Kommentar

Rend mig i det nationale tilhørsforhold

Vil jeg overhovedet stræbe efter danskheden længere, når den efterhånden mest af alt handler om, hvad danske værdier ikke er, frem for hvad de er?
27. marts 2018

I Danmark er jeg født og her har jeg hjemme, men fra barnsben har jeg vidst, at jeg adskiller mig fra mine jævnaldrende skolekammerater på adskillige måder.

Jeg erindrer stadig den dag i dag i min folkeskoletid, da mine etniske danske venner fortalte mig, at jeg er god nok, fordi jeg ikke er som alle de andre perkere, som om der er noget i vejen med at have en udenlandsk baggrund.

Det lader det til, at de faktisk syntes, at der er, fordi de samtidig kom med nedladende kommentarer om dem, som ikke er ligesom os. De mennesker, som de ikke anser for at være danske i tanke og udseende.

Den dag slog det mig, at jeg aldrig vil blive fuldkommen dansk i andres øjne.

For andre vil jeg altid være en falafelspisende perker, selv om mine venner ser mig som deres kammerat, der godt nok ligner en muslim, men som både nyder en kold bajer til fredagscafeen og en god fransk hotdog i min fritid. Grundet mange danskeres fremmedhad og dehumanisering af det menneske, jeg er, baseret på mit udseende, bliver jeg aldrig nogensinde en accepteret del af deres hellige gral af rugbrødsdanskhed.

Selv om undersøgelse på undersøgelse viser, at især indvandrerpiger klarer sig markant bedre på gymnasiale og videregående uddannelser end deres etnisk danske kammerater, er mange forankret i traditioner, værdier og kulturelle normer, der adskiller sig markant fra de gængse danske.
Læs også

Den knirkende tankevirksomhed og den indre dialog om, hvorvidt jeg kan betragte mig selv som dansker, araber eller sågar en perker, har altid været fast inventar i mit hoved.

På den ene side vil jeg aldrig synke til lavpunktet og kapitulere til de nationalkonservative med deres evindelige snak om, at jeg ikke er dansk. Den fornøjelse har jeg i mine indre nationale stridigheder valgt at berøve dem.

På den anden side er jeg i tvivl om, hvorvidt jeg faktisk overhovedet har lyst til at være ’dansk’.

En del af noget, der frastøder mig

I min søgen efter en nationalidentitet er jeg stødt på mennesker, der er glade for at have truffet et bevidst valg om at frasige sig en nationalidentitet. Det har til delt ført til en indre fred hos mig selv, fordi jeg er nået til den erkendelse at i stedet for at søge andres bekræftelse, så må jeg finde den i mig selv.

Gider jeg overhovedet at være ’dansk’, når Danmark er et land, hvor et nationalkonservativt og indvandrerfjendsk parti er landets næststørste, og hvor rabiate typer vælger at offentliggøre en video på Facebook, hvor de brænder koranen.

Selv om jeg ikke er religiøs, og bogen intet betyder på et personligt plan, så ved jeg, hvilket signal dette sender til etniske minoriteter i Danmark og i så fald udlandet, og det er ikke et ønskeværdigt scenarie. Et land, hvor der indføres forbud ude af proportioner for at fratage mennesker retten til at iklæde sig, hvad de ønsker, og hvor folk skal bevise deres danskhed ved at fejre jul?

Jeg har tænkt over, om jeg kan være delvist dansk, altså være dansk og noget andet samtidig.

Jeg behøver måske ikke kun at være dansk og indsnævre min identitet til kun at være glad for den glasurovertrukne danske kagemand. Jeg vil langt hellere sidde og tage bidder af den arabiske baklava, den belgiske chokolade og den danske kagemand fremfor kun at holde mig til den samme ret, som jeg har fået serveret hele livet.

I New York Times skrives der mere og mere i negative vendinger om Danmark, og danskernes brand bliver med tiltagende kraft set som noget fremmedhadsk, som man ikke ønsker at associeres med, fordi danskheden mere og mere handler om, at man skal spise frikadeller, og at der er et dem og et os.

Med andre ord handler det ikke længere om danskhed. Det handler kun om noget ekskluderende, om hvad der ikke er dansk. Det gør det svært at være både og, at være dansk og noget andet samtidig.

Min konklusion er, at danskheden har mistet dens affektionsværdi, danskheden er ikke længere noget, man vil stræbe efter.

For når kompetente unge mennesker som fodboldspilleren Nadia Nadims danskhed bliver betvivlet på grund at hendes efternavn, så må man stille spørgsmålet: Ønsker man at være en del af noget, der frastøder én? Jeg vil i hvert fald ikke. Så rend mig i det nationale tilhørsforhold.

Adam El-Matari er næstformand i Radikal Ungdom i Vejle og går i 3.g på Rosborg Gymnasium.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Britta Hansen
  • Viggo Okholm
  • Anker Nielsen
  • Søren Andersen
  • Olaf Tehrani
  • Flemming Berger
  • Lillian Larsen
  • Tommy Clausen
  • Kristen Carsten Munk
  • Tino Rozzo
  • Katrine Damm
  • Christian Mondrup
  • Niels Duus Nielsen
  • Eva Schwanenflügel
  • Dorte Sørensen
  • Hans Larsen
  • Thomas Olsen
Britta Hansen, Viggo Okholm, Anker Nielsen, Søren Andersen, Olaf Tehrani, Flemming Berger, Lillian Larsen, Tommy Clausen, Kristen Carsten Munk, Tino Rozzo, Katrine Damm, Christian Mondrup, Niels Duus Nielsen, Eva Schwanenflügel, Dorte Sørensen, Hans Larsen og Thomas Olsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torsten Jacobsen

Adam El-Matari,

Jeg er 43 år, mand, kridhvid så langt som jeg kan se tilbage i mine aner (jeg har ikke kigget grundigt efter), og på næsten alle måder uanseelig, frikadellespisende, danskerperker.

Med det mener jeg, at jeg heller ikke kan spejle mig i de ellers så højt besungne danske værdier. Af den simple grund, at de ikke rigtig findes mere.

Der var utvivlsomt engang, hvor mennesker som jeg blev skåret over nogenlunde samme læst. Men det var i går. Fortid. Datid.

Jeg er kridhvid. Du er ikke. Du hører ikke rigtig til, og bærer det uden på tøjet. Om du vil eller ej. Jeg bærer det indvendigt, kan smile mig igennem det meste. Men smerten, du ved, er der alligevel. Det tabte land...

Der finder en form for opløsning sted, hvor vi ligesom vedvarende bedes om at indrette os efter nye mål. Nye og evigt foranderlige kasser, som vi hele tiden skal finde os i og tilpasse os til. Uophørligt..

Og der står du så, med dit pisseprovokerende navn, og en hudfarve forudbestemt til ballade og ruin..Det er sgu ikke nemt. Du skal passe i flere kasser på en gang, og de har ikke engang samme form...

Det bedste råd jeg kan give dig er - og det er ved gud nemmere sagt end gjort - at vende alle de der latterlige kasser ryggen. At finde ud af, hvad du står for, og hvor du passer ind, og så blæse resten et stykke.

Nemmere sagt end gjort, som sagt...

Der er et lys, et eller andet sted. Det højeste gode. Det er det, som muslimer kalder 'Allah' eller 'Muhammed', og som de kristne kalder 'Gud' eller 'Jesus'. Vi agnostikere og ateister kalder det blot 'lyset', i det omfang vi erkender dets eksistens overhovedet.

Der er et lys, et eller andet sted.

Man genkender det - mærker det - i de få øjeblikke, hvor man finder fred. Der, hvor sandheden smiler gennem skyerne. Den har intet navn, ingen hudfarve, ingenting. Blot en fred med universet, en mariehønes skygge på et solbeskinnet blad.

Alle sandheder mødes dér. Lige præcis dér. Og hvad er dog alverdens larm, mod dette ene, stille øjeblik?

Du lever i betændte tider, Adam El-Matari. Som mennesker flest, før dig. Alt et menneske i sådanne tider kan gøre, er at stræbe efter lyset, og af den vej forhåbentlig finde hjem...

Britta Hansen, Viggo Okholm, Karsten Aaen, Anders Graae, Marie Mollerup, Jørgen Kærbro Jensen, Stina Schmidt, Kjeld Hansen, Flemming Berger, Lillian Larsen, Johnny Winther Ronnenberg, Tommy Clausen, Kristen Carsten Munk, Egon Clausen, Torben Skov, Dana Hansen, Niels Duus Nielsen, Egon Stich, Eva Schwanenflügel, Hans Larsen og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Jeg er ældre ,men jeg har også svært ved at følge mig dansk, da de værdier jeg er opdraget til er næsten væk.
Fx. skulle "vi" fra slutningen af 1960'erne behandle handicappede som MENNESKER og give dem mulighed at leve et liv som alle andre. De blev flyttet ud fra deres institutionen og fik mulighed for uddannelse, eget hjem osv. I dag har den udvikling desværre vendt og folk med brug for hjælp bliver set ned på og igen ikke set på som mennesker, men som nassere/ en udgift osv.
Bare et eksempel på en uheldig udvikling i Danmark og i de højt besungne danske værdier.

Karsten Aaen, Anders Vinther, Marie Mollerup, Martin Madsen, Søren Andersen, Kjeld Hansen, Bente Wodschow, Flemming Berger, Lillian Larsen, Karsten Lundsby, Tommy Clausen, Kristen Carsten Munk, Niels Duus Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Jeg kan kun tilslutte mig diagnosen; de "danske værdier" er ikke hvad de har været.
Tro mig, Adam, mange af os 'kartoffel/rugbrød/frikadelle-danskere' har efterhånden også svært ved at genkende vort land.

Troels Ingartsen, Viggo Okholm, Marie Mollerup, Elisabeth Andersen, Jesper Sano Højdal, Martin Madsen, Søren Andersen, kjeld hougaard, Kjeld Hansen, Flemming Berger, Rikke Nielsen, Lillian Larsen, Karsten Lundsby, Tommy Clausen, Frede Jørgensen, Kristen Carsten Munk, Hans Larsen, Torben Skov, Christian Mondrup, Dana Hansen, Dorte Sørensen, Bjarne Bisgaard Jensen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

"Så rend mig i det nationale tilhørsforhold."

Så kan det altså ikke blive mere dansk. Adam El-Matari, du skriver dig med disse ord ind i en samfundskritik, som er så dansk, som noget kan være.

"Lorteland", som Buster Larsen sagde med sin kritik fra højre, som var morsom, fordi den var så fuldstændig urimelig set i lyset af at vi jo "havde det godt i lille Danmark". I dag er denne karikerede kritik så blevet stueren, hvad der dengang blev betragtet som latterligt, tages af en eller anden grund dybt alvorligt.

https://www.youtube.com/watch?v=QNliczWQhlE

Britta Hansen, Viggo Okholm, Karsten Aaen, Gaderummet Regnbuen, Tommy Clausen, Torben Skov, Christian Mondrup, Dana Hansen, Dorte Sørensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Poul Erik Hornstrup

Vi er vist mange kridhvide danskere, der har svært ved at se os selv i den småtskårne definition af "danskhed" der kolporteres som politisk ideologi for tiden.

Marie Mollerup, Elisabeth Andersen, Bente Wodschow, Flemming Berger, Rikke Nielsen, Lillian Larsen, Karsten Lundsby, Kristen Carsten Munk, Bjarne Bisgaard Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Fint skrevet, men fra ende til anden den samme tekst som jeg nu har læst 117 gange de sidste 10 år. Kunne Information i det mindste ikke udvælge nogle input der bare var lidt anderledes end den samme gang danskerne er onde og jeg bliver aldrig accepteretklagesang.

Troels Ingartsen, Bjarne Frederiksen og Jan Damskier anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Jens Peter Hansen,
For det første er Adam selv dansker, han har bare en hudfarve som visse politikere ikke bryder sig om.
For det andet er han altså ikke alene om at mene, at Danmark er blevet indspist og smalsporet på den ensidige måde der gør, at flere og flere bliver ekskluderet af fællesskabet, som også Dorte Sørensen er inde på.
Det handler om, at visse politikere og andre i eliten efter alt at dømme meler deres egen kage for egen vindings skyld ved at anvende en usandsynlig ulækker del-og -hersk retorik, der alene har til formål at splitte vores land, til trods for hævdelsen om det modsatte.

Britta Hansen, Viggo Okholm, Karsten Aaen, Marie Mollerup, Jørgen Kærbro Jensen, Elisabeth Andersen, kjeld hougaard, Kjeld Hansen, Bente Wodschow, Flemming Berger, Rikke Nielsen, Lillian Larsen, Hans Larsen, Tommy Clausen, Christian Mondrup og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Jeg er ikke fremmedhader og jeg gider ikke at blive puttet i en kasse med en højtråbende stupid minoritet.

Troels Ingartsen, Eva Schwanenflügel og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Jens Peter Hansen,
Ingen her har da sagt at du var 'fremmedhader' eller puttet dig i kasse med højtråbende minoriteter, stupide eller ej, hvem de dersens minoriteter end er?
Har du en dårlig dag, eller er du bare generelt vrissen?

Bente Wodschow, Hans Larsen og Tommy Clausen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

PS. Kan anbefale dybe åndedrag i tilstanden "rasende på alle".

Niels Duus Nielsen, Bente Wodschow og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Christian Mondrup

Jeg benytter lejligheden til at "trække nazismekortet" i dette citat fra den tyske forfatter Klaus Manns erindringsbog "Vendepunktet" udgivet efter forfatterens selvmord i 1949. Klaus Mann beskriver i dette afsnit tilstandene i Weimartyskland omkring 1930.

"Den kulturfjendtlige reaktions gift korrumperede ikke kun det politiske liv, men begyndte også allerede at udøve sin ødelæggende virkning på holdninger og ideer i den såkaldte »liberale« intelligens. Blut-und-Boden kulten, den ondartede betoning af biologiske værdier på bekostning af de åndelige, overvurderingen af instinktet og intuitionen of den dermed forbundne undervurdering af kritikken, alle disse symptomer på den fascistiske infektion forefandtes, ikke kun i den højreradiale nationalistiske presse, men også i den ambitiøse jargon hos modefilosoffer og -litterater. Alle som forstod sig på »tidsånden« og ønskede at stå sig godt med den, så »det kommende« i nationalsocialismen, »the Wave of the Future«, som en amerikansk fascist udtrykte det i en karakteristik af Hitler-skandalen. Det var pinligt at iagttage den masokistiske smilende velvilje hvormed jødiske kritikere priste nationalistiske mørkemænds bekendelser [...] således savede venstreorienterede med selvtilfreds fnisen den tynde gren over, som de lige akkurat fik lov at sidde på. Hvem der gned sig i hænderne var dr, Goebbels."

Citeret fra Rowohlt-udgaven 2012, side 341, min oversættelse.

Britta Hansen, Viggo Okholm, Karsten Aaen, Marie Mollerup, Niels Duus Nielsen, Olaf Tehrani, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Hans Larsen og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar
Christian Mondrup

Den amerikanske fofatter til bogen "The Wave of the Future" var Anne Morrow Lindbergh, jævnaldrende med Klaus Mann.

Karsten Aaen, Flemming Berger og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Rikke Nielsen

Adam El-Matari, omend jeg sagtens kan sætte mig ind i dine følelser, synes jeg samtidig du misforstår noget her.

At fjolserne fra DF forsøger at tage monopol på danskheden, er ikke ensbetydende med, at de rent faktisk HAR monopol på danskheden. DF er i mindretal, og almindelig etniske danskere er ved at være godt trætte af dem.

Tag din identitet som dansker sammen med den majoritet af etniske danskere, der aldrig vil nedværdige sig til at blive som DF.

Lillian Larsen, Viggo Okholm, Gaderummet Regnbuen, Peter Andersen, Karsten Lundsby, Jørgen Kærbro Jensen, Jesper Sano Højdal, jens peter hansen, Niels Duus Nielsen, Hans Larsen, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, Frede Jørgensen og Herdis Weins anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

At fjolserne fra DF forsøger at tage monopol på danskheden, er ikke ensbetydende med, at de rent faktisk HAR monopol på danskheden. DF er i mindretal, og almindelig etniske danskere er ved at være godt trætte af dem.
Skriver Rikke Nielsen
Jamen det er jo netop det jeg mener og ja jeg er vrissen over at DF's værste brøleaber hele tiden bliver trukket frem, som om de udgjorde hele befolkningen.

Lillian Larsen, Viggo Okholm og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Christian De Thurah

Når man mener, at det, der engang var typisk dansk, er forsvundet, må næste skridt vel være at spørge hvorfor.

Mads Jakobsen

Okay. Så her har vi en ung mand som ikke føler noget specielt kulturelt tilhørsforhold til, ja, nogen kultur. Så nu er han gal og frustreret over at hans frit dinglende identitet føles rodløs og tom. Og hvad gør han? Han ser sig om efter nogen med en anden hudfarve og skyder skylden på dem. Det er hans hvide venners skyld. Nogle danskere stemmer på Dansk Folkeparti så derfor er dansk kultur generelt noget sådan og sådan.

Der er ikke noget der tyder på at vi kan gøre noget for få kronisk utilpassede folk som Adam til at "føle sig velkommen." Der vil altid være en sten i skoen, en sur mand på gaden, en dag hvor "hans" hudfarve ikke blev repræsenteret på TV, en kriminalstatistik som ikke blev ignoreret. Og hvis vi danskere opgiver vores, ja nogen gange banale, identitet, så vil vi ende i samme mentale situation som Adam El-Matari.

Flemming Nørgaard

Kære Adam.
Du er kommet til et land, der tydeligt ikke passer dig. Du er født i et land (Danmark), hvor min far, bedstefar, oldefar og flere tipoldefædre har haft deres fødder plantet godt i den danske muld. De har med sved, tårer og blod været med til at skabe den danskhed, som du ikke kan lide. Den danskhed er baggrunden for, at du ganske gratis kan bruge det danske uddannelsessystem, (du kan endda få SU), og at du ganske gratis kan bruge det danske sygehusvæsen (sundhedsvæsen), at du ganske frit kan udtale dig om, hvad du har lyst til, at du har religionsfrihed og frihed til ikke at være religiøs. Du lever i et af de bedste lande i verden, så derfor bliver jeg ked af det, når du i den grad nedgør danskheden.
Danskheden er afskaffelse af slaveri, afskaffelse af stavnsbånd og indførelse af en grundlov, som vi alle er lige overfor, og som sikrer os et land, hvor du frit kan gøre hvad du vil – dog under ansvar.
Derfor synes jeg, at du er meget snæversynet, når du sætter lighedstegn mellem Dansk Folkeparti og danskhed.
Du er vel dansk statsborger og har stemmeret til folketing, regionsråd og kommunalråd. Det er det vi kalder demokrati. Du stemmer selvfølgelig radikal, og så er der andre der stemmer på Dansk Folkeparti, og afstemningsresultatet er der tradition for, at vi respekterer her i Danmark.
Der er indvandrer, der lige skal vænne sig til demokrati, for mange indvandrer kommer fra områder, hvor demokrati er ikke eksisterende.
Så lad du danskerne have deres danskhed og spar lidt på din indvandrer ynk. Prøv at kigge på dette link: https://www.youtube.com/watch?v=mIh_ZGlyc3s&list=RDMMmIh_ZGlyc3s

Flemming Nørgard -
Adam er ikke kommet til et land, han er født her. Altså er din bemærkning om "indvandrerklynk" noget vrøvl.
Du trænger i øvrigt tydeligvis til at læse op på historien om slaveriet på Guldkysten og De vestindiske øer. Og hvad angår afskaffelsen af stavnbåndet, så blev grunden til det lagt dels af Struensee, dels af tanker udefra. Måske skulle du pudse op på din historieviden, inden du nedladende belærer andre.

Christian Mondrup, Britta Hansen, Dorte Sørensen, Eva Schwanenflügel, Karsten Aaen og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Flemming Nørgaard

Hej Herdis Weins.
Adam El-Matari´s artikel giver mig indtryk af, at han er anden generations indvandrer, og så indleder han med at skrive: I Danmark er jeg født, her har jeg hjemme. Det er en lille ændring af H.C. Andersens ”I Danmark er jeg født, dér har jeg hjemme”. – Så måske har Adam på et tidspunkt følt sig hjemme her i Danmark.
Vedrørende danmarkshistorien er jeg sikkert ikke i besiddelse af din ekspertise, men jeg ved dog, at slaveriet ikke kun gjaldt Danmark. Jeg ved også at Den danske Stat besluttede i 1847 at afvikle slaveriet i løbet af en kort årrække, og at slavers nyfødte børn straks skulle være frie. Dermed var Danmark det første land, der afviklede slaveriet. Det kalder jeg danskhed.
Vedrørende Struense og stavnsbåndet ved jeg ikke så meget. Jeg ved dog at Struense blev halshugget i 1772 og at det var Den store Landbokommission (1786-1816) der arbejde på at få stavnsbåndet ophævet. Det lykkedes - men slog dog først fuldt igennem i 1800. Det kalder jeg også danskhed.
Jeg diskuterer ikke danskhed på rugbrøds- og falafelniveau og hvis du ligesom Adam sætter lighedstegn mellem danskhed og Dansk Folkeparti, så synes jeg også, at du er en kende smalsporet. For at du ikke skal misforstå mig, så har jeg aldrig stemt på Dansk Folkeparti.
Sidste opgørelse over folketallet i Danmark er 5 781 190, og jeg tror ikke, at de alle er enig med jer om, hvad danskhed er for en størrelse.
Hvis Adam ikke kan finde en nationalidentitet – dansk eller udenlandsk - så er det ikke danskernes problem, men hans eget – men så må han jo have den identitet, som hans pas udviser.

Flemming Nørgaard -
Danmark var IKKE de første til at afskaffe slaveriet. Det var englænderne, der så yderst skævt til at Danmark forsatte slavehandlen. Og da Peter von Scholten ophævede slaveriet på De vestindiske øer, gjorde han det på egen hånd uden statens opbakning. Og det fik han aldeles ikke tak for, da han kom tilbage til København. Ideen om Danmark var først er historieforfalskning på linie med ideen om, at vi opfandt velfærdsstaten - det gjorde Bismarck, englænderne videreudviklede ideen - og så landede den her. Det var iøvrigt også fra England både tanken om brugsforeninger kom, lige som kolonihaverne, som vi også tror, vi har "opfundet" og er ene om. Jeg forstår i øvrigt ikke, hvad der skulle være så specielt dansk ved stavnsbåndet ophævelse - er dets indførelse så også specielt dansk ? Stavnsbåndet ophævelse var inspireret af oplysningstidens tanker - der først og fremmest kom fra Frankrig, England og tyskland. Der er altså ikke noget specielt dansk ved det.
Det eneste originalt danske, vi kan bryste os af , er højskolen og andelsbevægelsen. Det er heller ikke så ringe - det er blot betydeligt mindre, end hvad vi bilder os ind er specielt dansk.
Jeg har ikke givet udtryk for, at sætter lighedstegn mellem danskhed og Dansk Folkeparti - det er de vist ene om at gøre.

Frede Jørgensen, Karsten Aaen, Lillian Larsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Flemming Nørgaard

Til Herdis Weins og Adam El-Matari
Afsluttende kommentar til Herdis.
Det er fint for mig, hvis det er mere rigtigt, at England var først med at afslutte slaveriet, og at Danmark så er nummer to. Hovedsagen er, at slaveriet blev afskaffet.
Det var ikke danskhed, at stavnsbåndet blev indført i Danmark. Det var en enevældig konge, der indførte stavnsbåndet for at skaffe stærke bønderkarle til at føre krig. Stavnsbåndet varede heldigvis ikke så længe, før der var fornuftige danskere, der fandt ud af, at det ikke var holdbart.
Danskheden er det, der har ført til det frie Danmark, vi kender i dag. Danskhed er dansk mentalitet.
Afsluttende kommentar til Adam.
Det er fint for mig, når du generelt siger: ”Jeg ved ikke om jeg gider at være dansk”. Så har jeg en klar fornemmelse af, hvad din indstilling er, og den har du lov til at have i det frie land Danmark. Men det sårer mig, at du nedgør danskheden, som er årsagen til at vi danskere i dag lever i et frit og godt land. Jeg er født i 1939, så jeg kan huske den sidste del af Tysklands besættelse af Danmark, så jeg nåede at få en fornemmelse af, hvad frihed er og ikke er. Den fornemmelse har du formentlig aldrig været i nærheden af. I stedet for at harcelere over Dansk Folkeparti, som er helt lovligt valgt ind i Folketinget, så skulle du bruge din energi på at gøre Det Radikale Venstre større end Dansk Folkeparti.
Dermed er det slut med mine kommentarer til dit indlæg i Information.

Mads Jakobsen

Det hjælper ikke Adam El-Matari ret meget at påpege at Danmark er del af en større vesteuropæisk tradition. Struensee og ideerne om slaveriets ophævelse, velfærdstaten eller kolonihaven kom hverken fra Islam, Arabien eller Parkistan. Så der er ikke noget i denne diskussion der knytter en rodløs anden-generations indvandre til noget som helst.