Psykisk sygdom som modeord
Psykiske sygdomme og de lidelser, denne befolkningsgruppe pines af, er blevet til modeord. Jeg bliver harm, når ordene bliver brugt af almene danskere og i skrevne medier samt i bedste sendetid på flow-tv som et adjektiv.
Det er direkte nedladende, at man bruger et så svært stigmatiserende udtryk som psykiske lidelser som beskrivende ord. Det underminerer og tilintetgør betydningen af, hvad der i virkeligheden burde beskrive nogle svære sygdomme.
Åndssvag og sindssyg er blevet så integreret ord i vores dagligdag, at vi ikke længere bider mærke i, hvad vi rent faktisk formidler, når vi benytter det i vores sætninger. Jeg frygter, at svært tabubelagte lidelser som skizofreni, bipolar sindslidelse og borderline vil blive så forankret i vores sprog, at vi ikke længere tænker over betydningen bag og de mennesker, som det rammer.
Det nytter ikke noget, at en vejrvært på TV 2 kalder dagens vejr for skizofrent, at en kendt skuespiller skriver, at hendes instagrambillede har en skizofren lyssætning, og at håndboldkommentatoren ved VM også kalder halvlegen for skizofren. Det puster til ilden om, at skizofrene er spaltede og lider af flere personligheder. Jeg føler mig overbevist om, at det ikke har været intentionen at støde nogen, men samtalen om, hvordan vi bruger disse fraser, må ikke udeblive.
Jeg finder det uforståeligt og stærkt bekymrende, at vores sprog udvikler sig i den retning. Psykisk sygdom skal tages alvorligt og ikke bruges i flæng som trendy udtryk. Det vil blive en lang kamp at få ordene tilbage på rette spor. Men den danske befolkning må kigge indad og forstå, at det er essentielt at bruge betegnelserne med omhu og i de korrekte sammenhænge. For det fortjener de mange psykisk syge.
Maria Liv Kjærgaard, København
Mest læste
Du skal være registreret bruger for at kommentere. Log ind eller opret bruger »
Fuldstændig relevant opfordring og appel til at tænke sig om i sit sprog, men skal der være en undskyldning omkring det, så kunne det være at de psykiske lidelser efterhånden er accepterede uden at de mennesker som har dem lægges til last.
Præcist, diagnose som psykiske lidelser er ses som sandheder på trods af at det ikke har noget at gøre med de mennesker, man har påduttet diagnoserne.
Dette burde få alle til at forstå, at det er på et falsk grundlag - at disse "værdidomme" eksekveres, at det faktisk ikke har noget at gøre med dem, men snarere samfundets behov for at inddele statistikker til brug for at manipulere borgerernes følelser og forståelse på et falsk grundlag.