Læserbrev

68’er-generationens såkaldte højredrejning er kun den halve sandhed

Vi er mange kvinder fra 68’er-generationen, som stadig er venstreorienterede og holder fast i værdier som solidaritet, fællesskab, ligestilling, lighed socialt og sundhedsmæssigt samt respekt for velfærdssamfundets institutioner og ansatte. Derfor kan det undre, at ingen kvinder var inviteret ind i Deadline til at tale om 50-året for ungdomsoprøret
3. april 2018

50-året for ungdomsoprøret i 1968 fejres i denne tid. I den anledning blev to desillusionerede 68’er-mænd interviewet i Deadline på DR2 den 21. marts.

De to debattører, Erik Meier Carlsen og Jacob Holdt, var rørende enige om, at solidariteten med sårbare mennesker både i Danmark og i den tredje verden blandt 68’erne kan ligge på et meget lille sted.

Det var mere retorik end handling, der ifølge de to herrer prægede tiden, mens opgøret med gamle traditioner dog allernådigst fik et par rosende ord med på vejen. Begge havde forladt deres ungdoms værdisæt og virkede lettede over at være blevet klogere og politisk mere »nuancerede« ved at tage afstand fra venstreorienterede synspunkter og røde partier. Det eneste, de tilsyneladende havde taget med sig fra 1968, var det lange, forpjuskede hår og deres skæg. Så lidt fik de ud af ungdomsoprøret.

Undersøgelsen af forskellige års vælgeradfærd, som viser ændringerne i politiske præferencer, er foretaget af lektor og valgforsker Johannes Andersen fra Aalborg Universitet. Han har rent faktisk og yderst relevant opdelt de politiske præferencer efter køn og viser, at det primært er mænd fra 1968, som er blevet højreorienterede og i stort tal stemmer på Dansk Folkeparti. Alligevel vælger DR2 at se bort fra kønsforskellene, idet kun mænd fra 1968 inviteres til at snakke om dengang.

Vi er mange kvinder fra 68’er-generationen, som stadig er venstreorienterede og holder fast i værdier som solidaritet, fællesskab, ligestilling, lighed socialt og sundhedsmæssigt samt respekt for velfærdssamfundets institutioner og ansatte. Derfor kan det undre, at ingen kvinder var inviteret ind i Deadline. Det havde gjort debatten mere spændende og havde bidraget med konkret forklaring på, at både ungdomsoprøret og rødstrømpebevægelsen har betydet utroligt meget for mange kvinders både personlige og politiske udvikling og handlekraft.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Lillian Larsen
  • Jens Thaarup Nyberg
  • Solveig Jensen
  • Dorte Sørensen
  • Christian Mondrup
  • Ivan Mortensen
  • Eva Schwanenflügel
  • Tommy Clausen
  • Katrine Damm
  • David Zennaro
  • Hans Larsen
  • Steffen Gliese
Lillian Larsen, Jens Thaarup Nyberg, Solveig Jensen, Dorte Sørensen, Christian Mondrup, Ivan Mortensen, Eva Schwanenflügel, Tommy Clausen, Katrine Damm, David Zennaro, Hans Larsen og Steffen Gliese anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

Der er i det hele taget alt for mange debatter i Deadline uden deltagelse af kvinder.

Karsten Aaen, Torben K L Jensen og Jørn Andersen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Ser ikke TV andet nogle få programmer på min PC'er - så jeg er nok ikke den rette i denne debat - men med de to nævnte så kunne DR2 lige så godt ha' taget Karen Jespersen med - hun havde været en god samtalepartner - i hver fald til Erik Meier Carlsen.

Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel og Margit Tang anbefalede denne kommentar

Så dog Jette Gottlieb og Christian Nissen sige meget godt om studenteroprøret fornylig. Ellers er det jo helt rigtigt, at der en mange, hvis vi regner eksempelvis perioden som folk født fra 1942-1957, altså 15 år, også Rigtig mange mænd, der holder fast i de grundlæggende antiautoritære tanker. Men vi var, er, jo altid en minoritet i samfundet. Heldigvis. Counterculture, please.

Eva Schwanenflügel, Poul Erik Pedersen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Politisk fik vi en VKR -regering og i 70' erne kom der indvandrerstop, Glistrup og Erhard. Men på uni kunne de rigtige meninger leve deres eget liv uden arbejderklassen opdagede det.

@ jens peter hansen - og andre.

Det passer jo aldeles ikke, vel. Jeg kan da f.eks. erindre, da jeg startede på Aalborg Universitet et sted i 1980'erne, at der stadig blandt ældre studerende blev talt om solidaritet med arbejderklassen, og at man også fra humanioras side gjorde noget ved det. F.eks. deltog mange studerende fra Aarhus Universitet i plattedamernes strejke i 1970erne på den kgl. porcelænsfabrik, og i Aalborg gik man ud og interviewede arbejderne på Aalborg Portland, på Eternitten og på Spritfabrikkerne mm. Ligesom man i Aarhus gik ud og lavede arbejdsmedicinsk grundforskning på de store virksomheder i denne by - i 1970erne var sundhed og sygdom aldeles ikke kun et individuelt ansvar, f.eks. blev hele maler-rapporten (den der viste at malerne blev syge af opløsningsmidler i den maling de brugte i 1970erne) vist lavet i samarbejde med forskere, og studerende, på universitetet mm. Og på samfundsvidenskab arbejdede man også tæt sammen medf f.eks. arbejderklassen om dette og hint mm.

Ift. læserbrevets emne, så undrer det mig ikke, da New York Times havde præcis den samme konklusion på deres undersøgelse omkring det her; cirka 25-30 procent af mændene fra årgang 1946 (mener jeg det var), var blevet meget højreorienterede med alderen; mit bud er så, at det har de altså altid været. Eller også er de nogle vindbøjtler, vejrhaner, og vendekåber, der politisk render der hen, hvor der er mest magt at få - som f.eks. Børsens tidligere chefredaktør Anders Krab-Johansen har indrømmet at have gjort (uden skam i øvrigt!) i et stort interview i Politiken for nylig!

Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel og Poul Erik Pedersen anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Ja med hensyn til Aalborg ved jeg ikke, men ud over den berømte malerrapport, som er ét smukt eksempel ægte solidaritet, så var universitetsmarxismen meget elitær og hverken Pittelkow, Hedegaard eller Schanz kom vist ud over rampen. Plattedamernes strejke i 1976 var støttet af så at sige alle i DK. Jeg tror nu ikke universiteterne betød ret meget i den kamp. Selvfølgelig var der en anden ånd på uni og de fleste andre uddannelsesteder i hine tider, men hvis 68'eren opfattes som en venstreorienteret studerende på et universitet så er det efter min mening ikke dem der slog igennem. Det var en hel generation der tog det uformelle, det utvungne og det frigørende til sig. Det har da heldigvis til en vis grad overlevet indtil nu.