Kommentar

Trods stor indvandring er kriminalstatistikkerne i Danmark lave

I min levetid har befolkningssammensætningen i Danmark forandret sig, og der er kommet mange indvandrere til landet. Samtidig er kriminaliteten på centrale områder lavere, end da jeg var ung
8. marts 2018

Jeg er gammel, og det er overvældende at se tilbage på de forandringer, Danmark har gennemlevet i min levetid. Forandringerne er sket på mange områder, men her skal det handle om indvandring og kriminalitet.

Da jeg voksede op i et Danmark med godt fire millioner indbyggere, var vi en etnisk homogen befolkning. I dag udgør indvandrere og deres efterkommere 13 procent af de 5,7 millioner danskere. Gennem de seneste 30 år er antallet af ikkevestlige indvandrere femdoblet.

Det er noget af en udfordring, og det skorter ikke på historier om den dårligdom, indvandringen har bragt med sig. Men billedet er forvirrende, for skrækhistorier mikses med historier om faldende kriminalitet.

Jeg har læst Danmarks Statistiks seneste kriminalstatistik. Statistik siger ikke alt, og der er skyggetal. Men det er de bedste tal, vi har, og tallene fortæller en fantastisk positiv historie.

Sædelighedsforbrydelser

Ikke mindst på seksualområdet er der – som #MeToo-kampagnen viser – megen kriminalitet, der ikke anmeldes. Men skyggetallene er næppe større nu, end de var i gamle dage.

Efter alle skrækhistorierne om unge indvandrere, der ikke respekterer danske kvinder og normer, var det overraskende at se, at antallet af seksualforbrydelser målt i forhold til befolkningstallet var væsentligt større, da jeg var 14 år i 1956, end det var 60 år senere i 2016.

I 1956 blev der pr. år anmeldt 120 seksualforbrydelser pr. 100.000 indbyggere over 15 år. I alt blev det til 4.200 anmeldelser. I 2016 blev der anmeldt 93 seksualforbrydelser pr. 100.000 indbyggere. Vi er blevet flere, så i alt blev der anmeldt 4.400 seksualforbrydelser.

Tallene siger intet om offerets eller forbrydernes etnicitet. Men i 1956 var vi stort set en rent etnisk dansk befolkning. Trods voldsom ikkevestlig indvandring siden har vi set et fald i antallet af anmeldte seksualforbrydelser.

Straffelovsovertrædelser

Ser vi på det samlede antal anmeldte straffelovsovertrædelser, er billedet anderledes. I 1950’erne var der 3-4.000 anmeldelser pr. 100.000 indbyggere pr. år. I 1973 var der over 8.000. Men det var en vækst, som skete, inden den store indvandring satte ind. Det var etnisk dansk kriminalitetsvækst.

Væksten fortsatte de efterfølgende år. I 1993 toppede det med 12.700 anmeldelser pr. 100.000 indbyggere. Her kan man ikke udelukke, at tallene blev påvirket af indvandring.

Men siden er antallet af anmeldelser atter faldet. Der er udsving, men tendensen har været nedadgående, og i 2016 var der 8.425 straffelovsanmeldelser pr. 100.000 indbyggere. Tallet var tilbage på 1973-niveau, selv om indvandrere og efterkommere nu udgjorde langt over ti procent af befolkningen.

Er alt så godt?

Nej, det er det ikke. Det er en voldsom vækst i antallet af anmeldelser for voldsforbrydelser. Hvor voldsanmeldelser i 1973 udgjorde lidt mere end 100 pr. 100.000 indbyggere, så var de i 2016 helt oppe på 470. I de senere år har der især været flere anmeldelser af vold mod offentlig myndighed, mens de øvrige tal har været stabile. Men altså på et langt højere niveau end for 45 år siden.

Andre opgørelser fortæller dog, at der nok også på dette område er forbedringer på vej. Danmarks Statistik oplyser, at der, siden den årgang, der blev født i 1987, har været en faldende andel af mænd med domme for vold.

Også når man ser på antallet af dømte for andre forbrydelser, er der fremgang. Statistikken viser, at hver fjerde mand født i 1965 havde modtaget en eller flere domme, inden han fyldte 50 år, og Danmarks Statistik fastslår, at ingen senere årgang »ser ud til at komme op på samme niveau«. Disse tal handler om straffelovsovertrædelser i det hele taget.

Det passer godt sammen med, at undersøgelser af ungdomskriminaliteten viser, at den har været faldende fra fødselsårgang 1987 til årgang 1997.

Tyveri

Det hører med, at de fleste anmeldelser for straffelovsovertrædelser handler om ’ejendomsforbrydelser’, altså typisk tyveri. Her kan skiftende lovgivning og forsikringsvilkår påvirke, hvor meget der anmeldes. Men det store billede er, at det også her går den rigtige vej – så selv om der både findes politikere og medier, som pisker en stemning op, kan vi stort set føle os trygge, og forsikringsselskaberne bør sætte præmierne ned.

Statistik giver kun en del af billedet. Der er parallelsamfund og udsatte boligområder, og der er unge, der får for få og for dårlige chancer – og nogle, der misbruger de chancer, de får.

Men det er da forrygende, at Danmark har kunnet klare den gigantiske omstilling uden voksende kriminalitet. Og uden at den generelle tryghed er forsvundet.

Det er altså ikke gået nær så meget ad helvede til, som nogle ynder at fortælle. Og således kan man blive helt glad over at læse kriminalitetsstatistik.

Knud Vilby er journalist.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ejvind Larsen
  • Dorte Sørensen
  • Elisabeth Andersen
  • lars søgaard-jensen
  • Steffen Gliese
  • Kurt Svennevig Christensen
  • Anne Eriksen
  • Rasmus Grouleff
  • Eva Schwanenflügel
  • Britta Hansen
  • David Zennaro
  • Kristen Carsten Munk
  • Jes Enevoldsen
  • Henning Kjær
Ejvind Larsen, Dorte Sørensen, Elisabeth Andersen, lars søgaard-jensen, Steffen Gliese, Kurt Svennevig Christensen, Anne Eriksen, Rasmus Grouleff, Eva Schwanenflügel, Britta Hansen, David Zennaro, Kristen Carsten Munk, Jes Enevoldsen og Henning Kjær anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@Knud Vilby

"Jeg er gammel ...."

Sludder, Knud, !!

Ejvind Larsen, Arne Lund, Anne Eriksen, Eva Schwanenflügel og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Søren Kramer

Hvordan kan man skrive sådan en artikkel uden så meget som at præsentere tallene for hvad kriminaliteten er for indvandrere og deres efterkommere i forhold til danskere med samme sociale baggrund?

Hvordan er det muligt ikke at forholde sig til at vores samfund var mere voldeligt tidligere? - og så bruge det som en målestok

Hvis du ønsker det Knud, så skal jeg nok skaffe dig i forbindelse med fornuftige, velfungerende unge med ikke vestlig baggrund, som kan fortælle dig hvordan det er at leve i en ghetto og hvad virkeligheden er. Dem som behøver vores forståelse og support. Og du kan sikkert få lov til at tale med deres forældre. Jeg kan også skaffe dig indblik i hvordan det er at være behandler og arbejde med de voldsomme problemer der bakses med.
Du er ved at dø af alderdom med hovedet under en sten. Kuk-kuk kik ud.
Øv hvor sørgeligt. Det er artikler som det her som er medvirkende til at vores integration slæber sig afsted.

Philip B. Johnsen

@Knud Vilby
Tak for din kommentar, det er vidunderligt og glædeligt og det kan blive meget bedre, hvis de folkevalgte, stopper deres syndebuk politik.

Hvorfor siger beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) monstro til DR, at han ikke er ‘bange’ for at lede bandemedlemmer ud i ny kriminalitet, ved at trække den løsladte yderlig i kontanthjælp, når de løsladte på papiret, har udstået deres straf?

Ministeren mener tilsyneladende, at det vil få straffede og nu yderligt fattiggjorte ud på arbejdsmarkedet hurtigere!

Ministeren ved jo godt, hvad fakta er, at alle faktuelle undersøgelser af løsladte fanger, rent faktisk viser, at udstået straf ‘ikke betyder’, at den straffede efterfølgende, på lige fod med ustraffede, vil få et arbejde og bidrage til samfundet.

Nej der er i Folketinget gået konkurrence i, at være den mest hårdhændede, man kan sige, at politikere forsøger at være mere hårdkogte, forråede og afstumpede end de ‘mest’ kriminelle dømte fanger.

Der er naturligvis ingen grund til at nedbryde en straffet person med vilje, der er selvfølgelig langt mere fremtid, økonomi og fornuft i at opbygge mennesker til en tilværelse uden kriminalitet end, at nedbryde deres liv til yderlig desperation og kriminel forråelse.

Spørgsmålet er derfor, hvorfor denne politiske syndebuk politik?

Det kan man læse om andetsteds i avisen, hvor politikere nu internationalt konkurrer i disciplinen, økonomisk voldsparathed samt, hvem der er den voksne og hvem der er barnet i disciplinen global syndebuk politik.

Der er alvorlig brug for resocialisering af folkevalgte politikere.

Ejvind Larsen, Dorte Sørensen, Vivi Rindom, Elisabeth Andersen, Flemming Berger, Karsten Aaen, Steffen Gliese, Arne Lund, Anne Eriksen, Hans Larsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Philip B. Johnson,
Du rammer fuldstændig plet med din kommentar. Bravo!

Ejvind Larsen, Dorte Sørensen, Flemming Berger, Karsten Aaen, Anne Eriksen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

De folkevalgte læser ikke kommentarer som VIlbys. De kunne jo risikere at blive klogere.

Ejvind Larsen, Dorte Sørensen, Eva Schwanenflügel, David Zennaro og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Søren Lindved

Målt over en periode på 60 år er der sket en fantastisk udvikling og vi har klaret en gigantisk omstilling (indvandring, forståes) uden voksende kriminalitet, anføres det.

Sådan ville jeg bestemt ikke konkludede udfra statistikken. Hvis man kigger på de seneste 3 år er der sket en voldsom udvikling i volds- og seksualforbrydelser, op til en fordobling indenfor visse underkategorier. Hvis man kigger på sigtedes navne i retten rundtomkring i landet samt i fængslerne, er der en signifikant overrepræsentation af ikke etnisk danske.

At kriminaliteten målt over de seneste 60 år er svagt faldende skyldes, at den etnisk danske befolkning er blevet betydelig mindre kriminel, mens indvandrergruppen er stærkt over-kriminel. Og befolkningens tryghed, som der også omtales, er i øvrigt omvendt proportional med andelen af indvandrere i ens nabolag.

Politikerne må på skolebænken igen, så deres uetiske menneskesyn som værende den herskende klasse kan komme ned på jorden - det er grotesk, at belønne mennesker for at sidde og ødelægge vilkårene for andre mennesker med de samme behov som de selv har.

Philip B. Johnsen, Dorte Sørensen, Eva Schwanenflügel og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar