Læserbrev

Den danske herrementalitet har sat sig spor i den grønlandske befolkning

Danskerne har opført sig nedladende over for den grønlandske befolkning. Vi har forhåbentlig en anden attitude til grønlændere i dag, end vi tidligere har haft
19. april 2018

Midt i 1960’erne var jeg til et møde på Tønder Seminarium med grønlandsminister Mikael Gam.

Jeg var cirka 17 år og vidste ikke meget om, hvordan Grønlandsministeriet fungerede, hvad Mikael Gams præcise administrative opgaver bestod i, og hvilke visioner han havde – men det var jo det, jeg håbede at få rådet bod på ved at gå til det møde.

Men det skete ikke.

Atmosfæren under foredraget oplevede jeg som nedladende over for den grønlandske befolkning. Det blev forstærket, da en tilstedeværende grønlænder stillede et let kritisk spørgsmål, hvorpå han blev fejet af på en ubehagelig og arrogant måde.

Jeg vil tro, at han gik hjem med følelsen af at have oplevet »herrefolket« og med mere foragt for danskerne, end han muligvis havde i forvejen.

Mere end 40 år senere var jeg i Sisimiut. Jeg tog hen for at se Knud Rasmussens Højskole. Uden at fundere nærmere over det gik jeg ind i foyeren for at se på den kunst og de malerier, der var der. Mens jeg kiggede på billeder, kom en grønlænder ind i foyeren. Da han så mig, fik jeg ellers læst og påskrevet:

»Hvad jeg bildte mig ind uden videre at gå ind et fremmed sted? Gik jeg også ind i private hjem for at se, hvad der hang på væggene?«

Jeg tog imod møgfaldet uden at svare igen, og da jeg med ret stærke ord fik besked på at forføje mig bort, gjorde jeg stille og roligt det. Men jeg tænkte ikke på at give ham en undskyldning.

Selv om jeg nok burde have banket på en dør og pænt spurgt, om jeg måtte kigge på billederne, synes jeg nu alligevel, at han præsterede et eksempel på det komparative kneb – for at gå ind i foyeren i en højskole kan ikke være sammenligneligt med at gå ind i entréen i et privat hjem.

Danskerne har i dag forhåbentlig en anden attitude til grønlændere end for 50 år siden.

En grønlænders vrede mod danskere kunne for bare ti år siden være så stærk, at en grønlandsk højskolemand kogte over af vrede ved at se en dansker i sin højskoles foyer. Burde han ikke i stedet have lyst op, og med begejstring i stemmen og i stolthed over, at Grønland har fået hjemmestyre, have fortalt om de forskellige billeder og de grønlandske malere, der havde malet dem?

Steen Jensen, Rødekro

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu