Kommentar

Det er useriøst at afskrive borgerløn på grund af jazzhænder

I Alternativet tager vi kritik af vores form seriøst, fordi vi ønsker, at vores politiske ideer bliver til virkelighed. Men vi insisterer også på at hvile i at være dem, vi er, uanset hvad parnasset og kommentatorkøbing mener
I Alternativet tager vi kritik af vores form seriøst, fordi vi ønsker, at vores politiske ideer bliver til virkelighed. Men vi insisterer også på at hvile i at være dem, vi er, uanset hvad parnasset og kommentatorkøbing mener

Carsten Bundgaard

3. april 2018

Alternativets debatdogmer foreskriver, at vi skal møde folk, hvor de er, og at vi skal være nysgerrige over for dem, vi debatterer med. Selvom det nogle gange ville være dejligt, kan vi dog ikke forlange det samme af andre. Heller ikke af Informations klummeskribenter.

Men min erfaring er faktisk, at man får noget ud af det, når man pakker fordommene væk og møder verden med nysgerrighed. Så det råd tillader jeg mig alligevel at give videre til journalist Mathias Sindberg, der i klummen 26. marts konstaterer, at han finder idéen om borgerløn latterlig – alene fordi Alternativet støtter den.

»Ingen idé er så sympatisk eller fornuftig, at jeg ikke får lyst til at undsige den, så snart Alternativet stiller sig bag den. Intet kan vække den gamle, reaktionære mand inden i mig, som Alternativets champagnesocialisme,« skriver Sindberg, efter han har deltaget i en konference om borgerløn, som Alternativets frivillige, men ikke desto mindre hårdtarbejdende, borgerlønsgruppe havde arrangeret på Christiansborg.

Det, der fik bægeret til at flyde over for Sindberg, det, der fik ham til at synes, at idéen om borgerløn er latterlig, det, der fik ham til at afskrive en tanke, som er diskuteret af alt fra græsrødder over intellektuelle til virksomhedsledere i årtier, var, at man til konferencen markerede sin enighed med ’jazzhænder’ frem for klapsalver.

Det gør mig for at sige det lige ud pokkers nysgerrig på Mathias Sindberg.

Undsiger du også økologi, Mathias? Undsiger du behovet for en seriøs grøn omstilling? Undsiger du behovet for at værne om privatliv i en digital tidsalder? Undsiger du kampen mod ulighed? Undsiger du forsvaret af retssikkerhed? Undsiger du et opgør med den kvælende kontrolkultur, der i årtier har martret alle niveauer af den offentlige sektor?

For alle de ting – og det skal jeg måske undskylde for på forhånd – er politiske prioriteter for Alternativet. Også selv om nogle af os bruger jazzhænder, også selv om vi en enkelt gang har optrådt i et grønt tylskørt, også selv om vi godt kan lide at danse i en af pauserne til vores vedtægtstunge landsmøde.

Ingen champagnesocialisme

For mig siger det som regel noget, hvis man lader holdninger forme af antipatier frem for sympatier. Det siger som regel også noget, hvis man lader sine holdninger diktere af overfladiske ting som ’jazzhænder’. Om det er tilfældet med Mathias Sindberg, ved jeg ikke, for jeg kender ham jo ikke. Ligesom han tydeligvis ikke kender Alternativet. Det, han kender, er de karikaturer, der følger med ved at være anderledes i en politisk arena, der trives med fjendebilleder og over en bred kam er modstander af nytænkning.

Men jeg har da faktisk lyst til at lære Mathias Sindberg at kende. Så hermed en stående invitation til en kop kaffe. Både til ham og andre, der (overivrigt?) lader jazzhænder skygge for politisk mod og forandringslyst. Som politisk ordfører for Alternativet er det nemlig ikke første gang, jeg møder betragtninger som dem, Sindberg præsenterer. Det tager vi selvfølgelig seriøst, fordi vi ønsker, at vores politiske idéer bliver til virkelighed.

Men vi insisterer også på at hvile i at være dem, vi nu engang er. Og præsentere den politik, som vi nu engang mener, er den rigtige. Uanset om parnasset, kommentatorkøbing eller fokusgrupperne (som vi ikke bruger) mener, at det er det rigtige.

Så lad mig slå det helt fast: Vi ønsker ikke borgerløn for at tækkes storbyakademikere, eller fordi det er populært (det er det egentlig ikke).

Vi ønsker borgerløn, fordi vi ser det som en mulig løsning på den fremtid, der kommer imod os, hvor automatisering og robotisering kan eliminere over 700.000 danske job – heraf rigtig mange lavtlønsjob (hov, hvad har det at gøre med champagnesocialisme eller kun at se samfundet fra de privilegeredes perspektiv, som Sindberg påstår, vi gør?) – i løbet af de næste årtier.

Det ville Sindberg også vide, hvis han havde hørt ordentligt efter til omtalte konference, hvor såvel repræsentanter fra fagforeningerne og ledige og sagsbehandlere fra Kalundborg (hvor man har indført kontanthjælp uden modkrav) talte om borgerløn fra et helt andet udgangspunkt end »storbyakademikernes interesser«. Vi ser borgerløn som et koncept, der kan komme hele samfundet til gode, ikke kun udvalgte grupper. Længere er den ikke.

Til sidst: Hvis Mathias Sindberg som journalist har et professionelt ønske om fortsat at dække Alternativet (eller andre normbrydende, antireaktionære, nonkonforme eller måske ligefrem afvigende bevægelser, der skulle formaste sig til at bruge andre anerkendelsestegn end den klassiske klapsalve), er det svært ikke at have hans klumme i baghovedet. Det er dog ikke Alternativets problem. Det er hans problem.

Carolina Magdalene Maier er politisk ordfører for Alternativet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Erik Karlsen
  • Troels Brøgger
  • Rune Rasmussen
  • Herdis Weins
  • Randi Christiansen
  • Steffen Gliese
  • Katrine Damm
  • Morten Lind
  • Slettet Bruger
Erik Karlsen, Troels Brøgger, Rune Rasmussen, Herdis Weins, Randi Christiansen, Steffen Gliese, Katrine Damm, Morten Lind og Slettet Bruger anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels-Simon Larsen

Problemet med at skrive sagligt imod borgerløn er selvfølgelig, at det er svært - helt på linje med i sin tid at være imod almindelig valgret, ligestilling, sociallovene, folkepensionen. En ændring af de økonomiske forhold til fordel for borgerløn vil også engang (set i bakspejlet) blive set som en naturlig udvikling.
Det store arbejde ligger i, at arbejdsmarkedesområdet og socialområdet finder hinanden. Der er ingen, der mener, at LO og andre skal råbe hurra med der samme de hører ordet borgerløn. Der er brug for, at nogen får sat det på dagsordenen, og der har vi så Alternativet til i dag. Forhåbentlig kommer der snart andre partier til, selvom det nok først sker, når der bliver røre i folkehavet. Det er der grupper, der arbejder på.

Hanna Grarversen, Troels Brøgger, Karsten Aaen, Niels Duus Nielsen og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Morten Isaksen

Godt brølt Maria Magdalene Maier. Borgerlønskonferencen var virkelig god og oplysende, det hele værd.

Arne Thomsen, Jes Jessen, ingemaje lange, Vibeke Hansen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Gustav Alexander

Maria Magdalene Maier's debatindlæg er nærmest et studie i at undgå substansen i sin modstanders kritik.

Hvordan spænder den falske og passivt aggressive venlighed i først del af klummen sammen med truslen i den sidste spalte? Det er svært at se, hvad forfatteren rent faktisk vil, foruden at cementere sin moralske overlegenhed. Den moralske overlegenhed er vidst deres helt eget problem.

Jazzhænderne symboliserer jo den helt obskønne fokus, som Alternativet har på falske, udvortes tegn i stedet for reelle ændringer i samfundet. Os på den yderste venstrefløj frygter at borgerløn blot solidificerer den eksisterende almisseforretning, hvor de fattige "aller nådigst" må modtage flere penge fra de rigeste via skattens genfordeling. Skal vi fulbyrde det eksisterende magtforhold, hvor store dele af det arbejdende og reelt producerende (lønmodtagerne!) gøres afhængig af almisser fra ""altruistiske"" finanskapitalister? Det er forrygt og det giver eliterne mere magt, ikke mindre; da deres økonomiske "hals og håndsret" over almuen pludselig totaliseres i ét, omfattende økonomisk system.

Alternativet ønsker at skabe samfundsforandringer, men har intet teoretisk 'framework' at skabe dem ud fra. De har blot lidt vage, positive ønsker for fremtiden der så fremsiges med en "ja hats attitude", der forhippes som løsningen i sig selv. Det er svært for teoretisk orienterede socialister at acceptere den form for positiv naivitet.

Vi må jo i øvrigt også notere os at Alternativet langt overvejende er mest populær i København og andre større byer. Hvis I ikke er champagnesocialister, hvorfor gider arbejderklassen så ikke at stemme på jer, Maier? Måske er det jeres komparativt velprofilerede identitetspolitiske linje, der skygger for de økonomiske bekymringer som almindelige lønmodtagere går rundt med. De vil måske hellere have et parti, der eksempelvis tør besætte de hårde borgmesterposter i København, der har økonomisk kontrol, i stedet for en grøn "feel good" borgmester, der arrangere lidt ståhej til fordel for minoriteter.

Anne Nielsen, Torsten Jacobsen, Poul Erik Pedersen, Karsten Aaen, Christian Larsen, Dennis Jim Frederiksen, Torben K L Jensen, Bjarne Frederiksen, Hans Larsen, Maria Jensen, Jens Thaarup Nyberg, Jan Damskier og Jens Falkenberg anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Morten: Maria Magdalene er hende fra Det nye testamente. Carolina Magdalene er fra Alternativet :-)

Erik Karlsen, Steffen Gliese, Katrine Damm og Gustav Alexander anbefalede denne kommentar
Gustav Alexander

Alternativets Maria Magdalene* men mon ikke det alligevel kunne have betalt sig at have læst forfatterens navn under selve artiklen :)

Niels-Simon Larsen

Dennis: Interessant at høre en stemme fra fortiden. Arbejderklassen, er det første dør til venstre (Mette Frederiksen), eller til højre (Lars Løkke)? Du kan måske pege på en?
Og når vi nu er ved det, så giv os lige opskriften på afskaffelsen af kapitalismen, for det er jo det, det drejer sig om. De arbejdere, der er tilbage, råber ikke på socialisme. De vil ikke engang have borgerløn, der trods alt banker et hul i fortids møre mur. Næ, du, de fleste værner om deres privilegier og er tilfredse med at være forgyldte slaver. Prøv at se på dem!

Hanna Grarversen, Troels Brøgger, John Poulsen, Anders Reinholdt, Leo Nygaard, Niels Duus Nielsen, Herdis Weins, Randi Christiansen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Alternativets forslag til borgerløn er som at serve en politisk tennisbold med en gummi-arm.
Ideen er rigtig men uden effekt og kun godt for "feel-good" parnasset.

Jens Falkenberg, Bjarne Frederiksen og Maria Jensen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Samtalen om borgerløn sætter den vigtige samtale om fordelingsnøgle og administration af vore fælles ressourcer på dagsordenen. Det er for mig at se det vigtige her. Kan den ene procent igen slippe afsted med at nøjes med at aflevere smuler fra de riges bord - hvilket selvfølgelig er bedre end ingenting - eller kan vi dog for himlens og jordens og alles skyld og een gang for alle i fællesskab finde ud af at administrere fællesejet på en for helheden mere hensigtsmæssig måde, end det nu er tilfældet?

Jeg er i øvrigt rigtig glad for jazzhænder - de er tidsbesparende og man får ikke ondt i hænderne, når den store begejstring skal udtrykkes. Sådan! Og stort Yeah til alternativet for at vove nytænkningens åbenbart så vanskelige kunst.

Niels Duus Nielsen, Hanna Grarversen, Karsten Aaen, Arne Thomsen, Niels-Simon Larsen, Slettet Bruger, Herdis Weins og Katrine Damm anbefalede denne kommentar

Dennis Jensen -
hvilket parti var det nu lige, der først afviste den tunge post som beskæftigelsesborgmester i København ?
Og nu vi er ved det - hvornår har "teoretisk orienterede socialister" sidst virkeligt ændret noget i dette land?

Thomas Andersen, Troels Brøgger, Niels-Simon Larsen, Slettet Bruger og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

En nyreligiøs sekt, hvor man siger, at man er "nysgerrig på", når man i virkeligheden er "pissesur over".

Torben Pessimist.
Tid til at dannes og tid til at debattere.
Tid til at sprede og tid til at oplyse derude.
Tid til at indse og tid til at gøre oprør.
Tid til, at flere politikere åbner øjnene og tid til at vælge - de rigtige.

Gustav Alexander

Niels-Simon,

Den eksisterende arbejderklasse er ganske rigtig drejet til højre, fordi højrefløjen tilbyder dem en identitetspolitik (ang. indvandring og særligt asyl og immigration) som de ser som værende i deres egeninteresse. Det bestrider jeg ikke. Både Enhedslisten og Alternativet har reageret ved at fremmedgøre arbejderklassen yderligere fra de (eller dét) parti, der reelt har deres økonomiske interesser på sinde. Eller i hvert fald bør have det.

De "forgyldte slaver" er imidlertid slet ikke tilfredse og de bliver mere utilfredse som tiden går. I hvert fald i min samtidsforståelse. De forbinder stadig i overvejende grad den liberalt-demokratise kapitalisme, som vejen frem (i grader af regulation) men billedet vender jo, som vi ser, med fremturen fra både det populistiske højre samt et, så småt, genradikaliserende venstre. Corbyn, Melenchon og Sanders er beviserne i den ene ende. Le Pen og Trump er beviserne i den anden.

Herdis Weins,

Jeg er ikke Enhedslistens forsvarer. Jeg deler din kritik af dem og de ligner i det her henseende alt for meget Alternativet.
Og til dit spørgsmål, må det helt simple svar være, at "teoretisk orienterede" socialister aldrig har haft antallet eller magten til at ændre på noget nævneværdigt. Det samme kan nu siges om så mange andre historiske tendenser, men derfor kan de stadig få betydning for os i dag.

Niels Duus Nielsen, Poul Erik Pedersen, Karsten Aaen og Jens Falkenberg anbefalede denne kommentar

Jørgen Wind - Til din orientering : Modtagere af barselsydelse, børneydelse, ungeydelse, dagpenge, kontanthjælp, førtidspensionistion, efterløn, folkepension - får penge for at sidde på den flade.
Det kræver bare en hulens masse kostbart kontrol og bureaukrati, som Borgerløn overflødiggør.

Jørgen Larsen, Troels Brøgger, Karsten Aaen, John Poulsen, Niels-Simon Larsen og Arne Thomsen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Torben: Vent du bare til det rigtige forslag kommer, så får du kam til dit skæg (hvis profilbilledet ellers ligner dig).

Jørgen: Kender du ikke udtrykket: Arbejde adler, men adelen arbejder ikke. Højt gagerede får gyldne håndtryk, også når de bliver fyret pga dårlig ledelse. Der må da være lidt oprør i dig.

Jens: Hvem der er arbejderklasse er altid blevet diskuteret. Nu er det indskrænket til at være dem, der står tidligt op, smører madpakke og tager på arbejde. Hvor er visionerne henne udover at få en bil mere? Din arbejderklasse er lig med vækstklasse, og vækst er lig med temperaturstigning. Det må da skræmme dig.

Dennis: Tak for god kommentar, men hvem er den gruppe, der vil afskaffe kapitalismen eller bare klippe et par hårtotter af den? Sig navnet!

Niels Duus Nielsen, Hanna Grarversen, Randi Christiansen, Troels Brøgger, Karsten Aaen, Jens Falkenberg og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Jens Thaarup Nyberg

Niels-Simon Larsen
"Hvem der er arbejderklasse er altid blevet diskuteret. Nu er det indskrænket til at være dem, der står tidligt op, smører madpakke og tager på arbejde."
Well, det er så også flertallet.

Jens Thaarup Nyberg

Niels-Simon Larsen
Misforstå mig ikke; borgerløn som en løsning på det administrative virvar modtagere af barselsydelse, børneydelse, ungeydelse, dagpenge, kontanthjælp, førtidspensionistion, efterløn, folkepension afstedkommer, er velkommen. Men den kan så ikke være universel, men for de der er udenfor arbejdsmarkedet, og altså er en sikring for de uden andet underhold end hvad deres arbejde kan indbringe, altså arbejderklassen.

Ja, hvem er dog denne arbejderklasse? Jørgen S. Dich (ham med bogen 'Den herskende Klasse' i 1970erne) vidste godt, hvem det var: industri-arbejderklassen var den rigtige arbejderklasse, syerskerne, jernstøberne, smedene på B&W, folk på væverierne, på spinderierne mm. og alle dem, der havde et hårdt fysisk arbejde. Derfor mente han, at den nye herskende klasse f.eks. var social-rådgivere, lærere, pædagoger, og folk som sad på kontor - de bestemte nu over det han anså og mente var den rigtige arbejderklasse: industriarbejderne.....

Men denne analyse passer jo ikke helt i dag, vel? For også sygeplejersker, pædagoger, sosu-assistenter mm. har et hårdt fysisk arbejde....

Niels Duus Nielsen, Poul Erik Pedersen og Herdis Weins anbefalede denne kommentar

Ift. diskussionen om borgerløn mm. og om at være for eller imod denne, er jeg stadig i tvivl: jeg kan godt se ideen bag borgerlønnen: at folk som f.eks. får kontanthjælp mm. bliver ladt lidt - eller meget - i fred. Jeg er bare bange for, som andre også er inde på, at det kun bliver til smuler fra de riges bord, forstået på den måde, at hvis alle skal have borgerløn, ja så vil det kun blive til 5.-6-000 kr. (før eller efter skat) til alle, da det er det eneste, der er råd til her i DK. Derudover kan jeg være meget bange for, at borgerløn på de her 5.-6.000 kr. kommer til at betyde, at det bliver den eneste ydelse, de eneste penge, folk på offentlig forsørgelse får. Og det vil jeg være endog meget ked af :(

Niels Duus Nielsen, Gustav Alexander, Jørgen Larsen, Poul Erik Pedersen, Kim Houmøller, Troels Brøgger, Torsten Jacobsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

Niels-Simon Larsen spørger til kapitalismens i uvis fremtid forestående rundbarbering, men:

Måske vi internt på venstrefløjen skulle forsøge at blive enige om, hvad der kom først - og hvor hovedkræfterne derfor skal sættes ind - Kapitalismen eller begæret efter mere (jvf Žižeks klumme i nærværende avis, forleden)?

Er det kapitalismen, som skaber forbrugssamfundets onder, eller har kapitalismen omvendt blot vist sig den absolut mest effektive 'maskine' til tilfredsstillelse af et i den brede befolkning følt og udtrykt behov?

Hvad kom først - kort sagt - hønen eller ægget?

At stort set alle kendte socialistiske eksperimenter til dato - her medregnet den skindøde, skandinaviske velfærdsmodel - har vist sig lidet levedygtige over tid, kan tolkes som et indicium for, at det er begæret og ikke kapitalismen, som kom først.

Hvis begæret er det, der i sidste ende muliggør kapitalismen, og ikke den modsatte vej rundt - som en klassisk venstrefløjsanalyse ellers synes at (mere end) antyde - så er det ikke kapitalismen men derimod begæret, som man som ægte nytænker skal vise sig i stand til at tæmme.

Altså må man forsøge at skabe et alternativt rum, hvor begæret ikke anerkendes som retmæssigt centrum for handling. Dette klinger naturligvis ikke blot utopisk, men desværre også meget lidt 'Alternativistisk'. I parentes bemærket har Enhedslisten heller ikke meget at byde ind med her, da partiet selvsagt og af historiske årsager er fanget og indviklet i en kamp primært rettet mod Kapitalismen som sådan, uden tilsyneladende stillingtagen til, hvad der skal følge efter - et mere solidarisk begær, måske? En selvmodsigelse, med andre ord....det fortaber sig lidt i tågerne...

Skoen trykker præcis dér, hvor det gør ondt. Så hvad stiller vi op med det skide begær?

Torsten Jacobsen

Karsten Aaen,

Du sætter for mig at se fingeren på det ømmeste punkt:

Borgerløn vil være en sand velsignelse for en fyr som mig, der uden videre besvær vil kunne supplere min borgerløn efter eget, følt behov. Men hvad stiller vi dog op med de mennesker, som - af forskellige årsager - ikke er så privilegeret stillet?

Som jeg forstår det - uden på nogen måde at have sat mig ind i beregningerne - så indebærer enhver bæredygtig beregning af borgerlønnens mulighed en total afskaffelse af de (kostbare) kontrolinstanser, som ellers ville muliggøre f.eks. en 'trintakseret' borgerløn: Takst 1 til de uarbejdsdygtige, trin 2 til de til dels uarbejdsdygtige, trin 3 til de arbejdssky (som undertegnede) osv...

Det er ellers - igen for mig at se - den eneste udvej i forhold til den potentielle (og ganske ufrivillige) forarmelse af en vis minoritet af landets borgere, som i det mindste jeg unægteligt har svært ved at se hen over..

At denne forarmelse så samtidig markedsføres som en 'frigørelse', gør ikke just bekymringen mindre...

Jeg er FOR borgerløn, for øvrigt. Men du udtrykker altså klart en bekymring, som også jeg deler..

Karsten Aaen, Niels Duus Nielsen, Niels-Simon Larsen, Jørgen Larsen og Poul Erik Pedersen anbefalede denne kommentar
Jens Thaarup Nyberg

Leo Nygaard; - 20:14
Jamen, du er i en klasse for dig selv.

Torsten Jacobsen
Kapitalismen er ikke drevet af begær efter mere kapital, men af behovet for at bevare en nødvendig kapital, midlerne til at bevare en livsform.

Randi Christiansen

Hvordan vi slipper begæret? Meget enkelt - ved at indse dets tåbelighed.

I forhold til alt for mange, er vi meget priviligerede. Hvilket vi bør benytte til at aktivere den helt overordnede analyse : hvad vil vi med vores liv? Alt kan lade sig gøre, vi skal bare ville det. Og forudsætningen for at ville er at forstå. Altså må vi arbejde på at forstå, hvordan vi kommer til at leve i overensstemmelse med i stedet for i et modsætningsforhold til : os selv, hinanden og vores biotop/habitat.

Der er selvfølgelig en løsning på ligningen. At underkende det er at underkende eget og andres potentiale. Det ikke blot kan lade sig gøre, det skal lade sig gøre at leve værdige liv - at opgive her er at svigte sit liv.

Jørgen Larsen

@Karsten Aaen - Arbejderklassen er alle dem, som sælger eller tilbyder deres arbejdskraft for at opretholde livet. Det er i den sammenhæng fuldstændigt ligegyldigt om de benytter en hammer eller kuglepen, går med slips eller Kansas arbejdstøj. Om de er ansat i den private eller offentlige sektor. Det er sådan set også ligegyldigt om de selv henregner sig til arbejderklassen.

Som det fremgår af ovenstående, så tilhører langt, langt den største del af befolkningen arbejderklassen. Men det betyder naturligvis IKKE, at arbejderklassen er en stor, ensarte grå masse med identiske livs vilkår og holdninger.

Jens Thaarup Nyberg, Niels Duus Nielsen og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar

Der snakkes om i baglokalerne, at 'bytte-forholdet' hvis al produktion alligevel laves af maskiner, og ikke arbejdere, ikke vil være relevant mere som økonomi-politisk grundlag. Spørg mig ikke om detaljer, jeg hørte det bare i forbifarten, men er ikke sikker på hverken hvad det indebærer eller hvordan det forholder sig til 'singularisme'-trenden (som iøvrigt får for lidt pressedækning).

Johnny Hedegaard

Efter sidste kommunalvalg, hvor både Enhedslisten og Alternativet førte deres vælgere godt og grundigt bag lyset, er det fra min stol, kun de nyreligiøse, fakta-resistente fanatikere der tager dem alvorligt, endsige stemmer på dem.

Begæret - i de 7 dødssynder kaldet grådigheden - er en realitet. Spørgsmålet er - hvad gør samfundet ved den.
Jeg analyserede engang mulighederne for beskatning af dødssynderne og belønning af de tilsvarende 7 dyder. Ret overraskende muligheder åbnede sig.
Ikke mere om det.

Men i denne tids aktuelle situation ligger det lige foran som oplagte skatteobjekter :
- Naturen og dens rigdomskilder, som bør vær fælles eje - grundleje og resurseafgifter.
- Omsætning og forbrug af disse - og deraf følgende forurening.
- Finansielle (spekulations) gevinster - SAMFUNDSSKABTE værdier.

Modsat skal dyderne, som den enkeltes flid, ikke beskattes - altså væk med skatten på arbejde og resultatet heraf - PERSONLIG SKABTE værdier.

Se vilddyret i øjnene - istedet for at ville benægte det.

Niels Duus Nielsen, Niels-Simon Larsen og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar

Borgerløn.
Karsten og Torsten - I taler som filmkritikere om en film, de ikke har set og som slet ikke er færdig indspillet.

Niels-Simon Larsen

Hvis jeg ikke tager helt fejl: Egoismen bekæmper man på det personlige plan, kapitalismen på det politiske.

Steffen Gliese

Flid for penge korrumperer, derfor er adskillelse af indkomst og mulighed for at bruge sine evner og kunnen til egen og fælles fornøjelse såvidt muligt adskilles.

Steffen Gliese

Det blev en vrøvlesætning - vi prøver igen:
Flid for penge korrumpere, derfor er det vitalt, at indkomst og muligheden for at bruge sine evner og sin kunnen til egen og fælles fornøjelse i videst mulige omfang adskilles.Når evner og kunnen spændes kapitaliseres, spændes de for pligtens vogn, og så udtømmes de for deres udløsning af lykkefølelse i sig selv.

Niels-Simon Larsen

Ordet arbejderklasse er ikke bare et neutralt ord. Hvor mange i dag har klassenvidsthed? Man kan godt være arbejder uden at være klar over det, og man kan være kommunist uden at være arbejder.

Vi skal have arbejdsbegrebet skiftet ud med borgerbegrebet, for selvom man ikke har et arbejde, er man noget, nemlig borger. Der er en masse arbejde, der ikke aflønnes. At være en politisk og kulturel aktiv borger er vigtigt for helheden, men det kaster ingen penge af sig. At gå på biblioteket og låne en bog og udvide sin horisont er vigtigt for samfundet. Vi må sætte den oplyste borger over for den storforbrugende borger. Jeg kan ikke se, hvad vi skal med kravet om, at alle skal have et arbejde, og hvis de ikke har det, at himmel og Jord skal sættes i bevægelse så de får det. Der er noget sygt over arbejdskravet. Hvorfor har vi det? Jo, det er, fordi verden er en eneste stor arbejdslejr, og vi skal piske hinanden til at yde mere og mere.

Ud med arbejderen, arbejderklassen og arbejderbevidstheden og ind med borgeren, borgerlønnen og livsnydelsen. I 50’erne hvor jeg voksede op i arbejderkvarteret, var jeg lykkelig, selvom pengene var små. Jeg vidste det bare ikke. Mine venner var lige sådan. Vi er rigere nu, men ikke lykkeligere.

Vi skal kun have borgerløn, hvis lønnen er sådan, at man for den kan leve aktivt politisk og kulturelt. ‘Så er der sgu da ingen, der gider gå på arbejde’, vil nogle sige. Nej, men så skal de bare en tur på borgerlønshøjskole og lære noget om livet og diskutere hele ugen.

Niels Duus Nielsen, Ebbe Overbye, Torsten Jacobsen og Herdis Weins anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

Niels Simon Larsen,

Det er svært at være uenig i det du skriver, men det skal ikke forhindre mig i at gøre forsøget ;).

Dit indlæg bringer to minder frem i min bevidsthed:

1. Et citat af Christopher Hitchens:
"No, our problem is this: our prefrontal lobes are too small, and our adrenaline glands are too big, and our thumb/finger opposition isn’t all that it might be, and we’re afraid of the dark, and we’re afraid to die [..]"

2. En munter lille video med Franz de Waal:
https://www.youtube.com/watch?v=meiU6TxysCg

Det er noget af en afprogrammering du foreskriver - gid det måtte lykkes...

Niels-Simon Larsen

Torsten: 1. Ja, der er meget i vejen med os, men ser vi os selv i vores bedste stunder, er der også meget, vi kan.
2. Ha, ha, ikke engang aber bryder sig om at blive narret.

Afprogrammering. Jeg så udsendelsen med hypnotisøren, Ali Hammans barnebarn, og kom til at tænke på noget, jeg engang læste: “Hypnose er ikke interessant, men det er afhypnotisering”. Jeg synes ærlig talt, at vi bliver opdraget til en hypnosetilstand mht arbejde, penge, forbrug og i det hele taget til at leve et liv, der dybest set slet ikke er noget for os. At sige det kan jeg kun tillade mig, fordi jeg er hinsides arbejdsmarkedet, og ingen kan komme efter mig. Selvom jeg tit var glad for at være lærer, syntes jeg også tit, det var helt forkert at undervise på den måde, jeg blev mødt til.
I dag tillader jeg mig at give udtryk for det, som jeg i min ungdom kun turde tænke på i øjeblikke: Det hele er forkert - vores måde at tænke, tale og handle på.
Verden skæv og svær at rette op på. Det kræver en stærk psyke at være ekstrem, og man kæntrer let, når man er ung og har verden imod sig. Jeg kæmper med fornøjelse for borgerløn, og nyder ligefrem, når folk siger til mig: “Arh, du kan da nok forstå...”. Nej, det kan jeg ikke, og jeg vil heller ikke. Jeg er imod de tre faderreligioner, autoritetsdyrkelse, pengedyrkelse og ser underkastelse og slikkeri over alt. Og så forstår jeg ikke, at opdragelsen er så effektiv, at ungdommen ikke gør oprør.

Torsten Jacobsen

Niels-Simon Larsen,

Jeg kender personligt ikke nogen lavt-lønnede 'arbejdere', som har andet end skuldertræk til overs for Alternativet. Eller for idéen om borgerløn, for den sags skyld. De har for travlt med at spare sammen til et hus, et bryllup, et halvårs verdensomrejse, eller lignende banaliteter. De er selvsagt ikke 'borgere' i din betydning af ordet. Er de 'arbejdere'? Det begreb, som du så letsindigt vil afskaffe? Jeg ved det ikke. Jeg ved ikke, hvad de er. Set fra min egen lille boble er de blot mennesker, som aldrig rigtig stopper op, og tænker sig om.

Selv er jeg ikke meget bedre, omend jeg på sin vis er værre stillet: For også jeg tjener samfundets virkelige aktionærer, og det næsten uden at kny. Dog tænker jeg mig samtidig om, og jeg forstår derfor præcis både spillet og min egen position deri. Ergo drikker jeg til tider for meget...Whatever it takes to get you through the night, right?

Omvendt har jeg også venner i højtlønnede og derfor vigtige stillinger (eller er det omvendt?), og ligeledes en bred bekendtskabskreds i det 'kulturelle' lag af samfundet. Her finder både Alternativet og fantasterier om 'Borgerløn' betydeligt større genklang. Vi er blandt vaskeægte 'borgere' nu, eller hvordan?

Der sker noget virkelig interessant med ens psyke, når man igennem (for) lang tid - forskyldt eller uforskyldt - sidder tilbage med fornemmelsen af, at man har 'misset toget'. I overført betydning, naturligvis..

Man bliver en lille smule mindre fleksibel. En lille smule mindre 'progressiv'. En lille smule mere 'hadefuld'. En lille smule mindre 'solidarisk'. En lille smule mindre 'borger'?.

Spørgsmålet er så, hvor mange 'borgere' vi i sidste ende kan regne med i dette land? Og om ikke mange af disse sidste tiders sidste frelste i sidste ende burde stikke piben ind, og så ellers tjekke deres 'goddamn privileges?' - som det jo i så mange andre sammenhænge ellers er på mode?

Niels-Simon Larsen

Torsten: Ét ord trænger sig på efter læsningen af din kommentar: Identitet. Spørgsmålet om, hvem vi er eller gerne ville være?

Nu er det lidt forslidt at sige, at i min ungdom var der flere diskussioner om, hvor vi skulle hen. Det er klart, at man er søgende i dannelsesfasen og efterhånden damper lidt af, men jeg vover påstanden alligevel. Jeg tror, at det hænger sammen med, at der de sidste 60 år har været så mange fejlslagne forsøg på at forbedre verden - og så må man hellere lade være. Derfor er der ingen svung over tiden. Er man kommunist er man idiot. Er man idealist er man det samme. Er man ikke noget, er det godt, for så gør man ikke noget forkert.

Når jeg brokker mig over, at de unge ikke gør oprør, kan jeg jo ikke engang selv vise en vej. Jeg arbejder i det små og i bunden, og min standardbemærkning er: Gå ind i Københavns fødevarefællesskab. Jeg er også på røven for ‘ideel kapital’ og gør bare noget, hvor jeg kan - skriver her fx. Jeg tænker hele tiden, at der må være nogle, der er klogere end mig, men jeg har svært ved at få øje på dem. Det er bedst, når jeg arbejder eller spiser sammen med andre (forslåede idealister).

P. Munch, den gamle radikale leder sagde for hundrede år siden, at det gjaldt om at gøre borgerne myndige. Det lyder antikveret i dag. Selvberoende, selvstændige, selvigangsættende, selvtænkende vil udelukkende blive forstået som noget, der skal give kasse. Ellers er det bare noget billig skidt. Derfor bliver der kørt rundt med os i en uendelighed, og derfor er ‘den lille svindler’ stadig statsminister, og derfor ser jeg modstand mod borgerløn, men så længe to og to er fire, er jeg, hvor jeg er og har det nogenlunde med det.

Torsten, 20.37 - Om Borgerløn/Basisindkomst/UBI.
Nej, jeg har grundigt forklaret min model - min "film". Så den kender jeg.
Ud over de ufravigelige grundprincipper, for at kunne kalde en reform for UBI, er der et væld af detaljer at tage stilling til. De vil indgå i den færdige model, som folketinget til slut vil tage stilling til.
Det er, hvad vi bør debattere og tage stilling til.
Derfor er jeg spændt på at se Alternativets detaljerede udgave.

Jens Thaarup Nyberg

Torsten Jacobsen; 05.03 - 00:27
"Jeg kender personligt ikke nogen lavt-lønnede ’arbejdere’, som har andet end skuldertræk til overs for Alternativet. Eller for idéen om borgerløn, for den sags skyld. De har for travlt med at spare sammen til et hus, et bryllup, et halvårs verdensomrejse, eller lignende banaliteter. "
Megt pudsigt passer din beskrivelse næsten på de jeg kender, inklusive mig selv. Men vi har travlt med at spar sammen til fritid, til forskel fra de virksomhedsejere jeg kender, som ikke kender forskel på arbejde og fritid, men lever med gode og dårlige dage.

Jens Thaarup Nyberg

Torsten Jacobsen
Du må ikke glemme, ikke alene får Alternativet et skuldertræk, men åndsarbejderne er til evig grin.

Nye Borgerlige - et nyt parti. Med en ny sammensætning af politikkerne.
Afskrives straks af mange pga flygtninge-indvandrepolitikken og placering yderst til højre.
Men hvad med alle andre enkeltheder i det samlede politiske billede ? F.eks borgerlønnen.
Overraskende for nogen måske, går partiet ind for "Basisydelse".
Bare se i deres program under basisydelse - UBI i deres version.
Allierede fra en uventet kant. Måske ikke så underligt endda, den liberale holdning med frihed under ansvar taget i betragtning.
Længere fremme end Alternativet nu og her på det punkt !!

Niels-Simon Larsen

Leo: Lad dig nu ikke forblænde af DnB. Og hold nu og med din liberalismesnak. Der er jo ikke en eneste liberal tilbage. Alle går ind for regulering og vil gerne reddes af storebror stat, når de er gået ned med flaget, bankerne fx.

Niels-Simon - For mig er borgerløn liberal snak - ved du godt.
Når jeg bare nævner Nye Borgerlige, træder din automatreaktion i funktion og spærrer for fordomsfri tænkning.

Når jeg skriver som jeg gør om borgerløn, forholder jeg mig til fakta; i Finland besluttede man at give en gruppe udvalgte borgere en borgerløn på 4200 kr. pr måned til udvalgte 2.000 kr, se den her artikel:

https://www.dr.dk/nyheder/udland/finland-vil-eksperimentere-med-borgerlo...

Og se også det her citat:
"Juha Järvinen er en af de 2.000 tilfældigt udvalgte finske arbejdsløse, der i de næste to år vil modtage, hvad der svarer til 4.200 danske kroner om måneden. Juha Järvinens kone arbejder, familien modtager også børnefamilieydelse til de i alt seks børn. De penge bliver der ikke rørt ved, og derved er familiens samlede økonomi således uforandret."

Og det betyder altså for mig at at se, at er man en familie med børn, så skal man nok klare sig, men er man enlig modtager af f.eks. dagpenge eller på kontanthjælp, går man med de (finske) satser, voldsomt ned i de penge, man modtager fra det offentlige.

Her er f.eks. et citat fra en finne, der er blevet udvalgt, af den finske stat, til at modtage borgerløn, se citatet her:
"»Før fik jeg 640 euro (4.760 kroner, red.) om måneden. Nu får jeg 560 euro (4.160 kroner, red.). Så jeg får mindre end før. Og hvorfor er jeg så glad for det? Fordi den store forskel på det gamle system og borgerlønnen er friheden. Nu føler jeg, at jeg er fri til at gøre, hvad jeg vil. Før var jeg tvunget til at gøre præcis, hvad arbejdsløshedskontoret ville have mig til at gøre, og det var som regel ikke fornuftige ting.«"
kilde: https://www.information.dk/moti/2017/12/finne-paa-borgerloen-stadig-prob...

Som man kan se er den finske understøttelse (dagpenge) mindre end end den danske understøttelse (cirka fire gange mindre end den højeste danske dagpengesats) - og det er netop derfor jeg mener, at hvis alle i DK skal have borgerløn, basisløn, eller Ubetinget Basis Indkomst (UBI), ja så bliver den nødt til, at være på samme niveau som den finske - før dansk skat: altså på cirka 6.500 kr. før skat.

Også selvom finnen her siger det her:

"Har det fået dig til at arbejde mere?

»Ja, jeg er allerede i fuld gang med at arbejde ved siden af. Jeg har stiftet en business i juni, hvor jeg laver shamantrommer. Jeg kan lide det, men det ikke en god forretning, for jeg bryder mig ikke om masseproduktion. Trommerne er af høj kvalitet. Jeg er også begyndt at lave videoer for folk. Jeg tjener omkring 1.000 euro (7.440 kroner, red.) om måneden ved siden af, så alt i alt har jeg bedre økonomi end før. Vi har stadig problemer med at betale regningerne, men jeg er gladere og har kunnet investere penge i forretningen, blandt andet har jeg lige købt et nyt videokamera.«"
kilde: samme som før.

Det var beskrivelsen af finnens personlige forhold.
Hvis man skal ha` det hele med , er den slags forsøg uanvendelige. For at få det virkelige resultat frem, må UBI være virkelig.
Men man kan forestille sig og beskrive så godt man kan, hvordan UBI-samfundet vil være.

Skulle vi forsøge, f.eks på Bornholm, som både er region og kommune, skulle al berørt lovgivning afskaffes i forsøgsperioden og den nye tilstand virke totalt.
Altså ikke være Danmark.

Randi Christiansen

Karsten aaen 00.57 : "at hvis alle i DK skal have borgerløn, basisløn, eller Ubetinget Basis Indkomst (UBI), ja så bliver den nødt til, at være på samme niveau som den finske - før dansk skat: altså på cirka 6.500 kr. før skat."

Hvorfor det?

Tag alle de nugældende ydelser efter skat, fra barselsydelse til folkepension. Udregn så gennemsnittet. Så har vi et godt bud. Plus børne UBI.
UBI`en skal naturligvis ikke ligge fast, men reguleres efter prisudviklingen.
Hvorfor overhovedet gøre beløbet til det væsentligste ved sagen.