Læserbrev

Dansk blev et udtryk for undertrykkelse

Beherskelsen af både dansk og grønlandsk skulle give den grønlandske befolkning sproglig og kulturel frihed, men dansk blev et udtryk for undertrykkelse mere end for kulturel opbygning og samarbejde. Forståeligt nok, men derfor ikke mindre trist
26. april 2018

Manglen på lærere og uddannelse ud over folkeskolen er et stort problem i Grønland, der allerede i 1980’erne blev forudset af sprogforskere ved Danmarks Lærerhøjskole.

Med Jørgen Gimbel i spidsen rejste forskerne farvandet tyndt i deres undersøgelser af sprogproblemet, og de besøgte skoler med et flertal af danske lærere, som ikke talte grønlandsk, og forsøgte at få de grønlandske lærere, der var, til at dække behovet for undervisning i bygderne.

Da jeg underviste i Nuuk i 1960’erne, var flertallet af lærerne danske, og eleverne var fordelt i klasser, alt efter om de havde dansk eller grønlandsk som førstesprog. Men næsten alle havde et større eller mindre kendskab til begge sprog. Og allerede dengang anså vi det for en selvfølge, at fremtidens grønlandske skole og uddannelsessystem måtte udvikle sig tosproget med lige vægt på, brug af og respekt for grønlandsk og dansk.

Grønlandsk som det indlysende vigtige identitetsskabende og etnisk-historiske sprog for den hjemmehørende befolkning. Og dansk som indgangsporten til en opbygning af det fremtidige grønlandske uddannelsessystem, benyttet af grønlandske unge, som ikke ville være sprogligt handicappede i gymnasiet eller erhvervsuddannelserne, som de er det i dag, når nogle af lærerne taler dansk.

Men ligesom vi desværre også ser det i Danmark, hvor tanken om tosproget undervisning for indvandrerelever totalt afvises, fordi »vi i Danmark taler dansk«, blev det folkelige og politiske ønske i Grønland, at der skulle undervises på grønlandsk.

Alle gode råd fra Jørgen Gimbel og kolleger om at opbygge en tosproget grønlandsk skole blev derfor afvist af hjemmestyret. Beherskelsen af begge sprog skulle give befolkningen sproglig og kulturel frihed, men dansk var nu blevet et udtryk for undertrykkelse mere end for kulturel opbygning og samarbejde. Forståeligt nok, men derfor ikke mindre trist.

Kjeld Kjertmann, tidligere lektor i dansk sprog og læsning ved DPU

Hvis Grønland skal blive selvstændigt, så kræver det en veluddannet befolkning. Og selv om uddannelsesniveauet er stigende i Grønland, så går det ikke så godt, som vi kunne håbe på: På billedet øver to drenge sig på blokfløjte, inden en skolekoncert i Uummannaq.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Steffen Gliese
  • David Zennaro
Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Børge Neiiendam

Mange Grønlændere angler efter frihed fra Dansk overherredømme. Og det er deres ret, en ret jeg til enhver tid vil bakke op, at de arbejder hen mod.

Men hvad forestiller de sig at der skal være istedet ? Bare frihed til at være herre ved eget bord og seng ?

Verden omkring Grønland vil stå på spring for at få indflydelse på Fiskeri, Jagt, Minedrift, Militærstrategi, og meget meget mere. Visse steder i Grønland orienterer man sig bevidst mod USA - man går sågar med kasketter, hvor det Grønlandske og Amerikanske flag er sammensyede, somom det var noget at stræbe efter.

Er det Danske Kongedømme så forfærdeligt nu ? Historisk er der meget Danskere bør skamme sig over, ligesom eksempelvis med De Vestindiske øer. Men her og nu, hva' så? Kom videre og få et liv.

Bjarne Bisgaard Jensen

Den danske følgagtighed overfor USA hvad Grønland angår er vel ikke nødvendigvis til fordel for grønlænderne? Jeg tænker naturligvis på Thulebasen og deres under isen installationer i Grønland.

Grønland har mere nytte af usa end af danmark. Hvis det grønlandske skolesystem sigter på fremtidig selvstændighed, skal det være tre-sproget: us-engelsk, grønlandsk, og dansk, i den rækkefølge!

En elev, der taler amerikansk, har adgang til et meget stort antal skoler, også i danmark. Det nytter ikke at sende børn ud i verden, der kun taler grønlandsk. Det nytter slet ikke at supplere med et lillebitte andedams-sprog.

Hvis danmark har ambitioner om at blive en værdig partner for grønland, skal vi ud i verden og forhandle fisk, nordpolen, minedrift, turisme, usa-visum, usa-militær. Og vi skal forhandle med alle døre åbne til alle de andre polarnationer: usa, canada, norge, rusland, og kina. Og vi skal forhandle atlanterhav med island, færøerne, england, skotland, usa, mexico.

Jeg tror, danmark er for provinsiel til at løfte opgaven, så grønland skal på shopping efter en værdig partner.

Glem det danske bloktilskud, hvis det kommer med en pakke af provinsielle og kortsigtede aftaler.