Kommentar

Velfærd er et argument for de vilde dyr i cirkus, men ikke for dyrene i dansk landbrug

Det politiske Danmark drager omsorg for cirkuselefanters psykiske velfærd, mens 24.000 grise dør af sult, tørst eller bliver trampet ihjel i det danske landbrug om dagen
»Ledende politikere i landets førende partier er stærkt optaget af tre cirkuselefanters psykiske og fysiske velbefindende, mens de lever med, at millioner af grise hvert år dør på grund af dårlige forhold i landbruget. Et flertal i Folketinget har således vedtaget, at det skal være forbudt at holde vilde dyr i cirkus.«

»Ledende politikere i landets førende partier er stærkt optaget af tre cirkuselefanters psykiske og fysiske velbefindende, mens de lever med, at millioner af grise hvert år dør på grund af dårlige forhold i landbruget. Et flertal i Folketinget har således vedtaget, at det skal være forbudt at holde vilde dyr i cirkus.«

Morten Langkilde

Debat
31. marts 2018

Vi ved, hvordan det er med velfærd for mennesker i Danmark: De, der er født og opvokset i landet, har nogle rettigheder, som de, der kommer udefra, ikke skal have. Det er sådan, et stort flertal af de danskere, som stemmer til folketingsvalgene, angiveligt vil have det. Politisk er vi langt mere forpligtet på at sørge for frihed og sikkerhed for danskere end for fremmede.

Men vi har den seneste uge opdaget, at det forholder sig helt omvendt med velfærden for dyr i Danmark.

Ledende politikere i landets førende partier er stærkt optaget af tre cirkuselefanters psykiske og fysiske velbefindende, mens de lever med, at millioner af grise hvert år dør på grund af dårlige forhold i landbruget. Et flertal i Folketinget har således vedtaget, at det skal være forbudt at holde vilde dyr i cirkus. Elefanterne lever et barsk liv i cirkusvogne, og de bliver dresseret og trænet til at foretage sig ting, de ikke er disponeret for. De har for lidt plads, de er udsat for tvang, og de bliver stressede af det:

»For os er det vigtigt, at dyrene har det godt,« sagde Socialdemokratiets Simon Kollerup til DR:

»Det gælder også for cirkuselefanterne, som lever i et stressende miljø.«

De tre elefanters psykiske velfærd er også vigtig for Dansk Folkeparti:

»Hvis vi lige præcis taler elefanter, så skal de knækkes psykisk for at kunne bruges til at optræde,« pointerede Dansk Folkepartis dyrevelfærdsordfører, Karina Due, alarmeret:

»Dyrevelfærden er simpelthen ikke i orden for vilde dyr i cirkus. De er i deres vogne i alt for lang tid, og når de endelig kommer ud, er det på et lille stykke græs med kort snor.«

Men dette svineri bliver nu stoppet af et handlekraftigt politisk flertal. De tre elefanter i Cirkus Arena bliver de sidste vilde dyr i dansk cirkus.

Ualmindelige omsorg

De vilde dyr fra fremmede lande bliver omfattet af en omsorg, som angiveligt slet ikke gælder de traditionelle danske husdyr. Ifølge en rapport fra Dyrenes Beskyttelse fra 2017 dør hver dag omkring 24.000 pattegrise i dansk landbrug. De dør af tørst, sult eller fordi de bliver trampet ihjel.

Grisene i det konventionelle skal ifølge lovgivningen have 0,65 kvadratmeter til sig selv i stalden; det er noget mindre plads, end det elefanterne får. Og en tredjedel af grisene når at udvikle mavesår, hvilket også går forfærdeligt ondt på svin, inden de dør. Nogle af dem dør endda af det.

Det er almindelig praksis, at landmændene kastrerer grisene uden bedøvelse. Det er særdeles smertefuldt, men det er også dyrt at skulle tilkalde en dyrlæge, som kan bedøve dem inden indgrebet.

Sidste år strammede landbrugsminister Esben Lunde Larsen (V) op ved at tillade landmændene selv at bedøve grisene inden kastrationen, men det er ikke lovpligtigt. Og som Information afdækkede i december, bliver mere end 90 procent af de danske grise halekuperet, selv om rutinemæssig halekupering er forbudt.

Ser aldrig marken

Det er ikke kun grisene, som lever under brutale forhold. To tredjedele af danske køer i det konventionelle landbrug kommer aldrig uden for på marken, og omkring hver femte ko lider af smerter i klovene.

De danske slagtekyllinger har i gennemsnit, hvad der svarer til et a4-ark at bevæge sig på, men de fleste kan slet ikke gå normalt, fordi de er blevet for tunge til at bære deres egen krop. En anden rapport fra Dyrenes Beskyttelse fra 2011 anslog, at under én procent af de danske slagtekyllinger er i stand til at gå normalt og ubesværet.

Det afsindige misforhold mellem de vilde dyr i cirkus og dyrene i dansk landbrug skyldes naturligvis ikke en favorisering af fremmede dyr over danske dyr. Den skyldes derimod, at elefanter er en del af underholdningsindustrien, mens dyrene i det danske landbrug er en del af produktionsapparatet. De få første giver os morskab, mens de mange andre giver eksportindtægter. Kolossale eksportindtægter.

Normalt ville man sige, at statsstøtte til en industri giver os mulighed for at stille krav til rettigheder og produktionsforhold, men i landbruget skal dyrenes minimale værdighed tilsyneladende ofres for profitraten.

Nogle gange er det ikke marxismen, som er en vulgær forklaring på de miserable vilkår i verden. Og når det gælder dyrevelfærd i Danmark, er det virkeligheden, som er miserabelt vulgær. Den danske model på dette område er systematisk nedværdigelse af dyrene i produktionsapparatet og sentimental omsorg for elefanterne i underholdningsindustrien.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Eva Schwanenflügel

Jeg synes ikke der er en modsætning mellem at kræve forbedrede forhold for elefanter og forbud mod vilde dyr i 'underholdningsindustrien' - det er overhovedet ikke sentimentalt, men på høje tid - og på at kræve forbedrede vilkår for dyrene i landbruget.

Men det er selvfølgelig en god sag for politikerne at hjælpe cirkusdyr, og giver billige point..
Fremfor virkelig at 'tage tyren ved hornene' og gøre noget radikalt ved mishandlingen af grise, køer og høner, der kunne risikere at gå ud over eksporten, og landmændene hvis stemmer man længe har fisket efter.
Ganske rigtigt, populisme når det er mest kvalmende og sukkersødt.

June Beltoft, Helene Kristensen, peter juhl petersen, Tommy Clausen, Kjeld Hansen, Hanne Ribens, Dina Hald, Torben K L Jensen, Karsten Aaen, Krister Meyersahm, Anne Eriksen, Theo Rieck, Mona Blenstrup, Anders Graae, Estermarie Mandelquist, Jenny Bager, John Andersen, Gert Romme, Ervin Lazar, Povl Jensen, Jeanne Löwe Lindberg, Søs Dalgaard Jensen, Marianne Stockmarr, Bjarne Bisgaard Jensen, Kim Houmøller, Karen Grue, Holger Madsen, Torben Skov, Torben Lindegaard, Katrine Damm, Karsten Lundsby og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
Bettina Jensen

Er det mon ikke (kun) mishandlede mennesker, som kan legitimere dyremishandling? Der må være en sammenhæng.

Randi Christiansen, Thomas B, Marianne Stockmarr, Karen Grue, Sven Elming og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Rune Lykkeberg: Helt fin. Enig. Men hvorfor går du og Inf. ikke et skridt videre og skriver, at der i dag, netop i dag er en demonstration kl.13 fra Nørrebro, Den røde plads, til Rådhuspladsen under parolen: Mad med medfølelse.
Kan den gamle modstandsavis ikke snart blive en ægte aktivistavis?

Britta Hansen, June Beltoft, Hanne Ribens, Randi Christiansen, Michael Gunther Hansen, Estermarie Mandelquist, Jenny Bager, Egon Clausen, Elisabeth From, Niels Duus Nielsen, Arne Lund, Karen Grue, Holger Madsen, Torben Skov og Arne Thomsen anbefalede denne kommentar
Peter Beck-Lauritzen

Et stort slag for vilde dyrs velfærd! Er det, hvad politikerne har kapacitet til - patetisk! Men elefanterne har jo heller ikke Bæredygtig Landbrug til at "forsvare" sig mod lovindgreb. Men det har køerne, grisene, hønsene etc. - og det er entydigt skadeligt for deres velfærd. Sikke et cirkus! Vore husdyr skal "glæde" sig over deres forhold i DK, sålænge de lever. Bliver de eksporteret, med EU-støtte, ex. til Ægypten, øges mishandlingen, for der stikker de øjnene ud, skærer haserne over, hejser dem fra skib med reb om et ben, osv. før de endelig slagtes efter en helt ufattelig lang transporttid! Bestialsk.
Nå, vi skal til at bekæmpe afrikansk svinepest med et hegn mod vildsvin. En anden smittekilde er lastbiler og chauffører. Hvorfor ikke også stoppe denne trafik med levende dyr; det vil reducere risici'ene betydeligt og gavne dyrevelfærden og skabe danske arbejdspladser på slagterier etc. Og så er der noget at "bryste" sig af, som politiker. MRSA' klarer vi bagefter, - det er også simpelt.

June Beltoft, Ulrika Hardt, Helene Kristensen, Hanne Ribens, Karsten Aaen, Torben K L Jensen, Anne Eriksen, Povl Jensen, David Breuer, Hanne Pedersen, Kim Houmøller, Jens Falkenberg og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Rune Lykkeberg

Super artikel - det er en skændsel for landet, at vi tillader så elendige forhold for produktionsdyr.

Britta Hansen, June Beltoft, peter juhl petersen, Ulla Holger, Hanne Ribens, Torben K L Jensen, Randi Christiansen, Anne Eriksen, Theo Rieck, Mona Blenstrup, John Andersen, Karsten Lundsby, Povl Jensen, Jeanne Löwe Lindberg, Søs Dalgaard Jensen, Elisabeth From, David Breuer, Mogens Holme, Ete Forchhammer , Karen Grue, Troels Brøgger, Peter Beck-Lauritzen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
John Damm Sørensen

Godt brølt løve!

Velfærd kontra vellyst.
Det er vel egentlig, hvad det handler om, når vi fokuserer på dyrenes vilkår.
Hvad landbrugets husdyr angår, så er det jo vores materielle vellyst - billigt kød - der konkurrerer med vores samvittighed - dyrenes vilkår.
Og hvordan tér "dyrearten homo sapiens" (det tænkende menneske) sig så i supermarkedet?
Det ved landmanden - og det må han rette sig efter - hvis han vil overleve .
Økologisk kød - og andre levnedsmidler - er i langsom vækst - alt for langsom - både herhjemme og på eksportmarkederne!
Samvittigheden dør - når den møder vores materielle vellyst.
Huskede du dét, sidste gang du var i supermarkedet? ; - )

June Beltoft, Hanne Ribens, Anders Reinholdt, Krister Meyersahm, Anne Eriksen, Anders Graae, Estermarie Mandelquist, Jenny Bager, Peter Beck-Lauritzen, Karsten Lundsby, Povl Jensen, Jeanne Löwe Lindberg, Viggo Okholm, Bjarne Bisgaard Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Esben Lunde har en målsætning om at der skal produceres dobbelt så mange slagtesvin, 60 mio., i Danmark.
Og det der skide hegnshykleri er da ikke det værste. Det tjener også til at holde f. eks. nye ulve ude, mens vennerne illegalt likviderer de som allerede er her. Santidigt har man igangsat udryddelsen af vildsvin. Og så kan vi ellers gå til i gylle, gift og mrsa. Vi kan ikke engang gøre oprør. Svinene har arrangeret, at hæren kan sættes ind mod utilfredse og uregerlige danskere. Løkkes fascistiske tyranni er en realitet!,

Britta Hansen, June Beltoft, Helene Kristensen, Lone Hansen, Tommy Clausen, Kjeld Hansen, Hanne Ribens, Karsten Aaen, Anne Eriksen, Ole Frank, Per Torbensen, Mona Blenstrup, Anders Graae, Estermarie Mandelquist, Jenny Bager, Peter Beck-Lauritzen, Karsten Lundsby, Povl Jensen, David Breuer, Niels Duus Nielsen, Martin Madsen, Lars Jørgensen, Hans Larsen, Frede Jørgensen, Bettina Jensen, Holger Madsen, Troels Brøgger, Eva Schwanenflügel, Søren Fosberg og John Damm Sørensen anbefalede denne kommentar

Undskyld, men jeg føler mig deprimeret. Jeg tror jeg holder mig fra aviser et par dage...

June Beltoft, Claus Knudsen, Tommy Clausen, Kjeld Hansen, Hanne Ribens, Anders Reinholdt, Thomas B, Anne Eriksen, Ole Frank, Estermarie Mandelquist, Ruth Gjesing, Mogens Holme, Lars Jørgensen, Frede Jørgensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Torben Skov
Ingen grund til at undskylde, jeg bliver ofte selv meget oprørt og deprimeret af diverse, sorte røgfaner fra den tiltagende totalitære stat..

God Påske og god weekend til dig, trods alt :-)

June Beltoft, Tommy Clausen, Kjeld Hansen, Hanne Ribens, Karsten Aaen, Torben K L Jensen, Anne Eriksen, Ole Frank, Mona Blenstrup, Estermarie Mandelquist, Jenny Bager, John Andersen, Karsten Lundsby og Elisabeth From anbefalede denne kommentar
Søren Fosberg

Bettina: "Er det mon ikke (kun) mishandlede mennesker, som kan legitimere dyremishandling?"

Det handler om penge. Systemet er indrettet således at dyremishandling kan betale sig. De der ikke vil være med påfører sig selv ekstraomkostninger og går eventuelt fallit. Man kunne lovgive sig ud af det (og gør det i et vist omfang) men så svækker man erhvervet i konkurrencen med udlandet, så loven bliver ikke fulgt og der er ingen til at genemtvinge den.

Man kan som forbruger nægte at købe produkterne. Det har givet plads til en betydelig økologisk produktion hvor dyrevelfærd er blevet en konkurrence parameter ud over prisen.

June Beltoft, Flemming Berger, Anders Reinholdt, Anne Eriksen, Egon Clausen, Torben Lindegaard, Ete Forchhammer og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Bettina Jensen

Søren Fosberg: Er det mon så (ikke) pengesystemet, indtjeningstrangen og konkurrencen som mishandler mennesker(s bevidsthed) således at de bliver i stand til at mishandle dyr?

Tænk om blå blok, hvortil høre Soc.dem. bekymrede sig lige så meget om bådflygtningene på Middel-havet, som de gør om tre elefanter. Men det er nok for meget forlangt, for det taber man blot stemmer på.
Og så - hvorfor skal redaktørens fordomme mod marxismen luftes i en eller udmærket leder? Ku' han ikke bare holde sig til emnet?

Mogens Holme, June Beltoft, Bjarne Bisgaard Jensen, Tommy Clausen, Kjeld Hansen, Margit Tang, Thomas Petersen, Anders Graae, Jenny Bager, Hans Larsen, Elisabeth From og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

"de bliver dresseret og trænet til at foretage sig ting, de ikke er disponeret for. De har for lidt plads, de er udsat for tvang, og de bliver stressede af det"
Man kan vel uden at overdrive, påstå det samme om lønmodtagere på det nymodens NPM-plagede arbejdsmarked?

June Beltoft, Flemming Berger, Tommy Clausen, Holger Madsen, Eva Schwanenflügel, Thomas Petersen, Anders Reinholdt, Anne Eriksen, Lise Lotte Rahbek, Anders Graae, Niels Duus Nielsen, Karsten Lundsby og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar
Torben Knudsen

Jeg køber økobananer fra Ecuador. De er godt nok lidt små, og jeg tvivler også på betegnelsen.
Fra landbruget er der meget få økologisignaler. I landbrug fra 50serne og før er der siden sket et glid imod og ind under koncentrationslignende tilstande for 'vores' dyr med et utal af 'landmænd' som lejrkommandanter. Hvordan har de det i hverdagen?
At det er kommet så vidt kan henføres til os sløve forbrugere, der gafler koncentrationsproduktionen i os, med dyreetikken kvalt i mobiltelefoner og 'Huset på Christianshavn, flæskestege til drømmepriser, en flæskesteg, der har ligget på 2-3 m2 med meget mere.
Kunne disse sløvende udsendelser i stedet for f.eks. den store bagedyst erstattes med et jævnligt besøg i koncentrationslejrene, var der måske en mulighed for boykot af disse usle tilstande og i det mindste i en periode gå over til vegetabilsk føde.(Det er vist kun nogle høns, der påstås at gå frie)
(Hvor bliver de 24.000 grise af, der dør hver dag. Tror ikke på tallet, det er for stort til at være sandsynligt. Går nogle af dem alligevel i farsen? de går ihvertfald i hundene)
Forbrugerne har en stor magt, men bruger den ikke.
Et lille og måske naivt forsøg gør jeg ved at boykotte Arlaprodukter efter de med revolverpolitik maste de fleste 'små' mejerier i Danmark.
Jeg køber produkter fra de små mejerier, selvom jeg mistænker, at de er ejet af Arla under dække.

Britta Hansen, June Beltoft, Tommy Clausen, Karsten Lundsby og Povl Jensen anbefalede denne kommentar

Ja, men må selv forsøge at gøre sit bedste, for flertallet herhjemme er i hvert fald skide ligeglade med dyrevelfærden. Specielt når de står ved supermarkedets køledisk.
At vores nuværende fascist-regime vil have dobbelt så mange grise i produktion kan man jo ikke overraskes over. Og alle fjolserne som har stemt på dem, svinene, bor jo alligevel sikkert inde i byer, hvor man knappest mærker konsekvenserne af vort overdimentionerede landbrug.
Indfør tvungen økologi - skid hul i eksporten - lad og dog for fanden gå "tilbage" i levestandard - vækt er den form politikere og djøffer ønsker er er usund - der ER for mange mennesker på Jorden.
Frem med hø-tyvene.

Hanne Ribens, Anne Eriksen og Ole Frank anbefalede denne kommentar
Rune Rasmussen

Her er noget, som mange mennesker er enige i, i hvert fald i teorien, så nu drejer det sig blot om at flere lever efter det i praksis:

"Veganisme betegner såvel den praksis udelukkende at indtage vegetabilske fødevarer som en grundlæggende filosofi samt måde at leve på, hvor der tages afstand fra udnyttelse af dyr til føde, tøj og andre formål."

Michael W Pedersen

Det er rørende med al den omsorg, vi har jo alle disse dyreparker og lignende hvor vi kan opleve den fauna der var! hvad med dem der arbejder i cirkus eller på gårdene er det ikke de friske folk fra Tarm der holder gang i produktionen med statsstøtte selvfølgelig så folket fra østen kan få mælkeerstatning og griseøre? På en eller anden måde er der gået fisk i den, men børnene skal jo have deres næring og kvinderne der knokler r.... ud af ..... skal de ikke have deres vilkår forbedret det er os selv der har skabt de vilkår vi lever under, eller er det, husk det når du dykker ned i køleren, men hvad med den ene kød fri dag om ugen det skal nok hjælpe, vi skal skam os, hvem os ? Homo sapiens velbekomme.

Tommy Clausen, Eva Schwanenflügel og Mona Blenstrup anbefalede denne kommentar
Mona Blenstrup

Danske forbrugere kan ikke bestemme over det industrielle landbrug, der sælger til dumpingpriser på verdensmarkedet. Og danske politikere bliver konstant (måske alligevel med viden om ) fyldt med forkerte forherligede tal fra landbrugets organisationer og politiske spindoktorer. Sandheden er en ganske andet, end at vi skal forsyne verdensmarkeder til gavn for den danske økonomi.

Mogens Holme, Flemming Berger, Tommy Clausen, Holger Madsen, Eva Schwanenflügel, Arne Lund, Thomas Petersen og Anders Reinholdt anbefalede denne kommentar

Landbruget tjener 80 milliarder om året fra udlandet. Det svarer til omkring 1.000 kroner pr. dansker om måneden. Hvis man medregner landbrugsstøtte og udgifter for samfundet pga. gift og gødning er det nok snarere en underskudsforretning.
https://www.dr.dk/nyheder/indland/faktatjek-landbrug-foedevarer-puster-l...

Mona Blenstrup, Mogens Holme, Helene Kristensen, Flemming Berger, Lone Hansen, Torben K L Jensen, Tommy Clausen, Kjeld Hansen, Eva Schwanenflügel, Kim Houmøller, Palle Yndal-Olsen, Ole Frank, Thomas Petersen, Randi Christiansen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Rune Rasmussen

@Egon Stich

""de bliver dresseret og trænet til at foretage sig ting, de ikke er disponeret for. De har for lidt plads, de er udsat for tvang, og de bliver stressede af det"
Man kan vel uden at overdrive, påstå det samme om lønmodtagere på det nymodens NPM-plagede arbejdsmarked?", skriver du, og det er netop en vigtig pointe at komme med. Joan Dunayer, som har skrevet et par bøger om dyrerettigheder og speciesisme skriver et sted, at det ville have en direkte afsmittende effekt på f.eks. såkaldt udviklingshæmmede mennesker, hvis f.eks. en sommerfugl, af mennesker, fik rettigheden til at leve uden indblanding. Som en der direkte har bevidnet den ubehagelige behandling (mishandling) af psykisk syge udviklingshæmmede fra højeste sted, så er jeg slet ikke i tvivl om det. En filosofi om ikke at kunne være ejet af noget eller nogen er en så radikalt vigtig filosofi, fordi den gør op med det kunstigt hierarkiske, som mennesker har indført. Når du giver slip i en idé om hierarki, så giver du slip i ideen om en nødvendig undertrykkelse, som uundgåeligt også undertrykker dig selv. Hvorfor blive ved med at lede efter tiltag, der kun mindsker visse ting i en altid voldelig, og dræbende, praksis, når man helt kan afskaffe den?

Samfundet ændrer sig i en retning, der synes alt andet end tryg og stabil. Udtrykket "velfærdsstaten" bliver stadig brugt i forskellige agendaer, men det får bare tankerne til at beskæftige sig med politik i den form af korruption, beregning, begærlighed på falske forudsætninger, som medierne er fyldt med.
Det er ikke alene de stakkels dyr, man mishandler på det groveste. Grisen har en intelligens som en hund - i Kina spiser de hunde (og danske svin)
Nu skal Danmark være førende indenfor life science osv. og man mener at både data og frivillige "forsøgskaniner" (mere eller mindre) kan forefindes til hjælp for formålet. Der investeres millioner, så også her kan vi "eksportere".
En lang historie, men jeg har ikke tillid til politikerne og hvor skal man så henvende sig.

Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Ole Frank, Karsten Aaen og Povl Jensen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Sådan rune, mere af det! Brug din position og din skarpe pen til at afsløre bedraget og hykleriet, hvor det er.

F.eks. savner jeg i den grad fra de danske medier en påpegning af det latterlige medløberi, man i disse dage oplever fra alle sider i forbindelse med giftattentatet foregået på engelsk jord. Man placerer uden beviser skylden, og som udenrigsministeren på egne og den danske regerings vegne citeres for : "Selv om det fortsat ikke er helt klart, hvem der står bag angrebet på den tidligere spion, føler Samuelsen og den danske regering sig overbevist om, at russerne står bag."

Der burde lyde et ramaskrig fra alle intelligensvæsener. Hvordan i hede hule helvede kan man basere sin udenrigspolitik på FØLERI? Det er jo grotesk, og jeg er dybt rystet - ikke kun over den officielle danske forvaltnings tåbelighed, som man efterhånden er vant til, selvom dette er ekstremt, men lige så meget over oppositionens, i dette tilfælde enhedslistens, og de danske mediers medløberi eller larmende tavshed.

Flemming Berger, Anders Graae, Lone Hansen, Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Danmark kunne være et foregangsland hvad angår økologisk produktion med giftfrie andelsgårde hvor vi ikke eksporterer dyr eller forarbejdede produkter men organisering,know-how,drift af et 100 % økologisk landbrugsland der leverer til områder der ikke er større end en ansvarlig transport kan bære.
Det KAN lade sig gøre at producere økologisk uden den katastrofale ødelæggelse af den altafgørende biodiversitet vi ser nu.

Britta Hansen, Mona Blenstrup, Mogens Holme, Eva Schwanenflügel, Ulla Holger, Carsten Munk, Ole Frank, Anne Eriksen og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Landmændene befinder sig i bankernes gældsfælde, og den sektor er ikke kendt for social bevidsthed omfattende andre end sig selv. En seriøs omstilling betyder en ganske anden privilegiefordeling end den nuværende, hvilket den gamle magt, den ene procent og deres medløbere, er for dumme til at forstå også er i deres egen interesse.

Hvis rune og co kunne få nosset sig sammen til vedblivende og nådesløst at påpege denne livsfarlige situation, denne komplet håbløse og debile forvaltning af vore fælles ressourcer, ville det være et stort fremskridt for den kollektive bevidstheds forståelsesniveau.

Men sålænge ellers intelligente mennesker kan stille spørgsmålet om hvad, der er fælleseje, er der endnu et stykke at gå på den stadig mere stenede vej.

Lone Hansen, Kim Houmøller, Kjeld Hansen, Eva Schwanenflügel, Ole Frank og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar

@Anne Eriksen, du bør som jeg, og desværre ganske få andre, finde høtyven frem og afvente rette øjeblik...

Bjørn Pedersen

Den der med at danskere skulle behandles særligt anstændigt ift. udlændinge, er nok så meget sagt. Der er fuldblods/etnisk/hvide/indfødte danskere, der behandles som burhøns og der er udlændinge, der behandles som en kærkommen ressource.

Alt skal være så effektivt og stabilt som muligt. At ændre produktionsapparatets sammensætning og metode fører jo til ineffektivitet og ustabilitet. Og så går verden vist under eller noget. Uanset vi taler høns eller udlændinge, elefanter eller danskere.

Torben K L Jensen

Nationaliser hele lortet!

Mogens Holme, Eva Schwanenflügel, Jens Falkenberg og Povl Jensen anbefalede denne kommentar

Jeg håber inderligt at udsagnet, at ca. 24.000 svin dør om dagen er fake news! Men hvis det er rigtigt, håber jeg at det meste af den danske befolkning, vil finde en høtyv frem, og aftale en kæmpe demonstration, foran Regeringens og ministrenes Borg! Jeg troede først at det var 24.000 om året, hvad er ondt nok! Men om dagen! lyder helt absurd umenneskeligt og brutalt og ondt! Fortæl mig at jeg tager fejl, please!

Britta Hansen, Anne Eriksen, Tommy Clausen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Pernille Holten

RIgtig god artikel. Dog vil jeg pointere, at danske statsborgere, som er født og opvokset i Danmark, stadig ikke har den rettighed at gifte og leve sammen med den de ønsker, hvis den udkårne ikke er EU-borger. På dette punkt har danskere faktisk ironisk nok færre rettigheder end borgere fra andre EU-lande, som kan bosætte sig i Danmark med deres (udenlandske) ægtefælle uden problem i medfør af EU-reglerne. Der er stillet et borgerforslag om at ændre dette, så danskere får samme ret som EU-borgere. Forslaget kan ses her: https://www.borgerforslag.dk/se-og-stoet-forslag/?Id=FT-00604

Eva Schwanenflügel

Pernille Holten

Øhm.. Du er vistnok havnet i den forkerte tråd.. ;-)

Torben K L Jensen, Kim Houmøller og Hanne Ribens anbefalede denne kommentar
Lise Oxenbøll Huggler

Er elefanter vilde dyr?

Thomas Andersen

Sjovt som Rune Løkkeberg behændigt undlader at nævne at det netop var Enhedslisten, Alternativet og SF som startede med at stille dette populistiske feel-good beslutningsforslag i folketinget.

Selvfølgelig skal elefanter have ordenlige forhold, og er dette ikke tilfældet så opsæt de nødvendige krav. Og lad os dog starte med at fokusere på de virkelige problemer!

Jakob Fastrup
Eva Schwanenflügel, Anne Eriksen og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar

Ja, dyreetik - den er næppe højnet siden 2010-12, hvis man stadig følger med der.
De sidste års diskussioner om penicillin og tilsætning af kobber osv. kontra tid nok for smågrisene til at komme sig (men nej, det er der ikke tid til - penge). Man kunne også behandle med probiotika, men det er nemmere - og billigere bare at fylde dem med det andet.
Hvorfor skal dyr lide, kvæstes - halekuperes og kastreres - for at ende som usunde måltider til små penge og eksport.
Eksport både af produktet og know-how smågrise/ stalde - og nu vil "ministeren" have endnu flere gennem maskinen for at tækkes "svinebaronerne" og prale af det? - Det er da det sidste, man skulle prale af, hvis man bare er lidt etisk og moralsk klædt på.

Helene Kristensen

90% af de svin der produceres i Danmark, bliver eksporteret. Så den med danskernes hang til billig kød - og vellyst ved køledisken - er fløjtende og inderlig ligegyldig. Det er blot endnu en af de "billeder" dansk landbrug anvender for at afvæbne kritik.

Dansk økologi er i hastig fremmarch og både priser og efterspørgsel er der til at mange flere blev økologiske - men det er svinebaronerne ikke interesseret i, de har deres kontanthjælp fra skatteyderne, stort set skattefrihed, derfor deres inderlige kamp mod økologi (man mener ikke at økologer skal have del i støtten, for de kan jo klare sig, de kan sælge til ordentlige priser), for tænk hvis danskerne besluttede at svinebaronerne måtte klare sig selv uden den rigelige kontanthjælp.

Lad dansk konventionel landbrug klare sig på den rå metode, kan de sælge nok til at overleve, så lad dem - men ellers må de omskole sig/omlægge bedriften til noget der sælger - vel at mærke på egen regning præcis som alle andre må. Samfundet har rigelig brug for de 10 mia. vi plejer at forære landbruget om året, til at rydde op efter dem. Samtidig kan vi smide deres tamme og ubrugelige politikere på møddingen.

Mona Blenstrup, Anne Eriksen, Kim Houmøller, Eva Schwanenflügel og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Rune Rasmussen

Omlæg alle landbrug til veganske landbrug. Lad andre dyr være i fred. Det er en barbarisk praksis at mishandle andre væsener på den måde. De oplever det hele, de sanser og mærker det hele. Tænk over det. Forstå det empatisk. Hvis du køber produkter, der er skabt på den måde, så støtter du vold og drab på forsvarsløse individer. Så støtter du, at nogen skal leve et lorteliv udelukkende for en smagsoplevelses skyld, der snildt kan erstattes af en anden.

Randi Christiansen

Vi har opfundet en ret : selleribøf med løg og flødechampignonsovs krydret med salt, peber, soya - det smager som mørbradbøf. Man kommer langt med fløde, smør, evt en vegebouillon og gode økologiske, lokale råvarer.

Eva Schwanenflügel

Randi

Hvordan lyder opskriften på jeres selleribøf ? :-)

Randi Christiansen

Hej eva - jeg steger selleriskiverne langsomt sammen med løg og krydderier i smør og olie - du kan også panere dem. Hertil en velkrydret flødechampignonsovs med salt, peber - og den gode soya fordeler du i sovs eller på bøfferne, eller hvad du synes, så er den hjemme - sammen med kartofler eller mos. Du må prøve dig lidt frem. Velbekomme.

Eva Schwanenflügel

Mange tak, Randi, det lyder lækkert. Helt sikkert et forsøg værd :-)

Mona Blenstrup

Jeg kan ikke fordrage selleri Og spiser med glæde kød fra mine egne dyr og drikker mælk spiser smør og ost og andet fra andres dyr. Det er et spørgsmål om balance i tingene og ordentlig/anstændig behandling af levende skabninger. dyrehold kan ikke undværes i planteproduktionen.

Eva Schwanenflügel og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Mona, tak for at dele din sellerimodvilje, som jeg ved, du deler med mange inkl mig selv som barn - boller i selleri var ikke et hit og blegselleri er stadig no go - men fidusen med nævnte ret er som sagt, at den IKKE smager af selleri men - afhængig af hvor dygtig du er til at krydre - som f.eks. mørbradbøf. Selleri er i lighed med f.eks. tofu et produkt som kan tilpasses den individuelle smag.

Britta Hansen

@ Torben Knudsen 01. april, 2018 - 09:50

Godt at læse dine forslag om boykot og fornægtelse. Kun én ting at tilføje og det er, helt at boykottere denne industri omfattende dyr og deres bi-produkter.

Go vegan!

Britta Hansen

Her er tallene for 2016, udgivet af Dyrenes Beskyttelse:

"Udvalgte tal:

Hver sjette kontrollerede landmand har ulovlige sprøjtegifte
I 2015 blev der fundet sprøjtegift i hver fjerde drikkevandsboring
81 % af det danske landbrugsareal bruges til produktion af foder til husdyr
24.400 pattegrise dør hver dag i de danske stalde
1.242 mennesker blev i 2016 konstateret smittet med svine-MRSA
97 % af grisene får klippet halerne af, selv om rutinemæssig halekupering er forbudt
I 2015 blev der produceret flere end 31 millioner svin i Danmark, men færre og færre svin slagtes og forarbejdes i Danmark
Beskæftigelsen på slagterierne er på ti år faldet 35 %
Landbruget skylder 379 mia. kr. Det er næsten fire en halv gange så meget som værdien af landbrugsproduktionen
Den danske eksport af økologiske produkter er seksdoblet på ti år
Danskerne har det tredjestørste økologiforbrug pr. indbygger i Europa
Antallet af økologiske spisesteder er fordoblet på to år"

https://www.dyrenesbeskyttelse.dk/artikler/sadan-ligger-landet-tal-om-la...

Britta Hansen

Randi og Ewa, lige et veggie-tip angående flødesovsen:

Jeg har igennem flere år nu brugt Naturli's Økologisk Soya Cuisine (250 ml mellem 9 og 12 kr, alt efter tilbud og købssted).

Den giver en helt fantastisk konsistens i alle sammenkogte retter (wok, ratatouille osv.). Skal blot tilføjes i slutningen af kogningen og ikke koge med, da den ellers skiller.

Smør er også totalt overvurderet i madlavningen. Jeg bruger gode og stabile olier til at stege/svitse med, fx øko-kokosfedt (ulempen er monokulturer).

Begge produkter, jeg har nævnt foroven er 100 % fri for dyrelidelse.

Eva Schwanenflügel og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

"Fx øko-kokosfedt (ulempen er monokulturer)."

Ikke forstået britta ... ?

Britta Hansen

Kokosplantager er monokulturer, dvs. miljømæssigt uhensigtsmæssige.
Jeg nævnte det bare for at understrege, at jeg er bevidst om dette uhensigtsmæssige aspekt.

PS: Skulle du overveje, at prøve kokosfedt til stegning, så vil jeg anbefale, at købe det uraffinerede øko-variant af slagsen. Det er tit lidt dyrere end den raffinerede (smagsneutrale) variant, men fedtet smager efter min opfattelse ikke af kokos ved medlavning alligevel, og så er det altså ikke raffineret.