Folk

FOLK

3. april 2018

Hollie Nolia

Det er navnet på en dansk pige, der har 56.000 følgere på det sociale medie Instagram. Det er langt flere end statsminister Lars Løkkes 30.000 og udenrigsminister Anders Samuelsens 9.000. Hollie Nolia er fem år og datter af bloggeren og modellen Mascha Vang.

Markedsførere

Hollie Nolia er en af de børn af kendisser, som bliver markedsført af deres forældre. Det beretter Kristeligt Dagblad sidste tirsdag. Avisen fortæller, at Mascha Vang har gjort sit ’brand’ til en millionforretning, og at der heri synes at indgå Hollie Nolia.

Bekymrede

Forældres brug af børn på de sociale medier vækker faglig bekymring. Rådgiver i dataetik Pernille Tranberg siger til Kristeligt Dagblad, at det kan fratage børn retten til et privatliv, og at det senere i livet kan gøre børnene afhængig af påskønnelse udefra.

Selvspejlere

Professor i socialpsykologi Per Schultz Jørgensen samstemmer: »Det sender et signal til børnene om, at de hele tiden skal sætte sig selv forrest. Og det mener jeg medfører en egocentrisk kultur.« Hollie Nolias mor, Mascha Vang, har ikke ønsket at udtale sig.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • David Zennaro
Eva Schwanenflügel og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu