Læserbrev

Respons på læserbrev og opfølgning på kronik

Svend Brinkmann og Anders Pedersen yder en betydningsfuld indsats for at perspektivere diagnostikkens funktion i samfundet med en kritisk holdning til, hvordan diagnoser bruges, men kommer i samme åndedrag til at kritisere diagnosebegrebet i sig selv
Debat
7. marts 2018

Svend Brinkmann og Anders Pedersen (B&P) skriver i et læserbrev i Dagbladet Information den 28. februar, at psykiske diagnoser fejlagtigt anvendes som forklaringer på psykiske tilstande. Ja: Psykiske diagnoser er ikke konstrueret som forklaringer og bør ikke anvendes, som om de var. Blandt andet derfor betegnes diagnoserne som lidelser og ikke sygdomme.

Men forkert anvendelse af et begreb eller en ting er en ringe begrundelse for at sætte spørgsmålstegn ved genstanden selv. Man beklager sig jo heller ikke over en ny gryde, fordi man forsøgte at bruge den til at klippe hår efter, og frisuren ikke blev som håbet.

B&P mener, at en diagnose medfører, at der er tale om et lægefagligt anliggende. Det passer ikke med fakta i den psykiske sundhedssektor. Psykologer har selvstændigt ansvar for diagnostik, behandlingsplanlægning og psykologisk behandling i offentlig psykiatri og i privat praksis. I stigende omfang står psykologer i spidsen for opgavevaretagelsen, som specialpsykologer varetager på specialeniveau, om end opgaverne ofte løses tværfagligt. Det lægefaglige speciale er ikke længere enerådende i den psykiske sundhedssektor i ind- og udland.

ICD står for International Statistisk Klassifikation af Sygdomme og Relaterede Helbredsproblemer, hvor psykiske diagnoser findes i et selvstændigt kapitel 5: Psykiske Lidelser og Adfærdsmæssige Forstyrrelser. B&P’s idé om, at sorgdiagnosen i ICD-11 gør sorg til en sygdom, er forkert. At psykiske diagnoser ikke betegnes sygdomme, fremhæves i indledningen til WHO’s grundbog for ICD-10 kapitel 5. Og det alternative diagnosesystem DSM Diagnostisk og Statistisk Manual for Psykiske Lidelser opererer også kun med begrebet lidelse – ikke sygdom.

Der er således ikke pr. automatik tale om medikalisering, når noget tildeles en psykisk diagnose.

Et for massivt fokus på individfokuseret behandling i den psykiske sundhedssektor kan skyldes et diagnosebegreb på afveje. Men næppe diagnoserne selv.

B&P yder en betydningsfuld indsats for at perspektivere diagnostikkens funktion i samfundet med en kritisk holdning til, hvordan diagnoser bruges, men kommer i samme åndedrag til at kritisere diagnosebegrebet i sig selv.

Korrekt anvendelse af psykiske diagnoser i klinisk arbejde kan for det enkelte menneske have en dramatisk positiv betydning for den psykiske sundhed.

Klaus Pedersen, formand for Dansk Psykoterapeutisk Selskab for Psykologer

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Benjamin Bach

ICD står for International Statistisk Klassifikation af Sygdomme og Relaterede Helbredsproblemer

Jeg stod af dér :)

ja, det er skrevet med hovedet godt begravet i fagboblen, BB. Og forkortelsen skulle naturligvis være ICD&RHP, for D'et alene står sandt nok for 'disease' : sygdom.
Men det drejer vist om, at ..:
...dette nye 'RHP'-diagnosesystem er en klassifikationsteori om noget labilt, i dette tilfælde altså personlighedstræk, der er alment socialt besværlige for indehaveren.
Et andet labilt system, som klassificeres, er f.eks. livsformers, familier, arter og racer.
Men det er bedre, mere praktisk og formentlig afklarende at gøre det så godt man kan, end ikke at gøre det. Det er jo ganske konkret forekomst.
Bag det hele lurer så det faktum at der ikke findes 'psykisk' sygdom, og ved regnbuens ende står den psykiatriske gen-behandlingskrukke, som kan helbrede stort set alt med eet eller andet cannabinoid-produkt eller en stump DNA - hvis ellers der er noget at helbrede.
Det er der så i mindre grad end medicinalindustrien synes, eller masselinjeparti-dukkeføreren der ønsker sig et nyt folk synes; det siger næsten sig selv..