Klumme

Mit barn får aldrig frokost i børnehaven

Hvad har du lavet i dag, skat? Jeg prøver med spørgmålet hver dag, men mødes af lammende tavshed. Nu vil jeg afprøve andre metoder, men indstille mig på, at jeg må leve med uvidenheden
6. april 2018

Han har lavet ingenting hele dagen på nær frokost, og den kan han ikke huske. Cirka sådan ser min femårige søns hverdag ud, hvis man spørger ham.

Bare rolig; det her er ikke en kritik af den omfattende institutionalisering eller af de offentligt ansatte, der ikke forstår at aktivere og stimulere min øjesten.

Jeg er sikker på, at han har en dag fuld af aktiviteter. Han vil bare ikke røbe dem over for mig. Ikke en eneste lille detalje undslipper ham, når jeg over aftensmaden prøver at finde ud af, hvem han legede med, hvad de talte om til morgensamling, hvad der blev serveret til frokost. Og det er jo hans ret.

Problemet er, at det gør mig lidt urolig. Han måtte egentlig gerne lyve, bare han sagde noget, der kunne få mig til at føle, at jeg lidt havde været der. Men jeg mødes af tavshed eller af modspørgsmål såsom »har fisk egentlig en hals?«

Derfor spurgte jeg på Facebook forleden, om der findes »metoder«, som man sagde i det gamle Øst. Og det skal jeg love for. Det var noget nær den mest aktive tråd i min facebookhistorie.

En del mente, jeg bare skulle vente til, at han blev lidt større.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Viggo Okholm
  • Torben K L Jensen
  • Eva Schwanenflügel
Viggo Okholm, Torben K L Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

Anna, hvorfor spørger du ikke bare pædagogerne, hvad din søn har haft gang i ?
Eller har de for travlt, og er alene med 20 børn ?

Jens Peter Madsen

Tak Anna for en inspirerende Klumme. Det starter altid med en ærlig interesse, hvis man gerne vil kommunikere meningsfyldt med andre mennesker. Det gælder også i forhold til børn :-) Det er vi tilbøjelige til at glemme som voksne i en travl hverdag hvor så mange ender skal bringes i sammenhæng. God ide, at gøre sig den ulejlighed, at vide noget om børnenes liv og dagligdag i institution og skole, så kan man nemlig spørge mere konkret og interesseret.

Claus Bødtcher-Hansen

06/apr/2018

Hej Anna von Sperling,
det, du beskriver i relation til dit barn,
ser/forstår jeg som udtryk for en kommunikativ ubalance
mellem dit barn/din søn og dig.

Venlig hilsen
Claus

PS: Jeg har mange års erfaring bl. a. som Gestaltterapeut.

Henning Kjær

Tror du ikke bare din dreng trænger til at hvile ørerne når han kommer hjem. Han er træt, så ro på! Ikke mere "pædagogsnak".

Tanja Frisenberg Buhl

Hej Anna,
Ved aftensmaden er din søn træt efter en lang dag. Spørgsmål fra voksne stresser børn og han har helt sikkert ikke brug for det fokus han får ved skulle svare på spørgsmål om sin dag, hvor der ydermere helt sikkert er sket en milliard ting.
Istedet er det vigtigt at de voksne tager ansvaret for at skabe hyggestemning. FORTÆL om din dag på dagbladet information! Og så kan han byde ind hvis han vil. Han vil elske at lade op ved aftensmaden i hyggestemning og så kan han ellers selv byde ind med ting han har lavet i børneren når det opstår af sig selv. Rådet er hentet her:
https://www.saxo.com/dk/pilot-for-dit-barn_ulla-dyrloev_haeftet_97887113...

Grethe Preisler

Ens mor kan da også spørge om mere end ti små drenge orker at svare på efter en lang dags voksenovervåget samvær med andre småbørn og pædagoger.m/k. Måske trænger den femårige bare til at hvile ørerne og kæbemusklerne lidt og slappe af og fordøje dagens vigtigste begivenheder en times tid, før han går i gang med at aflægge rapport om dem til sin mor.

Hvis der var noget galt med drengens hørelse eller opfattelsesevne, ville pædagogerne på stedet forhåbentlig have observeret og meddelt det til rette vedkommende for længst.

Viggo Okholm og Bjarne Bisgaard Jensen anbefalede denne kommentar

Morsom beskrivelse af et dilemma om at skulle vide hvordan barnet har haft det.
Ja børn er børn og altså mennesker og har helt forskellige måder at reagere på, men mon ikke de fleste er klar over om barnet har det rimelig godt eller skidt. glæder mig at Sigsgaard stadig er i bevidstheden, så er det ikke helt galt :) Jeg har været pædagog i 35 år ca fra 73 til 2010, og ja der er mange former for information, krav nye tiltag trends i tiden fra dengang til nu, men selve mennesket og hermed barnet har vel nøjagtigt de samme frustrationer, behov og ønsker. I min tid i 70-erne valgte vi meddelelsesbogen på køleskabet og for de der kunne læse personalets skrift, især undertegnedes var det en del af informationen og i øvrigt den man skulle læse for at sikre sig at forældrene vidste om der var tur dagen efter. De som ikke læste måtte så ind imellem ud i Odenses byliv for at finde gruppen så kunne de lære det!