Læserbrev

Esben Lunde Larsen: Den mest økovenlige regering nogensinde

De seneste to år har regeringen givet økonomisk støtte til, at et areal, der svarer til omkring 150 fodboldbaner, hver eneste dag bliver omlagt fra konventionel til økologisk landbrugsjord
25. april 2018

Som David Rehling skriver i sin leder »Velkommen i det grønne, Lunde« i Information mandag den 16. april 2018, har jeg netop lanceret en vækstplan for dansk økologi. Et centralt element i planen er, at regeringen og Dansk Folkeparti har afsat over en milliard kroner til økologi i 2018 og 2019. Det har vi gjort, fordi vi tror på, at økologien har et stort potentiale med vækst og arbejdspladser til hele Danmark – samtidig med, at vi får et grønnere landbrug.

Denne regering er den mest økovenlige regering nogensinde. Og jeg er glad for, at David Rehling og Information anerkender, at regeringen har en aktiv økologipolitik, hvor vi har afsat et rekordstort beløb til økologi. De seneste to år har regeringen givet økonomisk støtte til, at et areal, der svarer til omkring 150 fodboldbaner, hver eneste dag bliver omlagt fra konventionel til økologisk landbrugsjord, og med de afsatte midler på 1,1 miliard kroner til ordningen Økologisk Arealtilskud i 2018 og 2019 går vi endnu videre.

Det er rigtigt, at vi for at skaffe midler til, at det høje tempo i omlægningen til økologi kan fortsætte, har valgt, at eksisterende økologer fra og med 2019 ikke kan få støtte til at omlægge yderligere arealer. De kan dog fortsat få et økologisk basistilskud til alle deres økologiske arealer – uanset om de er under omlægning eller ej. Det har vi valgt, fordi de landmænd allerede er i gang, og fordi eksisterende økologer bedre kan tilrettelægge omlægningen af nye arealer, så meromkostningerne under omlægning begrænses.

Man kan vælge at fokusere på små tidsler i hjørnerne eller på marken med saftiggrøn vårbyg. David Rehling vælger tidslerne, da han notorisk er modstander af alt, hvad denne regering gør. Jeg vælger det sidste, og jeg er stolt af, at regeringen og Dansk Folkeparti har sikret, at der er penge til at sætte yderligere turbo på den positive udvikling, som dansk økologi er i.

Esben Lunde Larsen er miljø- og fødevareminister (V). 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kim Folke Knudsen
Kim Folke Knudsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kurt Svennevig Christensen

Hvem sagde "Komiske Ali"? Ja det gør jeg og det blev også min kommentar til dette minister bedrag. Der er nu kommet penge i økologien (landmanden siger nu at han omstiller, fordi der er penge i økologien) og når der penge i dét er de liberale lige så hurtige og talrige som de berømte fluer på ......!

Bjarne Bisgaard Jensen, Hans Houmøller, Anne Eriksen, Torben Skov, Marianne Stockmarr, Egon Stich, Rasmus Knus, Kim Folke Knudsen, lars søgaard-jensen, Eva Schwanenflügel, Ib Christensen, Dorte Sørensen, Torben K L Jensen, Niels-Simon Larsen og Jakob Venning anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

If. regeringen skal omstilling til et bæredygtigt (nøjsomt) liv kunne betale sig. Det må ikke være sådan, at DK halter bagefter vores konkurrenter. Regeringen vil ikke en anden politik, men vil bare sætte andre etiketter på flaskerne, indholdet skal være det samme.

Hans Houmøller, Anne Eriksen, Torben Skov, Kim Folke Knudsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Hvorfor kommer jeg altid i tanke om "lånte fjer" ligeså snart ordet "Venstre" dukker op på tidslinjen ?

Bjarne Bisgaard Jensen, Anne Eriksen, Torben Skov, Kim Folke Knudsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

'Nogensinde' er åbenbart et populært ord for den nuværende regering...

Hans Houmøller, Anne Eriksen, Kim Folke Knudsen, Eva Schwanenflügel, Lise Lotte Rahbek og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Det er nok fordi regeringen har brugt udtrykket en historisk dit og dat for mange gange.

Anne Eriksen, Torben Skov, Kim Folke Knudsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Ib Christensen

Hvis det er som alt andet vi støtter med venstres vilje, så tror jeg vi skal have testet kvaliteten af økologien!

Anne Eriksen, Torben Skov, Marianne Stockmarr, Bjarne Bisgaard Jensen, lars søgaard-jensen, Flemming Berger og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Venstres grønne hamskifte fremstår utroværdigt, idet man hele tiden har manipuleret med tallene omkring landbrugets forurening og stemt imod forbud af giftstoffer i miljøet.
Venstres nye kampagne ser ud til at have approprieret de Konservatives farve og design i mangel af bedre.
Det skal gøres bedre, såfremt man forsøger at gå de virkelige fortalere for den grønne omstilling i bedene. For eksempel at gøre noget af det man siger i virkeligheden, istedet for at slå sig op på symbolpolitisk ruskumsnusk.
Lad nu de stakkels konservative være i fred, og opfind noget nyt og genialt.

Anne Eriksen, David Joelsen, Kim Folke Knudsen, Ib Christensen og lars søgaard-jensen anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Og hvor mange dyrker så selv jorden blandt de gode meninger. Lige over for mig får familien kassevis af varer fra Årstiderne. Den køkkenhave de kunne have haft eksisterer ikke og sådan er det så meget.

Bjarne Bisgaard Jensen, Per Torbensen og Kim Folke Knudsen anbefalede denne kommentar

Lobby Larsens indlæg er koordineret med chefens kampagne for at Venstre skal fremstå som langt mere grøn end Sosserne. I dagens Politiken bobler Løkke over af selvros om hvor mange vidnmøller, der nu er opstillet, osv. Fint nok, rigtig godt, men det er nu ikke ren idealisme alt sammen, Vindmøllerne er gode, hurtige afskrivningsobjekter, som især bønder har kastet deres kærlighed på.
De mange vindmøller må ikke tjene som et røgslør for alt det regeringen ikke gør noget ved: Trafikkens miljøbelastning, som er fredet. Bondevennernes vedvarende forurening af dyr, planter og natur. Ingeniøren har således i dag en art. om at en fjerdedel af vore vandløb har alt for meget zink, og at denne stammer fra gyllen. Og der er heller ingen initiativer til, at begrænse brugen af penicillin i det animalske landbrug. Svinene indeholder nu så meget, at de stakkels børn, der tvangsfordres med svinekød, ikke behøver at tage penicillin, den dag det bliver nødvendigt - de skal bare aktivere egne depoter.
Så der er meget langt igen, og indtil da - spar os for fake news..

Hans Houmøller, Anne Eriksen, Torben Skov, Rasmus Knus, Mogens Holme, Kim Folke Knudsen, Frede Jørgensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Lars Jørgensen, Flemming Berger og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Lobby Larsens indlæg er koordineret med chefens kampagne for at Venstre skal fremstå som langt mere grøn end Sosserne. I dagens Politiken bobler Løkke over af selvros om hvor mange vidnmøller, der nu er opstillet, osv. Fint nok, rigtig godt, men det er nu ikke ren idealisme alt sammen, Vindmøllerne er gode, hurtige afskrivningsobjekter, som især bønder har kastet deres kærlighed på.
De mange vindmøller må ikke tjene som et røgslør for alt det regeringen ikke gør noget ved: Trafikkens miljøbelastning, som er fredet. Bondevennernes vedvarende forurening af dyr, planter og natur. Ingeniøren har således i dag en art. om at en fjerdedel af vore vandløb har alt for meget zink, og at denne stammer fra gyllen. Og der er heller ingen initiativer til, at begrænse brugen af penicillin i det animalske landbrug. Svinene indeholder nu så meget, at de stakkels børn, der tvangsfordres med svinekød, ikke behøver at tage penicillin, den dag det bliver nødvendigt - de skal bare aktivere egne depoter.
Så der er meget langt igen, og indtil da - spar os for fake news..

Eva Schwanenflügel

I fatter det ikke :
Venstre har overtaget Konservatives miljø !!

De prøver også at få skovlen under SF, Ø og Å.

Er i MED?!?

Anne Eriksen, Arne Lund og Kim Folke Knudsen anbefalede denne kommentar
Kim Folke Knudsen

Hvor morsomt. Hvad bliver det næste: Bliver Det Konservative Folkeparti et parti, som kæmper for socialisme og økonomisk lighed mellem borgerne ?.

Bliver DF et EU venligt parti, som vil arbejde for international solidaritet og forståelse mellem folkene ?

Bliver Socialdemokraterne for anden gang ramt af " Corydonitis " og giver sig til at tilbede konkurrencestaten ?

FUP FUP FUP - I en kælder sort som kul kan man ikke se den grønne farve.

Eva Schwanenflügel, Hans Houmøller, Anne Eriksen og Mogens Holme anbefalede denne kommentar
David Joelsen

Jeg vil have mit rene drikkevand tilbage! Jeg vil have grisekød der smager af noget, med hale og uden antibiotika. Jeg vil ikke have kyllinger der fodres op med kemikalier og fiskemel. Jeg vil spise brød og grønsager uden stråforkortere og kemikalier.

Alt det rækker Lundes indsats vel ikke til. Det bliver penge til de store spillere samt et par reklamer og spin om, hvor god han selv er.m

Eva Schwanenflügel, Bjarne Bisgaard Jensen, Hans Houmøller, Anne Eriksen, Per Torbensen, Frede Jørgensen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
olivier goulin

Ja, sådan lidt i stil med at Anders Samuelsen er den bedste og mest kvalificerede udenrigsminister, Danmark nogensinde har haft.

Vi smiler overbærende.

/O

David Joelsen, Eva Schwanenflügel, Anne Eriksen, Per Torbensen, Frede Jørgensen og Rasmus Knus anbefalede denne kommentar
Karl Vogt-Nielsen

Midlerne finansieres af EU – og andet fup

Deres økologi-pral er rent bluf...
Arealstøtten er forankret i Landdistriktpakken som hovedsagelig er finansieret af EU (75 %) - Pakken dækker perioden 2014-2020.
Endvidere er det sådan i praksis, at der skal afsættes midler i takt med ansøgningerne.
I landbrugspakken af december 2015 mellem regeringen (V), DF, LA og K blev afsat en ramme i arealstøtte. Den var for 2018 og 2019 på samlet 889,7 mio. kr. - men fordi omlægningen gik hurtigere end forventet i 2015 og 2016 tog regeringen nogle af disse midler og flyttede frem for at finansiere merudgiften i 2015 og 2016. Derfor er der nu kun nu kun 742 mio. kr. tilbage til de to år. Derfor er de nødt til at tilføre gabet plus lidt mere, fordi stadig flere arealer omlægges.
På bundlinjen har de alene øget bevillingen med 165 mio. kr. i forhold til hvad der allerede var afsat – og de 75 % er EU-midler. Og pengene tages blot fra anden økologi. Der er ikke afsat en krone mere til økologi som jeg forstår aftalen.
Kunne Information ikke afsløre dette...? I er velkommen til at henvende jer for yderligere...

David Joelsen, Eva Schwanenflügel, Hans Houmøller, Anne Eriksen, Eva Bertram, Per Torbensen, Marianne Stockmarr, Michael W Pedersen, Jesper Frimann Ljungberg, Frede Jørgensen og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar

Vel nok den mest utroværdige regering - nogensinde.

Eva Schwanenflügel, Hans Houmøller, Kristen Carsten Munk, Anne Eriksen, Torben Skov, Frede Jørgensen og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Mon ikke Løkke Rasmussen mere skulle kaldes den store svindler - er han ikke "vokset" fra den lille svindler?

David Joelsen, Eva Schwanenflügel, Hans Houmøller, Kristen Carsten Munk, Anne Eriksen, Egon Stich og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar
Michael W Pedersen

Der er ikke et øje tørt, det skulle vel være på grund af gyllen der flyder sagte over det ganske land ?

David Joelsen, Eva Schwanenflügel, Kristen Carsten Munk og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

Puh, heldigvis kan artiklen læses på et minut, står der...
Løkke er blevet større, under hagen.