Læserbrev

Demokratiet har det skidt i Danmark

Listen er lang over, hvad burde være ikke-eksisterende i et selvforstået liberalt og tolerant land som det danske
Debat
30. april 2018

I Danmark bryster vi os af, at vi har et godt og velfungerende demokrati. Det besnæres også af talrige internationale undersøgelser, som placerer Danmark i top.

Det, man bare undgår i det narrativ, er to ting; at generelt er demokratiet for nedadgående i de vestlige demokratier, og når man kradser i overfladen, ser det skidt ud.

Senest har Institut for Menneskerettigheder uddelt et slags gult kort, når det gælder frihedsrettigheder i vores land, og det kan man jo egentlig godt forstå. For listen er lang over, hvad burde være ikke-eksisterende i et selvforstået liberalt og tolerant land som det danske.

Man vil forbyde hjemløse og tidligere kriminelle i at opholde sig i en kommune, politiet har bevidst brugt ulovlig videoovervågning uden konsekvens, og man vil nu lovgive om, hvordan folk går klædt.

Dette er bare tre eksempler på en efterhånden meget lang liste, som også indeholder i bedste fald mistanke om lovbrud fra ministerielt hold omkring udvisning af alvorligt syge mennesker. Uden konsekvens for nogen.

Tilmed har man haft Tibetsagen, hvor man reelt har afskåret folk fra noget så demokratisk elementært som at demonstrere og oveni haft et pinagtigt forløb derefter, hvor politiet kunne mistænkes for at slette bevismateriale mod dem selv. Naturligvis uden konsekvens.

Sidst har man lagt op til en massiv detailstyring af public service i Danmark, hvor regeringen skal bestemme, hvilke programmer der skal sendes i DR. Armslængeprincippet, som ellers var et hæderkronet begreb i det danske demokrati, er nu amputeret, kamufleret som afvikling af licensen.

Dette er ikke et forsvar for eksempelvis kvinder, der går i Burka, men der er nogle elementer i et samfund, som står langt højere end at regulere, hvad folk skal gå og ikke skal gå i. Det mest absurde er, at når der tordnes mod regimer i Mellemøsten, hvor man kritiserer, at kvinder tvinges til at gå i bestemt tøj, så gør vi præcist det samme herhjemme.

Det, som disse regler og love dækker over, er en afgrundsdyb mistro til vores samfund. At vores frie demokrati, ikke er stærk nok til at gøre andet end at indskrænke frihedsrettighederne for at imødegå nogle relativt mindre problemer.

Janus Tobias Madsen, cand.mag. i historie, MSc i Museum Studies

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Touhami Bennour

I Mellemøsten tvinges ingen at gå i bestemt tøj. Så kunne man også sige Om "MAO beklædning"i nogle asiatisk lande. Det er noget gennemtænkt og fornuftig ( det er noget billig og kan tåle let makulering uden at se ud snavset ( hvis det er sorte). Det blev brugt i Begyndelsen at Islam ( der var ikke Masse produktion dengang) Og samtidig de skal folk have tøj på. Den slags tøj er lavet genetelt af uld og kan holde lang tid, ja hele livet ( det skal bare vaskes og tørres i sol). Noget man glemmer er muslimer var de første de har haft tøj på i verden på den måde. Altså holdbare og billige. Men i den arabiske civilisation, i tusind åt har folk haft forskellige tog på bl a. i silke (i silke vejs tid). Det tradidionelle tøj bliver også brugt I kolononi tiden, hvor marked var udelukket for dem: Altså det var Økonomi og politik det bestemte den slags påklædning. Men nogle steder blev det til en tradition, som i Det arabiske golf lande. Det var ikke tvang, jeg har selv haft det på da jeg var lille. Økonomien, der bestemte det. Så kom nogle diktatorer i moderne tider og bestemte hvad folk skal have på. De følger vesten det er klart . Altså de diktatorer selv der følger Vesten og ikke omvendt. Vesten følger ikke nogen, måske Gud nogle gange.

Godt skrevet, Janus.
Med den selvfølgelighed - og hast - frihedsværdier undergraves, er det svært ikke at frygte, hvor vores samfund er på vej hen!