens pris har inkorporeret al relevant information om varen. Hvis prisen på et aktiv altid gengiver aktivets sande værdi, er det derfor umuligt for en enkelt eller en gruppe af markedsaktører at snyde andre markedsaktører. Den i praksis mest alarmerende gendrivelse af denne tese må være da rating bureauet Standard & Poors (sandsynligvis manipuleret af Goldman Sachs) udsendte triple A ratings til CDOs (collateralized debt obligations), selvom man vidste, at såkaldte subprime loans var gemt væk i de nederste tranches. Det var specielt blåøjede europæiske banker, som købte disse værdipapirer uden at have det fjerneste kendskab til de amerikanske husejeres evne til at betale lånene i deres huse. Troen på den amerikanske økonomi og formentlig også på EMH var klippefast. I Wall St. var man mere realistiske. Man gav disse værdipapirer navnet: Stupid German Money. (I dag er Deutsche Bank stadigvæk den bank, som ligger inde med flest ’giftige værdipairer’,).
Mht. logikken i EMH er der følgende at bemærke: Lad os antage at alle markedets agenter ved at prisen på et bestemt værdipapir vil stige med 10% den 1. april. De er jo fuldt oplyste om markedet og om aktivers virkelige værdi. Vil ejerne af disse værdipapirer sælge dem til den i dag gældende pris? Naturligvis ikke. De vil allerede nu kræve en pris der er 10% højere. EMH hævder, at markeder øjeblikkeligt tilpasser sig enhver ny information på markedet. Dvs. det pågældende værdipapir vil allerede i dag blive solgt til en pris, der er 10% højere. Reelt indebærer det, at spekulation ikke er mulig, når markedet er effektivt. Hvis EMH gælder, findes spekulation ikke. Wall St. og City of London er luftspejlinger.”
Et andet aspekt ved EMH's tvivlsomme logik i forbindelse med spekulation, er om selve spekulationen påvirker den information, som varens pris rummer. Udgangspunktet er, at prisen på et derivat fuldt ud reflekterer al tilgængelig information om det underliggende aktivs evt. flygtighed. Men hvis spekulation i et aktiv kan få aktivets pris til at stige, fordrejer spekulation følgelig den information, som aktivet rummer, og hvis man så accepterer, at mennesker ofte handler irrationelt, accepterer man også indirekte markedets potentielle irrationalitet. Det neoklassiske argument herimod er, at selvom nogle markedsagenter handler irrationelt, vil deres adfærd ophæves af, at andre markedsagenter udnytter denne irrationelle adfærd gennem arbitrage, og derved bringer markedet tilbage til en tilstand af effektivitet. Hvorfor den rationelle handling altid i kvantitet overgår den irrationelle, som behavioural finance økonomerne påstår, beror på et postulat og ikke på empiri - ligesom så meget andet i neoliberal økonomisk tænkning.
Det danske finansministeriums ADAM model har lige siden sin fødsel hårdnakket og imod al empiri og Jesper Jespersen utrættelige argumentation påstået, at offentlige investeringer ikke har nogen dynamiske effekter. Det, som er fuldstændig logisk, korrigerede man så for et par år siden. Det tog omkring 20 år at foretage denne logiske korrektion. Endnu et eksempel på, hvordan neoliberal økonomisk tænkning ikke er rationel, fordi man tager udgangspunkt i en ideologisk funderet model og ignorerer empiri. Efter 30 år, er det ved at gå op for dem, at mennesker ikke altid opfører sig rationelt, som teorien (ideologien) hævder, men alligevel fastholder man krampagtigt EMH.

Colin Bradley, Søren Lystlund, Torben Skov, Bjørn Pedersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Af alle de mange gode kommentarer mangler jeg en (måske har jeg ikke lliiiige fået læst dem alle), der påpeger, at det grundlæggende problem med neoklassisk teori er metodologisk subjektivisme. Og her er Jonas Herby jo et lysende eksempel. Man antager, at alle har samme 'initial endowment'. Og dermed kan træffe frie og potentielt samme valg. Og så diskuterer man til døde, om valgene er rationelle eller ej. Og om udkommet er det. Man kan lige så vel hævde, at 'folk' handler rationelt, som at de ikke gør det. Det er ikke det, der er afgørende. Det afgørende er deres rådighedsrum for valg, der dels er meget forskelligt (en kontakthjælpsmodtager har ikke problemer med efficient market hypothesis, EMH; for eksempel), dels er defineret meget begrænset af selvsamme økonomiske teori. Det viser sig, at rationelle valg kræver information, og at udkommet er forudsigeligt. Det første diskuterer man til døde, om det er tilfældet (Kahneman har f.eks. fundet ud af, at folk handler, før de har regnet alle sandsynligheder ud, tja, det kan man vist ikke være uenig i, hvem i alverden kan også udregne alle sandsynligheder? Det er jo kun noget økonomer beskæftiger sig med), men det virkelig problematiske er den sidste antagelse: selvom alle på finansmarkeder (for det er dem teorien nu bruges mest på) handler efter bedste viden, kan ingen forudse, hvad det samlede resultat vil blive. Ja, hvis alle handler på nøjagtig samme måde iflg samme information, går det helt galt. Så man skal gætte andres handlinger også, og den samlede vægt af de enkelte valg.
Så neoklassikerne (fra 1870'erne og frem) var glade for at ophæve klasserne (og klassikerne, Adam Smith var f.eks. udmærket klar over dem og de var faktisk en del af hans værditeori). 'Nyorienteringen' passede godt til et samfund, hvor arbejderklassen var henvist til usle arbejds- og boligforhold. Nemlig til at trylle dem bort.
Debatten om neoliberalismen, der normalt identificeres som den politiske over(ned)bygning af 'markedet' (uden produktionsforhold) koncentrerer sig om tiden efter 1970'erne. Og det er rigtigt, at ordet bruges af kritikere, og det er også rigtigt, at der lægges for mange fænomener ind under det. Jeg bruger det ikke (kun som kritisk reference til andre) i min bog 'Rentekapitalismen', hvor jeg prøver at udrede økonomiske begreber (også dem brugt i finansteori som EMH). Det skyldes, at jeg mener kapitalisme er det det drejer sig om.

Søren Rønhede, Karsten Aaen, Troels Holm, Jens Thaarup Nyberg, Britta B. Hansen, René Skov, Ib Christensen og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Søren Lystlund

Runa skriver ikke Søren.
Økonomi er ikke en eksakt videnskab som hr. Jonas Herby antager, dertil er menneskets handlinger for irrationelle og tiderne og lokale forhold har det med at ændre forudsætningerne for de økonomiske teorier. Det lyser ud af hr. Jonas Herby, at han ikke har været virksomhedsleder eller indehaver i en virksomhed. Efter at have været ansat, leder og partner i et firma med omkring 500 mennesker ved jeg nogenlunde og jeg siger nogenlunde, hvordan en virksomhed fungerer og det er der desværre mange økonomer, der aldrig kommer tæt på. Firmaer er aldrig bedre end summen af deres medarbejderstab og man må spørge sig selv som leder. Er man alene med til at skabe værdierne? Har man fortjent at få mere til sig selv? Nej det har man ikke i et større firma, men man kan, hvis man har det sind. Det er dog ikke klogt, at udsulte medarbejderne, for så laver de ikke deres arbejde godt og derved kan firmaet komme i fare. Det kunne jeg også fortælle Sophie Lødhe. Hun er en ung kvinde HELT uden erfaring på området. De økonomiske og arbejdsmæssige forhold er anderledes i et enmandsfirma. Her skaber indehaveren værdierne selv. Disse forhold har jeg også prøvet og de kan være svære, især i sygdomsperioder. Her er man selv den der udvikler, udfører, sælger og laver økonomien. Som virksomhedsindehaver og leder, uanset virksomhedens størrelse, bliver man selvfølgelig nød til at skabe et overskud for at være i stand til at betale medabejderne/sig selv løn og vedligeholde de redskaber og lokaler, som er nødvendige for firmaets drift. Jonas Herby ved ikke hvordan værdier bliver skabt, det kan man læse sig til. Tider og forhold ændres, men teorierne ændres ikke hos mange økonomer. Cepos er en tænketank, der presser virkeligheden ned i en økonomisk/teoretisk boks udviklet i 1700-1900, men udvikler ikke teorierne i forhold til den aktuelle virkelighed. Cepos er bygget på fortidens tanker. I et kommende automatisk, computerstyret robotsamfund er der behov for nye ideer. Hvordan vil og skal vi drive et samfund uden et stort antal medarbejdere i fremtiden. Hvordan kommer vi til at brødføde hele befolkninger uden arbejde? Det er godt at kende til historiens gang, men det er måske på tide at tænke på og arbejde med fremtiden på de økonomiske studiepladser i stedet for kun at grave sig ned i forældede teorier.

Karsten Aaen, Ib Christensen og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Niels Nielsen

Jonas Herby har da en lille smule ret, når han skriver, at vi kalder alt ondt for neoliberalistisk - for neoliberalismen er jo indbegrebet af banal, bureaukratisk ondskab. CEPOS er denne naive ondskabs talerør her i Danmark, og da vi har ytringsfrihed her i landet, skal CEPOS selvfølgelig have lov til at udsende sine pressemeddelelser, som de vil.

Men at Information ophøjer en meget ordrig pressemeddelelse til kronik, og dermed betaler for propagandaen, undrer mig såre. Jeg troede ellers, at Informations debatredaktør ville gå nye veje, men indtil videre er alt ved det gamle - ikke alene giver Information og Ritzau gratis taletid til propaganda organisationen CEPOS, hvilket kan forsvares i ytringsfrihedens navn, men Information betaler endda for fejlinformationerne, hvilket ikke kan forsvares i anstændighedens navn.

Men okay, det er da debatskabende, bare trist, at debatten altid bliver enslydende og forudsigelig, når det er CEPOS, vi diskuterer - jeg husker ikke, hvornår CEPOS sidst sagde noget nyt, eller på nogen måde forfinede argumenterne, tværtimod gør "tænketanken" brug af en gammelkendt fidus fra reklameindustrien: Gentag den samme løgn igen og igen, så vil der altid være nogle godtroende mennesker, der til sidst tror, at det er sandheden.

Hvad der virkelig undrer mig er, at Information tror, at avisens læsere skulle være så godtroende. Har I virkelig ikke højere tanker om os?

Lillian Larsen, Curt Sørensen, Karsten Aaen, Marie Jensen, Ebbe Overbye og René Skov anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Karen Helveg
21. marts, 2018 - 08:19

”En kontakthjælpsmodtager har ikke problemer med efficient market hypothesis, EMH; for eksempel.”

Det er ikke helt klart, hvad du mener. For så vidt som en kontanthjælpsmodtager næppe spekulerer i derivater, kan han/hun naturligvis være ligeglad med, om derivatets underliggende aktiv afspejler derivatets pris, men kontanthjælpsmodtageren kan ikke være ligeglad med, at EMH indebærer en påstand om, at overførselsindkomster fordrejer prisen på arbejdskraften – især de lavest lønnede – og at man derfor er nødt til at sænke kontanthjælpen for at opnå et arbejdsmarked, hvor prisen på varen arbejdskraft afspejler arbejdskraftens 'sande' værdi. Det er det, som ligger bag ved påstanden om, at det skal kunne betale sig at arbejde. Her, ligesom næsten alle andre steder i økonomien, drejer det som om (ifølge teorien), at minimere statens 'forstyrrelse' af prisdannelsen til gavn for alle borgere. (Flere kommer i arbejde, når man sænker kontanthjælpen - stadigvæk ifølge neoliberal økonomisk teori baseret på EMH.)

Torben Skov, Lillian Larsen, Karsten Aaen, Lise Lotte Rahbek, Ebbe Overbye og Jens Thaarup Nyberg anbefalede denne kommentar
Jørgen Vogelius

Tak for en god debat. Tråden her reflekterer mange gode iagttagelser om økonomisk teori ud fra mange forskellige ståsteder. Karen Helvegs bemærkning om, at rådighedsrummet for valg er med til at definere begrebet om nødvendighed er rammende, ligesom forholdet mellem økonomi og politik lyser ud af alle trådens indlæg. Man kan jo dårligt diskutere begreber om neoliberalisme og kapitalisme uden samtidig også at måtte inddrage forholdene mellem stat og samfund set i relation til begreber som kapital, marked og vækst samt hvilken rationalitet eller det modsatte, der aktuelt præger en historisk global autoritativ fordelingsproblematik.
Det centrale spørgsmål under globaliseringen er, hvordan vækst og rationalitet bliver koblet til de ressourcer, der fortsat er til rådighed for stofvekslingen med den natur, vi som menneskehed selv er en del af. Og lige henne om hjørnet trænger et prekært begreb om nødvendighed sig på, fordi den årlige befolkningstilvækst bare i Afrika anslås at blive tre gange større end den samlede danske befolkning udgør i dag. Der bliver hårdt brug for at økonomer og politikere tænker ud af boksen i stedet for i stedet for deltagelse i kortbanekonkurrencer om at skabe profit og vellevned i de rige lande.

Lillian Larsen, Karsten Aaen, Britta B. Hansen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Søren Lystlund

Runa skriver ikke Søren.
Fornyligt udkom der en rapport om, hvordan fattigdom hos børn, gjorde skade på deres evner/mod/lyst til at tage en uddannelse. Des fattigere de er, des lavere uddannelse får de i gennemsnittet, eller slet ingen. Da Lars Løkke blev statsminister lovede han at lette skatten hos de lavestlønnede. Det holdt han ikke. Han svigtede dermed de lavestlønnede og for at skabe større forskel på arbejdende og ikke arbejdende sænkede regeringen kontanthjælpen. Ud fra rapportens konklusion kunne bare ét år i fattigdom resultere i kortere uddannelse eller slet ingen uddannelse. Regeringes besparelse har fået 700-1000 personer i arbejde af omtrent 150-200.000 mennesker. Undervejs dømte man endnu flere børn til fremtid i fattigdom. Men de er ikke rigtig fattige, som Joachim B. Olsen fra LA beskriver det. I Afrika er de fattigere siger han. Der har han helt ret i. Han har selv for så vidt ikke arbejdet nævneværdigt, inden han kom i Folketinget og gik ind i politik. Han var en del af det statsstøttede Team Danmark inden han kom ind i politik og nu er han statsansat. Dobbeltmoral er dobbelt så godt.

Lillian Larsen, Karsten Aaen og Jens Erik Starup anbefalede denne kommentar

Ivan Breinholt Leth

Jonas Herbys kronik er ikke en redegørelse for økonomisk teori. Den er et indlæg i en ideologisk kamp. Han er blevet sendt i byen af Cepos for at tilbagevise påstande om, at liberalistisk økonomi fører grimme ting med sig.

Du synes, at man skal koncentrere sig om manglende logisk stringens i de liberale økonomiske teorier. Det er gjort masser af gange før, og det har absolut ingen virkning på neoliberalisterne eller værdidebatten. Hvorfor ikke?

Fordi kritikerne alt for nemt overser, at det er teoriernes forudsætninger, der er forskellige. Det, jeg prøvede at sige i mit tidligere indlæg, var, at ud fra deres egne forudsætninger, er de ultraliberalistiske forestillinger stringente og logiske nok. De er en fantasi om et totalt liberaliseret samfund af løsrevne enkeltindivider, der producerer og konkurrerer i harmoni og balance til fordel for sig selv - og derfor for alle.

At dette Utopia ikke svarer til virkelighedens barske realiteter med misbrug af magt, svindel og monopoler kan Herby overhovedet ikke at opfatte som noget argument mod den tillokkende liberalistiske utopi. Du kan ikke argumentere mod det liberalistiske idealsamfund ved at henvise til kapitalismens bidrag til verdens elendighed. Lige så lidt som du kan tilbagevise ideen om et perfekt socialistisk samfund ved at henvise til kommunismens forbrydelser.

Som Anders Fogh Rasmussen understreger i sin bog om minimalstaten, så er økonomien i virkeligheden ikke det vigtigste for en sand liberalist, det er kampen for frihed. Og jeg tilføjer for egen regning: Frihed fra fællesskabets forpligtelser. Som Herby skriver som konklusion: "i virkeligheden vil vi bare gerne beskytte os imod, at irrationelle mennesker skal bestemme for meget over os". Og dette irrationelle er altså politikere, som kræver skatter, markedsreguleringer og samfundsansvar. For ham er alt, der tager udgangspunkt i fællesskab og ansvar irrationelt.

Liberalismen skal angribes på sine forudsætninger: sit menneskesyn og sit samfundssyn. Det er præcis dette menneskesyn, som ligger bagved de komplicerede økonomiske teorier. Fordi liberalister har en mere veludviklet fornemmelse for værdikampen, end socialister normalt har, er de klar over, at kampen skal vindes ved at appellere til værdierne: først og fremmest Friheden.

Du kan mene (med god ret) at Ayn Rand er en charlatan og en filosofisk letvægter, men det rokker ikke ved, at hendes værk spiller en stor rolle i den ideologiske kamp. Hendes bøger sælges stadig i millionoplag og det kan ikke være en tilfældighed, at Saxo Banks grundlægger optrykker og uddeler 10.000 gratis eksemplarer af hendes roman (!!) til bankens kunder og forretningsforbindelser.

Man skal kende sin fjende.

Steffen Gliese, Colin Bradley, Michael Waterstradt, Lise Lotte Rahbek, Karsten Aaen og Curt Sørensen anbefalede denne kommentar

Sider