Er der én figur, der fremstår som vor tids store helt, er det Christopher Wylie. En homoseksuel veganer, der i en alder af 24 år fik den idé, som Cambridge Analytica baserer sig på.
Dataanalyse-virksomheden spillede en afgørende rolle for Leave-kampagnen op til Brexit-afstemningen. Og så var det Cambridge Analytica, der skabte Steve Bannons våben til psykologisk krigsførelse, og virksomheden spillede således en afgørende rolle for Donald Trumps digitale valgkampagne.
Christopher Wylies plan var at ’bryde’ ind i Facebook, høste data fra flere millioner amerikanere og anvende deres private og personlige oplysninger til at konstruere sofistikerede psykologiske og politiske profiler, der kunne anvendes til at målrette politiske reklamer, så de appellerede til netop de mennesker, der så dem.
På et tidspunkt var Christopher Wylie decideret ude af den: »Det er vanvittigt. Virksomheden har psykologiske profiler på 230 millioner amerikanere, og nu vil de samarbejde med Pentagon? Det er som Nixon på steroider,« sagde han til The Guardian.
Det, der gør denne historie så fascinerende, er, at den forener elementer, vi normalt opfatter som modsætninger. Alt-right fremstiller sig som en bevægelse for helt almindelige, hårdtarbejdende og dybt religiøse, hvide amerikanere, der værner om traditionelle værdier og afskyer moralsk fordærvede afvigere som homoseksuelle, veganere og computernørder.
Nu viser det sig, at deres valgtriumfer var orkestreret af præcis den slags nørd, som repræsenterer alt det, de foragter. Det er en omstændighed, der har mere en bare anekdotisk værdi. Det er et klart tegn på alt-right-populismens svaghed – at den er afhængig af de seneste teknologiske fremskridt for at bevare sin appel til amerikanske rednecks. Og så punkterer det myten om, at den ensomme computernørd nødvendigvis er ’progressiv’ eller imod ’systemet’.
Positiv psykologi
Kigger man nærmere på konteksten omkring Cambridge Analytica, står det klart, at koldblodig manipulation og bekymringen om kærlighed og menneskelig velfærd i virkeligheden er to sider af samme mønt. I en artikel i The New York Review of Books beskriver Tamsin Shaw »den rolle, private firmaer spiller i udviklingen og anvendelsen af regeringsfinansierede teknologier til at regulere adfærd«. Det mest bemærkelsesværdige eksempel er naturligvis sagen om Cambridge Analytica:
»To unge psykologer er uomgængelige i historien om Cambridge Analytica. Den ene er Michal Kosinski, der sammen med en studiekammerat fra Cambridge University har udviklet en app, der måler personlighedstræk på baggrund af likes på Facebook. Den blev anvendt i forbindelse med et projekt ved Center for Positiv Psykologi på University of Pensylvannia, der fokuserede på at anvende big data til at måle menneskers lykke og velbefindende med henblik på at øge den generelle velfærd. Den anden er Aleksandr Kogan, der også arbejder med positiv psykologi og har skrevet videnskabelige artikler om lykke, godhed og kærlighed.«
Det, der bør fange vores opmærksomhed, er, hvordan »forskning i emner som godhed og kærlighed på bizar vis møder forsvars- og efterretningsinteresser«, som Tamsin Shaw skriver. Hvordan kan den slags studier tiltrække så meget opmærksomhed fra britiske og amerikanske efterretningstjenester og virksomheder, der producerer militært udstyr?
Tamsin Shaw skriver, at forskeren, der legemliggør dette møde, hedder Martin Seligman. I 1998 »stiftede han bevægelsen for positiv psykologi viet til studier i psykologiske træk og vaner, der frembringer autentisk lykke og velvære, hvilket har affødt en gigantisk industri af populære selvhjælpsbøger. På samme tid begyndte denne forskning at tiltrække militære investeringer i forbindelse med et initiativ, der skulle styrke soldaters psykiske modstandsdygtighed.«
At bruge adfærdspsykologi til at påvirke mennesker er altså ikke noget »onde« politiske manipulatorer har fundet på. Det er en integreret del af disciplinen.
»Målet med de her programmer var ikke blot at analysere og frembringe viden om forskellige sindstilstande, men at opdage teknikker til at påvirke eller nudge mennesker i retning af det, positive psykologer forstår som sandt velvære, hvilket inkluderer karaktertræk som modstandsdygtighed og optimisme,« fortsætter Shaw.
Problemet er naturligvis, at denne nudging ikke påvirker individer på en måde, der får dem til at overvinde det, denne forskning betragter som »irrationaliteter«. Moderne adfærdsvidenskab drejer sig om at »at udnytte vores irrationaliteter snarere end at overvinde dem. En videnskab, der er orienteret imod at udvikle adfærdsregulerende teknikker, ender nødvendigvis med at betragte os mere som manipulerbare subjekter end rationelle aktører. Hvis disse teknikker er ved at blive kernen i USA’s militære- og efterretningsmæssige cyberstrategi, er det et tegn på, at vi bliver nødt til at arbejde hårdere for, at disse tendenser ikke kommer til at påvirke hverdagslivet og vores demokratiske samfund,« som Tamsin Shaw skriver.
Ny totalitarisme
Da Cambridge Analytica-skandalen begyndte at udfolde sig, indledte de liberale massemedier en omfattende dækning af begivenhederne. Kombineret med vores viden om den nyeste udvikling i biogenetik (programmering af den menneskelige hjerne og så videre), efterlod mediernes dækning et lige dele passende og frygtindgydende billede af de nye former for social kontrol, der får det 20. århundredes gode gamle »totalitarisme« til at virke som primitiv og klodset sindelagskontrol.
For helt at kunne begribe omfanget af denne kontrol bliver man nødt til at løfte blikket fra samarbejder mellem private virksomheder og politiske partier (som i tilfældet med Cambridge Analytica) og se på forbindelserne mellem databehandlingsfirmaer som Google og Facebook og statslige sikkerhedstjenester.
For at forstå, hvordan vores liv bliver reguleret, og hvordan vi opfatter denne regulering som frihed, skal vi kigge på det lyssky forhold mellem de private firmaer, der kontrollerer vores ’digitale fællesarealer’ og hemmelig statsorganer. Vi burde ikke bliver chokerede over Kina, men over os selv.
Vi accepterer den præcis samme form for regulering, men samtidig forbliver vi overbeviste om, at vi har bevaret vores fulde frihed – imen ved kineserne udmærket godt ved, at de bliver reguleret.
Det nye, kognitive militærkompleks’ største bedrift er, at det har overflødiggjort de direkte og åbenlyse former for undertrykkelse. Det er langt nemmere at kontrollere mennesker, som opfatter sig selv som frie og autonome aktører. Men det her er alt sammen velbeskrevne kendsgerninger. Vi må tage skridtet videre.
Lykke er kontrol
Den mest udbredte kritik af dette fænomen får overfladen på den umiddelbart uskyldige forskning i lykke og velvære til at krakelere og blotlægger et fordækt kompleks af social kontrol og manipulation, som udøves af private virksomheder og statens institutioner i uhellig forening.
Men faktisk er en anden kritisk analyse tilsvarende nødvendig. I stedet for blot at spørge, hvilke mørke hemmeligheder, der gemmer sig bag forskningen i lykke, bør vi fokusere på selve forskningen. Er videnskabelige studier af lykke og velvære virkelig uskyldige, eller er de i sig selv gennemsyret af ambitioner om kontrol og manipulation? Hvad nu hvis Cambridge Analytica ikke er et eksempel på, at videnskaben bliver misbrugt, men et eksempel på at videnskaben bliver brugt efter hensigten?
Hvordan kan det være, at udbredelsen af angst og depression eksploderer i disse år i den spiritualiserede hedonismes tidsalder, hvor lykken betragtes som selve meningen med livet?
Vi bør løbe den risiko og gå et skridt videre og se på vores forestillinger om lykke: Hvornår kan man egentlig sige, at et folk er lykkeligt? Folk VAR på sin vis lykkelige i et land som Tjekkoslovakiet i slutningen af 1970’erne og 1980’erne. Tre grundlæggende forudsætninger for lykke var i hvert fald opfyldt:
For det første blev deres basale materielle behov tilfredsstillet, men ikke FOR tilfredsstillet. Det er kun godt at opleve, at der fra tid til anden er mangel på visse varer (ingen kaffe i et par dage, intet oksekød, ingen fjernsyn). Disse korte perioder med mangel er undtagelser, der minder folk om, hvor glade de bør være for de varer, der almindeligvis er tilgængelige.
For det andet havde folket ’Den Anden’ (partiet), som de kunne bebrejde for hvad som helst og skyde skylden på, uanset hvad der gik galt. Der var aldrig nogen, der behøvede at føle sig ansvarlige for noget.
Og sidst men ikke mindst var der ’Det Andet Sted’ (det vestlige forbrugssamfund), som folk kunne drømme om eller endda besøge en sjælden gang imellem.
Dette sted var hverken for langt væk eller for tæt på. Denne delikate balance blev imidlertid forstyrret. Af hvad? Af begær. Det var begær, der drev folk til at bevæge sig videre – blot for at ende i et system, hvor det store flertal af befolkningen afgjort er mindre lykkelige.
Hykleri
Lykke er altså i sig selv – i selve dets væsen – forvirret, inkonsistent og ubestemmelig. Husk blot den tyske immigrant i USA’s berømte svar på spørgsmålet om, hvorvidt han var lykkelig. »Ja, ja, jeg er meget lykkelig, aber glücklich bin ich nicht.«
Lykke er en hedensk kategori. For hedninge er meningen med livet at leve lykkeligt (»at leve lykkeligt til sine dages ende« er i sig selv en kristen version af noget hedensk), og religiøse oplevelser eller politisk aktivitet udgør i sig selv en højere form for lykke (som hos Aristoteles). Det er ingen overraskelse, at Dalai Lama har så stor succes, når han rejser rundt i verden og prædiker om lykke. Og det er endnu mindre overraskende, at han nyder størst beundring i USA, der er (jagten på) lykkens ultimative imperium.
Lykke afhænger af den enkeltes manglende evne eller vilje til at konfrontere sig selv med konsekvenserne af sit eget begær: Prisen for lykke er, at den enkelte forbliver fanget i sit usammenhængende begær. Til dagligt forestiller vi os, at vi begærer ting, vi i virkeligheden ikke begærer. Det ultimativt værste, der kan ske for os, er således, at vi FÅR, hvad vi »officielt« begærer. Lykke er altså grundlæggende hyklerisk.
Venstreorienterede ønsker at tabe
Er det ikke også, sådan vi har det med venstreorienteret politik? Når et radikalt venstreorienteret parti lider et snævert valgnederlag, kan man ofte fornemme et lettelsens suk: Gudskelov at vi tabte. Taler man under fire øjne vil mange britiske venstreorienterede indrømme, at Labours næsten-sejr ved det seneste valg var det bedst tænkelige udfald. Langt bedre end usikkerheden ved en Labour-regering, der skulle forsøge at implementere sit program.
Hvad hvis Bernie Sanders havde vundet? Havde han overhovedet haft en chance mod storkapitalen?
Det bedste eksempel på denne mekanisme var, da Sovjetunionen intervenerede i Tjekkoslovakiet og knuste Foråret i Prag og dets håb om demokratisk socialisme. Lad os forestille os en situation, hvor det ikke var sket. Kort tid efter havde den ’reformistiske’ regering måtte sande, at der ikke var nogen realistisk chance for at indføre demokratisk socialisme på det tidspunkt i historien. Den var blevet tvunget til at vælge imellem at indordne sig under Sovjetunionen eller blive et vestligt, kapitalistisk samfund. På sin vis reddede Sovjetunionen Foråret i Prag. Det bevarede oprøret som en drøm, et håb, et ideal.
Var det ikke også tilfældet i Grækenland, da regeringspartiet Syriza afholdte en folkeafstemning om, hvorvidt landet skulle acceptere Eurozonens sparepolitik? Interne kilder beretter, at regeringen håbede at tabe afstemningen. Så kunne de træde tilbage og lade nogle andre om at udføre sparepolitikkens beskidte arbejde. Men de vandt og måtte selv klare opgaven. Resultatet var den radikale venstrefløj i Grækenlands selvdestruktion.
Vender vi tilbage til udgangspunktet, bliver vi altså ikke alene kontrolleret og manipuleret. På hyklerisk vis ønsker »lykkelige« mennesker at blive manipuleret for deres eget bedstes skyld. Sandhed og lykke kan ikke gå hånd i hånd – sandheden gør nemlig ondt, medfører ustabilitet og forstyrrer den gnidningsfri dagligdag. Valget er dit: Vil vi være lykkeligt manipulerede eller udsætte os selv for den autentiske kreativitets risici?
Slavoj Žižek er sociolog og kulturkritiker.
© Information og Slavoj Zizek. Oversat af Mathias Sindberg
Slavoj Zizeks artikel sætter sagen med Cambridge Analytica i et relevant og spændende historisk perspektiv.
Vi har opfinderen Christopher Wylie, der udvikler ideen med at høste data om personprofiler og bearbejde dem med henblik på holdnings påvirkning. Opfinderens person er umiddelbart meget langt fra aftagerens præferencer Steve Bannon og hans ideologiske projekt med at få Donald Trump bragt til magten i USA.
Det minder mig om opfinderne af Atomenergien og Atombomben fra Manhattan Projektet. Albert Einstein, Julius Robert Oppenheimer med flere. En ny energikildes potentiale bliver med tiden eksponeret til et frygteligt og altødelæggende våben. Flere af forskerne måtte med eftertidens ord spørge sig selv om, hvad indgår min viden og forskning i ?.
Julius Robert Oppenheimer citeret efter den første prøvesprængning af en atombombe i Nevada den 16 Juli 1945.
“If the radiance of a thousand suns / were to burst at once into the sky / that would be like / the splendor of the Mighty One and I am become Death, the shatterer of worlds.”
Det mere principielle spørgsmål: Hvad nu hvis en valgkamp fremover bliver ført med midler, som anvendt af Cambridge Analytica: Målrettet manipulation af vælgerne, negativ valgkampagne mod Donald Trumps modstandere, og appel på falsk grundlag om stemmeafgivning fra Donald Trumps potentielle tilhængere.
Jeg frygter, at disse metoder kan føre til en apati, hvor borgerne anser demokratiet for at være råddent og manipuleret fra starten af. Demokratiet er ikke en given styreform. Det kan erodere og forsvinde af sig selv. Demokratiet er ufuldstændig, borgernes medindflydelse er begrænset. Men for mig at se er der ingen anden styreform, som garanterer mere indflydelse for borgerne.
End Demokratiet.
Forsvinder demokratiet hvilken styreform kommer så ?.
For en ting er sikkert. Der hvor der opstår et magttomrum, der udfylder magthaverne tomrummet omgående med eller uden befolkningens bevidsthed og indflydelse.
Derfor er sagen med Cambridge Analytica: manipulation af vælgerne af stor betydning.
Sagen udstiller Det Republikanske parti i USA som et korrupt parti, der har så ringe tiltro til eget program, at partiet må ty til manipulation og løgnagtige påstande om modstanderne. Kapital, manipulaton, bedrag og svindel bliver omdrejningspunktet for den republikanske valgkampagne og for valgsejren i November 2016 til Donald Trump USA´s nuværende Præsident.
43 år efter Watergate Skandalen er Det Republikanske parti igen ramt af en stor politisk skandale.
Link til Wikipedia DE Julius Robert Oppenheimer (1904-1967)
https://de.wikipedia.org/wiki/Robert_Oppenheimer
gad vide hvorfor en intelligent mand som Zizek bruger tid på at fortælle noget der er almen viden siden romerne byggede Colosseum for at forføre romerne med "brød og skuespil" ?
Et forslag til et svar derpå, Torben KL jensen, kunne jo være, at der stadig er megen fornægtelse af at 'godhedsindustri' findes. Det er nu engang ikke yndlingsemne for folk der føler sig frem til deres præsentableste moralske ståsteder på det rene pålydende, så mere almen viden er det ikke. Jeg synes at problematikken går mindre på indhentning af 'mikro-sandhed' end på ejerskabet af det indhentede. Det er grundlæggende forkert at det er private firmaer der laver den business.
Niemand ist hoffnungsloser versklavt als jene, die fälschlicherweise glauben, frei zu sein.
(Johann Wolfgang von Goethe)
Sagen handler om angst og lykke, men mest om penge og fjenden er sandheden om, hvorfor politikere globalt ikke handler effektivt på den altoverskyggende eksistentielle udfordring, i vores tid, de menneskeskabte klimaforandringer skabt ved afbrænding af kul, olie og gas.
Det glemmer Slavoj Žižek lige at nævne, for det er nemlig ikke muligt, at skabe samlet set ‘bæredygtig’ global økonomisk vækst.
Hvem er de involverede i hjernevasken af kvæget?
(Politikere og vælgere)
“NSA får leveret metadata fra allierede.”
Citat General Keith Alexander.
Stifter af IronNet Cybersecurity der lever af at sælge sikkerhed mellem private og offentlige data.
Metadata er våben, der kan blive brugt imod alle, metadata et lukrative, hvis metadata er tilgængelige, bliver de brugt.
In 2013, the Washington Post and The Guardian revealed that the NSA has backdoor access to all major Silicon Valley social media firms, including Microsoft, Yahoo, Google, Facebook, PalTalk, AOL, Skype, YouTube, and Apple – all through the notorious PRISM program which began in 2007 under the Protect America Act.
PRISM’s existence was leaked by Edward Snowden before he entered into ongoing asylum in Moscow. Microsoft was the first company to join the PRISM program.
Som skrevet metadata er våben, der kan blive brugt imod alle, metadata et lukrative, hvis metadata er tilgængelige, bliver de brugt.
Facebook er kun en af mange, der står for indsamling af data til manipulation af kvæget (borgere og politikere).
TDC bruger kan overvåges gennem bl.a. Sverige af, NSA og GCHQ, der har adgang til trafik fra Google, Gmail, Outlook, Skype og YouTube mf. fra Storbritannien kan TDC bruger overvåges på Facebook og Dropbox mf.
Se her.
Link: http://www.computerworld.dk/art/228118/interaktivt-kort-se-hvem-der-kan-...
Magthaverne er ikke vores politikere, de er kun til pynt.
Facebook-ejer Mark Zuckerberg og den politiske manipulation er brugbar effektiv politisk marionet håndtering, det er ikke noget, der vil blive ændret væsenligt på, det bliver ikke af politikerne i alt fald, demokratiet og folkestyret er i dag kun af navn, men ikke længere af gavn, det er de superrige, der er den globale magt.
Ifølge chefen for den tidligere amerikanske efterretningstjeneste NSA chef General Keith Alexander, har NSA ikke aflyttet nogen, men samlet metadata fra nogle opkald og fået "leveret metadata fra allierede."
Link: http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2013/10/29/213908.htm
General Alexander announced his retirement on October 16, 2013. His retirement date was March 28, 2014.[5] In May 2014, General Alexander founded IronNet Cybersecurity, a private-sector cybersecurity firm based in Fulton, Maryland.
To capitalize on his recent departure from military intelligence Alexander retired in March following months of revelations by NSA whistleblower Edward Snowden the general is offering his security expertise to the banking industry for the fire sale price of $600,000 per month after first asking for $1 million. There are threats everywhere, Alexander warns, and “It would be devastating if one of our major banks was hit, because they’re so interconnected.”
That may be, but Rep. Alan Grayson (D-Florida) is suspicious that Alexander has anything useful to offer at that price unless, that is, he's peddling national security secrets.
Donald Trump that's the president our nation needs.
Citat General Keith Alexander.
“Retired Gen. Keith Alexander, former director of the National Security Agency (NSA) said he was left "really impressed" with President Donald Trump after the recent closed-door White House meeting on cybersecurity.
"What I saw was a president who was now very focused and asked each person questions, listened to them, weighed what they said and how they said it... took in advice, commented back," Alexander said at the RSA Conference in San Francisco. "That's the president our nation needs -- somebody who is looking how to solve cybersecurity issues... He understood they're important, that we've got to fix government, got to get government and industry to work together."
Alexander was at the helm of the NSA when former government contractor Edward Snowden leaked information about the NSA's sweeping surveillance programs. He stepped down from the post in 2014 and now serves as CEO of the company he founded, IronNet Cybersecurity.
The White House cybersecurity meeting took place on January 31, the same day Trump was expected to sign a cybersecurity executive order. The EO signing, however, was unexpectedly canceled without explanation. Several current and former government officials with a range of viewpointson cybersecurity were present at the meeting, including former New York City Mayor Rudy Giuliani, former Sen. Dan Coats, Trump's now-embattled national security adviser Gen. Mike Flynn and counterterrorism and homeland security adviser Tom Bossert.
Alexander told ZDNet that different points of view were expressed during the meeting, but it was "not confrontational at all."
In his remarks on stage, Alexander outlined some of the potential changes he'd like to see in federal cybersecurity policies. All agencies regardless of size should get sufficient resources to protect their digital assets, he said, pointing to the vulnerability of agencies like the Office of Management and Budget.
A review of all federal agencies, he said, suggests "we left them on their own to defend themselves as if they were individual people out there .. but they're not."
"Reading the Constitution, it says 'for the common defense,'" he continued. "It doesn't say for the defense of only those that are really big and critical -- for the rest of you, good luck."
Link: http://www.zdnet.com/article/former-nsa-chief-trump-is-the-president-our...
In his 2014 book: When Google Met WikiLeaks, Julian Assange describes Google’s close relationship with the NSA and the Pentagon.
(Chefen for den tidligere amerikanske efterretningstjeneste NSA chef General Keith Alexanderand og Pentagon.)
AROUND THE SAME TIME, GOOGLE WAS BECOMING INVOLVED IN A PROGRAM KNOWN AS THE “ENDURING SECURITY FRAMEWORK” (ESF), WHICH ENTAILED THE SHARING OF INFORMATION BETWEEN SILICON VALLEY TECH COMPANIES AND PENTAGON-AFFILIATED AGENCIES “AT NETWORK SPEED.” EMAILS OBTAINED IN 2014 UNDER FREEDOM OF INFORMATION REQUESTS SHOW SCHMIDT AND HIS FELLOW GOOGLER SERGEY BRIN CORRESPONDING ON FIRST-NAME TERMS WITH NSA CHIEF GENERAL KEITH ALEXANDER ABOUT ESF REPORTAGE ON THE EMAILS FOCUSED ON THE FAMILIARITY IN THE CORRESPONDENCE: “GENERAL KEITH . . . SO GREAT TO SEE YOU . . . !” SCHMIDT WROTE. BUT MOST REPORTS OVERLOOKED A CRUCIAL DETAIL. “YOUR INSIGHTS AS A KEY MEMBER OF THE DEFENSE INDUSTRIAL BASE,” ALEXANDER WROTE TO BRIN, “ARE VALUABLE TO ENSURE ESF’S EFFORTS HAVE MEASURABLE IMPACT.” –JULIAN ASSANGE
NSA whistleblower and former CIA employee Edward Snowden slammed Facebook in a Saturday tweet following the suspension of Strategic Communication Laboratories (SCL) and its political data analytics firm, Cambridge Analytica, over what Facebook says was imporoper use of collected data.
In a nutshell, in 2015 Cambridge Analytica bought data from a University of Cambridge psychology professor, Dr. Aleksandr Kogan, who had developed an app called “thisisyourdigitallife” that vacuumed up loads of information on users and their contacts.
After making Kogan and Cambridge Analytica promise to delete the data the app had gathered, Facebook received reports (from sources they would not identify) which claimed that not all the data had been deleted – which led the social media giant to delete Cambridge Analytica and parent company SCL’s accounts.
“BY PASSING INFORMATION ON TO A THIRD PARTY, INCLUDING SCL/CAMBRIDGE ANALYTICA AND CHRISTOPHER WYLIE OF EUNOIA TECHNOLOGIES, HE VIOLATED OUR PLATFORM POLICIES. WHEN WE LEARNED OF THIS VIOLATION IN 2015, WE REMOVED HIS APP FROM FACEBOOK AND DEMANDED CERTIFICATIONS FROM KOGAN AND ALL PARTIES HE HAD GIVEN DATA TO THAT THE INFORMATION HAD BEEN DESTROYED. CAMBRIDGE ANALYTICA, KOGAN AND WYLIE ALL CERTIFIED TO US THAT THEY DESTROYED THE DATA.” –FACEBOOK
Of note, Cambridge Analytica worked for Ted Cruz and Ben Carson during the 2016 election before contracting with the Trump campaign. Cruz stopped using CA after their data modeling failed to identify likely supporters.
Cambridge Analytica has vehemently denied any wrongdoing in a statement.
In response to the ban, Edward Snowden fired off two tweets on Saturday criticizing Facebook, and claimed social media companies were simply “surveillance companies” who engaged in a “successful deception” by rebranding themselves.
FACEBOOK MAKES THEIR MONEY BY EXPLOITING AND SELLING INTIMATE DETAILS ABOUT THE PRIVATE LIVES OF MILLIONS, FAR BEYOND THE SCANT DETAILS YOU VOLUNTARILY POST. THEY ARE NOT VICTIMS. THEY ARE ACCOMPLICES. HTTPS://WWW.NYTIMES.COM/2018/03/17/US/POLITICS/CAMBRIDGE-ANALYTICA-TRUMP-CAMPAIGN.HTML …
BUSINESSES THAT MAKE MONEY BY COLLECTING AND SELLING DETAILED RECORDS OF PRIVATE LIVES WERE ONCE PLAINLY DESCRIBED AS “SURVEILLANCE COMPANIES.” THEIR REBRANDING AS “SOCIAL MEDIA” IS THE MOST SUCCESSFUL DECEPTION SINCE THE DEPARTMENT OF WAR BECAME THE DEPARTMENT OF DEFENSE.
Link: https://ugebrev.dk/flashnews/finans-flashnews/facebook-virkeligheden-ove...
"200 mennesker forvalter med deres respektive firmaer omkring 47 billioner dollar svarende til 60 procent af verdens samlede BNP."
Link: https://www.information.dk/kultur/anmeldelse/2017/02/taler-saa-kapitalis...
Kim Folke Knudsen
Demokrati betaler sig ikke længere, det er, hvad sagen handler om, selve årsagen til Trump og Brexit, har du ikke opdager, at det er Kina, der har det bedste værktøj til, at udnytte kapitalisme?
Kort og godt menneske : vær vågen, bevægelig erkend dit begær og vid al lykke er luftig og tom da den er afhængig af faktorer som bl.a. begær. Lidelsen på flere planer er og bliver en del at tilværelsen , og ja vore reaktioner hvis vi ikke er ramt af sygdom på psyke og fysiologi er helt hvert enkeltes ansvar. Den kan ikke skydes til regering, reklame eller face book.. Men det at leve på godt og ondt er faktisk ganske godt trods alt i vores smørhul set i forhold til de rigtige lidelser mange af vore medborgere på kloden er udsat for, og på trods af dette kunne det være der var glimt af lykke også hos en del af dem.
@Viggo Okholm
Jeg må indrømme, det du skriver, ikke rigtig siger mig noget, men et glimt af lykke der kaster af sig, fra vores smørhul, er muligvis når alvoren om klimaforandringer kommer på bordet, specielt for de mest udsatte i verden.
Husker alle det NSA aflyttede COP15, med Lars Løkke Rasmussen i spidsen?
LOL.
Link: https://www.information.dk/indland/2016/02/ny-nsa-laekage-afsloerer-spio...
Det hænger sgu ikke sammen!
Det hænger fint sammen.
Pointen er simpel, hvis befolkningen på kloden vil have en fremtid, må realiteterne ses i øjnene, vores hjernevaskede folkevalgt politikere, har ingen indflydelse på klodens udviklingen.
Det er de superrige og deres private hære, der er magthaverne på kloden, der er de superrige, der skal overbevises om en bæredygtig fremtid er ønskelig.
Cambridge Analytica links to Blackwater founder
Link: https://www.washingtonpost.com/world/europe/the-latest-cambridge-analyti...
Philip Johnsen:
Helt i orden og jeg ved godt at her kan jeg være på glatis med min halvbuddhistiske amatør menneskesyn, jeg er ikke i stand til at indgå i så store sammenhænge uden at dumme mig, derfor det måske i nogens øjne lidt "simple" og nok alligevel svære reaktioner.
@Viggo Okholm
Folk der kæmper for eksistentiel nødvendigt forandring, fejler af og til, kun kujoner der lukker deres øjne for realiteterne fejler aldrig.
En interessant artikel med interessante koblinger om end jeg vil mene, at konklusionen ikke følger med "nødvendighed".
Er stræben efter lykke og sandheden nødvendigvis modsætninger?
Er stræben efter lykke og viljen til at tage ansvaret for egne handlinger ligeledes (nødvendigvis) modsætninger?
Koblingen er overordentlig interessant om end jeg godt kunne tænke mig at se en mere udfoldet og konsistent argumentation.
Der er for mig at se ikke nogen nødvendig modsætning mellem vores stræben efter lykke og viljen til at tage ansvaret for vores egen fremtid.