Kommentar

Vesten ofrer Rojavas demokratiske kurdere

Afrins fald vækker minder om Den Spanske Borgerkrig. Et sekulært, egalitært og socialistisk eksperimenterende demokrati rendes over ende af en reaktionær militær overmagt. Imens ser resten af Europa passivt og ligegyldigt til
Kvindelige kurtiske partisaner var med til at bekæmpe krigerne fra Islamisk Stat. At lade Rojavas kurdere i stikken nu vil være en skammelig forbrydelse, som eftertiden ikke vil se nådigt på, mener dagens klummeskribent.

Kvindelige kurtiske partisaner var med til at bekæmpe krigerne fra Islamisk Stat. At lade Rojavas kurdere i stikken nu vil være en skammelig forbrydelse, som eftertiden ikke vil se nådigt på, mener dagens klummeskribent.

Bulent Kilic

21. marts 2018

»Det er som i Spanien i 1936.«

Sådan beskrev Alexander Norton, en 31-årig jernbanearbejder fra det østlige London, i sidste uge den tyrkiske belejring af den kurdiske by Afrin.

Norton kæmper på kurdisk side. Han sætter sit liv på spil i traditionen fra de frivillige europæiske idealister, der kæmpede for republikanerne under Den Spanske Borgerkrig.

Nu er Afrin faldet, et kritisk stød imod et sekulært demokrati i regionen, der støtter kvinderettigheder. Faldet til tyrkiske tropper er støttet af islamistiske allierede, som rapporteres at synge al-Qaeda-sange og true med at skære hovederne af ’ateistiske’ ofre.

Titusinder af civile, mange allerede flygtninge fra barbariet i Syriens krig, må nu atter tage flugten. Hundredvis af civile er dræbt, siden Tyrkiet indledte sin offensiv med det orwellske kodenavn Operation Olivengren.

26-årige Elif Sarican – aktiv i den kurdiske kvindebevægelse – fortæller mig med en stemme hæs af for mange protestråb:

»Det er vigtigt at forstå, at Tyrkiet og dets allierede jihadiststyrker ikke bare fører krig imod det kurdiske folk. Det er også en krig mellem to ideologiske systemer.«

Lad os se på konfliktens parter: På den ene side Nordsyriens Demokratiske Føderation – også kendt som Rojava, et exceptionelt regionalt eksperiment i direkte demokrati og kønsligestilling.

»I et af patriarkatets højborge er kvinderne gået i gang med at befri sig selv,« siger Sarican.

Vi kender allerede de bemærkelsesværdige historier om kvindelige kurdiske partisaner, der frygtløst bekæmper krigere fra Islamisk Stat. Norton fortæller:

»Jeg blev imponeret over at se kvindelige soldater så selvbevidste som mænd. Kvindelige officerer var ikke bange for at kommandere eller diskutere. De var ikke fysisk nervøse i samværet med mænd. Den slags lægger man mærke til og ikke kun i et mellemøstligt samfund – også i et vestligt.«

Rojava har demokratiske forsamlinger på alle niveauer fra naboråd til kantoner. Kvoter sikrer fair repræsentation af kvinder og etniske minoriteter. Demokratisk deltagelse er påbudt. En af Nortons opgaver som frivillig i YPG (’Folkets Forsvarsenheder’, den væbnede gren af Rojavas Demokratiske Unionsparti) var at gå fra hus til hus for at give lift til borgere, så de kunne være med til de deltagerdemokraktiske møder. Rojavas kvinder har udnyttet deres politisk styrke til at få flerkoneri afskaffet og ægteskaber under en vis alder forbudt, ligesom vold i hjemmet er gjort strafbart. 

»Det er en kæmpe social revolution,« siger Paula Lamont fra Kurdistan Solidarity Campaign. »

På få år har holdningen til homoseksuelle og kvinders rettigheder ændret sig radikalt.«

Skandaløst knæfald af May

Over for kurderne står et tyrkisk regime med en lang historie bag sig om skumle forbindelser til jihadistiske ekstremister. Tyrkiet, som Vesten vist nok stadig regner for allieret, fængsler flere journalister end nogen anden regering i verden.

Siden et kupforsøg i i 2016 er titusindvis af tyrkere blevet tilbageholdt eller afskediget af politiske grunde. Erdoğan-regimet støttede før Al-Nusra Fronten, som er al-Qaeda med et andet navn. Det støtter nu Ahrar al-Sham, en anden ekstremistisk jihadgruppe.

IS kunne lettere ekspandere, fordi Tyrkiet i mange år lod morderiske jihadfrivillige passere over grænsen til Syrien. IS har angiveligt udsmuglet olie med tyrkiske købere som hovedklienter, der skal have været tætte kontakter mellem tyrkiske embedsmænd og IS, ligesom IS-kommandanter angiveligt er blevet behandlet på tyrkiske hospitaler.

Til Independents Patrick Cockburn har en tidligere IS-kriger udtalt:

»De fleste af dem, der kæmper i Afrin mod YPG, er fra IS – Tyrkiet har bare trænet dem i nye angrebstaktikker.«

At der er relationer mellem Tyrkiet og de fanatiske ekstremister, er ubestrideligt.

Og Storbritannien? I januar 2017 underskrev Theresa May en aftale om hjælp til udvikling af tyrkiske jagerfly for 100 millioner pund – et skandaløst knæfald for en udenlandsk regering, der sympatiserer med jihadisme og søger at likvidere et spædt og trængt demokrati?

Venstrefløjen kan også gøre det bedre. Med rette fordømmer vi de uretfærdigheder, det palæstinensiske folk udsættes for under en vestligt støttet stats besættelse, men hvorfor er der ikke lige så stor vrede og forargelse over overfaldet på det demokratiske, socialistiske Rojava?

Alexander Norton har ret. Rojava er vores Spanien. Erdoğan-regimet ved, at Rojavas succes ikke blot vil inspirere dets egen kurdiske befolkning til at gøre krav på sine rettigheder. Det ser også et system for sig, som kan true dets egen degenererede autoritære orden.

At lade Rojavas kurdere i stikken nu vil være en skammelig forbrydelse, som eftertiden ikke vil se nådigt på.

Owen Jones er klummeskribent på The Guardian.

© The Guardian og Information. Oversat af Niels Ivar Larsen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Lillian Larsen
  • Morten Jensen
  • Curt Sørensen
  • Jens Frederiksen
  • Christian Skoubye
  • Michael Hullevad
Lillian Larsen, Morten Jensen, Curt Sørensen, Jens Frederiksen, Christian Skoubye og Michael Hullevad anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det går som jeg fra begyndelsen har forventet. Sådan er vesten og NATO. Det handler ikke frihed og en fri verden. Det handler om magt og kontrol :o/

Dette debatindlæg burde ikke være forbeholdt abonnenter. Det burde frit kunne deles på de sociale medier!

Lillian Larsen, Morten Jensen, Torben Skov og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar
Morten Jensen

Det er flot af Information at i magter at oversætte en klumme fra The Guardian. Det er mindre flot at i ikke smækker den op på forsiden. Og det er direkte floVt at i ikke magter at frembringe jeres egen artikel. I har alle mulighederne for virkeligt at gøre en forskel for de mange tusinde indbyggere i Rojava som endnu engang må se sig overløbet af reaktionære uuddannede tåber der ikke har flyttet sig åndeligt i flere hundrede år. Men hvad gør i? Ikke en skid! For jeres læsere vil ikke rokkes i deres magelighed. De vil ikke derud hvor overbevisning og meninger koster. De vil ikke møde op til Newrozreseption på Christiansborg (Ja, der var en sådan i går). De vil ikke stå og fryse sammen med en sølle flok kurdere på Rådhuspladsen og høre på al deres jammer over Erdogans nedslagtning af deres tilbageladte familiemedlemmer (Ja, det var også i går). De vil ha' kultur, modemad og eksotiske rejseforslag til rejser hvor de kan realisere deres egendommes værdiforøgelser og krydre deres forfinede og trivielle selvopfattelser med ligegyldige oplevelser. De vil sidde i deres designermøbler og drømme sig tilbage til dengang hvor deres forældre og større søskende satte alt på spil, besatte universiter, protesterede over Vietnamkrigen, røg sig skæve og sang solidariske sange. Det hele skal være lækkert, og kurdernes dødskamp er ikke lækker. Den er grim, og vi ønsker allesammen at vi må blive fri for at se på den mere. Men kan vi leve med at få det ønske opfyldt, hvis det forudsætter at Erdogans lejesoldater skal få held med at knække ryggen på de sidste progressive unge mennesker i Syrien?

Nike Forsander Lorentsen, KAJA REMME, Lasse Glavind, Torben Skov, annemette popp andersen og Martin Madsen anbefalede denne kommentar