Læserbrev

17 uddannelser, der ender i total blindgyde

Reglen om, at man ikke kan tage en ekstra uddannelse på samme eller lavere niveau end sin afsluttede uddannelse har fanget studerende fra 17 professionsuddannelser, der ikke har mulighed for at læse videre – heller ikke selvom uddannelsen er på »et højere niveau«
1. maj 2018

Borgerforslaget om afskaffelse af uddannelsesloftet har mødt stærk modstand i Folketinget, og udsigterne til en komplet afskaffelse er lange under denne regering.

Reglen om, at man ikke kan tage en ekstra uddannelse på samme eller lavere niveau end sin afsluttede uddannelse, vil betyde, at man som studerende skal dygtiggøre sig ved at læse videre.

Derfor bør der være mulighed for at kunne tage en kandidatuddannelse eller lignende for alle uddannelser.

Det er desværre ikke tilfældet, idet hele 17 ud af de ca. 92 uddannelser på de danske professionshøjskoler ikke giver adgang til videre uddannelse – hverken kandidat, diplom eller master.

Der er dermed 17 bacheloruddannelser, der ender i en blindgyde, herunder uddannelsen til tegnsprogstolk. En uddannelse, der i høj grad handler om kommunikation, men som ikke er adgangsgivende til en kandidat i eksempelvis kommunikation.

På Uddannelses- og Forskningsministeriets egen hjemmeside står der »du kan til gengæld altid uddanne dig på et højere niveau« og »for bachelorer er det muligt at tage en kandidat«.

Når disse 17 uddannelser ikke er adgangsgivende, så bør ministeriet enten sørge for, selvfølgelig sammen med institutionerne, at de bliver adgangsgivende, eller også må Folketinget blive enig om at tilføje disse uddannelser til listen med uddannelser, der er undtaget. Det er på tide for alvor at stoppe blindgyderne i uddannelsessystemet.

Christopher Ammentorp, formand for Studenterforum UC

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Lillian Larsen
Eva Schwanenflügel og Lillian Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Eller også vende tilbage til fornuften: man skal have relevante kvalifikationer for at læse en uddannelse - så at læse en overbygningsuddannelse uden den tilknyttede grunduddannelse er nonsens. Ikke desto mindre er det, hvad man i misforstået 'hjælpsomhed' overfor studerende med lyst eller behov for at uddanne sig på højt niveau nu tilbyder. Det er en ren skrivebordsøvelse, totalt afsondret fra en konkret virkelighed, hvor tilegnelsen og udviklingen af viden på højeste niveau eller anden specialisering kræver koncentration og fravalg af andre ting.
Det er ikke noget, vi får mindre brug for i fremtiden, tværtimod.

Christopher Ammentorp

Hvorfor skulle en kommunikationsrettet uddannelse, som nævnt i indlægget, ikke skulle være adgangsgivende til en kommunikationskandidat f.eks.? En videregående uddannelser behøver ikke give adgang til alle uddannelser i hele uddannelsessystemet - det er ikke pointen. En uddannelse skal blot kunne give adgang til en relevant kandidatuddannelse eller også skal man kunne omgå uddannelsesloftet. Jeg vil gerne henvise til en artikel af i går, der sætter fokus på reformers uendelige tæppebomben af studerende, der skal vælge hurtigt og rigtigt, for hvis ikke de gør det, så bliver de straffet af reglerne: https://nordjyske.dk/plus/vi-bliver-taeppebombet-reformer-stresser-og-sk...

Sofie Jørgensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar