Kommentar

Hvis det her er den danske model, har den spillet fallit

Overenskomster skulle sikre legitime arbejdsforhold, anerkende ledelsesretten og holde politikerne udenfor. Men akkurat det modsatte er sket på det offentlige område
Det store problem med forhandlingerne om de offentlige overenskomster, som igen er ved at bryde sammen, er, at de ikke lever op til præmisserne for den danske model, skriver Rune Lykkeberg. Her røde faner ved Forligsinstitutionen, hvor forhandlerne for tiden forsøger at nå til enighed.

Det store problem med forhandlingerne om de offentlige overenskomster, som igen er ved at bryde sammen, er, at de ikke lever op til præmisserne for den danske model, skriver Rune Lykkeberg. Her røde faner ved Forligsinstitutionen, hvor forhandlerne for tiden forsøger at nå til enighed.

Martin Sylvest

7. april 2018

Det er ikke, fordi vi mener, at alt, hvad der er dansk, nødvendigvis er bedst, at vi bekender os til den danske model. Det er, fordi den er en god måde at gøre noget svært på.

Princippet for den danske model er, at arbejdstagerne og arbejdsgiverne selv forhandler sig frem til prisen for arbejdskraften, vilkårene for arbejdet og magtforholdene i virksomheden.

Den fundamentale klassemodsætning mellem dem, der sælger arbejdskraft og dem, der køber arbejdskraft, bliver ikke ophævet i modellen, men anerkendt og formidlet gennem forhandling. Ellers udløser det klassekamp, hvor arbejderne straffer arbejdsgiverne ved at strejke. Det koster arbejdsgiverne penge, og truslen betyder, at arbejdsgiverne får en interesse i at betale ordentligt for arbejdskraften og sørge for rimelige arbejdsforhold.

Der er tre indlysende kvaliteter ved den danske model: Arbejdstagerne får legitime arbejdsforhold, arbejdsgiverne får en legitim ledelsesret, og politikerne bliver holdt udenfor.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kim Øverup
  • Solveig Jensen
  • Michael Hullevad
  • Lise Lotte Rahbek
  • Niels P Sønderskov
  • Troels Ken Pedersen
Kim Øverup, Solveig Jensen, Michael Hullevad, Lise Lotte Rahbek, Niels P Sønderskov og Troels Ken Pedersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Den danske model ophørte med at fungere, da dagpengesystemet blev forringet i 1994. Dér røg magtforholdet på gulvet.

Benny Larsen, Steen K Petersen, Karsten Aaen, Flemming Berger, Torben Skov, Anne Eriksen, Lise Lotte Rahbek, Eva Schwanenflügel, Søren Kristensen og Anders Reinholdt anbefalede denne kommentar
Niels P Sønderskov

Kommentaren handler specifikt om 'den danske model' i relation til den offentlige sektor Steffen Gliese. Udviklingen siden der omkring 1994 handler generelt om en selvpåført svækkelse, hvor arbejdere / lønmodtagere i stigende grad stemmer borgerligt og organiserer sig gult. Hvad dælen tror du de tosser har tænkt sig?

Børge Neiiendam, Henrik Klausen og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

En bemærkning til - "Den seneste konflikt kostede således arbejdsgiverne politisk kapital og arbejdstagerne økonomisk kapital. Begge parter tabte. Og dette fælles nederlag har været horisonten for den aktuelle overenskomstforhandling." -
Det var vel mere at lærerne tabte deres medansvar for undervisningen og her ved en stor del af retten til deres arbejdstilrettelægning, arbejdsglæde osv..... Er det ikke mere det der bør og skal kæmpes for.
S. Løhde havde jo været ud i efteråret og sige at de offentlige leder også skulle kunne bestemme hvor og hvornår de offentlige lønmodtagere skulle arbejde og de skulle stå til rådighed også på fridage, hvis ledelsen skønnede det NØDVENDIGT. Osv.....

Børge Neiiendam, Lillian Larsen, Bernd Åke Henriksen, Henrik Klausen, Benny Larsen, Steen K Petersen, Flemming Berger, Alberg Hansen, Britta Felsager, Niels Borre nb@nbmotor.dk, Christian Larsen, Michael Hullevad, Torben Skov, Anne Eriksen, Bjarne Bisgaard Jensen, Per Kaas Mortensen, Tom Andreæ, Lise Lotte Rahbek, Eva Bertram, Eva Schwanenflügel og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Tonni Hauge Bilde

Det der skræmmer mest er hvordan man, i profittens hellige navn, glemmer arbejdsforholdene...
Aarhus Universitetshospital eksempelvis, er lige blevet pålagt et sparekrav på ca 3% pro anno, de næste tre år! - Som om de arme medarbejdere ikke løber hurtigt nok i forvejen?
Disse besparelser skjules så i debatten om den truende konflikt. - Sig mig, sover danskerne virkeligt så tungt???

Børge Neiiendam, Henrik Klausen, Steen K Petersen, Christel Gruner-Olesen, Flemming Berger, Michael Waterstradt, Britta Felsager, Niels Borre nb@nbmotor.dk, Christian Larsen, Torben Skov, Anne Eriksen, Morten Jensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Lise Lotte Rahbek, Eva Schwanenflügel og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Alberg Hansen

enig i næsten alt men studsede over denne sætning, "den solidariske og fornuftige folkeskolereform" . Håber den er men dybt ironisk...Selv om at lærerne ikke skulle have betalt den ved at skulle arbejde 20% mere -så ville de fleste professionelle (selvfølgelig incl. lærere) være imod den som sådan. Enkelte elementer er ok. Men elevernes lange skoledag og mistet fritidsaktiviteter er en fatal fejl. Demokratisk er det også et problem at finansministeriet skal diktere pædagogik i folkeskolen!!Det har selvfølgeligt kun et sigte -besparelser!!..Bandesolidaritet er det eneste jeg kan få øje på..selv politikere inde i maskinrummet Tulle, Willumsen, Jelved har påpeget det beskidte spil i bogen "Søren og Mette i benlås". Kl satte alle sejl ind i en propaganda mod lærerne, som stadig sætter sine grimme spor, og som vel også sikrede den politiske opbakning til skolereformen og finansieringen via lov 409. Fake news er også effektivt i Danmark, det blev vi lærere vidne til i 2013!!

Børge Neiiendam, Kim Øverup, Henrik Klausen, Steen K Petersen, Jens Illum, Henning Nielsen, Viggo Okholm, Flemming Berger, Torben Lindegaard, Britta Felsager, Niels Borre nb@nbmotor.dk, Hans Houmøller, Michael Hullevad, Anne Eriksen, Per Kaas Mortensen, Tom Andreæ, Kurt Nielsen, Lise Lotte Rahbek, Eva Schwanenflügel og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Der er ikke meget i 'den danske model' der kan tåle et nærmere eftersyn.

Børge Neiiendam, Steen K Petersen, Torben K L Jensen, Michael Hullevad, Torben Skov, Anne Eriksen, Tom Andreæ og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Har den danske model spillet fallit? - Rune,der er noget værre vrøvl - det er politikerne der har spillet fallit ved at ødelægge noget der er helt unikt for Danmark - ligesom med real-kreditten.

Børge Neiiendam, Steen K Petersen, Flemming Berger, Britta Felsager, Bjarne Bisgaard Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Hans Houmøller

Øv, hvor ærgerligt at Rune Lykkeberg i sin ellers gode kommentar atter får demonstreret, at der stadig er journalister, der ikke helt forstod, hvad der skete med vedtagelsen af den såkaldte reform af folkeskolen samt Lov 409 tilbage i 2012-2013.

Det får Rune Lykkeberg til at skrive “den solidariske og fornuftige folkeskolereform”?

Kan man bede om en forklaring?

Omtalte reform har nu været lov i godt fire år, og stort set ingen af intentionerne er indfriet.

Tværtimod er de faglige resultater enten stagneret eller gået tilbage.

Tilfredshedsundersøgelrser viser en stigning i utilfredsheden med skoledagens længde. Det medfører, at mang elever er udtrættede, når de forlader skolen, og dertil har mange droppet fritidsinteresser, fordi de ikke orker mere efter at være kommet hjem fra skole.

Elevflugten fra folkeskolen fortsætter, så mange søger over i fri- og privatskoler, hvor folkeskolereformen ikke er gældende.

Lærerne har alt for lidt tid til at forberede og efterbearbejde undervisningen.

Lærerne flygter fra folkeskolen og søger arbejde andre steder.

Der mangler et tocifret procenttal uddannnede lærere.

Listen er meget længere, men her må det være nok til at sætte spørgsmålstegn ved Rune Lykkeberg opfattelse om den “solidarisk og fornuftige folkeskolereform”.

Det skal også tilføjes, at jeg I foråret 2014 spurgte den lokale skolechef om, hvad præcis det var i den nye lov, man ikke kun gøre under den gamle. Hans svar var: “Ikke noget”.

Den sidste del af Rune Lykkeberg kommentar demonstrerer på bedste vis, hvad god forberedelse betyder, også for en journalist.

Børge Neiiendam, Henrik Klausen, Erik Karlsen, Steen K Petersen, Jens Illum, Karsten Aaen, Alberg Hansen, Torben Lindegaard, Britta Felsager, Eva Schwanenflügel og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Rune Lykkeberg

Vi har ikke p.t. en model for aftale af løn- og arbejdsvilkår for offentligt ansatte -
som senest bevist ved arbejdsgiversidens lockoutvarsel i 2018, som er fuldstændigt uproportionalt og alene lægger op til et lovindgreb.

I Sverige anvendes en anden model, som vi må kigge på inden næste overenskomstfornyelse.

Børge Neiiendam, Steen K Petersen, Eva Schwanenflügel, Karsten Aaen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Rune Lykkeberg

" .... den solidariske og fornuftige folkeskolereform ...."

Har du fuldstændigt tabt snøvsen ??

Steen K Petersen, Eva Schwanenflügel, Henning Nielsen, Flemming Berger og Alberg Hansen anbefalede denne kommentar
Anna Sørensen

Den danske model har det svært i det offentlige system, hvis politikerne ikke kan holde fingrene væk.
Og hvis der laves aftaler i stil med den mellem KL og regeringen for lærerne.

Egentlig bryder jeg mig slet ikke om at de offentliges arbejdsgiver (=stat, kommune, region) lockouter. For det første sparer de penge, dernæst er kassen jo uudtømmelig, fordi det er vores fælles kasse og den gælder for et helt land. En privat virksomhed rammes derimod af en konflikt, ligesom arbejderne gør det af lockouten, her er der en langt større jævnbyrdighed.

Så vi skal måske have en dansk model, der tilgodeser de særlige forhold for det offentlige? Det her giver i hvert fald ikke mening, når regeringen sidder med alle kort på hånden...

Børge Neiiendam, Eva Schwanenflügel, Karsten Aaen og Torben Lindegaard anbefalede denne kommentar
David Zennaro

Den danske model virker heller i den private sektor, hvor flere og flere arbejder uden overenskomst. Fagforeningerne har i virkeligheden spillet fallit, og når først det går op for folk, så bliver det slemt.

Børge Neiiendam, Steffen Gliese, Lise Lotte Rahbek, Eva Schwanenflügel, Karsten Aaen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar

Jeg studsede også over den med folkeskolereformen. Lykkeberg mener nok, at når et flertal af de folkevalgte stemmer for noget, lige meget hvad og på hvilket grundlag, er det "solidarisk" og "fornuftigt." Salget af DONG til Goldman Sachs vil således også skulle anses for "solidarisk og fornuftigt..."

Noget andet, der undrer mig, er at Lykkeberg ser arbejdsgiverne som "fællesskabets repræsentanter... der som forvaltere af fælles institutioner og politiske målsætninger har det bredeste demokratiske mandat.” Det lyder jo smukt, og man kunne næsten tro, at ”fællesskabets repræsentanter” havde det fælles bedste for øje. Derfor er det mærkeligt, at disse ”fællesskabets repræsentanter” synes at betjene sig af et gammeldags syn på medarbejdere, mens de ”onde kapitalister” for længst synes at have indset værdien af tilfredse medarbejdere.

Mig bekendt har folkets repræsentanter med enkelte (bredt udskældte) undtagelser imidlertid gjort en dyd ud af slet ikke at blande sig, mens sympatien blandt den befolkning, hvis mandat de iflg. Lykkeberg skulle forvalte, synes at være solidt på arbejdstagernes side. I stedet forhandler arbejdstagerne f.eks. på statens område med en abstrakt styrelse med et Orwellsk navn, hvis leder får bonus, såfremt resultatet ender med at være billigt for arbejdsgiverne. Øverste ansvarlige for forhandlingerne er en minister, der skifter kasket på vejen fra ministerium til forhandlingslokale, og således ender med i forhandlingslokalet slet ikke at være politiker!

Snarere end fælles bedste fokuserer har arbejdsgiversiden blikket stift rettet på prisen og forringer vilkårene gang på gang, fordi man lader til at bilde sig ind, at man ikke er i konkurrence om arbejdskraften med det private arbejdsmarked. Den sidste besynderlige antagelse deler Lykkeberg i øvrigt med Martin Ågerup fra Cepos.

Henny Paudel, Børge Neiiendam, Kim Øverup, Steffen Gliese og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Man kan ikke give folk et mandat i fire år og så mene, at der er demokratisk dækning for deres beslutninger. Formodentlig er det meste af det, de bliver valgt på, forældet allerede efter tre måneder - samtidig med at de tydeligvis slet ikke føler sig forpligtede på at arbejde for og gennemføre de samfundsforbedringer, det store flertal ønsker og er enige om på tværs af partiskel og endog højre og venstre.
Folk føler sig bestjålet, når penge, der skulle gå til direkte hjælp og udøvelse af ydelser, i stedet går til kontrol og stadig fordyrende omorganisering af samme. Stabile rammer for arbejdet og udvikling igennem forbedret teknologi og efteruddannelse ved alle af egen - ofte bitter - erfaring er den måde, fremskridt foregår hensigtsmæssigt på. Folk, der ikke aner noget om det arbejde, der udføres, skal ikke styre og regulere det, det er penge ud ad vinduet og alene konsolidering af en ny herskende klasse på den brede befolknings - og såmænd også erhvervslivets - bekostning.

Børge Neiiendam og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Politikerne, der er valgt til først og fremmest at sikre velfungerende samfundsinstitutioner, har i realiteten af ideologiske årsager vendt sig imod denne opgave og giver ikke medarbejderne den helt nødvendige opbakning, som tjenestemandssystemet sikrede.
Nu risikerer de - og jeg tror ikke, at de helt har forstået omfanget - en meget omsiggribende strejke på områder, der hidtil ikke har kunnet involveres i arbejdsnedlæggelse, fordi medarbejderne i stedet var beskyttet af tjenestemandsvilkår.
Man tror gang på gang fra især de øverste embedsmænds side, at man kan få i pose og sæk - men det er altså en fin balance, der skal overholdes, hvis samfundet skal fungere, og de er ikke en del af denne balance, som de har eroderet samfundslegemet over årtier. Desværre er de - selvfølgelig - stadig beskyttet af den tjenestemandsstatus, de har hugget fra andre,

Børge Neiiendam og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar