Kronik

På overfladen handler OK18 om løn og frokostpauser. Under overfladen ulmer dramaet om den brudte tillid

Overenskomstforhandlingerne er vores chance for at genopbygge den tillid, der blev ødelagt for fem år siden. De kan blive et vendepunkt, som åbner for en tiltrængt dialog om udvikling af den offentlige sektor. Eller de kan ende med, at tillidskrisen bliver bekræftet
Enhver, der vil den offentlige sektor det godt, må håbe, at overenskomstforhandlingerne bliver et forsoningsritual, skriver dagens kronikør. Her demonstreres der foran Kommunernes Landsforening i København torsdag den 22. februar.

Enhver, der vil den offentlige sektor det godt, må håbe, at overenskomstforhandlingerne bliver et forsoningsritual, skriver dagens kronikør. Her demonstreres der foran Kommunernes Landsforening i København torsdag den 22. februar.

Liselotte Sabroe

2. marts 2018

Når de nuværende overenskomstforhandlinger er ved at bryde sammen, forklares det for det meste med uenighed om løn, betalt spisepause og regulering af arbejdstid.

Det er da også rigtigt. På overfladen. Men graver man et spadestik dybere, ulmer et drama, der ser ud til at have langt mere grundlæggende og psykologiske årsager og perspektiver: dramaet om den brudte tillid.

Et drama, der fik lov at slå rødder ved de seneste overenskomstforhandlinger i 2013. Et drama, der ikke for alvor er blevet løst i de fem år, der er gået siden. Og et drama, der nu kan vise sig at få vidtrækkende konsekvenser for den offentlige sektors videre udvikling.

Det store spørgsmål er nu, om vi kan genskabe den dialog og tillid, som langt hen ad vejen er blevet revet i stykker i kølvandet på OK13 og Lov 409 om lærernes arbejdstid?

Tre betingelser for tillid

De fleste vil formentligt medgive, at der er en række betingelser for at have et tillidsforhold på en arbejdsplads.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Se om du er enig…

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Hanna Grarversen
  • Annika Hermansen
  • Viggo Okholm
  • Marianne Nielsen
  • Kristian Jensen
  • June Beltoft
  • Pernille Hansen
  • Troels Ken Pedersen
  • Arne Albatros Olsen
  • Torben K L Jensen
  • Niels Nielsen
  • Espen Bøgh
  • Eva Schwanenflügel
  • Bjarne Andersen
  • Flemming Berger
  • Ulla Søgaard
  • Henrik Rasmussen
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Ervin Lazar
  • Anne Eriksen
  • Gert Romme
  • Christian Mondrup
  • Kurt Nielsen
  • Dorte Sørensen
Hanna Grarversen, Annika Hermansen, Viggo Okholm, Marianne Nielsen, Kristian Jensen, June Beltoft, Pernille Hansen, Troels Ken Pedersen, Arne Albatros Olsen, Torben K L Jensen, Niels Nielsen, Espen Bøgh, Eva Schwanenflügel, Bjarne Andersen, Flemming Berger, Ulla Søgaard, Henrik Rasmussen, Bjarne Bisgaard Jensen, Ervin Lazar, Anne Eriksen, Gert Romme, Christian Mondrup, Kurt Nielsen og Dorte Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Peter Beck-Lauritzen

Hold nu fast ved OK 18. overenskomster på arbejdsmarkedet skal følge "den danske model", uden statslig lovgivning eller Kommunaløkonomisk Forum-mobning.
Forresten, Børsen opfordrer Løhde til at holde fast! Ups, Børsens redaktør hedder pudsigt nok Corydon. Chefen fra OK 2013 loven.
Hold fast Bondo, håber det vil lykkes.
Bondo; hvorfor reguleres lønstigninger i procent? Det øger uligheden på arbejdsmarkedet!

Hanna Grarversen, Bjarne Tingkær, Karsten Aaen, Bernd Åke Henriksen, Vibeke Hansen, Pernille Hansen, Eva Schwanenflügel, Bjarne Andersen, Kim Folke Knudsen, Helene Kristensen, Flemming Berger, Henrik Rasmussen, Steffen Gliese, Niki Dan Berthelsen, Ervin Lazar, Anne Eriksen, Janus Agerbo, Kim Houmøller, Kurt Nielsen og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar
John Christensen

Hvis du arbejder 37 timer om ugen har du naturligvis RET TIL at holde pauser i ARBEJDSTIDEN.
Det gælder såvel for privat- som offentligt ansatte, basta. Det er velfærdsanliggende og i bund og grund del af et godt arbejdsmiljø.

Hvis nogen hævder, at så må du forlænge din arbejdsdag med den tid du holder pause - så kan vores SAMMENHOLD til ENHVER TID sætte det forhold på plads.
Især i en tid hvor de private og offentlige ansatte står sammen, nu hvor LO og FTF vil sammenlægges.
Det er helt enkelt et ARBEJDSMILJØ spørgsmål., med nødvendige pauser i arbejdstiden.
Er det svært at forstå? Så tænk lige over det en ekstra gang. Uden mad og drikke duer helten ikke!

De private overenskomster er i tidernes morgen indgået ud fra en forudsætning om, at man samlet på en 7,5 - 8 timers arbejdsdag, har 1 times pause. Arbejdsgiver betaler en halv time og lønmodtageren betaler selv en halv time. På byggepladserne har det været således: formiddag "lille frokost", så frokost, og en drikketid om eftermiddagen. HUSK DET. Gå ikke på kompromis med dit arbejdsmiljø.

Hvis det offentlige nu vil tage pauserne - så ødelægger de arbejdsmiljøet, og det skal man IKKE tåle!
Spis din madpakke i undervisningen (eller hvad din tjans nu end er: på vagten). Undlad at tidsregisrere din pause - så kan du gå en halv time før hjem - bare vi står sammen kan INTET ændre på det!

Hvorfor skulle vi i 2018 arbejde 2,5 timer ekstra - uden kompensation?
NEJ VEL.

STÅ FAST PÅ KRAVENE som er yderst rimelige.

Arbejdsglæden kan de heldigvis ikke tage fra os!
Pengene til skattelettelser skal ikke findes ved at ødelægge VORES arbejdsmiljø.

Tak til Claus Majgaard for en god kronik, som inspirerede mig til - at spidse pennen.

Hanna Grarversen, Bjarne Tingkær, Karsten Aaen, Viggo Okholm, Bernd Åke Henriksen, Pernille Hansen, Søs Dalgaard Jensen, Eva Schwanenflügel, Bjarne Andersen, Kim Folke Knudsen, Helene Kristensen, Ulla Søgaard, Steffen Gliese, Tine Friis, Anne Eriksen, Janus Agerbo, Steen K Petersen, Karsten Lundsby, Kurt Nielsen og Egon Stich anbefalede denne kommentar
Johnny Werngreen

Vi mangler i den grad faglig ledelse i de offentlige systemer. Det lag af professionsfagligt inkompetente ledere, som kun formår at praktisere økonomisk og juridisk styring koster samfundet enorme summer, fordi de hindrer faglighedernes udfoldelsesmuligheder.

Hanna Grarversen, Julie Sloth Jensen, Bo Klindt Poulsen , Eva Schwanenflügel, Anne Aagaard, Flemming Berger, Henrik Rasmussen, Steffen Gliese, Niki Dan Berthelsen, Anne Eriksen, Thomas Barfod, Karsten Lundsby, Henning Kjær, Bjarne Bisgaard Jensen, Egon Stich og Niels Nielsen anbefalede denne kommentar

Klaus Maigaard ved virkelig, hvad han taler om, og han rammer hovedet på sømmet. Vil man gå et spadestik dybere, kan man nærlæse Corydons leder i Børsen i går: http://borsen.dk/nyheder/opinion/artikel/11/192713/artikel.html?utm_sour...

Her lægger det tidligere 'medlem af Socialdemokratiet' faktisk kortene på bordet: Den danske model har ingen gang på jorden i den offentlige sektor. Selvfølgelig skal politikerne styre det offentlige arbejdsmarked, og det er legitimt at bruge den politiske magt til det. De offentligt ansatte er ret beset inhabile (desværre må vi leve med at de har stemmeret?). Moderniseringsstyrelsens projekt er at fjerne den danske model fra det offentlige.

Konklusionen må være, at Hovedaftalen for så vidt angår de 750.000 offentligt ansatte er ikke det papir værd, de skrev den på for over 100 år siden. Fagbevægelsen har dybest set intet at gøre i det offentlige, det skal styres korporativt, og det var en systemfejl, at den kom ind omkring 1960. Socialdemokratiet eksisterer kun af navn - af gavn er det reelt afgået ved døden.

Kampen om lønkronerne er en afledningsmanøvre. Det er kampen om lærernes ret til en aftale, der er det vigtige her. Det er en kamp på liv og død mellem fagbevægelsen og Moderniseringsstyrelsen. Den blev som bekendt sat i verden i 2011 af Corydon med det erklærede formål at 'bruge overenskomstforhandlingerne som løftestang for effektiviseringer i det offentlige'.

Hanna Grarversen, Bjarne Tingkær, Karsten Aaen, Marianne Nielsen, Bernd Åke Henriksen, Thomas Petersen, Egon Stich, Mikael Velschow-Rasmussen, June Beltoft, Bo Klindt Poulsen , Tommy Mortensen, Torben K L Jensen, Niels Nielsen, Eva Schwanenflügel, Anne Aagaard, Bjarne Andersen, Kim Folke Knudsen, Helene Kristensen, Flemming Berger, Ulla Søgaard, Henrik Rasmussen, Steffen Gliese, Taina Berg, Niki Dan Berthelsen, Anne Eriksen, Margit Tang, Janus Agerbo, Anders Reinholdt, Steen K Petersen, Karsten Lundsby, Dennis Tomsen, Tue Romanow, Kurt Nielsen, Jens Thaarup Nyberg, Dorte Sørensen, Tony Thomsen og Bjarne Bisgaard Jensen anbefalede denne kommentar
Michael Borregaard

Nu er jeg ingenlunde den store fan af Sophie Løhde, men, når man kikker på de hensigtserklæringer som danner aftalegrundlaget fra OK(15) – og dermed de nuværende forhandlinger, så er hun blevet kastet for løverne,

Nu handler forhandlingerne selvfølgelig om andet end lønspørgsmålet, som Niels Sauer skriver oven for, angående lønspørgsmålet så handler tvisten dog om hvad der skal forstås ved balance, skal der være, jf. reguleringsordningen og privatlønværnet, balance nu og her, eller rettere sagt, hvor stor er forhandlingsgabet når man fortolker ordene fra OK(15) ”eller (balance) snarest derefter”. En fortolkning alene af disse små 4 ord, fortæller en stor del af hvorfor de(n) deklaratoriske tvist(er) består – og forligsinstitutionen nu er blevet inddraget.

Carsten Hansen

Regeringen er ikke parate til at forhandle. Så forsvinder chancerne for skattelettelser jo helt.
Den danske model er i fare; stå fast.

Angående betalt spisepause, så forgår der meget undervisningsorienteret snak og handling i dette korte tidsrum. Elever henvender sig, der tages kopier, strategier drøftes, den sidste finpudsning af af de næste timers undervisning gennemtænkes.

Men det er nok for meget forlangt at udenforstående skal vide noget om

Hanna Grarversen, Karsten Aaen, Viggo Okholm, June Beltoft, Eva Schwanenflügel, Anne Mette Jørgensen, Kim Folke Knudsen, Herdis Weins, Henrik Rasmussen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Kim Houmøller

Det ultimative nej, er jo en opsigelse, som vist er ret almindeligt blandt folkeskolelærere. Er det det regeringen ønsker?

Vibeke Hansen, Lillian Larsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Hvis man ikke skal have den danske model på det offentlige område, er alternativet jo lige for: tjenestemandssystemet tilbage.
Det var jo som en afløsning for tjenestemandssystemet, at offentlige arbejdsgivere ønskede almindelige lønmodtagervilkår med den tryghed, alle på det tidspunkt var enige om, var uantastelig.
I dag giver det ingen mening - og reelt ville en kamp for tjenestemandssystemet være forståelig, fordi den tryghed, man kunne købe de ansatte med, ikke findes mere. - Og så længe den ikke findes for de overenskomstansatte, findes den desværre heller ikke for tjenestemænd, der alt for let i dag kan frigøres fra deres stilling uden væsentlig økonomisk ulempe for arbejdsgiveren.

Man får ingen rettigheder som den brede masse, hvis man ikke har strukturelle muligheder for at presse de økonomiske og politiske magthavere.
Desværre er det lykkedes politikerne over tid at fralægge sig det ansvar, som vi valgte dem til at varetage - ved at sælge vore virksomheder, forringe sociale og arbejdsmarkedsordninger og gang på gang tømme de konsoliderende formuer, lønmodtagerorganisationerne havde bygget op, om det var efterløn, særlig pensionsordning eller landsbyggefond.
De er simpelthen blevet en klasse af parasitter på aktiviteten i samfundet, der tager fra de mange og giver til de få. Vi var kommet væk fra det samfund, og vi skal væk fra det igen. Der er ingen grund til, at vi skal finde os i det.

Hanna Grarversen, Bjarne Tingkær, Karsten Aaen, Viggo Okholm, Bernd Åke Henriksen, Egon Stich, Dennis Tomsen, Pernille Hansen, Steen K Petersen, Eva Schwanenflügel, Anne Mette Jørgensen, Helene Kristensen, Flemming Berger, Ulla Søgaard og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar

Det giver ingen mening at frokostpauser er med i OK forhandlinger. Man har betalt frokost hvis man står til rådighed for arbejdsgiveren i frokostpausen, og så har man 29 minutters pause og må ikke forlade arbejdspladsen. Hvis arbejdsgiveren ikke mere har behov for at man står til rådighed i frokosten har man pause i den længde man aftaler med arbejdsgiveren. Og så kommer det ikke arbejdsgiveren ved hvor man er i frokostpausen. Dette har intet med lønforhandlinger at gøre, men er udelukkende et spørgsmål om arbejdstilrettelæggelse.

Viggo Okholm, Vibeke Hansen, Anne Mette Jørgensen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Nils Bøjden, overenskomst handler netop om indbyrdes aftaler om rammerne for arbejdet.

Kim Folke Knudsen

Lugten fra andre af de politiske processer her i landet breder sig til OK18. Arrogance, manglende respekt, manipulation, isolering af fællesskabet og tonen der antyder: Vi alene vide, Vi alene bestemme. Nul forhandlinger, nul dialog magtens sprog skal tale.

Jeg må indrømme, at jeg selv ikke erkendte, at Lærerkonflikten i år 2013 var en trædesten for den nye strategi. Nemlig find en syndebuk isoler den personalegruppe, sørg for den offentlige latterliggørelse af dem og dernæst kør dem over ved den kommende forhandling. At S og R medvirkede til dette uden, at partierne for alvor tog et opgør med deres egen ledelse. Det er en af de helt store fejltrin, som der nu betales af på. Det understreger virkelig de eksisterende partiers dybe krise.

Nu kan vi se konturene af en storlockout og der næst et regeringsindgreb, som bliver en kopi af arbejdsgivernes ønskeseddel. VLAK Marinonet teateret vil måske benytte lejligheden til at pege af " De forkælede offentlige ansatte " og DF vil iagtage løgnens og manipulationens total tavshed eller give sig til at tale om Udlændinge igen igen. Der er altid plads til en ekstra stramning indtil den sidste udlænding har forladt Danmark.

Forløbet her understreger, at vi nu herhjemme med vores stemmeafgivning i juni måned 2015 har afskaffet kompromisset og de partier, som arbejder for at finde løsninger mellem to yderpunkter. Tilbage står et VLAK Marionetteater, som har forstået den nye kommunikationsform her i Danmark: Skab en syndebuk hæng vedkommende ud i medierne og kør dem over med administrationens magt bagefter. Så er den sag klaret. Ikke noget med at diskutere indhold og ikke noget med at lytte til standpunkter, der er anderledes en ens eget arrogante Verdensbillede.

Bemærk de mange grupper, som nu oplever den nye konfrontatoriske kurs:

Lærerne der blev hængt ud for deres manglende faglighed og for at have alt for gode arbejdsvilkår. Syndebuk nr. 1. Væk med forhandlingsretten for den gruppe.

Arbejdsløse, syge, flexjobbere, kontanthjælpsmodtagere. Time lange TV udsendelser hvor de hænges ud som personligt dysfunktionelle personer, der skal tage sig sammen og se at få et arbejde. Politikerne med undtagelse af et par få i Alternativet, SF, EL er som tonedøve overfor denne tillidskrise, mellem borgerne som har betalt skat et helt liv, og deres sammenstød med et system, som ikke vil dem godt men pløje dem ned i et bundløst bureaukrati af regler, overvågning sanktioner og mistillid. Væk med den gruppes sociale rettigheder og ned med deres ydelser. Syndebuk nr. 2 arbejdsløse og syge som vover at benytte sig af velfærdsrettigheder og som tror at førtidspension er en ydelse i Danmark for nedslidte og syge personer.

Flygtninge og indvandrer. Den seneste " Ghettoplan " blev serveret i den rette konfrontatoriske stil on spot i Mjølnerparken. Ikke noget med at invitere det lokale beboerdemokrati med ved formanden Mohammed Aslam, ikke noget med dialog nej vi alene vide og nu skal I den onde lyneme forstå, hvem som har magten her i foretagendet: DF og det udsendte VLAK Marionnet Teater. Hele planen er gennemsyret af mistillid sanktioner straf, moralske pegefingre og vi i magtens centrum ALENE VIDE. Syndebuk nr. 3 Flygtninge og ikke vestlige indvandrer, som den egentlige magthaver her i landet DF ønsker ud af Danmark punktum.

De aller fattigste som end ikke har noget hjem at overnatte i. De skal også smage den moderne og nye debatform, hvor vi skal fremstå magtfulde og stærke overfor samfundets afvigere. De fik lige en med pisken her i sommermånederne. Ikke noget med at tigge en kop kaffe, så kan du blive kommunedeporteret eller sat i fængsel. Ikke noget med at tage tæpper og en madras med på gaden, for så slår de ulovligt lejr: I fængsel med dig. Syndebuk nr. 4 De uønskede fattige hvis syn får borgerne til at blive ubehageligt til mode. De skal lige have en med pisken og helst forsvinde for vores synsfelt.

Jeg får konstant at vide at det må være slut med Pladderhumanisme, slut med profilløse partier. Vi skal have " En Højrøstet debat " " En god værdidebat om danske værdier " og nogen ledere, som kan vise, at de er nogen fandens karle. Så kan hele slænget af medløbere løbe bagefter og håbe på, at de får lidt opmærksomhed og yndest.

Måske overdriver jeg måske fornemmer jeg forkert. Men jeg ser ikke et Danmark, som står vagt om den Velfærdsstat og den solidaritet, som landet har været kendt for i hele det forrige århundrede.

Jeg ser en lille røgsøjle stige til vejrs endnu en uskyldig næsten umærkelig lille røgsøjle fra en lille brand måske der nemt kan slukkes.

Totalitarismen tiltrækker de værste sider i mennesket. Den skaber splid nedbryder fællesskaber og solidaritet og appellerer til det værste tankegods fra fortiden. Den lever af menneskets tiltrækning og fascination af magt og magtfulde mænd. Den opildner med demagogi og folkeførelse og gør det første gale skridt muligt efterfulgt af det næste og det næste.

Hold øje med den lille brand og sluk den i tide. Det Danmark som vi kender bygger på demokrati, forlig, pragmatisme og forståelse af at de rette løsning opnås gennem tillid erkendelse af uoverensstemmelser og viljen til at finde fælles løsninger. Det Danmark som vi kender: Der tager vi os af hinanden og hjælper de mennesker, som ikke er født på samfundets rige side.

Kig efter de partier og bevægelser, som hviler på det princip. Hvis partierne ikke eksisterer, så er der grund til at stifte et nyt parti med det grundlag.

Bjarne Tingkær, Karsten Aaen, Viggo Okholm, Marianne Nielsen, Michael Waterstradt, Vibeke Hansen, Kjeld Hansen, Egon Stich, Lillian Larsen, June Beltoft, Dennis Tomsen, Pernille Hansen, Steen K Petersen, Ebbe Overbye, Niels Nielsen, Eva Schwanenflügel, Thomas Christensen, Sonja El, Anne Mette Jørgensen, Jan Hebnes og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

jeg forstår ikke, hvorfor nogen er i tvivl om anslaget mod lærerne, det var jo blot en gentagelse af den samme manøvre året før imod lektorer og amanuenser på de gymnasiale uddannelser.
Folk snorksover, mens landet tilbageerobres af de besiddende, så vi igen står med et slavesamfund som før 1. verdenskrig. Det er allerede langt fremskredet.

Bjarne Tingkær, Karsten Aaen, Vibeke Hansen, Lillian Larsen, June Beltoft, Steen K Petersen, Niels Nielsen, Eva Schwanenflügel og Anne Mette Jørgensen anbefalede denne kommentar

"overenskomst handler netop om indbyrdes aftaler om rammerne for arbejdet."

Den betalte frokost er arbejdets tilrettelæggelse. Det er en ledelsesbeslutning og ikke et forhandlingsområde.

Steffen Gliese

Selvfølgelig er det te forhandlingsområde, og det burde det selvfølgelig være for alle faggrupper landet over.

"Selvfølgelig er det te forhandlingsområde, og det burde det selvfølgelig være for alle faggrupper landet over."

Det kan godt være at du synes at det skulle være sådan. Men det er det ikke og har aldrig været. Det er skruet sådan sammen at aftalen om betalt frokost betragtes som en indskrænkelse af ens frihed og derfor er noget der skal forhandles. Baseret på denne forhandling indgår man en aftale der altid munder ud i det samme, nemlig at man har 29 minutters frokost, få den betalt af arbejdsgiveren og samtidigt står til rådighed for arbejdsgiveren i denne betalte pause. Hvis arbejdsgiveren ikke mere har behov for dette opsiges aftalen og man vender tilbage til normaltilstanden, nemlig 30 minutters pause hvor arbejdsgiveren ikke har instruktionsbeføjelser.

“Efter min opfattelse er kernen af problemet, hvorvidt vi ønsker en moden samarbejdskultur”.

Alle, unge som gamle, bliver ingennem skole, udd. og kurser, overdænget med kurser og paroler om at samarbejde optimerer både systemet og den enkelte.

Denne teori ophører med at være, når magthaverne får fikse ideer.

Lillian Larsen, Pernille Hansen, Kim Folke Knudsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Kim Folke Knudsen, 21:19
TAK for dette bragende, gode indlæg om den diktatoriske del-og-hersk politik, der er begyndt at blive mere reglen end undtagelsen i vort engang så jævnbyrdige og tillidsfulde samfund.
Ulovligheder, løgn og manipulation fylder dagligt i mediernes medløbende og tiltagende ukritiske mikrofonholdende sendeflade, hvor 'click-bait' og dårlig research er med til at udbrede kold ligegyldighed, frygt, utryghed og mistillid i befolkningen.
Den lille brand er antændt, og politikerne puster konstant til flammerne.

Hanna Grarversen, Bjarne Tingkær, Karsten Aaen, Marianne Nielsen, Egon Stich, Pernille Hansen, Steen K Petersen og Christian Mondrup anbefalede denne kommentar
Morten Rasmussen

Der er mange i kommentarsporet der ikke forstår, at det netop er nu hvor vi har samfundsmæssig fremgang, at vi alle skal være tilbageholdende. Staten, regioner og kommuner bør varsle en lock-out straks. Derefter er arbejdskampen i gang og fagforeningernes strejkekasser kan blive tømt..... derved fair arbejdskamp! Den danske model, når den er bedst!

Arne Albatros Olsen

Tillid er den allervigtigste råvare i interaktionen mennesker i mellem, uanset om det er i familien ,mellem venner, på arbejdspladsen i forholdet mellem ledelse og lønmodtagere, osv.

Og den enkle sandhed bliver helt overset i den neonliberalistiske virkeligheds opfattelse, hvor det er alles kamp mod alle, og spildet af ressourcer derfor er kolossalt.

Hanna Grarversen, Karsten Aaen, Kim Folke Knudsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
John Christensen

Niels Bøjden - du tager fejl med hensyn til begrebet: "Betalt frokost".
Det er helt klart et forhandlingsområde - nu, hvor der er rejst tvivl om den ret fra arbejdsgivermodparten.
Du beskriver det så ydermere på en måde, så man skulle tro - at arbejdsgiverne blot kan bestemmer hvordan vilkår på arbejdsmarkedet skal være - Det er tilgengæld DIKTAT (og har derfor INTET med en danske model at gøre!). Overenskomst er en aftale som er til gensidig fordel, det gælder ikke for diktater.

Har lønmodtagere ikke længere - ret til at spise og drikke i arbejdstiden?
Har lønmodtagere ikke længere - ret til pauser i løbet af arbejdsdagen?
Selvfølgelig har vi det!
Hvis arbejdsgiverne gerne vil af med disse rettigheder - så koster det ved kasse 1.

De skal ikke bare tage de goder fra os, uden at give noget andet istedet.
Lønmodtagere accepterer ikke at skulle arbejde 2 ½ time ekstra om dagen, uden kompensation.
Desuden vil det have negativ indflydelse på arbejdsmiiljø (og ikke mindst læringsmiljø), at ændre disse rettigheder.

Arbejdsgiverne hævder at det blot er en "kutymemæssig aftale", og derfor kan ændres ved opsigelse med 3 måneders (kort) varsel.
Det er netop i den situation, at vi (igennem lønmodtagerorganisationerne) insisterer på - at få skrevet aftalerne ind i en mere bindende overenskomstaftale.
En overenskost kan jo også opsiges med et varsel, ved aftalens udløb - men det har ingen af parterne interesse i, og derfor fortsættes aftalerne. Sådan har det i det mindste været hidtil.

Tryk avler modtryk, og et konstant pres skaber mismod og ødelægger derfor arbejdsmiljøet.
Er nedskæringer for at opnå skattelettelser virkeligt, så det værd?

"Du beskriver det så ydermere på en måde, så man skulle tro - at arbejdsgiverne blot kan bestemmer hvordan vilkår på arbejdsmarkedet skal være "

Tværtimod. Jeg skriver at indførslen af arbejdsgiverbetalt pause er en indskrænkelse af ens frihed, idet arbejdsgiveren derved har instruktionsbeføjelser i pausen. Derfor er dette en forhandling. Derimod er en opsigelse af dette og tilbagevenden til normaltilstand (30 minutters pause uden instruktionsbeføjelser) noget arbejdsgiveren kan opsige med til opsigelsesvarsel medarbejderen har.

Jeg forstår slet ikke problemet ved dette. F.eks er langt størstedelen af hospitalssektoren oplagt et sted hvor man har 29 minutters pause (Klem benene sammen Fru Hansen og hold på ungen. Jeg er tilbage om 35 minutter fra frokost) eller offentlig transport (Toget kører ikke videre før jeg har holdt frokost). Men det er arbejdsgiverens vurdering og risiko der ligger til grund.

"Har lønmodtagere ikke længere - ret til pauser i løbet af arbejdsdagen?"

Jeg bliver mere og mere overbevist om at du ikke læser det jeg skriver.

Selvfølgelig har man ret til pauser. Hvis man er i tvivl om dette kan man læse arbejdsmiljølovens paragraffer om arbejdstider og pauser.

Hvis du så også læser denne vejledning fra FOA side 28 om arbejdsgiverbetalte pauser slås der meget på arbejdsgiveren har ret til at afbryde ens pause hvis man har arbejdsgiver betalt pause, en ret som er en begrænsning i ens frihed (som jeg også tidligere skrev)
https://www.foa.dk/~/media/D8413F621FAD401DB0AEB1351098181F.ashx

""Du beskriver det så ydermere på en måde, så man skulle tro - at arbejdsgiverne blot kan bestemmer hvordan vilkår på arbejdsmarkedet skal være "

Det kan arbejdsgiveren også. i vid udstrækning. Retten og pligten til at lede og fordele arbejdet på en arbejdsplads blev stadfæstet i 1899

"Lønmodtagere accepterer ikke at skulle arbejde 2 ½ time ekstra om dagen, uden kompensation."

Du mener nok om ugen. Og arbejdsgiveren har adgang til den samme arbejdstid, uanset om man har betalt pause eller ej, nemlig 37 timer. Og hvis du argumenterer for at lønmodtageren selv har rådighed over de ca 2.5 time om ugen, har du forhøjet lønnen for medarbejderen med ca 6.75%, hvilket nok svarer til hvad man får i lønforhøjelse inden for den offentlige sektor over de næste 3 år.

Det store flertal af vælgerne er lønmodtagere.

Folketingets flertal og byrådenes flertal hviler på lønmodtagernes stemmer - så overenskomstforhandlingerne i det offentlige regie føres altså mellem lønmodtagernes organisationer og staten/kommunerne, hvis magthavere ( de folkevalgtes flertal) i alt overvejende grad har deres demokratiske legitimitet fra stemmer afgivet af lønmodtagere.

Sådan set er overenskomstforhandlinger i det offentlige regie en forhandling mellem magthavere -folkevalgte politikere og fagforeningsfolk valgt af medlemmerne - der udspringer af samme vælgerskare ???

Det er ret spøjst - hvis lønmodtagerne virkelig ville bakke op om deres fagforeningers krav, så ville de nok sætte folketing og byråd sammen på en anden måde ??

Jeg henviser i indlæg herover 02. marts, 2018 - 10:06 til en leder i Børsen skrevet af B. Corydon. Den er imidlertid skrevet af en anden af Børsens medarbejdere, Ole P Kristensen. Jeg beklager fejlen. Det siger dog sig selv, at Corydon som ansvarshavende chefredaktør er enig med lederen.

I øvrigt: Siden afskaffelsen af lærernes arbejdstidsaftale har man med lov 409 i hånd øget lærernes 'produktivitet' i form af leveret mængde undervisning med 20 % uden at betale en krone for det. Den deraf følgende kvalitetsforringelse af undervisningen er usynlig i regnearkene. Værdien heraf svarer til ca. 5 mia. kr. Rullet ud over hele det offentlige arbejdsmarked svarer det til et effektiviseringspotentiale på mellem 100 og 200 mia. kroner årligt. Det er i det perspektiv, finansministeriets insisteren på ikke at ville give lærerne en aftale skal forstås.

Hanna Grarversen, Karsten Aaen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
John Christensen

Niels Bøjden - Du overbeviser mig ikke, selv om du bestemt virker overbevisende.

Enhver indgået overenskomst - er en begrænsning - af arbejdsgiverens fastslåede ledelses-ret/pligt.
Du behøver ikke beskrive det som enevælde. Vi lever jo ikke 1899.

En udvidelse af arbejdtiden med en halv time om dagen - er en udvidelse med 6,75% af den daglige arbejdstid, regnet fra mødetid til gå hjemtid.
Det er der ikke brug for i 2018, tværtimod.

Faktisk skulle man hellere indføre 30 timers arbejdsuge, hvis du vil høre min mening. Det er langt mere effektivt, og folk bliver så glade og positive.

Jeg havde læst hvad du skrev, men du har trængt dig selv op i en krog.
Den kan du kun selv flytte dig fra, uanset hvad jeg skriver.

Faktisk kan vi godt begge have ret.
Vi behøver jo ikke at finde os i arbejdsgivernes diktat, bare fordi der findes en tudsegammel hovedaftale.
Som sagt, enhver overenskomstaftale er en begrænsning af arbejdsgivers ledelsesret/pligt, og det fungerer immervæk fint på de fleste områder.

God dag der ude.

"En udvidelse af arbejdtiden med en halv time om dagen - er en udvidelse med 6,75% af den daglige arbejdstid, regnet fra mødetid til gå hjemtid."

Det er bare ikke sådan arbejdsmarkedet fungerer. Normaltilstanden (jvf diverse love) er 37 timers arbejde om uge. Og så de pauser man nu måtte have brug for. At man indgår en anden aftale som indebærer at arbejdsgiveren uindskrænket (stort set) hersker over ens arbejdstid, også når man har frokostpause, er en tilføjelse til normalaftalerne., som indgås fordi arbejdsgiveren har brug for den fleksibilitet der ligger i dette. Hvis arbejdsgiveren mener at arbejdets tilrettelæggelse er sådan at denne indgriben i pauserne ikke mere er nødvendig, opsiges denne aftale. Jeg mener at man opsiger med varsel svarende til den opsigelsesvarsel man har.

Udfordringen med arbejdsgiver betalte pauser er at man så ikke kan være sikker på at overholde arbejdsmiljølovens passus om mindst 1 pause hvis man har 6 timers arbejde. Men man har set igennem fingre med dette da aftalen som regel giver lidt til arbejdsgiveren og lidt til lønmodtageren.

Men jeg forstår slet ikke lønmodtager organisationerne i dette. De skal udelukkende sige til arbejdsgiverne "Er i helt sikre på at vi skal slippe det vi har i hænderne på et på forhånd fastlagt tidspunkt?" Og for en del af medarbejderne i den offentlige sektor vil dette ingen mening give. Man skal huske på at hvis der opstår problemer aller balade grundet dette, er det arbejdsgiverens ansvar. Og her skal lønmodtageren lægge Florence Nightingale syndromet fra sig. Det er ikke den enkelte lønmodtagers ansvar at beskrive konsekvenserne af ens arbejde.

Men for en formodentlig lige så stor del er det ligegyldigt for arbejdsgiveren om arbejdet bliver udfør nu eller om 1/2 time.

John Christensen

Niels Bøjden
Styrkeforholdet bliver afgørende, uanset hvad.
Du forfægter ikke lønmodtagernes krav, men der imod arbejdsgivernes - det er forskellen i dine og mine indlæg.

For min skyld kan Folketinget brænde ned - i brandstationens personales selvbetalte pause!
kunne ikke bekymre mig mindre!

Din "blindhed" gør at du bawler - du vil gerne irettesætte organisationerne, men hvad går du i grunden selv ind for?
I min optik er kampen nu igang, og om "vi" vinder slaget vil tiden vise.
Uanset hvad, er det en kamp som bevidstgør masserne om, hvad der er op og ned på en række forhold i dette samfund, her i smørhullet.

Jeg kæmper altså - imod nedskæringer - hvad gør du?

John og Niels:
En underholdende diskussion om et alvorligt emne, men den rammer lige ned mellem aftaler, ansvar og sund fornuft. Uanset aftaler så har alle mennesker i løbet af en dag brug for et pusterum til at tænke, tisse og spise og en del steder for at få vendt faglige ting eller bare være menneske. Dette gælder på ale arbejdspladser og nok især der hvor både leder og ansatte er en del af dagligdagen De steder hvor den der bestemmer sidder langt væk har kulierne jo så ingen mulighed for at se hvad lederen foretager sig i den tid kulierne styrter rundt. Men mange offentlige arbejdspladser handler om ansvaret og læringen af andre mennesker og børn er så også mennesker. Hospitaler m.v. kan som hovedregel forsøge at lægge en pause ind i et system, men den pause vil jo soleklart blive flyttet, inddraget o.s.v. afhængig af situationer. I den gode verden og det trygge og udviklingsgivende arbejdsmiljø er det slet ikke et problem, her løfter man i flok og sikrer hinanden. Det der måske er galt er at den passus som heder lederens/arbejdsgiverens ret til at lede og fordele arbejdet kan misbruges grusomt til stor skade for arbejdsmiljø og arbejdsglæde. Derfor er der en særlig grund til at arbejdstagere som sådan har brug for aftaler for at sikre at overgreb fra arbejdsgiver/leder ikke sker.De sidste år er man gået fra den natulige lighed og fælles ansvar til mere og mere ledelsesbestemt organisation og med store eller større lønninger til disse pseudoarbejdsledere så de rigtigt føler sig noget. Jeg har i min karriere som pædagog og også leder oplevet denne tidsændring, som nu igen skal stå sin prøve. Jeg må da erkende at der engang blandt pædagoger også var lige frihed nok nogen steder, men ingen skal bilde mig ind at den udvikling som er sket siden ca 2005 har gjort børn og ansatte dygtigere og lykkeligere med større faglighed og arbejdsglæde. Tværtimod. Nu er jeg 72 og kunne være ligeglad, men hele det cirkus som nu ud stiller sig, berører jo i den grad børn og børnebørn samt stemningen i vores engang nogenlunde gode samfund. Lige nu er vi på trods økonomisk fremgang på vej i et hul i ekspresfart menneskeligt set. Selve ghettoudspillet og menneskesynet bag og så det her. Uha!

Hanna Grarversen, Karsten Aaen, Herdis Weins og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

En ny undersøgelse viser, at over 650.000 danskere har dårligt mentalt helbred.
Hvert 5. barn mistrives.
DA prøver at bortforklare det med øget tilstedeværelse på sociale medier..

"Du forfægter ikke lønmodtagernes krav, men der imod arbejdsgivernes - det er forskellen i dine og mine indlæg."

Nej. Jeg forfægter ingen af parternes krav, men derimod fakta om betalte frokoster. Der er forskellen. Du tager part og beskriver hvad du kunne tænke dig, jeg beskriver forholder mellem parterne.

" du vil gerne irettesætte organisationerne, men hvad går du i grunden selv ind for?"

At politikerne skal holde op med at detailstyre den offentlige sektor . At de offentligt ansatte selvfølgelig aldrig kan være løndrivende i forhold til den private sektor. At de offentligt ansattes organisationer skulle tage arbejdsgiverne på ordet og sige :"Hvis vi skal være så omstillingsparate skal der flere penge til struktureret efteruddannelse, mange flere". At den offentlige sektor skal drives så effektivt som muligt (det indebærer bla. at alle de der ikke er behov for i deres frokostpauser selvfølgelig ikke kan få betalt frokost). At politikerne sikrer at de pensionsbidrag der indbetales ikke forsvinder i værdi grundet modregninger i pensionsydelser. F.eks.

Jeg bliver altså nødt til at rette en misforståelse her; håndværkere, f.eks. murere, tømrere, smede mm. der arbejder i det private, arbejder altså 2½ time mere om ugen på grund af, at de selv betaler deres halve times frokostpause. Det ved jeg, fordi jeg har undervist en del unge mennesker på en erhvervs-skole, og fordi de håndværkere (murere, tømrere, malere), der har lavet noget i, og på mit hus, har fortalt mig dette.

Og nej, Niels Bøjden. De 37 timer, vi arbejder om ugen, er i dag, ikke fastsat i nogen som helst lov! De 37 timer er resultatet af fælles aftaler, fælles overenskomster, indgået mellem fagforeningerne og arbejdsgiverne, engang i 1990erne. Og ellers er det sådan, at de 37 timer på det offentlige område er indgået, i en arbejdstidsaftale, mellem f.eks. lærernes fagforening, DLF, og KL, som er arbejdsgivere for lærerne - i den givne situation.

Ift. den betalte frokostpause, er det sådan, som jeg ser det, at Løhde, regeringen og Finansministeriet (FM) vil tage den betalte frokostpause fra ALLE i det offentlige, ikke mindst fordi en analyse fra enten Dansk Arbejdsgiverforening (DA) eller fra FM, viser, i et regneark, at man så kunne spare en lang række medarbejdere i den offentlige sektor i det her land, som så kunne overføres til den private sektor! Men hvordan man vil have, at en skolelærer, der, i 10, 15 eller 20 år, skal arbejde som murer, blikkenslager, eller tømrer, aner jeg ikke, eller at sygeplejerske, der har i 15 år arbejdet som sygeplejersker, nu skal være noget med IT, aner jeg ikke. Og selv hvis man kunne, ville det tage 2-4 år om at uddanne dem, omskole dem, til f.eks. automekanikere, smede, tømrere, blikkenslagere mv.

Ift. den betalte frokostpause, også ift. administrative medarbejdere, kender jeg altså ikke ret mange administrative medarbejdere, der tager sig tid til at gå ned til en kantine og spise frokost - undtagen måske i ministerierne i København. Men selv der skal de altså være klar til at tage deres mobiltelefon, eller klar til at være på - hvis deres minister - kalder på dem. Mange administrative medarbejdere spiser altså i dag frokost, en sandwich, eller lignende på deres kontor, i det, der egentligt skulle være deres ½ times pause til frokost.

". De 37 timer, vi arbejder om ugen, er i dag, ikke fastsat i nogen som helst lov! De 37 timer er resultatet af fælles aftaler, fælles overenskomster, indgået mellem fagforeningerne og arbejdsgiverne, engang i 1990erne."

Nej, det har jeg heller ikke skrevet. Derimod er der mange love der er koblet til de 37 timer. F.eks dagpenge og kontanthjælp

"Ift. den betalte frokostpause, er det sådan, som jeg ser det, at Løhde, regeringen og Finansministeriet (FM) vil tage den betalte frokostpause fra ALLE i det offentlige, ikke mindst fordi en analyse fra enten Dansk Arbejdsgiverforening (DA) eller fra FM,"

Så er det hvad arbejdsgiveren ønsker. En af mine venner er økonomidirektør i et firma der har differentieret politik for frokost aftaler. Jeg talte med ham om dette den anden dag, og har var meget klar i talen. De der er i kritiske jobs (driftskontrol opgaver) har selvfølgelig betalte frokost. Admnistration og værksted har selvfølgelig ikke. Og det samme kan implementeres i den offentlige sektor. De der har tidskritiske opgaver skal selvfølgelig have betalt frokost. Politi, trafikkontrol, en stor del af sygehuspersonalet, driftspersonale til infrastruktur IT systemer inden for staten osv. Men at kommunale sagsbehandlere, byplanudviklere, personaleadministration, økonomiforvaltere eller budgetplanlæggere skulle have betalt frokost giver ingen mening for mig. Der er ikke behov for at de har betalt frokost.

"Men selv der skal de altså være klar til at tage deres mobiltelefon,"

Det skal de så ikke hvis de selv betaler deres frokost.

Annika Hermansen

Kære Klaus. Tak for din kloge artikel.
Jeg tror vi skal længere ind. Vi skal helt ind til benet. Der er meget mere på spil end spørgsmålet om den brudte tillid.
Jeg tror, det handler om kampen om arbejdstiden. Arbejdstiden er det sidste område hvor der kan findes effektiviseringer til at finansiere velfærden med, for middelklassen vil ikke betale mere i skat. Antallet af offentligt ansatte er nu reduceret så langt som vi kan komme. Lønnen styres ved at sikre, at den ikke stiger mere end det private arbejdsmarked. Det, der er tilbage er arbejdstiden.
Da frk. Løhde ville fjerne de statsansattes kotume fridage opdagede hun, at den danske model stod i vejen for, at hun kunne gennemføre beslutningen selv om dagene ikke var sikrede ved overenskomst. Derfor ønsker man politisk at gøre op med den danske model således, at den ikke står i vejen for yderligere effektiviseringer - her få mere ud af de offentligt ansatte.
Det man kunne ønske sig var, at man politisk var klare i spyttet og åben om hvad det er man vil.

"Arbejdstiden er det sidste område hvor der kan findes effektiviseringer til at finansiere velfærden med"

Nej. Arbejdstiden er det dårligste sted at effektivisere. Men grundet fagforeningers og ledelsers konservatisme er arbejdstiden et populært udflugtsmål for spareivrige. Men man kunne spare langt mere hvis man startede med at lave processer om i den offentlige sektor. Men det modsætter fagforeningerne sig som regel grundet hegnsstridigheder..