International kommentar

Syriens tragedie er Europas moralske nederlag

Efter 1945 sagde vi ’aldrig igen’. Nu gør Europas passivitet og kynisme over for årtiers værste menneskerettighedskatastrofe det svært for europæerne at opretholde deres humanistiske selvforståelse
3. marts 2018

Syrien er ikke kun en krise for Mellemøsten. Som den værste menneskerettighedskatastrofe i årtier er Syrien i høj grad også en krise for Europa.

En dag vil historikerne udrede, i hvor høj grad Vesten forpassede en chance for at presse Assad til forhandlingsbordet med målrettede militære interventioner. Den taktik virkede så udmærket mod serbiske Slobodan Milošević. Da han i 1995 blev tvunget til at underskrive Dayton-aftalen, blev der sat en stopper for massedrab og etnisk udrensning i Bosnien.

Arkivmateriale vil formentlig underbygge, at det var USA’s manglende håndhævelse i sommeren 2013 af sine egne røde linjer over for kemisk krigsførelse i Syrien, der fik Ruslands Vladimir Putin til at iværksætte en militærundsættelse af en diktator, hvis hær havde massakreret civile siden 2011.

En halv million mennesker har mistet livet i Syrien. Dag for dag vokser tallet dramatisk – senest eksemplificeret ved de grusomheder, vi ser i Ghouta.

Kaos og ustabilitet

Efter Den Kolde Krig forestillede vi os, at vi kunne eksportere stabilitet fra Europa. I dag kommer der i stedet ustabilitet og kaos til Europa udefra. Det europæiske projekt voksede ud af behovet for at sikre, at fortidens tragedier ikke ville gentage sig. I dag er Tyskland en modvillig hegemon uden vilje eller evne til at være militær aktør, mens Storbritannien og Frankrig – engang kolonimagter i Mellemøsten – kun kan øve beskeden indflydelse. 

Blodbadet i Syrien vil hjemsøge os i år frem. Siden Islamisk Stats fald i Raqqa sidste efterår har krisen udviklet sig til noget, der ligner en verdenskrig. Uanset at de stormagter, der har involveret sig – Rusland, Iran, Tyrkiet, USA – afstår fra at bekrige hinanden. At de kæmper om territorial kontrol, er åbenlyst. Eksperter drager sammenligninger til Libanons 15 år lange borgerkrig.

Er det målestokken, er Syrien kun midtvejs i sin stedfortræderkrig.

Aldrig igen

Vi europæere har i vidt omfang opholdt os på sidelinjen, uanset hvor højrøstede vores politiske ledere til tider fører sig frem. Vi har slet ikke forstået, hvordan Syriens katastrofe påvirker vores forhold til verden, til os selv og til de værdier, vi hævder at stå for.

Efter 1945 sagde vi ’aldrig igen’. Men aldrig igen sker nu lige for øjnene af os.

Syrien er blevet den absolutte demonstration af vores hjælpeløshed. Syrien er blevet den malstrøm, hvor den regelbaserede globale orden suges hastigt ned og går til grunde. Det burde anfægte os langt mere. Europa har altid haft mere på spil i FN-systemet end USA. Når regler smuldrer, som det skete for 1930’ernes Folkeforbund, er vi mere opmærksomme på de farlige kræfter, der så kan blive sluppet løs.

I Syrien vinder autokrater og neototalitære frem. Putin, Erdoğan og Irans militære teokrati står stærkest eller fremstår i al fald som i offensiven – og det er det, der tæller. Donald Trumps personlighed ansporer dem ikke til mådehold.

Når sådanne magtfigurer definerer udviklingen, afspejler det sig i to modstridende, gensidigt forstærkende fænomener i Europa:

For det første en genkomst for ​​fascinationen af den hensynsløse stærke mand, der sætter sig ud over mainsreampolitikkens handlingslammelse. Højreradikale i Europa dyrker allerede den leder, som ikke lader sig stoppe af menneskelige omkostninger, men forfølger sit endemål med alle midler.

For det andet apati og moralrelativistisk udenomssnak, som vi finder på dele af venstrefløjen fra London over Berlin til Athen: Fra begyndelsen var Syrien så kompliceret en krise, at vi ikke kunne støtte nogen part. Regimeskift er desuden altid forkert (selv når det kræves af desperate befolkninger).

Terrorbekæmpelse

Faktum er, at terrorbekæmpelse – og ikke den FN-sanktionerede opfattelse af ’ansvar for at beskytte civile’ – blev vores eneste prioritet. Faktum er, at det ikke var, da arabere og yazidier blev nedslagtet, men først i 2014 da vestlige gidsler blev halshugget, at vi greb militært ind mod Islamisk Stat.

Syrien er en tragedie for Europa. Ikke kun fordi vores indignation aldrig blev fulgt op af beslutsom handling.

Ikke kun fordi vores politiske liv blev bragt i populistisk ubalance af krigens flygtningestrømme.

Syrien har påvirket vores selvforståelse. Vi troede, at vi efter det 20. århundredes europæiske blodbad igen kunne se os selv i øjnene.

Vi må nu erkende, at vi har ladet kynisme og nihilisme sive ind i vores tilgang til det enorme helvede, som er sluppet løs på tærsklen til vores kontinent. Vi har immuniseret os selv imod skam. Syrien er vores moralske nederlag.

© The Guardian og Information. Oversat af Niels Ivar Larsen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Benno Hansen
  • Fouad Fartous
  • Toke Andersen
Benno Hansen, Fouad Fartous og Toke Andersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@Natalie Nougayrède

En enkelt korrektion - du lader det svæve lidt, om det Europa eller Vesten, der fik gennemtrumfet Dayton aftalen. Svaret er, at det var USA - og kun USA - der endelig igennem Nato satte magt ind overfor Serbien.
Europa - eller EU - var 100% impotent, da det galt om at stoppe folkedrabet.

Christian Larsen, Jesper Sano Højdal og Gert Romme anbefalede denne kommentar

Jeg kan da tilføje, at fransk militær faktisk var pot og pande med de serbiske tropper, samt at Rusland leverede våben til serberne. Og at katolske lande via Vatikanet faktisk både forsynede Kroatien med våben, penge og moral.

Michael W Pedersen

Glem ikke at Balkan var også en del af den vej, også kaldet nakovejen, der førte rusmidler og våben fra øst til vest, og som skabte store formuer hos dem der var involveret i disse transaktioner, og hvad med de landegrænser som det engelske regime skabte i Mellemøsten, det er som om man glemmer at den sidste krig ikke spiller nogen rolle, var det ikke irakiske suni generaler på flugt sia der skabte Isis og ikke de fanatiker der kom til senere, og hvem er det der levere krudt og kugler i dag, de samme regimer der har plaget vores liv i de sidste århundrede.

Philip B. Johnsen

Vores politikere med politiske religiøse tro på forbrugsdrevet økonomisk vækst på olie, gas og kul afbrænding, har rigtige mennesker, der lider dagligt, på samvittigheden.

Hvor er journalisterne, der vil fortælle om den virkelige verden.

6 July 2017

"Those trapped in Libya are vulnerable to human rights violations and abuses including killings, torture, rape, kidnappings, forced labour, and arbitrary and indefinite detention in cruel, inhuman and degrading conditions."

John Dalhuisen, Amnesty International
Link: https://www.amnesty.org/en/press-releases/2017/07/central-mediterranean-...

Borgerkrigen i Syrien begynde med en folkevandring ind til byerne, forårsaget, af tørke sultende syere, uden noget sted at være, de hoppede sig op i gadebilledet, Bashar al-Assad kunne tillade det store sammenrend mellem demonstranter og klimaflygtninge og det resulterede i den ulmende uro, der nu er borgerkrig mm.

The Center for American Progress The Arab Spring and Climate Change.

According to a special case study from last year’s United Nations’ 2011 Global Assessment Report on Disaster Risk Reduction, of the most vulnerable Syrians dependent on agricultureparticularly in the northeast governorate of Hassakeh (but also in the south) nearly 75 percent suffered total crop failure.

Herders in northeast Syria also lost around 85 percent of their livestock, affecting 1.3 million people.

The human and economic costs of such shortages are enormous. In 2009 the United Nations and the International Federation of Red Cross and Red Crescent Societies reported that more than 800,000 Syrians had lost their entire livelihood as a result of the droughts.
Link: https://climateandsecurity.org/tag/arab-spring/

"Nyt studie viser sammenhæng mellem klimaforandringer og Syriens kaos"
Link:https://globalnyt.dk/content/nyt-studie-viser-sammenhaeng-mellem-klimafo...

Migration har en årsag, ‘hvor er journalisterne’ der fortæller om f.eks. Afrika en verdensdel, der er langt hårdere ramt af de menneskeskabte klimaforandringer end EU er det endnu, i Afrika regner for meget eller det regner for lidt og det regner for uregelmæssigt.

De menneskeskabte klimaforandringer, den rige del af verden, det er bl.a. USA og Danmark, har 99% af det historiske CO2 udlednings ansvar for, som af UN/FN estimerede vil resultere i 200-250 millioner ‘nye’ klimaflygtninge i verden de kommende få årtier, er ensbetydende med sult og nød for befolkningen, det er kimen til oprør, kampen om resurserne for opretholdelse af livet og naturligvis migration.