Læserbrev

Værdighed for Kasper med udviklingshæmning

De fleste med handicap kan og vil arbejde. Nu vil man fra politisk side præcisere reglerne om førtidspension og ressourceforløb. Det er et godt skridt, at man fra politisk side anerkender, at det er blevet for svært at få en førtidspension – men der er lang vej endnu
20. marts 2018

Det virker som et perfekt match.

Imellem 22-årige Kasper, der elsker dyr og drømmer om at arbejde med landbrug og den fem år gamle reform, der ville gøre alle til en del af arbejdsmarkedet.

Men i virkelighedens verden er det endt med et trist forhold mellem reformen af førtidspension og Kasper, der nemlig har udviklingshæmning.

Efter Kasper fik afslag på sin ansøgning om førtidspension for to år siden, har han gennem et ressourceforløb været i praktik mange gange. Senest på en svinefarm, hvor opholdet blev afbrudt, fordi de ansatte ikke kunne rumme Kasper og hans noget langsommere arbejdstempo. Læger og fagfolk er enige om, at Kasper ikke kommer til at arbejde normalt.

Kaspers sag er blot et af mange urimelige ressourceforløb, hvor mennesker med handicap er i klemme og ikke bliver tilkendt den førtidspension, som de har brug for. De fleste med handicap kan og vil arbejde. Men der skal også være værdighed for dem, der ligesom Kasper ikke kan tage ordinært arbejde på grund af et handicap.

Nu vil man fra politisk side præcisere reglerne om førtidspension og ressourceforløb. Det er et godt skridt, at man fra politisk side anerkender, at det er blevet for svært at få en førtidspension.

Det skal blandt andet ske ved at tilføje ordet ’relevante’ foran ressourceforløb i lovteksten. Det er fornuftigt, men det skal blive endnu tydeligere, hvornår et ressourceforløb er relevant.

Vi mener, at ressourceforløb skal være for dem, der har realistiske muligheder på det ordinære arbejdsmarked. Derfor bør det stå i loven, at kommunen for at bevilge et ressourceforløb bør kunne pege på en realistisk og konkret arbejdsmarkedstilknytning i borgerens lokalområde som resultat.

For selvom en borgers arbejdsevne kan udvikles, betyder det ikke nødvendigvis, at borgeren kan komme i arbejde på det ordinære arbejdsmarked. Men i den sammenhæng må vi ikke glemme, at mange borgere med handicap har et arbejde og bidrager gennem løntilskud til førtidspensionister, de såkaldte skånejob.

Desuden mener vi, at der skal fastsættes en evaluering af disse nye lovændringer. Det kan være om tre år, hvor man endnu en gang ser på, om kommunerne fortolker loven efter intentionen. Postnummeret må ikke være afgørende for, om du modtager førtidspension.

Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer (DH)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Werner Gass
  • Lise Lotte Rahbek
Eva Schwanenflügel, Werner Gass og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne artikel

Kommentarer

At tilføje relevant til lovteksten om ressourceforløb er selvfølgeligt bedre end nuværende tekst som er tolket absolut.
Men det er jo fortsat kommunen - myndigheden - Jobcenter - der definerer hvad der er relevant.
Det skal ligeledes fremgå af lovteksten at ressourceforløb er målrettet til deltagelse på det ordinære arbejdsmarkedet.
Samt at borgere over 40 år kun kan tilbydes et ressourceforløb, hvorefter der skal træffes en afgørelse om ret til førtidspension eller ret til fleksjob.
Den nuværende regel med at der kan tildeles mere end et forløb 'hvis borgeren selv ønsker dette' er blevet misbrugt på det afskyeligste.
Rehabiliteringsteamet ville ikke indstille til en afgørelse og tilbød så boregen valget mellem 'at ønske sig et nyt ressourceforløb' eller overgå til kontanthjælp. Borgere i parforhold havde ikke anden mulighed end 'at ønske sig et nyt ressourceforløb.
Derfor ét forløb til borgere over 40 år.
Lykkes det ikke at kvalificere til ordinært beskæftigelse en afgørelse.