Læserbrev

Danske børn sendes også på genopdragelsesrejser

Gennem min research stødte jeg ind i flere eksempler, hvor etnisk danske børn var blevet sendt på kostskole mod deres vilje. Der er flere ekstreme historier fra ophold på danske, tyske og svenske kostskoler, som man kun kan forbinde med skæmmehistorier fra Mellemøsten, skriver Tarek Ghanoum i dette læserbrev
12. april 2018

Snakken om genopdragelsesrejser har fået en del opmærksomhed på det seneste, og et politisk flertal står klar til at fratage forældre deres opholdstilladelse, hvis de sender deres børn afsted.

I den forbindelse har Udlændinge- og Integrationsministeriet bedt Ankestyrelsen gennemføre en undersøgelse om længerevarende udlandsophold blandt børn og unge med ikkevestlig baggrund.

Man har i bund og grund lavet en spørgeskemaundersøgelse blandt 95 kommuner og interviewet sagsbehandlere, faglige ledere, faglige konsulenter og skoleledere for at forstå omfanget og konsekvenserne af genopdragelsesrejser.

Efter en gennemgang af resultaterne fandt jeg både gode, mindre gode og dårlige historier. Jeg stødte på flere eksempler, hvor kommunen selv siger, at genopdragelsesrejsen havde en positiv effekt på barnet:

»Det fremgår både af spørgeskemaet og interviewene, at der også er eksempler på ophold, som kommunerne mener, har haft positiv betydning for barnet/den unge.«

I nogle tilfælde siger de, at barnet er blevet mindre kriminelt eller mere modent, men der er desværre også eksempler, hvor barnet blev sendt afsted mod sin vilje og blev udsat for vold.

Man kunne passende spørge sig selv, om ’etniske danskere’ også sender deres børn på genopdragelsesrejser? I bund og grund er en genopdragelsesrejse en måde at håndtere et barns uønskede adfærd. Herhjemme vælger mange at håndtere det ved at sende børnene på kostskole.

Gennem min research stødte jeg ind i flere eksempler, hvor etnisk danske børn var blevet sendt på kostskole mod deres vilje. Der er flere ekstreme historier fra ophold på danske, tyske og svenske kostskoler, som man kun kan forbinde med skæmmehistorier fra Mellemøsten.

Der er tale om indvielsesritualer, der involverer seksuelle krænkelser, fysisk vold, psykisk tortur og ikke mindst ydmygelse (»Elitens brutale adgangsritualer«, Information den 28. september 2013).

I Tyskland er 547 børn blevet misbrugt på en kostskole, i Sverige blev flere elever sendt på sygehuset, efter at de blev brændemærket, og i Danmark blev små børn bedt om at skubbe tegnestifter hen ad gulvet med deres næser, og man lod dem stå under bruseren i to timer i iskoldt vand.

Uanset etniciteten i genopdragelsesrejserne, så er der både gode og dårlige historier, men vores fokus bør altid være børnenes ve og vel. Derfor er spørgsmålet, hvordan man kan holde gang i de gode genopdragelsesrejser og få stoppet de dårlige frem for at skære dem alle over en kam.

Tarek Ghanoum, København

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Viggo Okholm
  • Hans Larsen
  • Erik Karlsen
  • Dorte Sørensen
Viggo Okholm, Hans Larsen, Erik Karlsen og Dorte Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Poul Bundgaard

Danske børn bliver sendt på kostskoler, for at få opdragelse i danske dyder.
Muslimske børn bliver sendt på genopdragelse i hjemlandet, for at få FJERNET deres opdragelse i danske dyder.

Det er som at sammenligne æbler og hestepærer.

Tarek Ghanoum

Man blir nød til at kigge på specifikke sager istedet for at generalisere.., dette er også fint formuleret i rapporten fra Ankestyrelsen da de interviewede en faglig leder, der sagde:

"Vi går jo ikke til forældre, der sender deres børn på kostskole i Skotland – og det synes jeg etisk bliver problematisk. Hvad skal kriterierne være? Er det altid farligt, fordi de har baggrund i Mellemøsten?" (Faglig leder, Aarhus Kommune)

Når det er sagt så er der ingen danske dyder, der siger at børn skal brændemærkes eller opleve overgrab.

Begge dele er forkert. At danske børn bliver behandlet dårligt på kostskoler, skal der sættes en stopper for. Det retfærdiggør på ingen måde, at danske børn bliver sendt ud af landet fordi deres forældre ikke ønsker dem præget af dansk kultur.

Der er whataboutism ----og så er der fuldkommen realitetsresistent whataboutism.

Som far til to, der har gået/går i tyske skoler, kan jeg kun sige: En tysk skolevirkelighed og en dansk ditto er to forskellige galakser. Sådan har det været siden skolepligten blev indført i forrige århundrede. Mens danskerne hentede de første generationer af lærere blandt kirkens degne, så var de første tyske lærere......gamle underofficerer.

At man så trækker det dybt katolske Regensburger Dom-drengekor - i BAYERN af alle steder- ind i en DANSK skolesammenhæng......den kobling ligger ikke lige til højrebenet.

Tarek Ghanoum:

Jeg synes der er flere aspekter i sædvanen her eller dele af den. Hvornår er rejserne og opholdet i Mellemøsten en katastrofe set med danskhedens øjne og hvornår er det for at disse børn, som har en slægt langt herfra sendt af sted for at kende deres rødder på godt og ondt eller hvornår er de sendt af sted for ikke at blive for "danske"? Men det må derfor være vigtigt set med vore nationale briller at afklaret hvorfor disse børn/unge sendes af sted. Reelt er problemet jo lidt, hvis er barnet? samfundets, forældrenes eller er barnet et individ som godt nok skal være en del af et samfund, men under alle omstændigheder bør eller skal have sin egen identitet, selvværd og selvbestemmelse. Lige der tror jeg at I Tarek har en interesse og ansvar at tænke på og overveje. Børnene er kun til låns i nogle år og i den tid skal de ikke kun være underlagt slægtens ære og moralkodeks så vel som tvunget ind i en tro på en Gud og en profet. De skal vide at der er deres kultur/tro som baggrund helt som såkaldt danske børn ikke undgår at stifte bekendtskab med den kristne tro uanset forældres måske ikke tro.