Kommentar

DR skal formidle litteraturen bredt, smalt – og til alle

Det er ærgerligt, at Information synes, at DR ikke tager litteraturen tilstrækkeligt seriøst, fordi Mick Øgendahl bliver vært på bogprogram
Mick Øgendahl er ny litteratur-vært hos DR. Det har medført kritik i bl.a. Information

Mick Øgendahl er ny litteratur-vært hos DR. Det har medført kritik i bl.a. Information

Louise Koustrup

21. april 2018

Den 9. maj har DR1 premiere på en ny programserie om seks danske forfattere, der har præget generationer af danskere med deres forfatterskaber.

Det er et program, der går nye veje i forhold til de klassiske bogprogrammer. Det bruger fortællegreb lånt fra den dramadokumentarisme, som i øjeblikket bryder ny grund overalt i mediebilledet. Og det læner sig i sin fortællestil op ad prisbelønnede programmer som Store Danske Videnskabsfolk og Historien om Danmark.

Med programserien vil DR invitere nye brugere, ikke mindst familier, med ind i de danske litteratur-klassikeres verden og åbne de vidtforgrenede universer, som litteraturen tilbyder. Håbet er, at programmerne vil være med til at skabe interesse for de store danske forfattere og inspirere seerne til selv at gå på opdagelse i forfatternes værker.

Favnende humorist i front

Når vi i første afsnit slår døren op til H.C. Andersens barndomshjem i Odense, bliver det med en stor og favnende humorist og mester i ord, komikeren Mick Øgendahl, i front. Her begynder han sammen med seerne sin nysgerrige opdagelsesrejse for med hjælp fra litterære eksperter og dramatiserede scener at afdække de forskellige lag i forfatternes liv og forfatterskaber.

Vores valg af Mick Øgendahl som vært til et litteraturprogram har – ikke så overraskende – vist sig at være kontroversielt for nogle. Kulturjournalist Lone Nikolajsen og litteraturredaktør Peter Nielsen her på avisen har, som de skriver, undret sig over, at værten ikke må vide noget. Public service-stationerne er så bange for at være elitære i litteraturformidlingen, at man ikke tør sætte folk, der ved en masse, til at dele ud af deres viden, konstaterer Lone Nikolajsen således den 6. april i Information.

DR har særlige forpligtelser i forhold til at styrke dansk kultur og sprog, og det er væsentligt med debat om DR’s kulturformidling og indsats i den sammenhæng. Desuden står DR for 85 procent af alle kulturprogrammer, der sendes på tv. Men der er også en forudsigelighed i kritikken og – tør man sige – en vis mangel på nuancer.

Man kunne retfærdigvis nævne, at DR hver uge behandler litteraturen i en række programmer, der går i dybden til de rutinerede storforbrugere af bøger og skaber kulturformidling på deres præmisser. Her er Bogselskabet, Skønlitteratur på P1, Faglitteratur med Adam Holm på P1, Vild med bøger på DR K og senest Jazz & Bøger eksempler på programmer, der alle retter sig mod dem, der på forhånd ved en del om litteratur.

Når vi så samtidig vælger at formidle litteraturen bredt på DR1 med ambitionen om at bringe endnu flere danskere tættere på nogle af Danmarks store forfattere, også nogle af klassikerne, bliver det udlagt, som om vi ikke tager fagligheden og emnet tilstrækkeligt seriøst. Det er ikke tilfældet. Vi inviterer bare flere med.

Professionalisme og dedikation

Valget af Mick Øgendahl som vært er gjort efter grundige overvejelser. Vi har ledt efter et menneske med professionalisme og dedikation, der samtidig færdes hjemmevant hos det brede publikum, så hele familien kan se med og opleve, at de både bliver underholdt og klogere.

Mick Øgendahl er ikke litterat, men han er en ordets mand, der igennem hele sin karriere har brugt sproget til formidling, også af svære emner. Han ved, hvad det vil sige at stå sårbar på en scene med sit univers af ord. Han betragter sig selv som en ambassadør for de danskere, der egentlig gerne ville læse flere bøger, men bare ikke får det gjort.

Det handler ikke om, at litteraturen er et kosttilskud, der skal pakkes ind i humor og spas for at få det til at glide ned. Det drejer sig om at åbne for kulturarvens relevans og tilgængelighed ved at formidle den på en måde, som, vi håber, bliver både nærværende og lystfyldt, og hvor folk, der ser programmerne, vil opdage, at Mick Øgendahl bruger en ny side af sig selv.

Litteraturformidling til de mange og de nye brugere er ikke ensbetydende med manglende dybde – eller at det ikke er nøjagtigt ligeså svært som at lave smal formidling til rutinerede brugere. Vi bruger formidlingsgreb, der appellerer bredere, og en vært, der appellerer bredt, men vi tror, at seerne vil opdage, at der bag det mere lettilgængelige sprog og de originale formidlingsgreb gemmer sig både stor faglighed og en vidende dybde.

Vi har i DR satset på at gøre kulturstoffet generelt og særligt litteraturformidlingen endnu mere markant, også på de store flader. Kultur er det stof, der forbinder os, forstærker vores identitet og hjælper os med at forstå andre. Kultur er også med til at forandre os og give os nye indsigter om os selv og hinanden. Og det kan der aldrig blive for meget af. Hverken af den såkaldt brede eller smalle. Derfor glæder vi os til, at folk faktisk ser programmerne, så vi sammen kan diskutere, hvordan litteraturformidlingen kan invitere både garvede og nye brugere indenfor.

Henriette Ladegaard-Pedersen er ledende redaktionschef på DR Kultur

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Flemming Berger
Flemming Berger anbefalede denne artikel

Kommentarer

Birgitte Amdisen

Jeg har endnu til gode, at DR lytter til kritik. Svaret er evig og altid det samme. Vi, der ønsker faglig indsigt formidlet af fagfolk, får at vide, vi intet har forstået af konceptet, og moderagttigt slutteligt, at DR producerer udsendelser, der skal ramme ud til alle seere og lyttere og flere end dem. Det nye bogprogram er dræbende kedeligt og uinteressant. Programmet giver hverken indsigt eller overblik - kun stikord til ligegyldig konventionel konversation. TV og Radio og som så meget andet nutidigt TV/Radio lavet med henblik på og især rettet mod de aldersgrupper, der hverken ser TV eller lytter til Radio. (Abonnentens husbond)

Herdis Weins, Steffen Gliese, Jørn Andersen og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar
Christian De Thurah

Hvor god ideen er, afhænger helt af, hvordan udsendelserne er bygget op. Skal Mick Øgendahl tale ud fra et manuskript skrevet af fagfolk, som Lars Mikkelsen gjorde i "Historien om Danmark"? I så fald er det jo lige meget, om han ved noget eller ej. Hvis han derimod selv skal komme med noget, er valget af ham næppe særlig heldigt, da han, så vidt jeg har forstået, ikke interesserer sig for litteratur.

Anders Sørensen

Valget af Mick Øgendahl er vel sket ud fra den simple betragting, at der ikke ønskes et elitært litteraturprogram, men snarere et program, der får folk til at interessere sig for litteratur, som ikke tidligere gjorde.

Skal der ikke være plads til det? Er det ikke NETOP public service?

Uhh, skal litteratur være eksklusiv?

Kjeld Jensen, Flemming Berger, Jonathan Larsen og Mette Poulsen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Anders Sørensen, men det bygger på den fejlopfattelse, at folk, der ikke ved noget om tingene, er bedre til at formidle 'nede på jorden'. Det er heldigvis forkert: enhver, der har beskæftiget sig med åndelige materier - men såmænd også fysiske - ved, at det kræver stor viden og indsigt at komme frem til det ligefremt forståelige og dog indsigtsfulde.
Med en omformulering skal DR formidle det smalle bredt til alle. Og der er altså få ting, der er mere fornøjelige end at lytte til nogen, der ved, hvad de taler om. En sjælden luksus i vore medier efterhånden.

Tino Rozzo, Herdis Weins, Bjarne Bisgaard Jensen, Anders Reinholdt og Christian De Thurah anbefalede denne kommentar
Morten Hjerl-Hansen

Det er ikke sådan at man bliver et bedre menneske bare ved "at gå ind for lødig litteraturformidling". Er det ikke snarere sådan at

"I ordet skabtes verden
som kloderne i lys.
I ordet skal vor færden
fra dag til dag fornys,
så vi alligevel
får ærligt mod til sammen
at vedgå arv og gæld."

Nå, lad os da bare lige tage sidste vers i Ole Wivels, blandt os her på Informations kommentarfelt, almindeligt kendte sang på syv vers til indvielsen af Baaring Højskole i 1959, selvom det ikke har noget med mit anliggende at gøre:

"En Adam i os alle
hver stormfuld jævndøgnstid
kan høre nogen kalde
langmodig, trofast blid:
Mit barn, mit barn, giv agt
alt er igen uprøvet
i dine hænder lagt."

Det er så smukt at jeg næsten får tårer hihi et vist sted. Men tilbage til vores forhold til Ordet under vores forårsagtige, hjemlige himmelstrøg. Vi zoomer lige ind:

"I ordet skabtes verden
som kloderne i lys.
I ordet skal vor færden
fra dag til dag fornys,"

Vi zoomer endnu længere ind:

"I ordet skal vor færden
fra dag til dag fornys,"

Før jeg kommer med min midlertidige konklusion, lige en seksuelt betonet omvej til almindelig underholdning: Jeg kan tydeligt mærke på absolut ikke-litterære mænd i min omgangskreds at de tror jeg hihi lægger an på deres koner når jeg opfører mig: Biografisk oplysning: Jeg skriver. Hvorfor bliver de arrige? Det er på grund af ordenes kraft. Jeg er bare en sød fyr i en blå skjorte med buskede øjenbryn, ikke skjorten hihi dummerniks.

En blå skjorte. En sang af Ole Wivel.

Midlertidig konklusion:

Det Ole Wivel siger er, at ord, foruden en skabende kraft også har en fornyende indvirkning på vores hverdag. Lødighed er mao. en alt for snærpet efterlysning. Litteratur kan godt være lige til. Jeg kan bedre lide de forfattere der siger "der sker en masse" end dem der "fastholder deres kerne".

Hermed er vi desværre ikke ved vejs ende.

Henriette Ladegaard-Pedersens kommentar er velskrevet men lover for mig at se måske ikke uden videre godt. Lad os se nærmere på hvad hun skriver.

>Den 9. maj har DR1 premiere på en ny programserie om seks danske forfattere, der har præget generationer af danskere med deres forfatterskaber.

Jamen den prægning er allerede gledet ind i både vores selvforståelse, Danmarksforståelse og sprog. Det er det der ligger i ordet prægning. Er det prægningen som hihi prægning man vil formidle? Nok ikke, men hvad er det så?

>Håbet er, at programmerne vil være med til at skabe interesse for de store danske forfattere og inspirere seerne til selv at gå på opdagelse i forfatternes værker.

Det er en nobel ambition. Og fuldstændig forfejlet, arrogant og ond.

Ond?

Som forfatter lægger jeg utrolig meget vægt på ikke at tale ned til min læser. Det må være tilstrækkeligt at jeg 1. bryder ind i hans eller hendes aftener ved nettet, 2. blæser ham eller hende omkuld i sprogforvirring med min tilsyneladende stærke, sammenhængende, projektbaserede, lattermilde forfatteridentitet og får hans eller hendes egen sorgbaserede og ofte famlende og ofte populistisk modbydelige, vege identitet til at sidde stakåndet tilbage og kigge måbende på sin kone/mand og børn. Øjenhøjde findes ikke i det forhold at vi alle lider forfærdeligt. Sorg er det mest komplekse i livet.

>Favnende humorist i front

Hjælper ikke. Desværre.

>Når vi i første afsnit slår døren op til H.C. Andersens barndomshjem i Odense, bliver det med en stor og favnende humorist og mester i ord, komikeren Mick Øgendahl, i front.

Mester i ord? Var det det du netop sagde. Jamen det er slet ikke nok. Bred litteraturformidling 2018 skal åbne op for de emner i litteraturen 2018 som er brændende vigtige for at folk får bedre liv. Folk her i landet har gået 9 år i folkeskole. Det synes jeg er meget. Vi er allerede oplyste og den oplysning har bidraget i utrolig fantastisk grad til at vi er blevet mere herre over vores eget liv.

>Favnende humorist i front

Favnende hvad? Favnende hvem?

>Vi inviterer bare flere med.

Det kan I ikke tillade jer at gøre. Det svarer til at invitere et udvalg af mennesker fra de laveste indtægtsgrupper med til fest hos Dronningen. Det er hån. Det er koldt. Det er modbydeligt og lykkeligvis ikke noget hihi Dronningen gør.

>Han ved, hvad det vil sige at stå sårbar på en scene med sit univers af ord.

Vil det sige at sårbarhed, som faktisk er et hot emne i litteraturen lige nu, det kommer lige om lidt, ikke er tema? Godt. Så ved jeg med mig selv at jeg ikke vil se jeres lusede program. Men hihi jeg laver bare noget andet. Sårbarhed er bare noget man ved noget om.

>Han betragter sig selv som en ambassadør for de danskere, der egentlig gerne ville læse flere bøger, men bare ikke får det gjort.

Jeg er ligeglad.

>Det handler ikke om, at litteraturen er et kosttilskud, der skal pakkes ind i humor og spas for at få det til at glide ned.

Jo. Det skal det. Det skal pakkes ind i humor og spas. Ellers er det for hårdt. For voldsomt.

>Det drejer sig om at åbne for kulturarvens relevans og tilgængelighed ved at formidle den på en måde, som, vi håber, bliver både nærværende og lystfyldt, og hvor folk, der ser programmerne, vil opdage, at Mick Øgendahl bruger en ny side af sig selv.

Litteraturformidling handler i Danmark i 2018 om at ingen mennesker er normale, men præget af sorgen, som er det mest komplekse i livet:

http://www.othernewspaper.com/da/2018/04/22/graadens-elendige-rygte/

Konklusion

Henriette Ladegaard-Pedersens kommentar viser mig at der snobbes nedad på en måde som man ikke kan være bekendt overfor alle de stressede og sorgfulde danskere. Jeg vil gerne have et litteraturprogram med forfattervenner der taler om at ingen mennesker er normale. Det er det mest cutting-edge emne i tidsånden lige nu. Det kræver ikke alverden. Jeg agter selv at lave et sådant program og oDet er ikke sådan at man bliver et bedre menneske bare ved "at gå ind for lødig litteraturformidling". Er det ikke snarere sådan at

"I ordet skabtes verden
som kloderne i lys.
I ordet skal vor færden
fra dag til dag fornys,
så vi alligevel
får ærligt mod til sammen
at vedgå arv og gæld."

Nå, lad os da bare lige tage sidste vers i Ole Wivels, blandt os her på Informations kommentarfelt, almindeligt kendte sang på syv vers til indvielsen af Baaring Højskole i 1959, selvom det ikke har noget med mit anliggende at gøre:

"En Adam i os alle
hver stormfuld jævndøgnstid
kan høre nogen kalde
langmodig, trofast blid:
Mit barn, mit barn, giv agt
alt er igen uprøvet
i dine hænder lagt."

Det er så smukt at jeg næsten får tårer hihi et vist sted. Men tilbage til vores forhold til Ordet under vores forårsagtige, hjemlige himmelstrøg. Vi zoomer lige ind:

"I ordet skabtes verden
som kloderne i lys.
I ordet skal vor færden
fra dag til dag fornys,"

Vi zoomer endnu længere ind:

"I ordet skal vor færden
fra dag til dag fornys,"

Før jeg kommer med min midlertidige konklusion, lige en seksuelt betonet omvej til almindelig underholdning: Jeg kan tydeligt mærke på absolut ikke-litterære mænd i min omgangskreds at de tror jeg hihi lægger an på deres koner når jeg opfører mig: Biografisk oplysning: Jeg skriver. Hvorfor bliver de arrige? Det er på grund af ordenes kraft. Jeg er bare en sød fyr i en blå skjorte med buskede øjenbryn, ikke skjorten hihi dummerniks.

En blå skjorte. En sang af Ole Wivel.

Midlertidig konklusion:

Det Ole Wivel siger er, at ord, foruden en skabende kraft også har en fornyende indvirkning på vores hverdag. Lødighed er mao. en alt for snærpet efterlysning. Litteratur kan godt være lige til. Jeg kan bedre lide de forfattere der siger "der sker en masse" end dem der "fastholder deres kerne".

Hermed er vi desværre ikke ved vejs ende.

Henriette Ladegaard-Pedersens kommentar er velskrevet men lover for mig at se måske ikke uden videre godt. Lad os se nærmere på hvad hun skriver.

>Den 9. maj har DR1 premiere på en ny programserie om seks danske forfattere, der har præget generationer af danskere med deres forfatterskaber.

Jamen den prægning er allerede gledet ind i både vores selvforståelse, Danmarksforståelse og sprog. Det er det der ligger i ordet prægning. Er det prægningen som hihi prægning man vil formidle? Nok ikke, men hvad er det så?

>Håbet er, at programmerne vil være med til at skabe interesse for de store danske forfattere og inspirere seerne til selv at gå på opdagelse i forfatternes værker.

Det er en nobel ambition. Og fuldstændig forfejlet, arrogant og ond.

Ond?

Som forfatter lægger jeg utrolig meget vægt på ikke at tale ned til min læser. Det må være tilstrækkeligt at jeg 1. bryder ind i hans eller hendes aftener ved nettet, 2. blæser ham eller hende omkuld i sprogforvirring med min tilsyneladende stærke, sammenhængende, projektbaserede, lattermilde forfatteridentitet og får hans eller hendes egen sorgbaserede og ofte famlende og ofte populistisk modbydelige, vege identitet til at sidde stakåndet tilbage og kigge måbende på sin kone/mand og børn. Øjenhøjde findes ikke i det forhold at vi alle lider forfærdeligt. Sorg er det mest komplekse i livet.

>Favnende humorist i front

Hjælper ikke. Desværre.

>Når vi i første afsnit slår døren op til H.C. Andersens barndomshjem i Odense, bliver det med en stor og favnende humorist og mester i ord, komikeren Mick Øgendahl, i front.

Mester i ord? Var det det du netop sagde. Jamen det er slet ikke nok. Bred litteraturformidling 2018 skal åbne op for de emner i litteraturen 2018 som er brændende vigtige for at folk får bedre liv. Folk her i landet har gået 9 år i folkeskole. Det synes jeg er meget. Vi er allerede oplyste og den oplysning har bidraget i utrolig fantastisk grad til at vi er blevet mere herre over vores eget liv.

>Favnende humorist i front

Favnende hvad? Favnende hvem?

>Vi inviterer bare flere med.

Det kan I ikke tillade jer at gøre. Det svarer til at invitere et udvalg af mennesker fra de laveste indtægtsgrupper med til fest hos Dronningen. Det er hån. Det er koldt. Det er modbydeligt og lykkeligvis ikke noget hihi Dronningen gør.

>Han ved, hvad det vil sige at stå sårbar på en scene med sit univers af ord.

Vil det sige at sårbarhed, som faktisk er et hot emne i litteraturen lige nu, det kommer lige om lidt, ikke er tema? Godt. Så ved jeg med mig selv at jeg ikke vil se jeres lusede program. Men hihi jeg laver bare noget andet. Sårbarhed er bare noget man ved noget om.

>Han betragter sig selv som en ambassadør for de danskere, der egentlig gerne ville læse flere bøger, men bare ikke får det gjort.

Jeg er ligeglad.

>Det handler ikke om, at litteraturen er et kosttilskud, der skal pakkes ind i humor og spas for at få det til at glide ned.

Jo. Det skal det. Det skal pakkes ind i humor og spas. Ellers er det for hårdt. For voldsomt.

>Det drejer sig om at åbne for kulturarvens relevans og tilgængelighed ved at formidle den på en måde, som, vi håber, bliver både nærværende og lystfyldt, og hvor folk, der ser programmerne, vil opdage, at Mick Øgendahl bruger en ny side af sig selv.

Litteraturformidling handler i Danmark i 2018 om at ingen mennesker er normale, men præget af sorgen, som er det mest komplekse i livet:

http://www.othernewspaper.com/da/2018/04/22/graadens-elendige-rygte/

Konklusion

Henriette Ladegaard-Pedersens kommentar viser mig at der snobbes nedad på en måde som man ikke kan være bekendt overfor alle de stressede og sorgfulde danskere. Jeg vil gerne have et litteraturprogram med forfattervenner der taler om at ingen mennesker er normale. Det er det mest cutting-edge emne i tidsånden lige nu. Det kræver ikke alverden. Jeg agter selv at lave et sådant program og opfordrer andre til at selv at vove pelsen dersom tiden, energien og sorgen, som er det mest komplekse i livet, tillader det. Godaften og khpfordrer andre til at selv at vove pelsen dersom tiden, energien og sorgen, som er det mest komplekse i livet, tillader det. Godaften og kh

Morten Hjerl-Hansen

Det er ikke sådan at man bliver et bedre menneske bare ved "at gå ind for lødig litteraturformidling". Er det ikke snarere sådan at

"I ordet skabtes verden
som kloderne i lys.
I ordet skal vor færden
fra dag til dag fornys,
så vi alligevel
får ærligt mod til sammen
at vedgå arv og gæld."

Nå, lad os da bare lige tage sidste vers i Ole Wivels, blandt os her på Informations kommentarfelt, almindeligt kendte sang på syv vers til indvielsen af Baaring Højskole i 1959, selvom det ikke har noget med mit anliggende at gøre:

"En Adam i os alle
hver stormfuld jævndøgnstid
kan høre nogen kalde
langmodig, trofast blid:
Mit barn, mit barn, giv agt
alt er igen uprøvet
i dine hænder lagt."

Det er så smukt at jeg næsten får tårer hihi et vist sted. Men tilbage til vores forhold til Ordet under vores forårsagtige, hjemlige himmelstrøg. Vi zoomer lige ind:

"I ordet skabtes verden
som kloderne i lys.
I ordet skal vor færden
fra dag til dag fornys,"

Vi zoomer endnu længere ind:

"I ordet skal vor færden
fra dag til dag fornys,"

Før jeg kommer med min midlertidige konklusion, lige en seksuelt betonet omvej til almindelig underholdning: Jeg kan tydeligt mærke på absolut ikke-litterære mænd i min omgangskreds at de tror jeg hihi lægger an på deres koner når jeg opfører mig: Biografisk oplysning: Jeg skriver. Hvorfor bliver de arrige? Det er på grund af ordenes kraft. Jeg er bare en sød fyr i en blå skjorte med buskede øjenbryn, ikke skjorten hihi dummerniks.

En blå skjorte. En sang af Ole Wivel.

Midlertidig konklusion:

Det Ole Wivel siger er, at ord, foruden en skabende kraft også har en fornyende indvirkning på vores hverdag. Lødighed er mao. en alt for snærpet efterlysning. Litteratur kan godt være lige til. Jeg kan bedre lide de forfattere der siger "der sker en masse" end dem der "fastholder deres kerne".

Hermed er vi desværre ikke ved vejs ende.

Henriette Ladegaard-Pedersens kommentar er velskrevet men lover for mig at se måske ikke uden videre godt. Lad os se nærmere på hvad hun skriver.

>Den 9. maj har DR1 premiere på en ny programserie om seks danske forfattere, der har præget generationer af danskere med deres forfatterskaber.

Jamen den prægning er allerede gledet ind i både vores selvforståelse, Danmarksforståelse og sprog. Det er det der ligger i ordet prægning. Er det prægningen som hihi prægning man vil formidle? Nok ikke, men hvad er det så?

>Håbet er, at programmerne vil være med til at skabe interesse for de store danske forfattere og inspirere seerne til selv at gå på opdagelse i forfatternes værker.

Det er en nobel ambition. Og fuldstændig forfejlet, arrogant og ond.

Ond?

Som forfatter lægger jeg utrolig meget vægt på ikke at tale ned til min læser. Det må være tilstrækkeligt at jeg 1. bryder ind i hans eller hendes aftener ved nettet, 2. blæser ham eller hende omkuld i sprogforvirring med min tilsyneladende stærke, sammenhængende, projektbaserede, lattermilde forfatteridentitet og får hans eller hendes egen sorgbaserede og ofte famlende og ofte populistisk modbydelige, vege identitet til at sidde stakåndet tilbage og kigge måbende på sin kone/mand og børn. Øjenhøjde findes ikke i det forhold at vi alle lider forfærdeligt. Sorg er det mest komplekse i livet.

>Favnende humorist i front

Hjælper ikke. Desværre.

>Når vi i første afsnit slår døren op til H.C. Andersens barndomshjem i Odense, bliver det med en stor og favnende humorist og mester i ord, komikeren Mick Øgendahl, i front.

Mester i ord? Var det det du netop sagde. Jamen det er slet ikke nok. Bred litteraturformidling 2018 skal åbne op for de emner i litteraturen 2018 som er brændende vigtige for at folk får bedre liv. Folk her i landet har gået 9 år i folkeskole. Det synes jeg er meget. Vi er allerede oplyste og den oplysning har bidraget i utrolig fantastisk grad til at vi er blevet mere herre over vores eget liv.

>Favnende humorist i front

Favnende hvad? Favnende hvem?

>Vi inviterer bare flere med.

Det kan I ikke tillade jer at gøre. Det svarer til at invitere et udvalg af mennesker fra de laveste indtægtsgrupper med til fest hos Dronningen. Det er hån. Det er koldt. Det er modbydeligt og lykkeligvis ikke noget hihi Dronningen gør.

>Han ved, hvad det vil sige at stå sårbar på en scene med sit univers af ord.

Vil det sige at sårbarhed, som faktisk er et hot emne i litteraturen lige nu, det kommer lige om lidt, ikke er tema? Godt. Så ved jeg med mig selv at jeg ikke vil se jeres lusede program. Men hihi jeg laver bare noget andet. Sårbarhed er bare noget man ved noget om.

>Han betragter sig selv som en ambassadør for de danskere, der egentlig gerne ville læse flere bøger, men bare ikke får det gjort.

Jeg er ligeglad.

>Det handler ikke om, at litteraturen er et kosttilskud, der skal pakkes ind i humor og spas for at få det til at glide ned.

Jo. Det skal det. Det skal pakkes ind i humor og spas. Ellers er det for hårdt. For voldsomt.

>Det drejer sig om at åbne for kulturarvens relevans og tilgængelighed ved at formidle den på en måde, som, vi håber, bliver både nærværende og lystfyldt, og hvor folk, der ser programmerne, vil opdage, at Mick Øgendahl bruger en ny side af sig selv.

Litteraturformidling handler i Danmark i 2018 om at ingen mennesker er normale, men præget af sorgen, som er det mest komplekse i livet:

http://www.othernewspaper.com/da/2018/04/22/graadens-elendige-rygte/

Konklusion

Henriette Ladegaard-Pedersens kommentar viser mig at der snobbes nedad på en måde som man ikke kan være bekendt overfor alle de stressede og sorgfulde danskere. Jeg vil gerne have et litteraturprogram med forfattervenner der taler om at ingen mennesker er normale. Det er det mest cutting-edge emne i tidsånden lige nu. Det kræver ikke alverden. Jeg agter selv at lave et sådant program og opfordrer andre til at selv at vove pelsen dersom tiden, energien og sorgen, som er det mest komplekse i livet, tillader det. Godaften og kh

Dorte Sørensen

Undskyld men DR har flere andre bogprogrammer. Til anbefaling så lyt til Skønlitteratur på P1 hver onsdag fra kl. 11-12 eller hvornår det ønskes. Værter Klaus Rothstein og Nanna Mogensen.

Michael Pedersen

DR har rigeligt med elitære og bedrevidende værter, som qua deres udstråling gør deres bedste for at gøre programmet så uinteressant som muligt.

Steffen Gliese

Hvem i alverden er dog det, Michael Pedersen? Jeg synes, vi mangler 'de gode gamle' med solid faglig ballast fra studium og liv.

Steffen Gliese

Personligt synes jeg, at det mest succesfulde litteraturprogram i mange år var Michael Bertelsens læsekreds på Sundholm.

Christian De Thurah

Michael Pedersen
Du taler om værternes holdning/attitude, mens Steffen Gliese taler om kvalifikationer. Man kan godt være fagligt velkvalificeret uden at være "elitær og bedrevidende". Hvis populær formidling skal være vellykket, skal den laves af folk, der har forstand på det, de taler om og pædagogiske evner. Det er ikke særlig svært at kommunikere fagmand til fagmand, men at kommunikere fagmand til lægmand kræver særlige evner.

Bjarne Bisgaard Jensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Anders Sørensen

@Steffen Gliese, det er jeg ikke som sådan uenig i. Men selve det simple faktum, at Mick Øgendahl er vært, tænker jeg kunne tiltrække seere, der ikke ellers ville se et litteraturprogram. Og det er vel okay? Jeg formoder også, at Øgendahl har et vist formidlingstalent - men har dog ikke selv set programmerne, fordi jeg ikke kan klare Mick Øgendahl, haha.

Selvfølgelig har vi nok nogle forventninger til program og vært. Men man kunne jo evt se programmet. Og så vurdere og kritisere!?

Steffen Gliese

Sådan som serien åbenbart er tænkt, er det vel vigtigere, at det er et forholdsvis uhæmmet menneske, man ikke får i leddene af forkrampethed over at iagttage. Det kan udmærket være, at Mick Øgendahl er klart for sin hat, når det kom til at elske med kameraet.

Steffen Gliese

Hold kært, jeg må have været træt, eller også er det stavekontrollen!
"Sådan som serien åbenbart er tænkt, er det vel vigtigere, at det er et forholdsvis uhæmmet menneske, man ikke får ondt i leddene af forkrampethed over at iagttage. Det kan udmærket være, at Mick Øgendahl er karl for sin hat, når det kommer til at elske med kameraet."

Rune Rasmussen

Bibliotekerne har åbent, ligegyldigt hvem der formidler, at bøger findes. Bare hvis nogen skulle have glemt det.

Morten Hjerl-Hansen

I den værdsættende samtale fortæller vi hvad vi ønsker os.

Jeg ønsker mig at det er nutidige forfattere der kommer ind i programmet. Jeg ønsker en vekselvirkning mellem formidlingseksperter og forfattereksperter. Jeg ønsker en kærlig og værdig fastholden af begge positioner i samme program. Hellere en *obstruktiv spænding* frem for *formidlingspæresuppe* er at foretrække.

Nøgleordet for det format jeg foreslår og skitserer her er *kærlig obstruktion*. Realistisk set er forfattere vant til at leve *vældig udsat* både i forhold til nye ideer, i forhold til tidsånden og i forhold til den måde forfatteren lever sit liv. Nøglespørgsmålet er i den sammenhæng *den almindelige seers* *rimelige fordomme* om forfattere og det at være forfatter. I en formidlingssammenhæng, som mit foreslåede format i bund og grund indgår i, må forfattere finde sig i at fremstå som idioter, i den von Trierske forstand. Det er ufordelagtigt af flere grunde at fremstå som idiot, men der kunne godt tænkes at ligge en dualitet i denne afstandtagen: Vi kender alle kærligheden til både *den fortabte søn* og *katten der gik sine egne veje*.

Vi må ikke forestille os at danskerne kan ”lære en forfatter at kende”. Et menneske har *4 måder det ser ud på* og *14 måder det er på*.

(Det må være svært at lave det hersens TV-program)